Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Spanien

Seneste opdatering : 01-02-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Spanien

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1.
1.a) Hvem har bevisbyrden? 1.a)
1.b) Er der forhold, som i henhold til lovgivningen ikke er omfattet af bevisbyrden? Hvilke? Kan der føres modbevis mod lovsformodninger? 1.b)
2. Hvor sikker skal retten være på et forhold for at lægge dette til grund for sin afgørelse? 2.
3. Er det altid en af sagens parter, der skal anmode om optagelse af et bevis, eller kan dommeren af egen drift foranledige optagelse af beviser? 3.
4.
4.a) Hvad er proceduren, når dommeren har accepteret, at et bevis føres? 4.a)
4.b) I hvilke tilfælde kan begæringer fra sagens parter om tilladelse til bevisførelse afvises af retten? 4.b)
5.
5.a) Hvilke bevismidler findes der? 5.a)
5.b) Hvorved adskiller beviser i form af vidneforklaringer/mundtlige ekspertudtalelser og skriftlige beviser/skriftlige ekspertudtalelser sig fra hinanden? 5.b)
5.c) Har nogle bevismidler større beviskraft end andre? 5.c)
5.d) Findes der regler for, hvilke bevismidler der skal anvendes til at bevise bestemte forhold? 5.d)
6. Er vidner forpligtet til at afgive vidneforklaring i henhold til spansk ret? 6.
7. Er der personer, der ikke kan pålægges at afgive vidneforklaring? 7.
8. Hvad er rettens og parternes rolle i forbindelse med vidneafhøringen? 8.
9. Hvilken beviskraft har vidneforklaringen? 9.
10. Kan juridiske personer eller enheder uden retsevne afhøres? 10.
11. Hvordan foregår afhøringen? 11.
12. Hvilken vægt har sagsøgers eller sagsøgtes forklaringer? 12.
13. Hvordan dokumenteres vidne- og partsforklaringer? 13.
14. Tillægges beviser, der er tilvejebragt på ulovlig vis, nogen vægt? 14.
15. Kan beviser føres inden domsforhandlingen? 15.
16. Hvor kan jeg læse mere om retsprocedurer? 16.

 

For at få medhold i en påstand ved retten skal man kunne bevise de anbringender, man gør gældende. Dette er forbundet med en række processkridt, som der er fastsat regler og frister for.
For at undgå spild af tid og penge (sagsomkostninger) er det meget vigtigt, at man vurderer sine chancer for at bevise sine anbringender, inden man går til retten med en sag. I det øjemed er det nødvendigt at have i det mindste et overordnet og grundlæggende kendskab til bevisførelse.
Bevisførelse er i spansk ret reguleret ved afsnit I, kapitel V og VI (artikel 281-386), i civilprocesloven (lov 1/2000 af 7. januar 2000); sager, der er indledt inden den 8. januar 2001 - dvs. inden lov 1/2000 trådte i kraft - er dog fortsat omfattet af den hidtidige civilproceslov (loven af 3. februar 1881). Den nye civilproceslov indeholder i afsnit XI i indledningen ("fremstillingen af lovmotiver") en række generelle bemærkninger om bevisførelse, som kan være af interesse for alle, der ønsker at vide noget om, hvordan den spanske lovgiver ser på bevisoptagelse og bevisførelse.

1.

1.a) Hvem har bevisbyrden?

Det påhviler hver af parterne i en retssag at fremlægge bevis for anbringender, de gør gældende og lægger til grund for deres påstande, idet sagsøger skal bevisliggøre de forhold, påstanden vedrører, medens sagsøgte skal bevise, at visse forhold indebærer, at de anbringender, der er fremført under retssagen, ikke kan lægges til grund, eller at deres retsvirkning er sat ud af kraft eller svækket. Dette er hovedreglen vedrørende bevisbyrden, undtagen hvor lovgivningen måtte indeholde særlige bestemmelser.

Mangel på bevis er til skade for den part, der har bevisbyrden i sagen. Når retten skal afsige dom eller træffe en anden afgørelse, vil den nemlig, hvis den pågældende part ikke har bevist sine anbringender, forkaste disse. Dette betyder ikke, at bestemmelserne vedrørende bevisbyrden følger et sæt stive regler - de tilpasses den enkelte sag alt efter arten af de forhold, der gøres gældende eller benægtes, under hensyntagen til de enkelte parters muligheder for at føre beviser. Eksempelvis betragtes det på forbrugerområdet som urimelige kontraktvilkår at pålægge forbrugeren bevisbyrden, når denne burde påhvile medkontrahenten.

1.b) Er der forhold, som i henhold til lovgivningen ikke er omfattet af bevisbyrden? Hvilke? Kan der føres modbevis mod lovsformodninger?

Parterne skal bevise de forhold, de lægger til grund for deres påstande. Der skal ligeledes føres bevis for retssædvane og retsprincipper i andre lande, idet det dog ikke er påkrævet at gøre bevis for retssædvaner, hvis parterne er enige om, hvad sædvanen i det pågældende land indebærer, og den ikke er i strid med den offentlige orden.

TopTop

Det er ikke nødvendigt at føre bevis for helt alment kendte forhold eller faktiske omstændigheder, som parterne er enige om, undtagen i de tilfælde, hvor de omtvistede forhold er uden for parternes kontrol, dvs. i sager om personers rets- og handleevne, slægtskabsforhold, ugyldighed, separation og skilsmisse, værgemål over mindreårige eller krav om underholdsbidrag fra den ene forælder mod den anden på de mindreåriges vegne, indsigelser mod administrative afgørelser vedrørende beskyttelse af mindreårige og sager vedrørende prøvelse af adoption uden samtykke.

Visse af de formodninger, der er indeholdt i lovgivningen, fritager den af parterne, som formodningen tilgodeser, fra forpligtelsen til at føre bevis for det formodede forhold. Det er muligt at føre modbevis mod sådanne lovsformodninger, medmindre loven udtrykkeligt forbyder dette. Eksempler på lovsformodninger er, at ægtefællers ejendele og senere erhvervelser er fælleseje, medmindre det kan bevises, at sådanne ejendele og erhvervelser tilhører en af ægtefællerne som særeje, samt at ægtefæller bor sammen, og at en person har været i live, indtil der gives meddelelse om, at vedkommende er død.

2. Hvor sikker skal retten være på et forhold for at lægge dette til grund for sin afgørelse?

De anbringender, parterne gør gældende i stævning og svarskrift, skal efterprøves, idet der ved bedømmelsen skal tages hensyn til sagens omstændigheder og til alle fremførte beviser samt disses art (et officielt dokument tillægges f.eks. en anden vægt end en forklaring fra en af parterne). Bevisbedømmelsen og begrundelsen for de konklusioner, retten er nået til, skal angives i dommen. Ud over direkte beviser opereres der også med indirekte beviser, hvilket betyder, at retten ud fra et forhold, som er erkendt eller til fulde bevist, kan drage slutninger om et andet forhold, forudsat at der er en klar og direkte sammenhæng mellem de to forhold. Retten begrunder i sin afgørelse, hvordan den på grundlag af det beviste forhold er nået til den pågældende slutning om det formodede forhold.

TopTop

3. Er det altid en af sagens parter, der skal anmode om optagelse af et bevis, eller kan dommeren af egen drift foranledige optagelse af beviser?

I henhold til den i den civile retspleje anerkendte dispositionsmaksimen skal parterne forelægge retten det bevis, de ønsker at føre i den pågældende sag. Retten kan dog af egen drift beslutte, at bestemte beviser kun må føres i de tilfælde, der er fastsat ved lov. Under det indledende retsmøde i almindelige sager kan retten således, hvis den vurderer, at de beviser, parterne ønsker ført, ikke er tilstrækkelige til at oplyse sagen, gøre parterne opmærksomme på, hvilket forhold bevisets utilstrækkelighed vil være af betydning for, samt angive, hvilket bevis parterne kunne begære ført.

I sager om personers rets- og handleevne, slægtskabsforhold, ægteskabsforhold og mindreårige kan retten - uanset hvilke beviser parterne eller det offentliges advokatur måtte begære ført - få optaget et hvilket som helst bevis, den finder nødvendigt for at kunne træffe afgørelse i sagen.

4.

4.a) Hvad er proceduren, når dommeren har accepteret, at et bevis føres?

I mundtlige sager (pengekrav på 3 000 EUR eller derunder) føres beviset under domsforhandlingen, når bevisbegæringen er blevet fremlagt og imødekommet på retsmødet.

I almindelige sager (pengekrav på over 3 000 EUR) berammes der, efter at bevisbegæringen er blevet imødekommet på det indledende retsmøde (hvor aspekter af processuel art ligeledes klarlægges), en dato for retsforhandlingerne, således at bevisførelsen udsættes til denne dato. Der indkaldes vidner, som parterne ikke selv har kunnet få til at give møde, der indkaldes sagkyndige, når parterne ønsker at få belyst eller forklaret afgivne erklæringer, og der rettes henvendelse til instanser, der er i besiddelse af dokumenter, som parterne ikke har haft mulighed for at vedlægge stævning og svarskrift, forudsat at parterne har angivet, i hvilke arkiver disse dokumenter findes. Beviser, som det ikke er nødvendigt at føre under selve domsforhandlingen (såsom besigtigelse af bestemte steder), føres inden denne. Hvis de eneste beviser, der tillades ført på det indledende retsmøde, er dokumentbeviser, og de pågældende dokumenter ikke er blevet anfægtet, eller hvis der er afgivet sagkyndig udtalelse, uden at nogen af parterne har begæret den pågældende sagkyndiges tilstedeværelse under retsmødet, træffer retten sin afgørelse efter det indledende retsmøde, uden at det er nødvendigt at beramme en retssag.

TopTop

Som hovedregel fremføres beviset for den dommer eller den ret, der behandler den pågældende sag, også selv om vidnet ikke har bopæl i samme distrikt og er nødt til at rejse til den pågældende dommers eller rets adresse den dag, vedkommende indkaldes til (idet vidnet dog har ret til over for den af parterne, der har begæret ham indkaldt, at gøre krav gældende på den relevante godtgørelse, som fastsættes af retten efter anmodning herom, uden at dette berører den pågældende parts ret til på sin side, hvis han har fået tildelt sagsomkostningerne, at gøre kravet gældende over for modparten). Kun i helt ekstraordinære tilfælde, hvor der er tale om betydelige afstande, kan det være nødvendigt at anmode om retshjælp fra andre retter (vidneforklaring ved retten i det distrikt, vidnet har bopæl i). I sådanne tilfælde sendes der en retsanmodning til en anden national ret, eller anmodningen sendes via det system, der anvendes som led i det internationale retlige samarbejde, alt efter hvor vidneforklaringen skal afgives. I dette tilfælde fremlægger parterne en liste over de spørgsmål, der skal stilles. Videokonferencesystemet finder stadig større anvendelse, hvilket betyder, at denne praksis med at formulere spørgsmålene på forhånd overflødiggøres, således at det er tilstrækkeligt at anmode om afholdelse af videokonference hos instansen på det sted, hvor konferencen skal finde sted.

4.b) I hvilke tilfælde kan begæringer fra sagens parter om tilladelse til bevisførelse afvises af retten?

Der er visse typer beviser, retten aldrig vil tillade ført, nemlig enhver aktivitet, der er forbudt ved lov, samt beviser, der er uden betydning for sagen, og beviser, som i henhold til rimelige og pålidelige regler og kriterier ikke ville bidrage til at oplyse sagen.

TopTop

Ethvert bevis, som ikke begæres ført på det rette tidspunkt i processen, afvises ligeledes.

5.

5.a) Hvilke bevismidler findes der?

Følgende bevismidler kan anvendes i en retssag: partsafhøringer, officielle dokumenter, privatdokumenter, sagkyndige erklæringer, retslig besigtigelse, vidneforklaringer og medier til gengivelse af tale, lyd og billeder samt systemer, der gør det muligt at arkivere og få adgang til eller reproducere tale, data, tal og matematiske beregninger, der foretages til forskellige formål (herunder i forbindelse med regnskabsaflæggelse) af relevans for sagen.

5.b) Hvorved adskiller beviser i form af vidneforklaringer/mundtlige ekspertudtalelser og skriftlige beviser/skriftlige ekspertudtalelser sig fra hinanden?

En part, der ønsker at føre sagkyndig-bevis, skal vedlægge stævningen eller svarskriftet den sagkyndige erklæring, de lægger til grund for deres påstand, medmindre dette ikke er muligt. I sidstnævnte tilfælde skal den pågældende part angive, hvilke erklæringer vedkommende agter at føre som bevis, idet disse skal fremlægges, så snart de er til rådighed, og under alle omstændigheder inden det indledende retsmøde (almindelige sager)/retsmødet (mundtlige sager). Parterne kan dog ved indgivelsen af stævningen eller svarskriftet anmode om, at der udpeges en sagkyndig af retten. I dette tilfælde afgives erklæringen på et senere tidspunkt (normalt efter det indledende retsmøde og inden domsforhandlingen, men under alle omstændigheder i tilstrækkelig god tid til, at parterne kan gennemgå erklæringen inden retsmødet).

TopTop

Der er ikke behov for at nævne vidnerne i stævningen eller svarskriftet, idet hver af parterne i mundtlige sager på den for retsmødet berammede dato skal møde op med de personer, der skal vidne i sagen. Parterne skal anmode retten om at indkalde vidner, som parterne ikke selv har kunnet fremstille, idet vidnerne skal indkaldes til at give møde senest tre dage efter modtagelsen af indkaldelsen. I almindelige sager identificeres de vidner, der skal afgive erklæring under domsforhandlingen, på det indledende retsmøde, hvor spørgsmål af processuel art klarlægges, sagens omtvistede omstændigheder fastlægges, og det relevante bevis begæres ført og tillades. (En undtagelse fra denne ordning er lovkravet om, at vidner, som sagsøger begærer hørt i den mundtlige sag, skal identificeres i stævningen, når sagen har til formål at indsætte en arving i besiddelsen af formuegoder, som ikke er i nogen ejers eller brugers besiddelse).

Vidneforklaringer afgives altid mundtligt på dagen for domsforhandlingen (det samme gælder eventuelle nødvendige forklarende udtalelser fra sagkyndige). En undtagelse fra denne regel vedrørende vidneafhøring foreligger, når der er behov for oplysninger om de faktiske omstændigheder fra juridiske personer eller offentlige organer, uden at det er nødvendigt at høre enkeltpersoner. I disse tilfælde indhentes der ikke mundtlig forklaring; i stedet fremsendes der en liste til det pågældende organ med de spørgsmål, parterne ønsker besvaret, og som dommeren finder relevante.

Sagkyndige erklæringer afgives derimod altid skriftligt, idet parterne dog efter at have læst erklæringen kan beslutte, at det er nødvendigt, at den sagkyndige giver møde i sagen for at belyse eller forklare bestemte aspekter.

TopTop

5.c) Har nogle bevismidler større beviskraft end andre?

Ja. Offentlige dokumenter tæller som fuldt bevis for det forhold, den handling eller den tingenes tilstand, dokumenterne føres som bevis for, samt for tidspunktet for dokumenternes udfærdigelse og identiteten på notarer og andre personer, som har medvirket derved. Hvis et offentligt dokuments ægthed anfægtes, sammenlignes det med originalen med henblik på at verificere dets ægthed i forhold til denne, uanset hvor originalen måtte befinde sig. Uanset ovenstående anses følgende som fuldt bevis i en retssag, uden at sammenligning/efterprøvelse af ægtheden er påkrævet, forudsat at der ikke føres modbevis eller eventuelt foretages sammenligning af håndskrift: gamle offentlige dokumenter, som ikke er registreret i en protokol, og ethvert offentligt dokument, hvortil der ikke findes en original eller et register, som gør det muligt at sammenligne/efterprøve ægtheden.

Privatdokumenter anses også som fuldt bevis i en retssag, hvis de ikke anfægtes af den part, de er til skade for. Hvis et privatdokument anfægtes, kan den part, der har fremlagt det, begære sammenligning af håndskrift eller andre bevismidler til efterprøvelse af dokumentets ægthed. Kan privatdokumentets ægthed ikke godtgøres, bedømmes det i overensstemmelse med principperne for sund, kritisk vurdering, som også følges ved bedømmelsen af de øvrige beviser, der føres. Godtgøres dokumentets ægthed, efter at det er blevet anfægtet, kan den anfægtende part pålægges ikke blot at afholde de relevante udgifter, men også at betale en bøde.  

TopTop

5.d) Findes der regler for, hvilke bevismidler der skal anvendes til at bevise bestemte forhold?

Der findes ingen principielle regler for, hvilke beviser der skal føres for at dokumentere bestemte forhold. I for eksempel sager om pengekrav mellem forretningsforbindelser vil bevismidlet til fastlæggelse af, om kravet fortsat består, eller om det er ophørt, dog logisk set som udgangspunkt være dokumentbeviser.

6. Er vidner forpligtet til at afgive vidneforklaring i henhold til spansk ret?

Indkaldte vidner har pligt til at give møde i den retssag/på det retsmøde, de indkaldes til, og ikke-opfyldelse af denne pligt straffes, efter en frist på fem dage, hvor de har mulighed for at blive hørt, med en bøde på mellem 180 og 600 EUR. Udebliver vidnet også i anden omgang, vil der ikke længere være tale om bødestraf, idet vidnet nu udviser foragt for retten - et strafbart forhold, som vidnerne advares om fra starten.

Vidnerne har ydermere pligt til at besvare de spørgsmål, parterne stiller dem, og som på forhånd er godkendt af retten. Dette er en hovedregel, som ikke gælder for vidner, der i kraft af deres status eller profession har tavshedspligt med hensyn til de forhold, de udspørges om. Vidnet afgiver begrundet erklæring om en sådan tavshedspligt til retten, som under hensyntagen til de angivne årsager til vidnets vægring ved at udtale sig afgør, hvad der videre skal ske med hensyn til afhøringen af vidnet, og eventuelt fritager den pågældende for at besvare spørgsmål. I sidstnævnte tilfælde indføres dette i retsbogen.

TopTop

Hvis vidnet gør gældende, at de forhold, den pågældende udspørges om, tilhører en kategori af oplysninger, der i henhold til lovgivningen betragtes som fortrolige eller hemmelige, anmoder retten - såfremt den finder det nødvendigt af retsplejehensyn - af egen drift det kompetente organ om at udlevere et officielt dokument, der underbygger denne påstand. Når retten har efterprøvet, at der er grundlag for påstanden om tavshedspligt, lader retten dokumentet registrere i sagsakterne med en liste over de spørgsmål, der er omfattet af tavshedspligten.

Vidner skal i øvrigt, inden de afgiver forklaring, afhøres af retten om deres personlige forhold (slægtskab, venskab eller fjendskab med parterne, personlige interesse i sagen osv.), og efterfølgende kan parterne fremsætte eventuelle bemærkninger vedrørende vidnernes upartiskhed til retten.

7. Er der personer, der ikke kan pålægges at afgive vidneforklaring?

Alle kan vidne i er retssag, bortset fra personer, der har mistet fornuften eller deres sansers fulde brug (syn, hørelse osv.) vedrørende forhold, som de kun kan have haft kendskab til med de pågældende sanser i behold.

Mindreårige under 14 år kan aflægge forklaring som vidner, hvis de efter rettens vurdering er tilstrækkelig modne til at kende og sige sandheden.

Begrebet vidne henviser i spansk ret traditionelt set til en fysisk person, men dette er ikke til hinder for, at juridiske personers legale repræsentanter giver møde som vidner for at bidrage til at belyse forhold, som de har fået kendskab til i netop denne egenskab. Som allerede nævnt er det udtrykkelig fastsat i lovgivningen, at juridiske personer og offentlige organer kan vælge at meddele retten deres oplysninger skriftligt.

TopTop

8. Hvad er rettens og parternes rolle i forbindelse med vidneafhøringen?

De spørgsmål, retten har accepteret, stilles direkte af parternes advokater, idet man begynder med advokaten for den part, der har begæret vidnet afhørt. Når advokaten for den part, der har begæret vidnet afhørt, har fået besvaret sine spørgsmål, kan advokaterne for enhver af sagens øvrige parter stille vidnet andre spørgsmål, hvis besvarelse efter deres vurdering vil bidrage til at oplyse sagen. Retten kan ligeledes udspørge vidnet for at få belyst eller suppleret bestemte spørgsmål.

Retten kan af egen drift eller på parternes begæring beslutte, at et vidne, hvis forklaringer er i alvorlig modstrid med de forklaringer, der på et tidligere tidspunkt er afgivet af et andet vidne eller af en af parterne, skal konfronteres med pågældende vidne eller part.

9. Hvilken beviskraft har vidneforklaringen?

Det er retten, der foretager denne bedømmelse, idet den vurderer vidneforklaringen på grundlag af erfaringer, logiske ræsonnementer, de forhold, vidnet selv har lagt til grund for sine forklaringer, samt vidnets personlige forhold, tilknytning til parterne og mulige personlige interesse i sagen.

10. Kan juridiske personer eller enheder uden retsevne afhøres?

Ja, via deres legale repræsentanter eller via den person, som på deres vegne var involveret i sagens omtvistede omstændigheder.

Det er udtrykkelig fastsat i lovgivningen, at staten, de selvstyrende regioner, kommunale myndigheder og andre offentlige organer kan vælge at besvare spørgsmål skriftligt.

TopTop

11. Hvordan foregår afhøringen?

Parten besvarer spørgsmål fra advokaten for den part, der har begæret beviset ført, som retten har fundet relevante, mundtligt og direkte. Derefter kan de øvrige parters advokater udspørge den, der afgiver forklaring, idet advokaten for sidstnævnte stiller spørgsmål til sidst. Retten kan ligeledes udspørge parten for at få belyst eller suppleret bestemte spørgsmål.

12. Hvilken vægt har sagsøgers eller sagsøgtes forklaringer?

Forhold, som skader en parts interesser, og som den pågældende part har erkendt, betragtes som kendsgerninger, hvis den pågældende part personligt var involveret i disse forhold, medmindre de er i modstrid med faktiske omstændigheder, som er bevisliggjort ved andre førte beviser. Det samme gælder, hvis en part, der er indkaldt til at afgive forklaring, enten ikke møder op eller efter at være mødt op nægter at udtale sig eller svarer undvigende. Den udeblivende part ifalder desuden en bøde på mellem 180 og 600 EUR.

13. Hvordan dokumenteres vidne- og partsforklaringer?

Mundtlige proceshandlinger under domsforhandlinger og på indledende retsmøder registreres på et egnet medium til optagelse og gengivelse af lyd og billeder. Optagelserne sker under myndighed af dommerfuldmægtigen, som er ansvarlig for at opbevare de bånd, disketter eller andre medier, som erklæringerne er optaget på. Dommerfuldmægtigen udarbejder desuden et kort referat, som ud over de relevante oplysninger om tid og sted blot indeholder parternes påstande og forslag, rettens afgørelser samt forhold og begivenheder, der ikke har kunnet registreres på det pågældende medium.

TopTop

Forklaringer kan også afgives via videokonference, forudsat at vidnet, der ikke er til stede i retslokalet, afgiver sin forklaring for dommerfuldmægtigen på det sted, hvor forklaringen afgives.

14. Tillægges beviser, der er tilvejebragt på ulovlig vis, nogen vægt?

En retsstridig handling kan ikke under nogen omstændigheder tillades som bevis. Beviser, hvis optagelse direkte eller indirekte har indebåret krænkelse af grundlæggende rettigheder eller friheder, har heller ikke retsvirkning. Retten ser af samme grund bort fra sådanne beviser, når den træffer sin afgørelse.

Hvis en part får kendskab til, at grundlæggende rettigheder er blevet krænket i forbindelse med optagelsen eller tilblivelsen af et tilladt bevis, skal den pågældende straks gøre dette gældende og om fornødent give de øvrige parter underretning herom. Retten træffer herefter afgørelse om, hvorvidt det pågældende bevis er retmæssigt.

Hvis det er retten selv, der får kendskab til, at optagelsen af et bevis har indebåret krænkelse af en grundlæggende rettighed, afviser den beviset af egen drift.

Dette spørgsmål, som retten også kan rejse på eget initiativ, afgøres under domsforhandlingen eller i mundtlige sager ved retsmødets begyndelse, inden bevisførelsen finder sted.

15. Kan beviser føres inden domsforhandlingen?

Lovgivningen åbner udtrykkeligt mulighed for anteciperet bevisførelse, når der er begrundet frygt for, at beviset ellers ikke vil kunne føres for retten (f.eks. på grund af et vidnes eller en parts alvorlige sygdom, fravær på grund af rejser osv.). I sådanne tilfælde kan enhver af parterne anmode retten om, at beviset føres forud for retssagen. Hvis retten tager anmodningen til følge, føres det pågældende bevis i parternes nærværelse.

Retten kan også anmodes om at tage skridt til bevissikring (f.eks. sikring af genstande), med henblik på at forhindre, at fysiske genstande eller tilstande, der skal bruges i bevisførelsen, helt eller delvis ødelægges eller går tabt.

16. Hvor kan jeg læse mere om retsprocedurer?

På webstedet for Consejo General del Poder Judicial (det spanske retsvæsens øverste myndighed): español

På det spanske justitsministeriums hjemmeside: English - español

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Spanien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 01-02-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige