Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Slovakiet

Seneste opdatering : 16-12-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Slovakiet

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Bevisbyrde I.
1.
a) Hvilke regler gælder vedrørende bevisbyrden? a)
b) Er der regler, der fritager for at føre bevis for bestemte forhold? I bekræftende fald i hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne formodninger ved at føre modbevis? b)
2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin dom på det pågældende forhold? 2.
II. Bevisoptagelse II.
3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ? 3.
4.
a) Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren imødekommer en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse? a)
b) I hvilke tilfælde kan en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse afvises? b)
5.
a) Hvilke former for bevismidler findes der? a)
b) Hvordan er proceduren for vidneforklaringer, og adskiller den sig fra proceduren for mundtlige udtalelser fra sagkyndige? Hvad er reglerne for forelæggelse af skriftlige beviser og sagkyndiges rapporter/skriftlige udtalelser? b)
c) Tillægges visse bevismidler større vægt end andre? c)
d) Er nogle metoder for bevisførelse obligatoriske for at bevise bestemte forhold? d)
6.
a) Er vidner i henhold til loven forpligtet til at afgive vidneforklaring? a)
b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring? b)
c) Kan en person, der nægter at afgive forklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring? c)
d) Er der bestemte kategorier af personer, som ikke kan føres som vidner? d)
7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af ny teknologi som tv eller videomøde? 7.
III. Bevisvurdering III.
8. Gælder der begrænsninger med hensyn til, i hvilket omfang retten kan tage hensyn til beviser, som en part ikke har tilvejebragt ad retmæssig vej? 8.
9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel? 9.

 

I. Bevisbyrde

1.

a) Hvilke regler gælder vedrørende bevisbyrden?

Reglerne for rettens bevisoptagelse i en retssag er baseret på artikel 48, stk. 2, i forfatningen.

Hvis det er hensigtsmæssigt, kan en anden ret blive anmodet om at optage bevis, eller bevisoptagelse kan finde sted uden for retten. Sagens parter har ret til at være til stede under en sådan bevisoptagelse.

Parterne skal angive, hvilke beviser de vil fremføre til støtte for deres påstande. Det er op til retten at afgøre, hvilke af de angivne beviser der skal optages.

Retten kan undtagelsesvis optage andet bevis end det, der foreslås af parterne, hvis det er nødvendigt for at træffe afgørelse.

Retten kan beslutte at optage supplerende bevis eller få bevisførelsen gentaget.

b) Er der regler, der fritager for at føre bevis for bestemte forhold? I bekræftende fald i hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne formodninger ved at føre modbevis?

Hvis loven giver fritagelse for bevisførelse, er dette en tilstrækkelig betingelse for at træffe afgørelse uden et retsmøde. Sådanne fritagelser gør sig gældende i forbindelse med 1) betalingspåbud, 2) meddelelser om arv i henhold til § 175zca i den civile retsplejelov, 3)afgørelser truffet i henhold til § 115a i den civile retsplejelov forudsat at det ikke er i strid med offentlighedens interesse, at det er muligt at træffe afgørelse i sagen alene på grundlag af parternes bevismateriale, og at parterne indvilger i afgørelsen uden at anmode om et retsmøde eller direkte frafalder retten til en offentlig behandling af sagen, 4) afgørelser truffet i henhold til § 153a i den civile retsplejelov, hvis indstævnte anerkender enten det krav, der gøres gældende, eller grundlaget for kravet over for retten, eller hvis sagsøger frafalder sit krav over for retten, og endelig 5) i forbindelse med alle sager, hvor der skal tages stilling til en sags beskaffenhed i henhold til § 214, stk. 2, i den civile retsplejelov, dvs.

TopTop

  • hvis en appel afvises i henhold til § 218
  • hvis sagen indstilles eller suspenderes
  • hvis en afgørelse appelleres
  • hvis den vedrører afgørelse om rets- eller handleevne, mulighed for anbringelse på plejeinstitution eller en dødsformodningsdom
  • hvis en afgørelse i henhold til § 221, stk. 1, ophæves
  • hvis appellen kun vedrører sagsomkostningerne, ekstra ydelser i forbindelse med en fordring eller dennes forfaldstidspunkt eller en doms foreløbige fuldbyrdelse
  • hvis der indgives appel mod en afgørelse, som alene vedrører underhold til en mindreårig.

2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin dom på det pågældende forhold?

Når retten vurderer bevismateriale, er den principielt ikke bundet af de bevismidler, der er opregnet i loven. Der gælder et princip om fri vurdering af bevismateriale. Kun i få tilfælde pålægger loven dommeren visse begrænsninger i vurderingen af bevismaterialet, som f.eks. ved forhold, hvor der ifølge loven gælder en formodning med mulighed for modbevis. I så tilfælde skal dommeren anse forholdet for bevist, medmindre det modbevises, jf. § 133 i den civile retsplejelov.

Dokumenter, som er udstedt af Slovakiets domstole eller af andre statslige organer, som handler inden for deres kompetence, og dokumenter, som er erklæret offentlige i henhold til særlige regler, anses at bekræfte en bestemmelse eller erklæring fra det udstedende organ og – medmindre det modsatte bevises – rigtigheden af det, som attesteres eller bekræftes i dem, jf. § 134 i den civile retsplejelov.

TopTop

Retten er bundet af forfatningsdomstolens afgørelse om, hvorvidt en given bestemmelse er i strid med forfatningen, med en lov eller med en international traktat, som Slovakiet er bundet af. Retten er også bundet af en afgørelse truffet af forfatningsdomstolen eller af Menneskerettighedsdomstolen vedrørende grundlæggende menneskerettigheder og frihedsrettigheder. Retten er endvidere bundet af afgørelser truffet af kompetente organer om, hvorvidt en forbrydelse, en strafbar handling eller en anden administrativ overtrædelse, som er strafbar i henhold til særlige regler, er blevet begået; men retten er ikke bundet af tidligere afgørelser truffet i lignende sager.

Retten kan bortset herfra træffe afgørelser på vegne af et andet organ. Hvis det pågældende organ har truffet en afgørelse om en tilsvarende sag, skal retten dog tage udgangspunkt heri.

II. Bevisoptagelse

3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ?

Parterne skal angive, hvilke beviser de vil fremføre til støtte for deres påstande. Det er op til retten at afgøre, hvilke af de angivne beviser der skal optages.

Retten kan undtagelsesvis optage andet bevis end det, der foreslås af parterne, hvis det er nødvendigt for at træffe afgørelse. Den kan også beslutte at optage supplerende bevis eller få beviser genoptaget.

4.

a) Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren imødekommer en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse?

Retten optager bevis på et retsmøde, medmindre betingelserne for at træffe afgørelse uden afholdelse af et retsmøde er opfyldt.

TopTop

Parterne har ret til at komme med indsigelser og til at fremsætte bemærkninger til anmodninger om bevisoptagelse og til selve bevisoptagelsen.

b) I hvilke tilfælde kan en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse afvises?

Retten foretager sin egen vurdering af bevismaterialet. Den ser på de enkelte beviser hver for sig og på hele materialet set i sammenhæng og tager omhyggeligt stilling til alt, hvad der bliver lagt frem i løbet af sagen, herunder også af parterne.

Den frie vurdering af bevismaterialet begrænses noget i appelretten i de tilfælde, hvor appelretten ikke er bundet af de faktuelle forhold, der er fastslået af retten i første instans. Den kan således nå frem til en anden vurdering af de faktuelle forhold. Den dog ikke afvige fra den vurdering af det specifikke bevismateriale, som retten i første instans er nået frem til. Den har kun lov til at nå frem til en anden vurdering af det bevismateriale, retten i første instans har optaget, hvis den foranlediger en ny bevisoptagelse.

5.

a) Hvilke former for bevismidler findes der?

Alle midler, der kan tjene til at konstatere sagens forhold, kan benyttes som bevis, navnlig afhøring af vidner, udtalelser fra sagkyndige, rapporter og indlæg fra organer og fysiske og juridiske personer, dokumenter og afhøring af parterne. hvis proceduren for bevisoptagelsen ikke er foreskrevet, fastlægges den af retten.

b) Hvordan er proceduren for vidneforklaringer, og adskiller den sig fra proceduren for mundtlige udtalelser fra sagkyndige? Hvad er reglerne for forelæggelse af skriftlige beviser og sagkyndiges rapporter/skriftlige udtalelser?

Et vidne er en person uden tilknytning til retten og sagens parter, som aflægger vidneforklaring om forhold, som vedkommende selv har oplevet eller iagttaget. Kun fysiske personer kan være vidner.

TopTop

I sager, der henhører under de civilretlige domstoles kompetence, er det ofte nødvendigt at indhente udtalelser fra sagkyndige for at træffe afgørelse om sagens omstændigheder. Da en sagkyndigs udtalelse om sagens omstændigheder ofte er en forudsætning for at træffe afgørelse, udpeger retten en sagkyndig efter at have hørt sagens parter. I så tilfælde skal retten udpege en sagkyndig, selv om dommeren selv har ekspertviden, som kunne sætte ham i stand til at vurdere sagen. Dommerens viden kan ikke erstatte de objektive konklusioner, som en ekstern sagkyndig når frem til i en sag. 

En af rettens grundopgaver er at stille den sagkyndige de rette spørgsmål. Retten skal kun stille den sagkyndige spørgsmål om faktuelle forhold og må ikke stille spørgsmål vedrørende den juridiske vurdering af sagen.

Den sagkyndiges udtalelse kan tages op til revision af en anden sagkyndig, af en videnskabelig institution eller en anden form for institution, hvis det er en udtalelse om et spørgsmål, der allerede har været behandlet i en tidligere udtalelse. Dette omtales i praksis som en kontroludtalelse.

Retten skal betragte den sagkyndiges udtalelse som enhver anden form for bevis. Den sagkyndiges udtalelse skal være opstillet på en sådan måde, at det er muligt at revidere indholdet og kontrollere, at procedurerne er korrekte.

c) Tillægges visse bevismidler større vægt end andre?

Retten vurderer de forskellige bevismaterialer ud fra deres pålidelighed og nøjagtighed. Loven begrænser ikke domstolens valg af bevismidler – der gælder et princip om fri bevisvurdering. Rettens vurdering er ikke vilkårlig; den skal baseres på alt, der bliver fremført i løbet af retssagen. Den skal tage hensyn til alle beviser og fastlægge den korrekte sammenhæng mellem dem. Retten kan frit vægte de enkelte beviser uden at være bundet af bestemte bevismidlers beviskraft.

TopTop

d) Er nogle metoder for bevisførelse obligatoriske for at bevise bestemte forhold?

I sager, hvor retssagen kan indledes uden begæring om bevisoptagelse, i sager om tilladelse til at indgå ægteskab, om forældremyndighed og om adoption, i sager under handelsregistret og i sager om visse anliggender vedrørende handelsselskaber og kooperativer, skal retten optage andet bevis for at konstatere de faktuelle forhold, selv om det ikke foreslås af parterne.

6.

a) Er vidner i henhold til loven forpligtet til at afgive vidneforklaring?

Alle fysiske personer har pligt til at møde i retten efter en tilsigelse og til at afgive vidneforklaring, jf. § 126, stk. 1, i den civile retsplejelov. Vedkommende skal fortælle sandheden og hele sandheden.

b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring?

Et vidne kan kun nægte af afgive vidneforklaring, hvis dette ville udsætte vidnet selv eller en af vidnets nærmeste for en risiko for en kriminel handling. Retten afgør, om det er berettiget at nægte at afgive vidneforklaring. Vidnet kan også nægte, hvis vidneudsagnet ville afsløre oplysninger, som vedkommende har fået mundtligt eller skriftligt i kraft af den tavshedspligt, som vedkommende er omfattet af i sin rolle som f.eks. præst.

c) Kan en person, der nægter at afgive forklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring?

Dommeren afgør, om det er berettiget at nægte at afgive vidneforklaring. Det er ikke muligt at appellere dommerens afgørelse. Hvis vidnet nægter at aflægge vidneforklaring på trods af dommerens afgørelse, kan retten træffe proceduremæssige foranstaltninger i henhold til § 53 i den civile retsplejelov, hvilket vil sige en bøde på op til 25 000 SKK.

TopTop

Retten kan ved afgørelse idømme en bøde på op til 50 000 SKK for gentagne forsøg på at hindre rettens gang.

d) Er der bestemte kategorier af personer, som ikke kan føres som vidner?

Retlige repræsentanter for organisationer, der er part i den civile sag, skal altid afhøres som en sagspart og ikke som et vidne.

7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af ny teknologi som tv eller videomøde?

Inden retten afhører vidnet, forvisser den sig om vedkommendes identitet og om, at der ikke er noget til hinder for, at vidnet afgiver forklaring. Retten gør derefter vidnet opmærksom på betydningen af vidneforklaringen, på vidnets rettigheder og forpligtelser og på det strafansvar, der følger af falsk vidneforklaring.

Retsformanden eller dommeren, hvis der kun er én, beder dernæst vidnet om at beskrive alt, hvad vedkommende ved om sagen, på en sammenhængende måde. Dernæst stilles vidnet om nødvendigt yderligere afklarende spørgsmål. Dommere fra panelet kan også stille spørgsmål, hvilket også gælder sagsparterne og de sagkyndige, når blot de har den pågældende dommers eller retsformands tilladelse.

Det er i forbindelse med afhøringen af vidnet ikke tilladt at stille ledende spørgsmål. Retsformanden kan afvise ledende eller uvedkommende spørgsmål. Afvisningen sker mundtligt og kan ikke appelleres. Den noteres i retsprotokollen.

Med hensyn til ny teknologi til afhøring af vidner, f.eks. tv eller videomøder, er disse ikke reguleret i den civile retsplejelov.

III. Bevisvurdering

8. Gælder der begrænsninger med hensyn til, i hvilket omfang retten kan tage hensyn til beviser, som en part ikke har tilvejebragt ad retmæssig vej? 

Loven begrænser ikke domstolens valg af bevismidler – der gælder et princip om fri bevisvurdering.

9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Retten vurderer de indlæg, som sagsparterne, deres repræsentanter og andre personer i sagen fremkommer med, systematisk efter indholdet uanset de forskellige parters rolle i sagen. Der stilles ingen formelle krav til parternes indlæg. Parterne kan i princippet udtale sig frit – en skriftlig eller mundtlig viljeserklæring under retsmødet har samme retsvirkning, men skal altid være udtrykkelig, så der ikke hersker tvivl om dens indhold.

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Slovakiet - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 16-12-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige