Europa-Kommissionen > ERN > Retternes kompetence > Belgien

Seneste opdatering : 03-08-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Retternes kompetence - Belgien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Inden der kan indledes en retssag, er det nødvendigt at vide, hvilken ret der har kompetence til at behandle den pågældende sag. Hvis der vælges en forkert ret, eller hvis der opstår en retskonflikt med hensyn til rettens kompetence, er der risiko for en alvorlig forsinkelse eller endog for afvisning af sagen som følge af manglende kompetence



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

A. Skal jeg anlægge sag ved en almindelig ret eller en specialret? A.
B. Hvilken almindelig ret skal jeg i givet fald henvende mig til? B.
I. Sondres der mellem lavere og højere instanser ved de almindelige retter, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag? I.
II. Stedlig kompetence (er det retten i byen A eller byen B, der skal behandle min sag?) II.
1. Grundreglen om stedlig kompetence. 1.
2. Undtagelser fra grundreglen. 2.
a) Hvornår kan jeg vælge mellem retten det sted, hvor sagsøgte bor (grundreglen om stedlig kompetence), og en anden ret? a)
b) Hvornår er jeg nødt til at vælge en anden ret et andet sted, end der, hvor sagsøgte bor (grundreglen om stedlig kompetence)? b)
c) Kan parterne selv vælge en ret, som ellers ikke ville have haft kompetence til at behandle sagen? c)
C. Hvordan finder jeg ud af, hvilken specialret jeg i givet fald skal henvende mig til? C.

 

A. Skal jeg anlægge sag ved en almindelig ret eller en specialret?

Ikke relevant

B. Hvilken almindelig ret skal jeg i givet fald henvende mig til?

I. Sondres der mellem lavere og højere instanser ved de almindelige retter, og hvilken af dem har i så fald kompetence til at behandle min sag?

Indledning

Som følge af det belgiske retssystems særlige struktur er det af hensyn til klarheden nødvendigt at behandle punkt A og B.I samlet.

For det første sondres der mellem materiel kompetence og stedlig kompetence.

Hver sag vedrører et retligt emne og ofte også et pengebeløb. Lovgivningen fastlægger omfanget af den materielle kompetence ved at specificere arten og værdien af den sag, retten kan behandle.

I nærværende oplysninger er den materielle kompetence beskrevet i svaret på punkt A og B.I.

Der er ingen ret, der har stedlig kompetence for hele Belgien. Landet er ifølge loven opdelt i retsområder (distrikter, regioner m.v.). Hver ret har kun kompetence for sit område (territorium). Det betegnes den stedlige kompetence. En beskrivelse heraf findes i svaret på spørgsmål B.II. II punkta B jautājumu.

Materiel kompetence: førsteinstansretten.

Førsteinstansretten har ”fuld kompetence”. Det betyder, at førsteinstansretten i modsætning til andre retter kan behandle alle sager, også sager der henhører under andre retters kompetence.

Ifølge retsplejelovens artikel 568 skal førsteinstansretten behandle alle sager undtagen dem, der anlægges direkte ved appelretten eller kassationsretten. Førsteinstansrettens fulde kompetence er derfor betinget, idet sagsøgte kan påberåbe sig manglende kompetence under henvisning til en anden rets specielle kompetence. Desuden har førsteinstansretten i en række tilfælde enekompetence. En række retskonflikter skal indbringes for denne ret, også selv om sagsgenstandens værdi er på under 1 860 EUR, f.eks. sager vedrørende personlig status eller kapacitet.

TopTop

Andre retter.

Her er en liste over de andre retter og en kort beskrivelse af deres materielle kompetence.

  1. Fredsdommeren (juge de paix)

    Ifølge retsplejelovens artikel 590 henhører alle sager af en sagsværdi på under 1 860 EUR under fredsdommeren, for så vidt loven ikke udtrykkeligt fastsætter, at sagen henhører under en anden ret. Bortset fra denne generelle kompetence har fredsdommeren også en række særbeføjelser (se retsplejelovens artikel 591, 593 og 594) og en vis enekompetence (se retsplejelovens artikel 595 og 597) uanset sagsværdien. Et eksempel på denne særkompetence er sager vedrørende leje, sameje, arvesager og underhold. Fredsdommeren har også beføjelse til at udfærdige adoptionspapirer og beedigede erklæringer. Fredsdommeren er enekompetent med hensyn til beslaglæggelse og forsegling af ejendom.

  2. Politiretten (tribunal de police)

    Ifølge retsplejelovens artikel 601 skal politiretten behandle alle erstatningskrav i forbindelse med trafikulykker, uanset beløb. Der er tale om enekompetence.

  3. Handelsretten (Tribunal de commerce)

    Ifølge retsplejelovens artikel 573 behandler handelsretten i første instans retskonflikter mellem handlende i sager, som loven betragter som kommercielle transaktioner, og som ikke falder ind under fredsdommerens generelle kompetence eller under politirettens kompetence. En ikke-handlende, der sagsøger en handlende, kan vælge at indbringe sagen for handelsretten, men en handlende kan ikke indlede en sag mod en ikke-handlende ved handelsretten. Desuden behandler handelsretten retskonflikter vedrørende veksler og gældsbreve, når kravet overstiger 1 860 EUR.

    Ud over disse generelle beføjelser har handelsretten også en række særbeføjelser og enekompetencer. Særbeføjelserne er opregnet i retsplejelovens artikel 574. De omfatter retskonflikter vedrørende aktieselskaber og fordringer i søfartssager (intern og international søfart). Retsplejelovens artikel 574, stk. 2, beskriver handelsrettens enekompetence: fordringer og retskonflikter, der er et direkte resultat af konkurs og tvangsakkord i overensstemmelse med konkursloven og loven om tvangsakkord, og elementerne i en løsning skal findes i den særlige lovgivning, der anvendes på konkurs- og tvangsakkordordningen.

    TopTop

  4. Arbejdsretten (Tribunal du travail)

    Arbejdsretten er den vigtigste specialret, og de fleste af dens beføjelser er særbeføjelser. Dens beføjelser er beskrevet i retsplejelovens artikel 578 ff. og vedrører retskonflikter på følgende områder:

    • arbejdsretlige konflikter
    • arbejdsulykker og erhvervssygdomme og
    • sociale sikringsordninger.

    Arbejdsretten har enekompetence til at pålægge administrative sanktioner som defineret i de love og bekendtgørelser, der er nævnt i retsplejelovens artikel 578-582 og i loven om administrative bøder for overtrædelse af visse arbejdsretlige love.

  5. Retsformænd – kendelser om foreløbige forholdsregler

    Det fastsættes i retsplejelovens artikel 584-589, at retsformændene (i første instans, ved handelsretten og arbejdsretten) i hastende tilfælde kan afsige en kendelse om foreløbige forholdsregler i sager, der falder inden for deres domstoles kompetence. Forudsætningen er, at sagerne skal være af hastende karakter, og kendelsen må kun være foreløbig og ikke foregribe sagens endelige udfald. Eksempler herpå er påbud om af syns- og skønsforretninger, påbud om indkaldelse af vidner osv.

  6. Dommere i sager om arrest og udlæg (Juge des saisies) (se retsplejelovens artikel 1395)

    Alle fordringer, der vedrører retssikrende forholdsregler (arrest, udlæg), retshåndhævende foranstaltninger og kollektive gældsafdragsordninger indbringes for denne dommer.

  7. Dommer ved ungdomsdomstol (Juge de la jeunesse)

    Selv om de såkaldte "Communautés", som tilsammen udgør den belgiske forbundsstat, er kompetente med hensyn til beskyttelse af ungdommen, er opbygningen af ungdomsdomstolene stadig et forbundsstatsligt anliggende. Retsgrundlaget er indeholdt i den føderale lov om beskyttelse af ungdommen fra 8. april 1965. Ungdomsdomstolen er en afdeling af førsteinstansretten, som koncentrerer sig om foranstaltninger til beskyttelse af unge. Desuden har ungdomsdomstolen kompetence i en række civile anliggender, såsom adoptionsgodkendelse, retskonflikter mellem forældre og udøvelse af forældremyndighed og samværsret.

    TopTop

II. Stedlig kompetence (er det retten i byen A eller byen B, der skal behandle min sag?)

1. Grundreglen om stedlig kompetence.

Det belgiske retssystem er baseret på sagsøgerens frie valg. Den generelle regel er indeholdt i retsplejelovens artikel 624, stk. 1. Normalt indbringer sagsøgeren sagen for dommeren i den retskreds, hvor sagsøgte eller en af sagsøgerne har bopæl.

Hvad hvis sagsøgte er en juridisk person? En juridisk persons bopæl findes dér, hvor vedkommendes hovedforretningssted befinder sig, dvs. det administrative hovedkvarter, hvorfra virksomheden ledes.

2. Undtagelser fra grundreglen.

a) Hvornår kan jeg vælge mellem retten det sted, hvor sagsøgte bor (grundreglen om stedlig kompetence), og en anden ret?

I en række tilfælde har sagsøger den valgmulighed at indbringe sagen for en anden dommer. En af de bestemmelser, der beskriver denne situation, er retsplejelovens artikel 624, stk. 2-4. Ud over dommeren i den sagsøgtes eller en af de sagsøgtes retskreds kan sagsøger vælge følgende muligheder:

  • indbringe sagen for dommeren dér, hvor de omtvistede forpligtelser, eller en af dem, er opstået, eller hvor de er opfyldt eller skal opfyldes,
  • indbringe sagen for dommeren i den retskreds, der er valgt til gennemførelse af transaktionen, eller
  • indbringe sagen for dommeren dér, hvor stævningsmanden har talt med sagsøgte personligt, hvis hverken den sagsøgte eller, alt efter omstændighederne, en af de sagsøgte har bopæl i Belgien eller i udlandet.

Ifølge retspraksis har retsformanden stedlig kompetence dér, hvor kendelsen skal gennemføres.

TopTop

Med hensyn til underholdsbidrag fastsættes det i retsplejelovens artikel 626, at krav om underholdsbidrag som defineret i artikel 591, stk. 7, kan indbringes for dommeren i sagsøgers retskreds.

Imidlertid er bestemmelserne i artikel 624 og 626 ikke præceptiv lovgivning, og parterne kan vælge at fravige dem. Derfor kan parterne nå frem til en aftale om kompetence i hvert tilfælde, hvorved en eventuel retskonflikt kun kan indbringes for en nærmere specificeret domstol i første instans.

Der er nogle få undtagelser fra dette grundlæggende princip om frit valg.

Lovgivningen omtaler en række tilfælde, hvor sagsøger ikke har noget valg. Disse tilfælde er nærmere omtalt i retsplejelovens artikel 627-629. Nogle eksempler:

  • I retskonflikter om ansættelseskontrakter (artikel 627, stk. 9): Den kompetente dommer er dommeren i den retskreds, hvor minen, fabrikken, værkstedet, forretningen eller kontoret ligger, og generelt det sted, hvor virksomheden udøver sin virksomhed, hvor erhvervet udøves, eller hvor selskabet eller sammenslutningen har sit forretningssted.
  • Når det drejer sig om en skilsmisse- eller separationsanmodning på grund af visse nærmere omstændigheder eller om ændring af separation til skilsmisse (artikel 628, stk. 1): Den kompetente dommer er dommeren i den retskreds, hvor ægtefællerne sidst havde deres hjem, eller dér, hvor sagsøgte har sin bopæl.

Selv i sådanne tilfælde er det frie valg ikke helt udelukket. Retsplejelovens artikel 630 giver under alle omstændigheder parterne mulighed for at fravige lovbestemmelsen, efter at retskonflikten er opstået. Aftaler, der er indgået, før retskonflikten opstod, er automatisk ugyldige.

TopTop

b) Hvornår er jeg nødt til at vælge en anden ret et andet sted, end der, hvor sagsøgte bor (grundreglen om stedlig kompetence)? 

I en række sager, som er nærmere beskrevet i retsplejelovens artikel 631-633, er der en domstol, der alene har stedlig kompetence. Sagsøgeren har derfor ikke noget valg, og der er ikke mulighed for at aftale værneting, hverken før eller efter at retskonflikten er opstået. Disse sager omfatter blandt andet følgende:

  • Konkurs (artikel 631): Handelsretten i den retskreds, hvor den handlende har sit hovedforretningssted, eller hvis det drejer sig om en juridisk person, vedkommendes hovedkontor, på den dato, konkursbegæring indgives, eller retssagen indledes. Sekundær konkurs: Handelsretten i den retskreds, hvor fallenten eller dennes virksomhed har hjemsted. Hvis der er flere virksomheder, er den handelsret, som sagen først er indbragt for, den kompetente domstol.
  • Tvangsakkord (artikel 631): Den kompetente handelsret er den, der ligger i den retskreds, hvor skyldneren har sit hovedforretningssted, eller, hvis der er tale om en juridisk person, vedkommendes hovedkontor, på den dag, hvor tvangsakkorden faktisk finder sted.
  • Retskonflikter vedrørende anvendelse af skatteloven (retsplejelovens artikel 632). Den kompetente dommer er den dommer, der præsiderer for appelretten i den retskreds, hvor det skattekontor, hvor skatten skal opkræves, er beliggende. Hvis retskonflikten ikke drejer sig om opkrævning af skat, er værnetinget den retskreds, hvor skattekontoret, der har udstedt den omstridte forholdsregel, er beliggende.
  • Sager, der vedrører retssikrende forholdsregler (arrest, udlæg) og retshåndhævende foranstaltninger (artikel 633): Den kompetente dommer er dommeren i den retskreds, hvor arrest/udlæg foretages, medmindre andet er bestemt ved lov. Drejer det sig om udlæg hos tredjemand, er det dommeren i den retskreds, hvor skyldneren, hos hvem der er foretaget udlæg, har sin bopæl. Hvis skyldnerens bopæl ligger i udlandet eller er ukendt, er det dommeren i den retskreds, hvor arrest/udlæg foretages, der er kompetent (se også artikel 22, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2001 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område).
c) Kan parterne selv vælge en ret, som ellers ikke ville have haft kompetence til at behandle sagen?

Som allerede nævnt er reglerne i artikel 624 og 626 ikke præceptive, og parterne kan fravige dem. For hver retskonflikt kan parterne nå frem til en aftale om værneting, hvorved en eventuel retskonflikt kun kan indbringes for en nærmere specificeret domstol i første instans.

Når det drejer sig om retsplejelovens artikel 627-629, kan der ikke indgås nogen aftaler om værneting, før retskonflikten er opstået. Det kan imidlertid udledes af artikel 630, at sådanne aftaler er tilladt, efter at retskonflikten er opstået.

I de tilfælde, der er beskrevet i retsplejelovens artikel 6312-633, kan der ikke indgås nogen aftaler om værneting.

C. Hvordan finder jeg ud af, hvilken specialret jeg i givet fald skal henvende mig til?

Svaret på dette spørgsmål er beskrevet i svaret på spørgsmål A og B.

Yderligere oplysninger

  • Relevante artikler i retsplejeloven: Den føderale offentlige retstjeneste (Service public fédéral Justice) Deutsch- français- Nederlands
    • klik på "législation consolidée"
    • vælg "code judiciaire" i "nature juridique"
    • i rubrikken "mot(s)" skrives: “624”
    • klik på "Recherche"
    • klik på "Liste"
    • klik på "Justice de A à Z"
    • vælg "Cours: compétence"
  • Hjælp til at finde den domstol, der har stedlig kompetence: Service public fédéral Justice Deutsch - français - Nederlands 
    • klik på "Compétence territoriale"

« Retternes kompetence - Generelle oplysninger | Belgien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 03-08-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige