Europa-Kommissionen > ERN > Foreløbige og sikrende retsmidler > Spanien

Seneste opdatering : 24-05-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Foreløbige og sikrende retsmidler - Spanien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Når sagsbehandlingen er langvarig kan der i nogle tilfælde være risiko for, at de rettigheder, der påstås anerkendt, ikke er tilstrækkeligt beskyttede. Derfor indeholder loven en række retsmidler, som giver mulighed for at sikre de rettigheder, som søges anerkendt i sagen.

Den spanske lovgivning indeholder ikke nogen udtømmende liste over, hvilke sikrende retsmidler der kan bringes i anvendelse. Ifølge den spanske civilproceslov kan man anmode retten om at iværksætte de sikrende retsmidler, den anser for nødvendige for at sikre et krav, der skal pådømmes i en efterfølgende retssag. Det betyder, at selv om der indledningsvis opstilles en liste over konkrete retsmidler, er listen ikke udtømmende. Selv om der indføres en standardprocedure for iværksættelse af alle retsmidler, vil afgørelsen om, hvilket retsmiddel der skal finde anvendelse til beskyttelse af en given rettighed, derfor kunne variere, og det eneste krav er, at det er tilstrækkeligt til at sikre den retsbeskyttelse, som retten er blevet anmodet om at tilvejebringe.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvilke former for retsmidler findes der? 1.
2. Hvordan iværksættes sikrende retsmidler? 2.
2.1. Fremgangsmåde 2.1.
2.2. Hvilke kriterier lægger retten til grund, når den træffer afgørelse om sikrende retsmidler? 2.2.
3. De sikrende retsmidlers formål og karakteristika 3.
3.1. Over for hvilke aktiver kan sikrende retsmidler bringes i anvendelse? 3.1.
3.2. Hvilke virkninger har retsmidlerne? 3.2.
3.3. I hvilken udstrækning gælder retsmidlerne? 3.3.
4. Mulighed for at gøre indsigelse mod retsmidlerne 4.

 

1. Hvilke former for retsmidler findes der?

Den civile proceslovgivning (hvilket først og fremmest vil sige civilprocesloven) er hovedkilden til sikrende retsmidler, men der findes andre i særlige særlove.

Blandt retsmidlerne i civilprocesloven (artikel 727) kan nævnes følgende:

  1. Arrest i aktiver – for at sikre fuldbyrdelse af domme, som pålægger sagsøgte at overdrage penge eller afkast, udbytte og fungible goder, hvis værdi kan opgøres i penge ved hjælp af bestemte priser.
  2. Retslig administration eller bestyrelse af produktionsmidler – når der er nedlagt påstand om overdragelse af produktionsmidler til eje, brug eller en hvilken som helst anden anvendelse, når den pågældende har retmæssig interesse i, at produktionen fortsætter som hidtil eller øges, eller når sikring af produktiviteten er af altafgørende betydning for, at den dom, som efterfølgende afsiges, kan fuldbyrdes.
  3. Forvaring af løsøregenstande – når de pågældende genstande er i sagsøgtes besiddelse, og sagsøgte påstås dømt til at udlevere dem.
  4. Udarbejdelse af opgørelse over aktiver – i henhold til rettens forskrifter.
  5. Præventiv registrering af stævning – når denne angår aktiver eller rettigheder, der kan indføres i offentlige registre.
  6. Andre former for indførelse i registre – hvis indførelse i offentlige registre kan fremme fuldbyrdelsen.
  7. Retskendelse med påbud om midlertidigt at ophøre med en aktivitet eller i en periode at afstå fra en bestemt adfærd eller med midlertidigt forbud mod at afbryde eller helt ophøre med leveringen af en igangværende ydelse.
  8. Beslaglæggelse og forvaring af indtægter fra en aktivitet, der anses for at være ulovlig, og som i stævningen påstås forbudt eller bragt til ophør, samt beslaglæggelse eller forvaring af de beløb, der kræves til godtgørelse for en intellektuel ejendomsret.
  9. Midlertidig forvaring af eksemplarer af de værker eller genstande, der menes at være frembragt i strid med reglerne for intellektuel og industriel ejendomsret, og forvaring af de materialer, der anvendes til fremstilling heraf.
  10. Suspendering af anfægtede virksomhedsaftaler, når sagsøgeren eller sagsøgerne repræsenterer mindst enten 1 eller 5 % af selskabskapitalen, alt efter om det sagsøgte selskab havde eller ikke havde udstedt værdipapirer, som på anfægtelsestidspunktet kunne handles på et sekundært officielt marked.

Ud over de nævnte retsmidler giver civilproceslovens artikel 727 retten mulighed for at iværksætte en række andre, således at ovenstående liste ikke er udtømmende:

TopTop

  1. Andre retsmidler – som udtrykkeligt er omhandlet i loven af hensyn til beskyttelsen af bestemte rettigheder, eller som anses for nødvendige for at sikre sagsøgerens rettigheder, for det tilfælde at dommen i hovedsagen falder ud til dennes fordel.

Ved siden af denne generelle ordning findes der en række andre sikrende retsmidler, heriblandt følgende:

  1. Sager om personlig myndighed: Ifølge civilproceslovens artikel 726 kan retten af egen drift træffe afgørelse om de retsmidler, den anser for at være nødvendige for at sikre en tilstrækkelig beskyttelse af den, der hævdes at savne rets- eller handleevne, eller af dennes bo.
  2. Sager om slægtskab, faderskab og moderskab: Civilproceslovens artikel 768 indeholder retsmidler til beskyttelse af en person og aktiver tilhørende denne person, hvis myndighed er underlagt den person, der giver møde som forælder, og til bevilling af midlertidigt underholdsbidrag til sagsøgeren; i presserende tilfælde også uden forudgående retsmøde.
  3. Beskyttelse af boet efter en afdød: Blandt flere retsmidler kan man vælge at sikre afdødes efterladte formuegoder og dokumenter eller sætte boet under administration, og man kan træffe afgørelse om at foretage undersøgelser af afdødes slægtninge (civilproceslovens artikel 790 og 796).
  4. De afsluttende bestemmelser i civilprocesloven omhandler retsmidler, der finder anvendelse i bestemte tilfælde, og som er reguleret af særlige love, som for eksempel arrest i udstyr, apparater og materialer i sager om intellektuel ejendomsret (2. afsluttende bestemmelse) eller i sager om patenter (5. afsluttende bestemmelse).

2. Hvordan iværksættes sikrende retsmidler?

2.1. Fremgangsmåde

Retsmidlerne iværksættes af den enkeltmandsret eller kollegiale ret - afhængigt af saglig og stedlig kompetence - der behandler sagen, eller hvis sagen endnu ikke er blevet indledt, den ret, som vil skulle behandle sagen.

TopTop

Begæring af sikrende retsmidler kan indgives forud for stævningens indgivelse, forudsat at retsmidlerne ikke er af en sådan art, at de ikke vil kunne iværksættes (som det f.eks. er tilfældet med præventiv registrering af en stævning) , eller at det ikke er et lovkrav, at begæringen skal indgives samtidig med stævningen (såsom ophør med forbudte aktiviteter eller suspendering af ejerforeningsaftaler i tvister i ejerlejlighedsbyggerier). Forudbegæring af sikrende retsmidler anses for at være en ekstraordinær handling, da det almindelige er at fremsætte begæringen i selve stævningen, og det er derfor et krav, at det er både presserende og nødvendigt at iværksætte retsmidlet. Retten kan træffe afgørelse om retsmidler, uden at modparten i den efterfølgende retssag høres (hvilket dog ikke indebærer, at denne fortaber sin ret til at gøre indsigelse mod retsmidlerne, når de er blevet iværksat) , men de vil fortabe deres retsvirkning, hvis der ikke inden tyve dage efter afgørelsen indgives stævning i sagen.

Som nævnt ovenfor er det dog det mest almindelige, at begæringen om sikrende retsmidler indgives samtidig med stævningen, i hvilket tilfælde retten foranlediger, at der indledes en særskilt sag, hvori man sideløbende med hovedsagen kan føre beviser til godtgørelse af, at de nødvendige betingelser for at opnå den ønskede retsbeskyttelse er opfyldt. Som regel indkaldes parterne til et retsmøde, inden der træffes afgørelse om retsmidler. Her får de mulighed for at fremsætte de anbringender og føre de beviser, som de finder relevante med henblik på at dokumentere, at der er eller ikke er grundlag for at iværksætte sikrende retsmidler, uanset retsmidlets art, og eventuelt for at kræve sikkerhedsstillelse af rekvirenten, for det tilfælde at han ikke får medhold. Rekvirenten har dog mulighed for at begære, at retsmidlet iværksættes, uden at modparten høres, når han kan dokumentere, at sagen haster, eller at retsmødet kan være til skade for, at retsmidlets får den ønskede virkning, f.eks. hvis der er risiko for, at sagsøgte forstikker eller bortødsler aktiverne. I dette tilfælde kan modparten, når retsmidlet er iværksat, gøre indsigelse mod det.

TopTop

Begæring om retsmidler kan også indgives efter stævningens indgivelse eller under en appel. En sådan efterfølgende begæring skal dog være begrundet i forhold, som retfærdiggør tidspunktet for begæringens indgivelse.

Begæringen om sikrende retsmidler indgives af en advokat og en procesfuldmægtig i sager, hvor der er krav om disse to typer juristers medvirken. Juridisk bistand er ikke nødvendig, når retsmidlerne iværksættes forud for stævningens indgivelse.

2.2. Hvilke kriterier lægger retten til grund, når den træffer afgørelse om sikrende retsmidler?

For at retten skal kunne træffe afgørelse om nogen af de førnævnte retsmidler, skal følgende krav være opfyldt:

  1. Tidsfaktoren skal udgøre en risiko (periculum in mora) : Der skal bestå en risiko for, at sagsbehandlingstiden vil påføre sagsøgeren skade ved at hindre fuldbyrdelsen af den endelige dom eller afgørelse i sagen. Rekvirenten skal godtgøre, at der i løbet af behandlingen af den pågældende sag, såfremt der ikke iværksættes sikrende retsmidler, vil kunne opstå situationer, som forhindrer eller vanskeliggør, at en dom, som tager påstanden til følge, ville kunne fuldbyrdes efter hensigten. Der kan under ingen omstændigheder iværksættes retsmidler, hvis den situation, som påfører rekvirenten en risiko, har bestået igennem længere tid, medmindre rekvirenten kan give en fyldestgørende begrundelse for, hvorfor han ikke tidligere har begæret et retsmiddel iværksat.
  2. Begæringen skal være berettiget af faktiske og retlige grunde (fumus boni juris) : Rekvirenten skal forelægge retten tilstrækkelig dokumentation til, at denne kan danne sig et førstehåndsindtryk af, om der er tilstrækkeligt retligt grundlag for påstanden. Dette krav indebærer, at rekvirenten skal forelægge oplysninger, argumenter og dokumentation, som sætter retten i stand til at træffe en foreløbig eller vejledende afgørelse, der tager de grundlæggende påstande til følge, uden på forhånd at tage stilling til sagens materielle indhold (eftersom foreløbige og sikrende retsmidler i Spanien iværksættes af samme ret, som sidenhen skal pådømme selve sagen). Ud over skriftlig dokumentation tillades andre former for bevisførelse (vidner, eksperter, partsforklaring osv.).
  3. Sikkerhed: Medmindre der udtrykkelig træffes beslutning om det modsatte, skal rekvirenten stille en passende sikkerhed til erstatning for eventuelle skader, som det sikrende retsmiddel kunne påføre rekvisitus’ formue. Retten fastsætter beløbet under hensyn til: a) kravets art og indhold; b) rettens vurdering af de forhold, som begæringen om retsmidlet støttes på; c) begrundelsens relevans og tilstrækkelighed i forhold til vurderingen af de skader, som retsmidlet kunne give anledning til.
  4. Proportionalitet: Dette krav fremgår ikke udtrykkeligt af civilproceslovens bestemmelser, men ud over ovenstående plejer lovgiverne at hylde det princip, at retten ikke må iværksætte retsmidler, som går videre end det, der er strengt nødvendigt, for at det formål, der tilstræbes med retsmidlet, kan opfyldes. Dette princip udspringer af retsstatsprincippet og princippet om mindst mulig indgriben i den personlige frihed, som er grundlaget for hele retsordenen og knæsat i forfatningen.

3. De sikrende retsmidlers formål og karakteristika

Formålet med at iværksætte sikrende retsmidler er at hindre eller tage højde for den eventualitet, at sagsøgte under en verserende eller fremtidig sag tvinges til på den ene side at undlade at udføre bestemte handlinger eller til på den anden side at udføre andre handlinger, der har indflydelse på hans formue. Det tilsigtes på denne måde at forhindre sagsøgte i at foretage handlinger, som har til formål at undgå, at hans formue tilføres nye aktiver eller rettigheder, forårsage eller tillade skader på formuen eller tilstræbe insolvens, således at retten ikke kan gøre udlæg i bestemte formuegoder, og en eventuel dom dermed ikke kan fuldbyrdes.

TopTop

De sikrende retsmidler i spansk ret er af retslig karakter, dvs. at de kun kan iværksættes af domstolene. De kan ikke iværksættes af voldgifts- eller forligsmænd, der findes ikke et fast, ufravigeligt antal retsmidler, de er dispositive (kan kun iværksættes på begæring af en part) , de vedrører formuegoder, for så vidt som de har virkning for sagsøgtes aktiver og rettigheder, de har til formål at sikre, at en eventuel dom, der tager sagsøgerens påstand til følge, kan fuldbyrdes, og endelig tjener de som hjælpeforanstaltning for den afgørelse, der afsiges i hovedsagen.

De kan iværksættes over for såvel materielle som immaterielle formuegoder. De berører dog ikke udelukkende formuegoder, og der kan således også iværksættes sikrende retsmidler, der begrænser personlige rettigheder.

Der kan vedtages påbud og forbud, hvis indhold som retsmiddel betragtet alene består i at pålægge eller forbyde, at en handling udføres.

3.1. Over for hvilke aktiver kan sikrende retsmidler bringes i anvendelse?
  1. Sikrende retsmidler kan bringes i anvendelse over for bestemte, konkrete aktiver og over for alle ting, der kan opgøres i penge såsom afkast og udbytte af produkter.
  2. Over for disse aktiver kan man begære arrest og opnå en fordringsret på grundlag af en genusforpligtelse, hvorved de gældsbehæftede effekter ikke individualiseres, men erstattes af et pengebeløb ved hjælp af simple matematiske beregninger.

    Løsøregenstande kan overdrages til forvaring hos en depositar, som retten skønner egnet til denne opgave.

    Også pengebeløb kan beslaglægges og tages i forvaring, dog bør der sondres mellem beslaglæggelse og forvaring af indtægter fra ulovlige aktiviteter og indtægter fra lovlige aktiviteter såsom indtægter hidrørende fra intellektuel ejendomsret.

    TopTop

  3. En anden type retsmidler er de sikringsakter, som retten kan iværksætte på foranledning af et krav i stævningen, og som ikke berører et bestemt formuegode.
  4. Der er således mulighed for, at retten kan overtage administrationen eller bestyrelsen af produktionsmidler, når der er nedlagt påstand om overdragelse af produktionsmidler til eje, brug eller en hvilken som helst anden anvendelse, når den pågældende har en retmæssig interesse.

    Man kan også begære, at der udarbejdes en opgørelse over aktiver i henhold til rettens forskrifter.

    Der er mulighed for præventiv registrering af stævningen, når denne angår aktiver eller rettigheder, der kan indføres i offentlige registre, eller andre former for indførelse i registre, hvis indførelse i offentlige registre kan fremme fuldbyrdelsen.

    Endelig kan der afsiges retskendelse med påbud om midlertidigt at ophøre med en aktivitet eller i en periode at afstå fra en bestemt adfærd eller med midlertidigt forbud mod at afbryde eller helt ophøre med leveringen af en igangværende ydelse.

  5. Den sidste gruppe af goder, over for hvilke der kan iværksættes sikrende retsmidler, er materialer og eksemplarer af værker, for hvilke der består eneret (der er her egentlig tale om retslig forvaring af genstande, der anvendes til fremstilling af værker, som er omfattet af industriel eller intellektuel ejendomsret).
  6. Det er også muligt at suspendere virksomhedsbeslutninger, uanset hvilken type erhvervsdrivende selskab der er tale om.

  7. Endelig giver spansk ret mulighed for at iværksætte et ubestemt antal andre retsmidler, der er fastsat i loven af hensyn til beskyttelsen af bestemte rettigheder, eller som anses for nødvendige for retsbeskyttelsen. Det præciseres ikke hvilke genstande, der kan gøres til genstand for disse retsmidler, og de kan være af hvilken som helst art, så længe de er nødvendige.
3.2. Hvilke virkninger har retsmidlerne?
  1. Formålet med at gøre arrest i kvantificerbare genstande, penge, indtægter og udbytter er at sikre, at sagsøgte har midler til rådighed til betaling af kravet i tilfælde af domsfældelse, og frem for alt i de tilfælde, hvor fuldbyrdelsen af dommen ikke sker ad frivillighedens vej.
  2. En begæring om forvaring af løsøre kan kun efterkommes, når kravet vedrører overdragelse af en konkret genstand, som er i sagsøgtes besiddelse.
  3. Hensigten med administration eller bestyrelse er at sikre særligt værdifulde produktionsmidler og forhindre, at dårlig administration fører til, at indtægterne fra produktionen mindskes eller helt fortabes.
  4. Når produktionsmidler sættes under administration indebærer det, at de placeres under retslig kontrol, men det er fortsat sagsøgte, der står for forvaltningen. Ved bestyrelse går man derimod et skridt videre, og retten overtager forvaltningen fra sagsøgte.
  5. Begæring om udarbejdelse af opgørelse over aktiver kan efterkommes i alle sager og uanset den nedlagte påstand med den eneste betingelse, at retsmidlet skal være nødvendigt, for at sagsøgerens påstand kan tages til følge i dommen. Retten skal tydeligt angive, hvad opgørelsen skal indeholde, og hvordan den skal udarbejdes.
  6. Præventiv registrering af en stævning har virkning i den proces, der er knyttet til sagen, hvori retsmidlet iværksættes. Formålet er at suspendere den beskyttelse, som registrenes offentlighed og registerudskrifter frembyder, således at indehaveren af et formuegode eller en rettighed, der er indført i registret, kan afhænde det pågældende, men uden at tredjemand kan påberåbe sig ukendskab til den registrering, som hans erhvervelse er behæftet med. En begæring om præventivregistrering kan efterkommes i alle sager, og beskyttelsen kan opnås i offentlige registre af enhver art, såsom ejendoms- og handelsregistre.
  7. Tidsbegrænsning af sagsøgtes aktiviteter. Retsmidlet er reguleret i forskellige særlige love, og dets iværksættelse forudsætter følgelig, at de deri fastsatte betingelser er opfyldt. Hensigten er, at sagsøgte skal pålægges at ophøre med eller eventuelt genoptage en bestemt adfærd: Der kan på den ene side udstedes et påbud om i en periode at afstå fra en bestemt adfærd eller på den anden side et forbud mod at afbryde eller helt at ophøre med leveringen af en igangværende ydelse.
  8. Beslaglæggelse og forvaring af pengebeløb. Der er her klart tale om en sikringsakt, der består i arrest til sikring af, at et krav om betaling af et bestemt pengebeløb kan fyldestgøres. Retsmidlet gør det muligt at beslaglægge indtægter, der stammer fra en ulovlig aktivitet, og tage dem i forvaring. Retsmidlet kan ikke adskilles, hvilket vil sige, at det er nødvendigt at træffe afgørelse om både beslaglæggelse og forvaring. Hvis man ønsker at gøre brug af enten det ene eller det andet retsmiddel, må man anvende de generiske retsmidler, som er beskrevet i det foregående. Med dette retsmiddel kan man desuden begære beslaglæggelse eller forvaring af beløb, der kræves som betaling for intellektuel ejendomsret. Der tænkes på forfatteres ret til at modtage en procentuel andel af de indtægter, som offentlige opførelser, forevisninger osv. (jf. loven om intellektuel ejendomsret) af deres værker indbringer.
  9. Forvaring af materialer og eksemplarer af værker omfattet af eneret. Der er tale om en sikringsakt, der er baseret på de spanske love om industriel og intellektuel ejendomsret, som beskytter rettighedshaveren og tillægger denne en eksklusiv brugsret. Der er tale om retslig forvaring med præcisering af de genstande, der er omfattet, nemlig eksemplarer af værker eller materialer til fremstilling af værker, der er omfattet af eneret.
  10. Suspension af virksomhedsbeslutninger. Det særlige ved dette retsmiddel er kravet om, at sagsøger skal repræsentere mindst 1 % af selskabskapitalen, hvis selskabet har udstedt værdipapirer, som på anfægtelsestidspunktet kunne handles på et sekundært officielt marked, eller 5 % af selskabskapitalen, hvis ovennævnte betingelse ikke er opfyldt. Det kan bringes i anvendelse over for ethvert erhvervsdrivende selskab.
3.3. I hvilken udstrækning gælder retsmidlerne?

De sikrende retsmidler iværksættes almindeligvis efter høring af sagsøgte; i tilfælde af at rekvirenten indgiver begæring og godtgør, at sagen haster, kan retten uden videre iværksætte retsmidler inden for fem dage, når blot den giver en begrundelse for, at den ikke har hørt sagsøgte. Når retsmidlet er iværksat, kan det ændres, hvis der fremlægges og føres bevis for kendsgerninger og omstændigheder, som ikke blev taget i betragtning på iværksættelsestidspunktet, eller som ikke kom frem inden udløbet af fristen for at gøre indsigelser mod retsmidlet.

TopTop

Hvis dommen går sagsøgeren imod, ophæver retten straks retsmidlet, medmindre retsmidlet begæres opretholdt under henvisning til sagens omstændigheder, og i så tilfælde efter at sikkerhedsstillelsen er blevet sat op.

Får sagsøgeren delvis medhold, hører retten modparten og beslutter derefter, om retsmidlet skal ophæves eller opretholdes.

Hvis rettens afvisning af påstanden bekræftes i en retskraftig dom, ophæves retsmidlet uden behov for begæring, og rekvisitus kan kræve skadeserstatning (det samme gælder, hvis sagsøger frafalder sagen eller trækker begæringen tilbage).

Der er også mulighed for at ændre et sikrende retsmiddel, når begæringen om iværksættelse af retsmidlet er indgivet inden stævningen og efterkommet uden høring af sagsøgte. Hvis rekvirenten i et sådant tilfælde ikke indgiver stævning inden den lovbestemte frist på 20 dage, ophæves retsmidlet øjeblikkeligt, rekvisitus får skadeserstatning, og rekvirenten bærer sagens omkostninger.

Der er heller ikke grundlag for at opretholde retsmidlet, hvis sagen forbliver uafgjort i mere end seks måneder af årsager, som må tilskrives rekvirenten.

Når der foretages foreløbig tvangsfuldbyrdelse af en dom, ophæves eventuelle retsmidler, som angår den iværksatte tvangsfuldbyrdelse, og de erstattes med tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger; på denne måde skifter retsmidler, der oprindeligt blev iværksat som sikringsakter, karakter.

Endelig har sagsøgte mulighed for at anmode retten om, at retsmidlet erstattes med en sikkerhedsstillelse, der er tilstrækkelig til at garantere dommens opfyldelse. Den ret, der har iværksat retsmidlet, er kompetent til at træffe en sådan afgørelse og til at fastsætte størrelsen af sikkerheden, som kan være et kontant beløb eller en garanti.

TopTop

4. Mulighed for at gøre indsigelse mod retsmidlerne

Procesreglerne giver mulighed for at appellere til en højere retsinstans.

Der er således mulighed for at kære den kendelse, hvormed retsmidlerne iværksættes. Kæren har dog ikke opsættende virkning. Også en kendelse, der afviser en begæring om retsmidler, kan kæres.

Ved siden af denne appelmulighed kan rekvirenten i et hvilket som helst tilfælde forny sin begæring, hvis de forhold, der gjorde sig gældende på tidspunktet for hans første begæring, ændrer sig.

Det er ikke muligt at kære en kendelse, hvorved der iværksættes retsmidler uden forudgående høring af rekvisitus. I et sådant tilfælde er den korrekte procedure at anmode om genoptagelse for den ret, der har truffet afgørelse om retsmidlet. Hvis en sådan indsigelse afvises, kan rekvisitus appellere afgørelsen, dog uden at appellen har opsættende virkning. Også rekvirenten har mulighed for at appellere, hvis indsigelsen tages (helt eller delvist) til følge.

I modsætning til ovenstående er der ingen mulighed for at gøre indsigelse over for fastsættelse eller afvisning af sikkerhedsstillelse.

Forberedelsen af og de processuelle regler for appellen afviger ikke fra de alment gældende regler. Der gives således skriftlig meddelelse om appelhensigten i et forberedende dokument til samme ret, som har afsagt kendelsen, senest fem retsdage efter afgørelsens forkyndelse. Hvis der er flere appellanter, beregnes fristen for dem individuelt. Det skal fremgå af denne skriftlige meddelelse, at man har til hensigt at appellere den afgørelse, som anses for at være til skade for appellantens interesser. Retten kontrollerer derefter, om fristen er overholdt, og om afgørelsen er appellabel. Hvis kravene er opfyldt, meddeler retten appellanten, at han inden 20 dage skal indgive kæreskrift. Kæreskriftet skal indeholde en begrundet redegørelse for de formelle og materielle krav, som afgørelsen ifølge appellanten ikke opfylder. Kæreskriftet forelægges de øvrige parter, som har ti dage til skriftligt at rejse indsigelser mod appellen eller anfægte et eller flere punkter i afgørelsen, som de anser for at være til skade for deres interesser. I begge tilfælde skal påstandene være velbegrundede. Når påstandene foreligger, sendes dokumenterne til den højere instans, og parterne indkaldes til at give møde for denne ret.

Som allerede nævnt har indgivelsen af en appel ikke opsættende virkning for iværksættelsen af sikrende retsmidler, hvilket betyder, at retten fortsætter med at træffe de foranstaltninger, den anser for nødvendige, for at sikringsakten iværksættes.

Appelretten prioriterer behandlingen af sådanne sager højt, og der skal snarest muligt fastsættes datoer for retsforhandlinger, votering og domsafsigelse.



« Foreløbige og sikrende retsmidler - Generelle oplysninger | Spanien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 24-05-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige