Europa-Kommissionen > ERN > Foreløbige og sikrende retsmidler > Belgien

Seneste opdatering : 10-04-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Foreløbige og sikrende retsmidler - Belgien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. De forskellige former for retsmidler 1.
1.1. Sikrende retsmidler 1.1.
1.2. Foreløbige retsmidler 1.2.
1.3. Foreløbig tvangsfuldbyrdelse 1.3.
2. Forudsætningerne for at kunne træffe afgørelse om disse retsmidler 2.
2.1. Procedure 2.1.
2.2. Hvilke grundlæggende krav stilles der, for at man kan træffe afgørelse om disse retsmidler? Kræves det, at det drejer sig om en presserende sag, for at man kan træffe afgørelse om et bestemt retsmiddel? 2.2.
3. Beskrivelse af retsmidlerne 3.
3.1. Hvilke aktiver kan gøres til genstand for de forskellige retsmidler? 3.1.
3.2. Hvilke følger har retsmidlerne? 3.2.
3.3. Er retsmidlernes gyldighed tidsmæssigt begrænsede? 3.3.
4. Eventuelle muligheder for at anfægte retsmidlerne 4.

 

1. De forskellige former for retsmidler

Formålet med sikrende retsmidler er at beskytte rettigheder. I praksis kan fordringshaver bruge disse retsmidler til at sikre sig mod risikoen for, at skyldner ikke betaler sin gæld.

Hvis det ikke er tilstrækkeligt med rent sikrende retsmidler, kan domstolen træffe afgørelse om foreløbige retsmidler, hvis virkninger ligner dem, der følger af dommen vedrørende sagens indhold. Den endelige dom kan bekræfte eller ophæve de foreløbige retsmidler.

Domstolen kan træffe afgørelse om foreløbige og sikrende retsmidler med hensyn til skyldners aktiver. Ved krav om betaling af gæld gælder princippet, at en skyldner hæfter herfor med alt løsøre (kontanter, bohave, smykker, aktier) og fast ejendom (grund, bygninger, bolig), han ejer. Fordringshaver kan også gøre krav på de rettigheder, skyldneren har (tilgodehavender, løn).

1.1. Sikrende retsmidler
A. Arrest (bewarend beslag)

Enhver fordringshaver kan i hastende tilfælde anmode domstolen om at gøre arrest i de aktiver hos skyldner, som kan gøres til genstand for arrest (artikel 1413 i GerechtelijkWetboek) (retsplejeloven). Skyldner kan ikke mere frit råde over aktiver, som er arresteret. Han kan således ikke mere sælge, bortgive eller belåne disse aktiver. Det, at han ikke mere råder over aktiverne, har kun relativ betydning: det har kun til formål at beskytte arresthavers krav. Skyldner er fortsat ejer af aktiverne og beholder retten til udbytte af aktiverne.

TopTop

B. Forvaring (sekvestration)

Herved forstås, at de omtvistede aktiver tages i forvaring, indtil der er afsagt endelig dom (artikel 1955 ff. i BurgerlijkWetboek). Forvaring (sekvestration) aftales enten mellem parterne eller fastlægges af en dommer (retslig). I modsætning til almindelig deponering kan denne form for forvaring også angå fast ejendom (artikel 1959 i B.W.).

C. Inventarliste

Formålet med udarbejdelsen af en inventarliste eller en boopgørelse er at fastslå omfanget af arv, aktiverne i et ægteskab eller et bo (artikel 1175 i Ger.W.) efter anmodning fra fordringshaver, ægtefælle eller arvinger. De personer, som kræver en boopgørelse, har ret til at vælge en notar, som skal foretage den faktiske opgørelse over aktiverne. Hvis de ikke når til enighed, udpeger byretten (vrederechter) en notar (artikel 1178 i Ger.W.). Hvis der opstår stridigheder, har byretten kompetence til at afgøre disse.

D. Forsegling

En forsegling medfører, at der faktisk ikke kan rådes over aktiverne. Hvis der er tale om vigtige interesser, kan fordringshavere, ægtefælle eller arvinger kræve en forsegling af aktiver, som hører til ægtefællernes formuefællesskab, en arv eller et bo (artikel 1148 i Ger.W.). Forseglingen foretages af byretten (vrederechter). Efter anmodning fra den, der foretager forseglingen, fordringshavere, ægtefælle eller arvinger kan byretten bryde forseglingen. I tilfælde af indsigelse mod en ophævelse af forseglingen er det ligeledes byretten, som har kompetencen.

TopTop

1.2. Foreløbige retsmidler

Foreløbige eller midlertidige retsmidler er retsmidler, som kan ophæves, og som ikke er uigenkaldelige. De pålægges i sager om foreløbige forholdsregler eller ved realitetsbehandlingen af sager.

1.3. Foreløbig tvangsfuldbyrdelse

En foreløbig tvangsfuldbyrdelse er mulig under strenge betingelser efter afsigelse af en dom, som endnu ikke har retskraft. Med andre ord har en dom kun relativ retskraft, så længe der er mulighed for at appellere dommen, og den kan principielt endnu ikke fuldbyrdes, hvilket kan få negative følger for den part, som kræver, at modparten betaler sin gæld. I visse tilfælde kan rekvirenten kræve, at retten træffer afgørelse om foreløbig tvangsfuldbyrdelse af dommen. En form for tvangsfuldbyrdelse er arrest (bewarend beslag) i skyldners aktiver.

2. Forudsætningerne for at kunne træffe afgørelse om disse retsmidler

2.1. Procedure
A. Arrest (bewarend beslag)

En person, som har fået medhold i en dom, også hvis den er afsagt i udlandet, kan anmode en foged om at gøre arrest i domfældtes aktiver. Har fordringshaver ikke fået medhold i en dom, kræves der en retsafgørelse for at kunne gennemføre en arrest. En voldgiftsmand (arbiter) kan ikke træffe afgørelse om arrest (artikel 1696 i Ger.W.).

TopTop

En begæring indgives til fogedretten (beslagrechter) og behandles som en sag om foreløbige forholdsregler (artikel 1395 i Ger.W.). Fristen for stævningen udgør mindst to dage, men kan afkortes i meget hastende tilfælde.

En ensidig begæring om arrest fremsættes af en advokat til den fogedret, der har kompetence til at afsige kendelse om arrest. Retten afsiger kendelsen inden otte dage. Denne kendelse skal sammen med arrestdekretet forkyndes af fogeden over for skyldner, således at denne er bekendt hermed.

Kendelsen er kun foreløbig og har kun relativ retskraft. Fogedretten kan til enhver tid ændre kendelsen eller ophæve den som følge af ændrede forhold. Fogedgebyret er fastsat ved kongelig bekendtgørelse af 30. november 1976 (B.S., 8. februar 1977).

B. Forvaring (sekvestration)

Ved aftalt forvaring (sekvestration) er det tilstrækkeligt med en gyldig aftale mellem parterne, og der kræves ikke en retsafgørelse. Ved retslig forvaring er det en domstol, der træffer afgørelse herom.

I begge tilfælde udpeges en administrator, enten efter aftale eller af domstolen. Denne skal sørge for, at de betroede aktiver forvaltes på bedste måde. Samtidig er han forpligtet til at tilbagegive aktiverne, hvis forvaringen ophører. Han har ret til et ved lov fastsat vederlag (artikel 1962, stk. 3, i B.W.).

C. Foreløbige retsmidler

Ved anmodning om foreløbige retsmidler skal man altid henvende sig til en domstol, hvad enten det drejer sig om foreløbige forholdsregler eller en realitetsbehandling af sagen. Også en voldgiftsmand (arbiter) kan træffe beslutning om foreløbige retsmidler (artikel 1696 i Ger.W.).

Retsformanden ved domstolen i første instans (rechtbank van eerste aanleg) afsiger en foreløbig kendelse i hastende sager i alle de tilfælde, som ikke ved lov er undtaget fra rettens kompetence (artikel 584, stk. 1, i Ger.W.). At kendelsen er foreløbig, betyder kun, at den ikke er endelig, og at den ikke har uigenkaldelige følger. Også retsformændene ved handelsretten og arbejdsretten kan afsige en foreløbig kendelse i hastende sager, hvis disse falder ind under deres kompetenceområde.

TopTop

Kendelsen i en sag om foreløbige forholdsregler må ikke påvirke realitetsbehandlingen af hovedsagen negativt, og kendelsen har således kun relativ retskraft. Domstolen, der behandler hovedsagen, er ikke bundet heraf, og den domstol, der behandler anmodningen, kan derfor kun træffe afgørelse om foreløbige retsmidler.

Retsformanden ved en domstol i første instans har således i en skilsmissesag kompetence til at træffe afgørelse om foreløbige retsmidler vedrørende personen, aktiverne og forsørgelse både af ægtefælle og af børn (artikel 1280, stk. 1, i Ger.W.).

Formelt set får modparten besked af fogeden om, hvilke retsmidler, der er truffet afgørelse om, og pålægges om nødvendigt ved hjælp af politiet og/eller en tvangsbøde at efterkomme disse retsmidler. Fogedgebyret er fastlagt ved kongelig bekendtgørelse af 30. november 1976 (B.S., 8. februar 1977).

Ved kendelse i første instans kan en dommer (vrederechter) træffe afgørelse om uopsætlige foreløbige retsmidler for det tidsrum, hvor par, der har indgået ægteskab, eller lever i registreret partnerskab, bor sammen, når der er uoverensstemmelser, f.eks. vedrørende den fælles bolig eller børnene og disses aktiver. Disse retsmidler er kun foreløbige og ophører, når de pågældende ikke mere bor sammen. Retsmidlerne kan ikke udgøre grundlaget for en skilsmisse. En eventuel endelig ordning vedrørende skilsmissen skal ske ved en domstol i første instans.

D. Foreløbig tvangsfuldbyrdelse

En dom giver mulighed for tvangsfuldbyrdelse. Så længe den ikke har retskraft, kan den ikke tvangsfuldbyrdes. Tvangsfuldbyrdelsen udsættes, så længe der er mulighed for at gå videre med almindelig appel eller genoptagelse, men ikke på grund af muligheden for at begære kassation (artikel 1397 i Ger.W.).

TopTop

Domstolen, som har afsagt en endelig dom, kan tillade foreløbig tvangsfuldbyrdelse af dommen, medmindre dette ikke er tilladt i henhold til loven (artikel 1398 i Ger.W.). Disse tilfælde vedrører skilsmisse, separation, indsigelse mod ægteskab og annullering af ægteskab. Heller ikke en afgørelse om betaling af en gæld på mindre end 1860 EUR kan gøres til genstand for en foreløbig tvangsfuldbyrdelse (artikel 1399 i Ger.W.).

Hvis den foreløbige tvangsfuldbyrdelse kan gennemføres, sker dette på rekvirentens ansvar. I hastende tilfælde kan domstolen kræve, at rekvirenten stiller sikkerhed (artikel 1400, stk. 1, i Ger.W.). Rekvirenten kan gennemføre tvangsfuldbyrdelsen, men er forpligtet til at indbetale et beløb i "Deposito- en Consignatiekas" eller at stille med en bankgaranti, da der er mulighed for, at dommen ændres i en højere instans, og at den anden part tilkendes erstatning.

2.2. Hvilke grundlæggende krav stilles der, for at man kan træffe afgørelse om disse retsmidler? Kræves det, at det drejer sig om en presserende sag, for at man kan træffe afgørelse om et bestemt retsmiddel?
A. Arrest (bewarend beslag)

Der kan kun træffes afgørelse om arrest i meget hastende tilfælde, og hvis gældsfordringen er uomtvistelig, fastlagt og er forfalden.

At sagen er uopsættelig eller af hastende karakter indebærer, at der er risiko for skyldners solvens, og følgelig at der er risiko for, at fordringshaver ikke kan få dækning for sine krav i skyldners formue. Arresten kan ikke kun anvendes som pressionsmiddel, men er berettiget, så snart der ud fra objektive kriterier er risici i forbindelse med skyldners finansielle situation. Der skal være tale om uopsættelighed, både på det tidspunkt, hvor arresten foretages, og når domstolen skal tage stilling hertil.

TopTop

Rekvirentens gældsfordring skal være uomtvistelig, hvilket indebærer, at kravet forekommer begrundet og ikke med rimelighed kan anfægtes. Samtidig skal kravet være fastlagt. Beløbet skal være fastsat, eller der skal i det mindste være mulighed for et foreløbigt skøn. Hvis gælden endnu ikke er fastsat helt nøjagtigt, skal beløbet beregnes af fogedretten (beslagrechter). Endelig er der kravet om, at gælden skal være forfalden; fordringshaver skal være berettiget til at kræve gælden betalt. I artikel 1415 i Ger.W. beskrives denne betingelse nærmere, således at også gældsfordringer, der forfalder regelmæssigt (underholdningsbidrag, leje, renter) og endog betingede og eventuelle krav, kan gøres til genstand for arrest.

B. Forvaring (sekvestration)

En retslig forvaring kan besluttes af en domstol vedrørende løsøre, som er gjort til genstand for arrest eller udlæg, vedrørende fast ejendom eller løsøre, når to eller flere er uenige om ejendomsretten hertil eller besiddelsen heraf, og vedrørende aktiver, som en skyldner tilbyder til indfrielse af sin gæld (artikel 1961 i B.W.). Generelt vil det sige hver gang, omstændighederne ved en sag berettiger til forvaring (sekvestration) som en form for sikrende retsmiddel for at bevare status quo uden at foregribe en endelig løsning. Uopsættelighed er ikke relevant i denne forbindelse. Domstolen skal dog anvende forvaring med yderste forsigtighed som en alvorlig og exceptionel foranstaltning, der kun kan accepteres, hvis der foreligger tilstrækkelig vægtige grunde herfor.

C. Foreløbige retsmidler

En sag kan kun behandles som en sag om foreløbige forholdsregler, hvis den er så presserende, at rekvirenten ville lide betydelig skade, eller der ville opstå alvorlige gener, hvis der ikke findes en øjeblikkelig løsning. Uopsættelighed er således et krav af afgørende betydning for at kunne indlede en sag om foreløbige forholdsregler.

TopTop

Foreløbige retsmidler i forbindelse med realitetsbehandlingen af en sag skal også have en uopsættelig karakter. Derfor taler man om “presserende foreløbige retsmidler”, som man kan anmode om ved byretten (vrederechter).

D. Foreløbig tvangsfuldbyrdelse

Domstolenes kriterium for at træffe afgørelse om foreløbig tvangsfuldbyrdelse eller ej er den risiko, som rekvirenten løber, hvis fuldbyrdelsen af dommen forsinkes unødigt eller forhindres af modparten. Hvis modparten appellerer eller gør indsigelse udelukkende for at hindre fuldbyrdelsen, er dette grund nok til at kræve foreløbig tvangsfuldbyrdelse ved den domstol, som har afsagt dommen. Inden for visse områder er en foreløbig tvangsfuldbyrdelse dog ikke tilladt (jf. ovenfor).

3. Beskrivelse af retsmidlerne

3.1. Hvilke aktiver kan gøres til genstand for de forskellige retsmidler?
A. Arrest (bewarend beslag)

Alle slags aktiver (løsøre, fast ejendom, immaterielle rettigheder) kan gøres til genstand for arrest. Visse aktiver må dog ikke (eller kun delvist) arresteres. At noget ikke kan arresteres, fremgår af loven, eller af aktivets art eller af tilhørsforholdet mellem aktivet og skyldneren.

De aktiver, som ikke må gøres til genstand for arrest, er anført i artikel 1408 i Ger.W. De omfatter strengt nødvendige ting for skyldner, genstande som skyldner eller dennes børn har brug for til studier eller erhvervsfaglig uddannelse, genstande til brug for skyldners erhverv, genstande af religiøs karakter, levnedsmidler samt brændsel. I artikel 1410, stk. 2, i Ger.W. nævnes de beløb, som der under ingen omstændigheder kan gøres arrest i. Det vedrører bl.a. familieydelser og indkomst, som ligger under eksistensminimum.

TopTop

Skyldners løn og hermed ligestillede indkomster kan kun delvist beslaglægges. Beløbene er fastlagt i artikel 1409, stk. 1, i Ger.W. og tilpasses årligt ved kongelig bekendtgørelse ud fra forbrugerprisindekset. I artikel 1410, stk. 1, i Ger.W. udvides anvendelsesområdet for beløb, der delvist kan gøres til genstand for arrest, bl.a. til underholdsbidrag, pensioner og arbejdsløshedsunderstøttelse, ydelser i forbindelse med arbejdsulykker og invalidepensioner.

Aktiver, som kan gøres til genstand for arrest, anføres af fogeden i en rapport med henblik på et eventuelt senere salg, medmindre der gennem fogden kan indgås en aftale med fordringshaver. Det er strengt forbudt og strafforfølges, hvis man lader de aktiver forsvinde, som er blevet registreret af fogeden.

B. Forvaring (sekvestration)

En retslig forvaring kan besluttes af en domstol vedrørende løsøre, som er gjort til genstand for arrest eller udlæg, vedrørende fast ejendom eller løsøre, når to eller flere er uenige om ejendomsretten hertil eller besiddelsen heraf, og vedrørende aktiver, som en skyldner tilbyder til indfrielse af sin gæld (artikel 1961 i B.W.).

C. Foreløbige retsmidler

I sager om foreløbige forholdsregler kan foreløbige retsmidler komme på tale ved alle former for aktiver. Retsformanden ved første instans (rechtbank van eerste aanleg) har kompetence i alle almindelige civilretlige sager. Arbejdsretssager og handelssager skal indbringes for retsformanden for arbejdsretten (arbeidsrechtbank) eller handelsretten (rechtbank van koophandel).

Byretten (vrederechter) kan træffe afgørelse om uopsætlige foreløbige retsmidler for par, der bor sammen, når der er uoverensstemmelser, f. eks. vedrørende familiens bolig og børnene og disses aktiver. Dette gælder kun for par, der har indgået ægteskab (artikel 223, stk. 1, i B.W.), og for registrerede partnerskaber (artikel 1479, stk. 1, i B.W.), men ikke for faktisk samboende.

TopTop

D. Foreløbig tvangsfuldbyrdelse

I princippet kan der ske foreløbig tvangsfuldbyrdelse af alle domme, hvis domstolen tillader dette, med undtagelse af de tilfælde, som er forbudt i henhold til loven (artikel 1398 i Ger.W.). Disse tilfælde vedrører skilsmisse, separation, indsigelse mod ægteskab og annullering af ægteskab. Heller ikke en afgørelse om betaling af en fastlagt gæld på mindre end 1860 EUR kan gøres til genstand for foreløbig tvangsfuldbyrdelse (artikel 1399 i Ger.W.).

3.2. Hvilke følger har retsmidlerne?
A. Arrest (bewarend beslag)

Ejeren af de aktiver, der er gjort til genstand for arrest, mister ikke ejendomsretten eller brugsretten (anvendelse, udlejning, indtægter, udbytte) til de arresterede aktiver. Men han må ikke afhænde eller belåne disse aktiver. Denne indskrænkning i råderetten medfører, at alle handlinger, som ejeren af de arresterede aktiver foretager i strid med denne begrænsede råderet, ganske vist er gyldige, men at de ikke kan gøres gældende over for arresthaveren. Denne behøver således ikke at tage hensyn hertil og kan handle, som om disse handlinger ikke havde fundet sted.

B. Forvaring (sekvestration)

Forvaring indebærer lige som en almindelig deponering, at den fysiske besiddelse af et aktiv overgår til forvareren (sekvestator), som kun må handle for at sikre aktiverne.

C. Foreløbige retsmidler

Finder ikke anvendelse.

D. Foreløbig tvangsfuldbyrdelse

Foreløbig tvangsfuldbyrdelse medfører, at dommen fuldbyrdes, selv om der er mulighed for en ændring af dommen ved en højere instans eller efter genoptagelse. Sagsøgeren bærer risikoen for tvangsfuldbyrdelsen (jf. ovenfor).

TopTop

3.3. Er retsmidlernes gyldighed tidsmæssigt begrænsede?
A. Arrest (bewarend beslag)

Arrest er tidsmæssigt begrænset, i princippet til tre år. Domstolen kan fastsætte et kortere tidsrum. Arresten kan fornyes, så længe den første periode ikke er udløbet. Denne fornyelse – som i virkeligheden er en forlængelse af den eksisterede periode – er tilladt, hvis der er en begrundelse herfor, og hvis der stadig er tale om uopsættelighed.

B. Forvaring (sekvestration)

Der er i loven ikke fastsat en grænse for, hvor længe aktiver kan være i forvaring. Hvis der ikke længere er risiko for, at der sker indgreb i aktiverne, og hvis der aftegner sig en endelig løsning, ophæves forvaringen.

C. Foreløbige retsmidler

Foreløbige retsmidler har ikke en ved lov fastsat gyldighedsperiode. En endelig dom i sagen kan bekræfte eller ophæve foreløbige retsmidler.

Uopsættelige foreløbige retsmidler, som besluttes af byretten (vrederechter), finder ikke længere anvendelse, hvis skilsmisseproceduren er indledt. Fra da af hører sagen under domstolen i første instans (rechtbank van eerste aanleg), og der kan anmodes om foreløbige retsmidler hos retsformanden for denne.

D. Foreløbig tvangsfuldbyrdelse

Finder ikke anvendelse.

4. Eventuelle muligheder for at anfægte retsmidlerne

A. Arrest (bewarend beslag)

Hvis fogedretten (beslagrechter) afslår en begæring om arrest, kan rekvirenten appellere afgørelsen til en højere instans senest en måned efter meddelelsen af afgørelsen (art. 1419, stk. 1, og art. 1031 i Ger.W.). Sagen behandles lige som ved den oprindelige ret; afgørelsen træffes i lukket møde. Tillades arrest efter appel, må den person, hvis aktiver skal gøres til genstand for arrest, og som vil gøre indsigelse mod dette, indbringe sagen for en appeldomstol i form af tredjemandsindsigelse.

TopTop

Hvis retten tillader arrest, kan den person, hvis aktiver skal gøres til genstand herfor, eller enhver anden interesseret part, gøre tredjemandsindsigelse (artikel 1419 i Ger.W.). Tredjemandsindsigelsen skal fremsættes senest en måned efter meddelelsen af afgørelsen for den domstol, som traf den oprindelige afgørelse (artikel 1125 i Ger.W.). Medmindre fogedretten udsætter tvangsfuldbyrdelsen, har tredjemandsindsigelsen ingen opsættende virkning.

B. Forvaring (sekvestration)

Finder ikke anvendelse ved forvaring (sekvestration), som er aftalt mellem parterne.

En retslig forvaring (sekvestration) er en retsafgørelse, som kan appelleres efter bestemmelserne i Ger. W.

C. Foreløbige retsmidler

Enhver part, som taber en sag om foreløbige forholdsregler, har mulighed for at gå til en højere instans eller begære genoptagelse. Appel af en afgørelse truffet af retsformanden ved første instans (rechtbank van eerste aanleg) eller ved en handelsret (rechtbank van koophandel) behandles af appelretten. Appel af en afgørelse truffet af retsformanden ved en arbejdsret (arbeidsrechtbank) indbringes for en arbejdsappelret (arbeidshof).

Fristerne for appel eller begæring om genoptagelse er en måned fra forkyndelsen af afgørelsen i tilfælde af, at sagen blev indledt ved stævning eller frivilligt fremmøde, og en måned fra meddelelsen af afgørelsen ved meddelelse fra retten i tilfælde af, at sagen er anlagt udelukkende af den ene part.

D. Foreløbig tvangsfuldbyrdelse

Det er ikke muligt at appellere en foreløbig tvangsfuldbyrdelse. En højere instans kan under ingen omstændigheder forbyde eller udsætte en foreløbig tvangsfuldbyrdelse af en dom (artikel 1402 i Ger.W.).

« Foreløbige og sikrende retsmidler - Generelle oplysninger | Belgien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 10-04-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige