Europa-Kommissionen > ERN > Foreløbige og sikrende retsmidler > Sverige

Seneste opdatering : 29-08-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Foreløbige og sikrende retsmidler - Sverige

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. De forskellige typer retsmidler 1.
2. Betingelser for at afsige kendelse om disse retsmidler 2.
2.1. Procedure 2.1.
2.2. Materielle betingelser 2.2.
3. Retsmidlernes genstand og art 3.
3.1. Typer af formuegoder, som kan være genstand for sådanne retsmidler 3.1.
3.2. Retsvirkninger 3.2.
3.3. Gyldighed 3.3.
4. Mulighed for at kære kendelsen 4.

 

1. De forskellige typer retsmidler

Kapitel 15 i rättegångsbalken (den svenske retsplejelov) indeholder de grundlæggende bestemmelser om sikrende retsmidler i tvistemål. Det er en generel regel, at ingen tvangsfuldbyrdelse i civilretlige sager kan finde sted, før en domstol har dømt i sagen. Bestemmelserne om sikrende retsmidler udgør en undtagelse fra denne regel. De har generelt til formål at sikre, at den tabende part opfylder de forpligtelser, som en kommende domstolsafgørelse vil pålægge vedkommende.

Det mest almindelige sikrende retsmiddel er arrest, som indebærer, at man kan anmode om at få formuegoder, som modparten besidder, taget i forvaring eller på anden måde unddraget modpartens rådighedsret.

I henhold til kapitel 15, § 1, i retsplejeloven, kan der foretages arrest med henblik på at sikre en fremtidig fuldbyrdelse af en dom vedrørende et pengekrav. Som hovedregel skal en kendelse om arrest efter denne bestemmelse udformes på en sådan måde, at der kan foretages arrest i debitors formuegoder svarende til så stor en værdi, at et nærmere angivet beløb af fordringen antages at kunne dækkes. Undtagelsesvis kan det dog angives i kendelsen, hvilke formuegoder der kan gøres til genstand for fuldbyrdelsen.

Der kan også foretages arrest med henblik på at sikre en fremtidig fuldbyrdelse af en dom vedrørende bedre ret til visse formuegoder (kap. 15, § 2, i retsplejeloven). Som eksempel kan nævnes domme, som dels omfatter afgørelse om, at sagsøger erklæres at have en bedre ret til visse aktier frem for sagsøgte, dels at sidstnævnte forpligtes til straks at indløse aktierne.

TopTop

I kapitel 15, § 3, i retsplejeloven findes en generel bestemmelse om domstolens ret til at træffe bestemmelse om en passende foranstaltning med henblik på at sikre sagsøgers ret. Denne bestemmelse finder f.eks. anvendelse ved forbud. Selv en begæring om stadfæstelse af, at sagsøgte ikke har ret til at arbejde med visse varer, som er angivet i en konkurrenceklausul, er blevet anset for at falde inden for bestemmelsens rammer.

I øvrigt kan domstolen i henhold til retplejelovens kapitel 15, § 4, i sager om bedre ret til bestemte formuegenstande træffe bestemmelse om at genindsætte den retmæssige person i besiddelse af genstanden m.m.

Endvidere fremgår det af kapitel 15, § 5, stk. 3, i retsplejeloven, at der under visse forudsætninger kan træffes bestemmelse om et foreløbigt sikrende retsmiddel.

Derudover findes der særlige bestemmelser om sikrende retsmidler inden for visse specialområder, f.eks. patentretten.

2. Betingelser for at afsige kendelse om disse retsmidler

2.1. Procedure

Kendelser om sikrende retsmidler afsiges af den domstol, for hvilken sagen er indbragt. Hvis sagen ikke er indbragt for en domstol, gælder i reglen samme bestemmelser om domstolskompetente som for tvistemål generelt.

Domstolen kan ikke af sig selv rejse spørgsmål om sikrende retsmidler. Den part, der ønsker en sådan kendelse, skal derfor fremsætte en begæring herom. Hvis der ikke er en verserende retssag, skal begæringen fremsættes skriftligt.

Der er ingen krav om, at rekvirenten skal bistås af eller repræsenteres ved en advokat. Det er gratis at føre en retssag ved svenske domstole, bortset fra, at der ved anmodningens indgivelse skal betales en afgift, som for øjeblikket beløber sig til 450 svenske kroner (ca. 50 euro).

TopTop

2.2. Materielle betingelser

For at der kan afsiges kendelse om et retsmiddel i henhold til retsplejelovens kapitel 15, §§ 1–3, er det en betingelse, at selve hovedspørgsmålet (f.eks. et gældskrav efter § 1) kan gøres til genstand for en retssag eller kan prøves inden for rammerne af en anden lignende procedure. Sidstnævnte omfatter bl.a. voldgiftsprocedurer.

Arrest eller andre sikrende retsmidler i henhold til kapitel 15 i retsplejeloven er af Högsta domstolen (den svenske højesteret) blevet anset for at kunne finde anvendelse selv i forbindelse med krav, der skal prøves ved en udenlandsk domstol, hvis domstolens kendelse skal fuldbyrdes i Sverige.

For at der kan foretages arrest i henhold til kapitel 15, §§ 1–3, i retsplejeloven, skal følgende betingelser desuden være opfyldt:

  1. Rekvirenten skal kunne fremvise rimeligt belæg for, at han har et krav mod en anden person, og dette belæg skal formodes at kunne føre til en retssag eller en prøvelse inden for rammerne af en anden lignende procedure.
  2. Rekvirenten skal endvidere kunne bevise, at der er ”grund til at frygte”, at modparten unddrager sig at betale gælden ved at stikke af, bortskaffe formuegoder eller ved anden adfærd (§ 1), at modparten bortskaffer, væsentligt forringer eller på anden vis disponerer over formuegoderne til skade for rekvirenten (§ 2), eller at modparten ved udøvelsen af visse aktiviteter eller ved at udføre eller undlade at udføre visse handlinger forhindrer eller på anden vis vanskeliggør udøvelsen af rekvirentens ret eller væsentligt forringer dens værdi (§ 3).
  3. For at der kan bevilges et foreløbigt retsmiddel, kræves det desuden, at der foreligger fare ved opsættelse. Med dette udtryk menes, at fuldbyrdelsen af en kendelse bringes i fare, hvis ikke retsmidlet bevilges straks uden høring af modparten. Hvis retsmidlet bevilges på denne måde, skal kendelsen forkyndes for parterne, og sagsøgte opfordres til at fremsætte bemærkninger. Hvis der fremsættes sådanne bemærkninger, skal domstolen straks tage stilling til, hvorvidt retsmidlet skal opretholdes indtil videre.
  4. Endelig kan retsmidlet kun bevilges, hvis rekvirenten stiller sikkerhed for den skade, som modparten vil kunne påføres. Hvis rekvirenten ikke er i stand til at stille sikkerhed, men samtidig beviser, at han har rimeligt belæg for sit krav, har retten mulighed for at fritage ham fra at stille sikkerhed.

3. Retsmidlernes genstand og art

3.1. Typer af formuegoder, som kan være genstand for sådanne retsmidler

At fuldbyrde en kendelse om arrest går ud på at sikre sig ejendom af en vis værdi. Fuldbyrdelsen er i alt væsentligt underlagt de samme principper, som gælder for udlæg. Der er dog ikke tale om at sælge formuegenstandene.

TopTop

I princippet kan der foretages arrest i formuegenstande af enhver art, både løsøre og fast ejendom.

Visse formuegenstande er dog undtaget; det gælder f.eks. for trangsbeneficiet. For trangsbeneficium anses bl.a.

  • tøj og andre genstande til skyldners personlige brug, indtil en rimelig værdi
  • møbler, husholdningsmaskiner og andet udstyr, som er nødvendigt for et hjem og dets vedligeholdelse
  • arbejdsredskaber eller andet udstyr, som er nødvendigt for skyldnerens erhvervsvirksomhed eller erhvervsuddannelse
  • personlige ejendele, f.eks. hædersmedaljer eller idrætspriser, som har så stor en affektionsværdi for skyldneren, at det ville være urimeligt at gøre udlæg i dem.

Formuegoder kan også være beskyttede efter særlige bestemmelser. Det kan f.eks. være tilfældet med skadeserstatninger.

Der kan ikke foretages arrest i løn m.m., før den er udbetalt og kan gøres til genstand for udlæg.

3.2. Retsvirkninger

Når der er foretaget arrest i formuegoder til sikring af en fordring, må sagsøgte ikke overdrage disse formuegoder. Sagsøgte må heller ikke råde over dem på anden måde, der er til skade for rekvirenten. Fogeden kan dog af særlige grunde bevilge undtagelse fra forbuddet om rådighed over formuegoderne. Rådighed i strid med forbuddet kan medføre strafansvar.

3.3. Gyldighed

Når der er bevilget et retsmiddel i henhold til kapitel 15, §§ 1-3, i retsplejeloven, skal rekvirenten anlægge sag om hovedspørgsmålet ved en domstol inden for en måned, fra kendelsen er afsagt, hvis retssagen ikke allerede er verserende. Hvis kravet skal undersøges inden for rammerne af en anden procedure, skal han i stedet træffe de foranstaltninger, der er foreskrevet for den pågældende procedure.

TopTop

Hvis der bevilges et foreløbigt retsmiddel, skal kendelsen forkyndes for parterne, og sagsøgte opfordres til at fremsætte bemærkninger. Hvis der fremsættes sådanne bemærkninger, skal domstolen straks tage stilling til, hvorvidt retsmidlet skal opretholdes indtil videre.

Et retsmiddel skal straks ophæves, hvis der, efter det er bevilget, stilles sikkerhed, som tilgodeser formålet med retsmidlet.

4. Mulighed for at kære kendelsen

Spørgsmål om sikrende retsmidler afgøres ved kendelser, både når der er tale om et procedurespørgsmål i forbindelse med prøvelsen af en sag, og når der er tale om et selvstændigt spørgsmål.

I begge situationer kan kendelsen appelleres af den person, som kendelsen går imod. Den, der ønsker at appellere en kendelse afsagt af tingsrätten, skal gøre dette skriftligt inden for tre uger fra den dag, kendelsen blev afsagt. Hvis kendelsen ikke er afsagt på et retsmøde, og der heller ikke ved noget retsmøde er nævnt en dato for afsigelse af kendelsen, skal kærefristen regnes fra den dag, hvor den kærende fik forkyndt kendelsen. Kæremålet behandles af hovrätten (landsretten), men indgives til tingsrätten.

Hvis tingsrätten i et tvistemål har afvist en anmodning om et sikrende retsmiddel efter kapitel 15 i retsplejeloven eller har ophævet en kendelse om et sådant retsmiddel, kan hovrätten umiddelbart give tilladelse til, at retsmidlet skal gælde indtil videre. Hvis tingsrätten har bevilget et sådant retsmiddel eller har erklæret, at kendelsen kan fuldbyrdes, selv om den endnu ikke har retskraft, kan hovrätten umiddelbart beslutte, at tingsrättens kendelse indtil videre ikke skal fuldbyrdes.

« Foreløbige og sikrende retsmidler - Generelle oplysninger | Sverige - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 29-08-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige