Europa-Kommissionen > ERN > Foreløbige og sikrende retsmidler > Luxembourg

Seneste opdatering : 29-03-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Foreløbige og sikrende retsmidler - Luxembourg

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. De forskellige typer retsmidler 1.
2. Betingelser for at afsige kendelse om disse retsmidler 2.
2.1. Procedure 2.1.
2.1.1. Skal retsmidlerne godkendes af en dommer? 2.1.1.
2.1.2. Kompetent domstol 2.1.2.
2.1.3. Er advokatbistand obligatorisk? 2.1.3.
2.1.4. Fogeder og andre justitsmedhjælpere 2.1.4.
2.1.5. Omkostninger 2.1.5.
2.2. Materielle betingelser 2.2.
3. Retsmidlernes genstand og art 3.
3.1. Hvilke typer aktiver kan gøres til genstand for disse retsmidler? 3.1.
3.2. Retsvirkninger 3.2.
4. Er det muligt at kære kendelsen? 4.

 

Der er tale om foreløbige retsmidler, når loven giver en dommer mulighed for at afgøre en sag mellem flere parter midlertidigt, indtil der findes en endelig løsning efter en realitetsbehandling.

Domstolen for De Europæiske Fællesskaber har givet en definition af sikrende retsmidler. Det er retsmidler, der sikrer opretholdelse af en bestemt faktisk eller retlig situation med det formål at beskytte de rettigheder, der påstås anerkendt ved en senere afgørelse af sagens realitet.

Det drejer sig desuden om retsmidler, der anvendes for at forhindre, at en situation forværres.

I praksis sætter disse retsmidler fordringshaver i stand til at sikre sig mod risikoen for ikke at få sine penge. Dette kan ske på to forskellige måder, nemlig ved at gøre skyldners aktiver uoverdragelige eller ved at give fordringshaver en sikkerhed i aktiver, som gør, at han eller hun får sine penge, når aktiverne skifter hænder.

Eksempler på sikrende retsmidler:

  • Arrest i skyldners løsøre eller pengebeløb.
  • Forvaring af omtvistede aktiver, indtil der er afsagt en endelig dom.
  • Sikkerhed i fast ejendom, goodwill eller løsøre. Der gælder en række regler for offentliggørelsen af anvendelsen af disse retsmidler.
  • Udnævnelse af en foreløbig administrator til forvaltning efter bonus pater familias-princippet af en virksomhed, hvis selskabsorganer ikke længere fungerer.
  • Osv.

1. De forskellige typer retsmidler

I luxembourgsk ret findes der forskellige former for foreløbige retsmidler, der har til formål at beskytte parternes rettigheder, indtil der tages endeligt stilling til deres krav ved en retssag.

Der kan sondres mellem:

  • forholdsregler, der træffes af dommeren uden kontradiktorisk retsforhandling. I så fald indgives begæringen ensidigt af den part, der ønsker den foreløbige forholdsregel truffet, og dommeren træffer afgørelse uden at høre den anden part
  • forholdsregler, der træffes af dommeren efter en kontradiktorisk retsforhandling. I så fald træffer dommeren afgørelse efter at have afholdt et offentligt (eller i nogle tilfælde lukket) retsmøde, hvor parterne har mulighed for at gøre deres synspunkter gældende. Retsmødet indkaldes ved stævning (forkyndt ved stævningsmand) eller af justitskontoret, alt efter de i loven fastsatte procesregler.

2. Betingelser for at afsige kendelse om disse retsmidler

2.1. Procedure
2.1.1. Skal retsmidlerne godkendes af en dommer?

I de fleste tilfælde skal de ovenfor omhandlede foreløbige retsmidler godkendes af en dommer, der som oftest er præsidenten for Tribunal d'arrondissement (distriktsretten) eller en dommer, der er udpeget til at handle i hans sted.

I ganske særlige tilfælde kan en part selv træffe sikrende forholdsregler, forudsat at han straks tager skridt til at får dem godkendt af dommeren. F.eks. kan en fordringshaver, der er i besiddelse af et fundament som omhandlet i lovgivningen (f.eks. en notarialakt), foretage arrest i skyldners tilgodehavende hos tredjemand. Det arresterede blokeres i så fald hos tredjemand, der ikke vil kunne overdrage det, men det kan heller ikke sælges på tvangsauktion, inden dommeren har godkendt forholdsreglen.

TopTop

Som anført ovenfor kan dommerens tilladelse i nogle tilfælde indhentes ved, at en part ensidigt blot forelægger dommeren en begæring herom, støttet af relevant materiale og relevante oplysninger. Dommeren afsiger i så fald en kendelse om den foreløbige forholdsregel på grundlag af denne ene parts oplysninger.

2.1.2. Kompetent domstol

Kompetencereglerne fremgår sædvanligvis direkte af den lov, i henhold til hvilken dommeren kan træffe en foreløbig forholdsregel. Der findes ingen generel kompetenceregel, bortset fra at kompetencen til at træffe foreløbige forholdsregler som regel tildeles præsidenten for den ret, der skal afgøre sagens realitet.

Der findes en lang række særlige lovbestemmelser om anvendelsen af foreløbige retsmidler inden for bestemte områder (f.eks. lejekontrakter, sameje, ejerforeninger, arv, formueforhold mellem ægtefæller osv.).

Er der ikke er fastlagt nogen særlig procedure, skal den part, der ønsker en foreløbig forholdsregel truffet, indgive begæring herom til juridiction des référés (retten i sager om foreløbige forholdsregler). Afhængigt af det involverede beløb skal begæringen indgives enten til juge de paix (indtil 10 000 EUR) eller til juge des référés ved tribunal d'arrondissement. Disse dommere har generel kompetence til at træffe de sikrende forholdsregler eller genoprettende foranstaltninger, som er nødvendige for at forebygge en åbenbar truende skade eller for at bringe en åbenbar retskrænkelse til ophør (jf. artikel 933 i Nouveau Code de procédure civile - den nye retsplejelov).

TopTop

2.1.3. Er advokatbistand obligatorisk?

Det er normalt ikke obligatorisk at søge advokatbistand. Da der imidlertid er tale om meget tekniske undtagelsesprocedurer, er det ofte er nødvendigt at lade sig bistå af en jurist.

2.1.4. Fogeder og andre justitsmedhjælpere

Til fuldbyrdelsen af en foreløbig forholdsregel, som retten har afsagt kendelse om, vil det meget ofte være nødvendigt med bistand fra en justitsmedhjælper. F.eks. anses en arrest, som er godkendt af en dommer, først for at være foretaget, når den er gennemført af en foged.

Visse foreløbige forholdsregler består i at lade sagens genstand opbevare af en uvildig tredjemand. Domstolen vil f.eks. kunne udpege en forvalter til at opbevare et aktiv, hvortil ejendomsretten er omtvistet, eller en midlertidig administrator til at styre en virksomhed, der ikke kan fungere på grund af en strid mellem selskabsdeltagerne.

2.1.5. Omkostninger

Omkostningerne i forbindelse med foreløbige retsmidler varierer meget fra den ene forholdsregel til den anden.

For eksempel koster en arrest i sig selv kun omkring 100 EUR. Hertil skal imidlertid lægges de yderligere udgifter, der påløber i forbindelse med andre retsskridt i forbindelse med arrestforretningen (f.eks. til fogedens undersøgelser), udgifterne til en eventuel opbevaring af det arresterede aktiv, udgifterne til oversættelse og forkyndelse, hvis skyldneren er bosat i udlandet, samt udgifterne til justifikationssagen. I praksis kan fogedomkostningerne i forbindelse med en arrestforretning nemt nå op på 700 eller 800 EUR.

TopTop

Hvis domstolen udpeger en forvalter eller en midlertidig administrator, vil der som regel være tale om højt kvalificerede personer, der tager store honorarer.

Udgifterne til den foreløbige forholdsregel forudbetales normalt af den part, der fremsætter begæringen.

Udgifterne til opbevaring skal betragtes som sagsomkostninger og skal derfor i princippet betales af den part, der taber retssagen. Indtil der træffes endelig afgørelse i tvisten, er det imidlertid den part, der begærer den foreløbige forholdsregel truffet, der skal afholde omkostningerne.

2.2. Materielle betingelser

For at dommeren kan træffe foreløbige forholdsregler, skal der som regel foreligge en nøds- eller hastesituation, hvilket dommeren vurderer. Kun meget få foreløbige forholdsregler kan træffes, uden at der er givet en begrundelse for begæringen (f.eks. forsegling efter dødsfald).

Når fordringshaver fremsætter en begæring om tilladelse til at foretage en arrest, skal dommeren på grundlag af det materiale og de oplysninger, han får forelagt, efterprøve, om fordringen principielt er berettiget.

3. Retsmidlernes genstand og art

3.1. Hvilke typer aktiver kan gøres til genstand for disse retsmidler?

De foreløbige retsmidler kan anvendes på alle en persons løsøregenstande. Loven undtager kun visse aktiver, som er nødvendige for den daglige livsførelse.

I henhold til luxembourgsk lov kan der foretages arrest i lønninger og også i overførselsindkomster (pensioner, arbejdsløshedsunderstøttelse mv.). Dog er en del af skyldners indtægter, nemlig et beløb, der skønnes nødvendigt for den daglige livsførelse, undtaget fra arrest.

Der kan derimod ikke foretages arrest i fast ejendom. Dette er kun muligt på grundlag af en afgørelse, der har fået retskraft.

3.2. Retsvirkninger

I de fleste sager er det dommeren selv, der skal fastsætte virkningerne af den forholdsregel, han træffer. Han kan således begrænse virkningerne af sin kendelse tidsmæssigt eller kun anvende den på visse aktiver og dokumenter.

I tilfælde af arrest, hvortil en dommer giver tilladelse på begæring af en enkelt part, foreskriver loven bestemte tidsfrister for indbringelse af en justifikationssag. Anmodes der ikke om godkendelse inden for den pågældende frist, er arresten uden videre ugyldig.

4. Er det muligt at kære kendelsen?

Kendelser, der afsiges af juge des référés efter en kontradiktorisk retsforhandling, kan kæres. Det skal dog ske højst 15 dage efter forkyndelsen af afgørelsen.

Afgørelser, der træffes af en dommer efter begæring fra en af parterne, kan ikke appelleres. En part, der finder, at en sådan forholdsregel er truffet på et forkert grundlag, kan dog gøre indsigelse mod den i henhold til artikel 66 i Nouveau Code de procédure civile. Han kan anmode juge des référés om at træffe en ny sikrende forholdsregel, der ophæver virkningerne af den forholdsregel, der er truffet udelukkende på grundlag af en parts oplysninger.

« Foreløbige og sikrende retsmidler - Generelle oplysninger | Luxembourg - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 29-03-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige