Europa-Kommissionen > ERN > EU-ret

Seneste opdatering : 03-11-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Generelle oplysninger - EU-ret

European flag

Seneste opdatering, se English

EU-retten påvirker i stadig højere grad din hverdag.

På det indre marked er samhandlen mellem EU-landene steget, og EU-borgerne tager i stadig højere grad til et andet EU-land for at arbejde, handle, holde ferie eller gifte sig.

Antallet af situationer, der involverer personer, der ikke har bopæl i samme EU-land, er vokset, med hvad det indebærer af risici for retlige konflikter. Det er således i høj grad blevet nødvendigt at oprette et europæisk område med retfærdighed.

Amsterdam-traktaten af 1996 har siden 1999 gjort det muligt at knytte forbindelse mellem det civilretlige samarbejde og den frie bevægelighed. Det er ikke uvæsentligt for EU-borgerne, at de har mulighed for at udnytte EU's retsforskrifter, f.eks. ved at gøre en forordning direkte gældende ved en domstol.

Den gensidige anerkendelse af retsafgørelser udgør hjørnestenen i hele systemet. Rådet og Kommissionen har således vedtaget et program for gensidig anerkendelse af retsafgørelser for at fastlægge de væsentligste foranstaltninger, der skal iværksættes på området.

På den baggrund er der allerede blevet vedtaget en række retsforskrifter:

-

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, den såkaldte"Bruxelles I-forordningen". Bestemmelserne i forordningen gør det muligt at besvare to nøglespørgsmål i forbindelse med tvister mellem personer med bopæl i forskellige EU-lande, nemlig hvilke domstole der er kompetente og på hvilke vilkår en retsafgørelse truffet i ét EU-land anerkendes og fuldbyrdes i et andet. Der er foretaget en række ændringer af denne forordning, der trådte i kraft den 1. marts 2002 og erstatter Bruxelles-konventionen af 1968.

TopTop

Den 24.11.2001 blev der offentliggjort et korrigendum vedrørende de konventioner, som Det Forenede Kongerige er part i. I 2002 blev der foretaget en ændring af to af bilagene (bilag I og II). I november 2004 blev der foretaget endnu en ændring af bilag I-IV efter udvidelsen af EU til 25 medlemsstater. Rådet og Kommissionen afgav en erklæring PDF File (PDF File 59 KB) om artikel 15 og 73.

-

Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000. Denne retsakt trådte i kraft den 1. marts 2005 (se vejledningen i anvendelsen heraf PDF File (PDF File 294 KB)).

For at sikre den maksimale anvendelse af dette instrument er de oplysninger vedrørende retter og klagemuligheder, som medlemsstaterne har givet meddelelse om, i henhold til forordningens artikel 68 blevet offentliggjort.

Forordning nr. 2201/2003 erstatter Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000, undertiden kendt som Bruxelles II-forordningen, der trådte i kraft i marts 2001, og hvis bilag (bilag I i 2002 og bilag I-IV i 2004) er blevet ændret.

-I Rådets forordning (EF) nr. 1346/2000 af 29. maj 2000 om konkurs fastsættes en række EU-bestemmelser for anerkendelse, fuldbyrdelse og lovvalg i forbindelse med konkurs.
-Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager. Denne forordning, der vedrører retningslinjerne for fremsendelse af retslige og udenretslige dokumenter mellem EU-landene, forbedrer og fremmer denne proces.
-Rådets forordning (EF) nr. 1206/2001 af 28. maj 2001 om samarbejde mellem medlemsstaternes retter om bevisoptagelse på det civil- og handelsretlige område. Denne forordning forbedrer, forenkler og fremmer samarbejdet mellem retterne om bevisoptagelse.
-Rådets beslutning 2001/470/EF af 28. maj 2001 om oprettelse af et europæisk retligt netværk på det civil- og handelsretlige område.
-Rådets forordning (EF) nr. 743/2002 af 25. april 2002 om fastlæggelse af en generel fællesskabsramme for aktiviteter med henblik på at lette iværksættelsen af det civilretlige samarbejde (finansieringsprogrammet for 2005 Deutsch - English - français).
-Rådets direktiv 2003/8/EF af 27. januar 2003 om forbedret adgang til domstolene i grænseoverskridende tvister gennem fastsættelse af fælles mindsteregler for retshjælp i forbindelse med tvister af denne art.
-

Rådets forordning nr. 805/2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav skal gøre retsafgørelser og ubestridte krav i en af medlemsstaterne eksigible i hele Fællesskabet, uden at der er behov for mellemliggende foranstaltninger i fuldbyrdelsesstaten.

TopTop

Kommissionens forordning (EF) nr. 1869/2005 af 16. november 2005 om udskiftning af bilagene til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav

-

Rådets direktiv 2004/80/EF af 29. april 2004 om erstatning til ofre for forbrydelser skal sikre, at alle EU-borgere og alle personer med lovligt ophold i EU kan få en ordentlig erstatning for de tab, de har lidt, hvis de bliver ofre for forbrydelser i EU.

-Kommissionens forslag til retsakter, der på nuværende tidspunkt drøftes i de øvrige EU-institutioner:

-

Grønbøger, der er forberedende dokumenter forud for et forslag:

  • Grønbog om en EF-procedure for betalingspåbud og om foranstaltninger til forenkling og fremskyndelse af søgsmål om krav af mindre værdi.
  • Grønbog om omdannelse af Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser, til en fællesskabsretsakt med opdatering af dens bestemmelser.
  • Grønbog PDF File (PDF File 287 KB) om underholdspligt.
  • Grønbog PDF File (PDF File 173 KB) om arv og testamente.
  • Grønbog PDF File (PDF File 132 KB) om lovvalg og kompetence i skilsmissesager

Lidt historie

Selv om projektet vedrørende oprettelse af et europæisk retligt område blev en af EU's målsætninger som følge af Maastricht-traktaten af 1993, var der allerede forud herfor blevet taget forskellige initiativer for at sikre et tættere og mere effektivt civilretligt samarbejde mellem EU-landene, først og fremmest Bruxelles-konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager, og Rom-konventionen af 1980 om, hvilken lov der skal anvendes på kontraktlige forpligtelser.

Internationale organisationer havde taget andre initiativer, f.eks.:

  • Haagerkonferencen om international privatret English - français
  • Europarådet English.

I 1999 kom det civilretlige samarbejde som følge af Amsterdam-traktaten ind under EU's beføjelser. Dette gjorde det muligt dels at anvende EU's arbejdsmetoder på området, dels at omdanne de forskrifter, der var vedtaget i henhold til disse metoder, til EU-retsakter (forordninger, direktiver og afgørelser/beslutninger).

Danmark deltager ikke i denne del af EU-samarbejdet, mens Det Forenede Kongerige og Irland forbeholder sig ret til eventuelt at deltage i vedtagelsen af hver af de planlagte retsakter.

For at skabe det konkrete grundlag for målsætningerne i Maastricht- og Amsterdam-traktaten mødtes stats- og regeringslederne i Tammerfors i Finland i oktober 1999, hvor de bekræftede, at "i et ægte, europæisk område med retfærdighed bør enkeltpersoner og virksomheder ikke forhindres i eller afskrækkes fra at udøve deres rettigheder som følge af uforenelige eller komplicerede retlige og administrative systemer i medlemsstaterne".

De bekræftede også den betydning, de tillægger et ægte område med retfærdighed, "hvor borgerne har lige så let adgang til domstole og myndigheder i de andre medlemsstater som i deres egen".

På Det Europæiske Råds møde den 4.-5. november 2004 vedtog stats- og regeringslederne Haag-programmet for at styrke retfærdigheden. De bemærkede, at "der allerede er gennemført en række foranstaltninger", men at "der bør gøres en yderligere indsats for at lette adgangen til domstolene og retligt samarbejde samt fuld anvendelse af gensidig anerkendelse". I Haag-programmet anføres det, at "den videre gennemførelse af programmet for foranstaltninger vedrørende gensidig anerkendelse derfor skal være en væsentlig prioritet i de kommende år, så det kan være afsluttet i 2011".

Europa-Kommissionens indsats ligger i den henseende i forlængelse af konklusionerne fra Det Europæiske Råds møde.

Yderligere oplysninger om EU-retten og Kommissionens forslag vedrørende hvert emne fås ved at klikke på EU-flaget.

TopTop

Seneste opdatering : 03-11-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige