Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Slovenien

Seneste opdatering : 03-09-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Slovenien

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Bevisbyrden I.
1.
a) Hvilke retsregler er gældende med hensyn til bevisbyrden? a)
b) Findes der retsregler, hvorved det bestemmes, at visse faktiske forhold ikke er omfattet af bevisbyrden? Hvilke? Er det muligt at vælte en formodning ved modbevis? b)
2. I hvilken udstrækning skal retten være overbevist om rigtigheden af et faktisk forhold for at kunne lægge dette til grund for sin afgørelse? 2.
II. Bevisoptagelse II.
3. Kan bevisoptagelse kun iværksættes på begæring af en af parterne, eller kan retten også selv tage skridt hertil? 3.
4.
a) Hvad sker der, når retten godkender en begæring om bevisførelse? a)
b) I hvilke tilfælde kan retten afvise en parts begæring om foranstaltninger til sagens oplysning? b)
5.
a) Hvilke bevismidler findes der? a)
b) Hvilke metoder benyttes der til optagelse af vidnebeviser, og er disse forskellige fra dem, der benyttes til indhentelse af syns- og skønserklæringer? Hvilke regler gælder der for fremlæggelse af skriftlige beviser og syns- og skønserklæringer? b)
c) Tillægges visse bevismidler større vægt end andre? c)
d) Stilles der særlige krav til bevisførelsen for visse faktiske forhold? d)
6.
a) Er vidner i henhold til loven forpligtet til at afgive vidneforklaring? a)
b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring? b)
c) Kan en person, som nægter at afgive vidneforklaring, pålægges at gøre det? Indebærer det risiko for sanktioner, såfremt en person nægter at afgive vidneforklaring? c)
d) Er der personer, som ikke kan pålægges at afgive vidneforklaring? d)
7. Hvilken rolle spiller dommeren og parterne i forbindelse med vidneafhøringen? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres indirekte ved anvendelse af moderne kommunikationsteknologi? 7.
III. Bevisbedømmelsen III.
8. Kan retten tage hensyn til beviser, som ikke er tilvejebragt ad retmæssig vej? 8.
9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel? 9.

 

I. Bevisbyrden

1.

a) Hvilke retsregler er gældende med hensyn til bevisbyrden?

Den generelle regel er, at parterne har pligt til at gøre rede for de faktiske forhold, der ligger til grund for deres påstande og modpåstande og fremlægge bevis for disse forhold (artikel 7 og 212 i Sloveniens retsplejelov (Zakon o pravdnem postopku)).

Sagsøger skal føre bevis for de forhold, der ligger til grund for hans påstand, og sagsøgte skal bevise dem, der ligger til grund for hans modpåstand. Den materielle lovgivning er bestemmende for, hvem af parterne det påhviler at nedlægge påstand om et givet forhold og føre bevis herfor. Ifølge bestemmelserne i den materielle lovgivning er det den part, som har pligt til at nedlægge påstand og føre bevis herfor, som bærer følgerne af, at en påstand ikke bevises (artikel 7 og 215 i Sloveniens retsplejelov).

b) Findes der retsregler, hvorved det bestemmes, at visse faktiske forhold ikke er omfattet af bevisbyrden? Hvilke? Er det muligt at vælte en formodning ved modbevis?

Beviskravet omfatter de forhold, som påstande og modpåstande bygger på, videnskabelige og faglige regler, samt regler baseret på erfaringen, men ikke retlige regler. Det princip, der gælder for retlige regler, er som udgangspunkt, at dommeren kender loven (iura novit curia).

Der skal ikke føres bevis for forhold, som er alment accepteret og kendt (stk. 1 og 4 i artikel 214 i Sloveniens retsplejelov).

TopTop

Dommeren lægger accepterede forhold til grund for sin dom uden at efterprøve korrektheden heraf (stk. 1, i artikel 214 i Sloveniens retsplejelov), medmindre han finder, at parten har påberåbt sig nævnte forhold med henblik på at nedlægge en påstand, som han ellers ikke kan nedlægge.

Både i teori og praksis opstår der spørgsmål med hensyn til bevisbyrden i forbindelse med ubestridte omstændigheder, dvs. omstændigheder, som konstateres i forbindelse med bevisoptagelsen, men som ingen af parterne fremfører, samt juridiske formodninger.

2. I hvilken udstrækning skal retten være overbevist om rigtigheden af et faktisk forhold for at kunne lægge dette til grund for sin afgørelse?

For at kunne træffe afgørelse om, hvorvidt en sagsøgers påstand er berettiget, må dommeren have et stærkt bevismateriale og i øvrigt være overbevist om rigtigheden af de forhold, der er retligt relevante.

Undertiden vil en påvisning af sandsynligheden være nok til, at der kan træffes afgørelse, herunder navnlig visse mellemliggende procedureafgørelser, der ikke bringer retssagen til afslutning, og hvorved dommeren afgør visse mellemliggende procedurespørgsmål. Forudsætningen for, at en dommer kan bringe en specifik procedureregel i anvendelse, er at det er godtgjort, at de retligt relevante omstændigheder er sandsynlige. Dommeren behøver imidlertid ikke være overbevist om, at de faktisk foreligger. Sloveniens retsplejelov indeholder ikke nogen definition af, hvilke forhold der kan godtgøres at være sandsynlige, for at en vis standard kan lægges til grund.

II. Bevisoptagelse

3. Kan bevisoptagelse kun iværksættes på begæring af en af parterne, eller kan retten også selv tage skridt hertil?

Det følger af det kontradiktoriske princip, at det hovedsageligt er sagens parter, der anmoder om bevisoptagelse.

TopTop

Dommeren kan også selv optage beviser (artikel 7, stk. 2, i Sloveniens retsplejelov), hvis han finder, at parterne har til hensigt at gøre utilstedelig brug af deres påstande.

4.

a) Hvad sker der, når retten godkender en begæring om bevisførelse?

Dommeren afgør, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes til sagens oplysning (artikel 213, stk. 2, og artikel 287 i Sloveniens retsplejelov). Dommeren kan godtage eller forkaste parternes begæringer og kan også selv beordre optagelse af visse beviser.

Hvis dommeren i en afgørelse godkender en parts begæring om bevisførelse, føres afgørelsen ud i livet, og der optages beviser. Dommeren er ikke bundet af sin afgørelse. Han kan under sagen ændre standpunkt og optage beviser, selv om han tidligere har afvist en anmodning herom, og han kan optage nye beviser (artikel 287, stk. 4, i Sloveniens retsplejelov).

Generelt optages beviser under sagen for den dommer, der afsiger den endelige dom (artikel 217, stk. 1, i Sloveniens retsplejelov). Hvor der er gyldige grunde hertil, kan der efter anmodning optages bevis for en bestemt dommer (artikel 217, stk. 1, i Sloveniens retsplejelov). I undtagelsestilfælde er det også muligt at optage bevis efter, at en sag er afsluttet (artikel 291 i Sloveniens retsplejelov).

b) I hvilke tilfælde kan retten afvise en parts begæring om foranstaltninger til sagens oplysning?

Sloveniens retsplejelov indeholder specifikke bestemmelser om, at begæringer om foranstaltninger til sagens oplysning kun kan afvises, hvis bevismaterialet er irrelevant for dommen, dvs. at det ikke tjener til at fastslå de retligt relevante omstændigheder. Sloveniens retsplejelov indeholder imidlertid ingen specifikke bestemmelser om mulighederne for at afvise bevismateriale, som er utilladeligt eller økonomisk eller fysisk umuligt at optage.

TopTop

Vedrørende spørgsmålet om bevismateriale, som er utilladeligt eller umuligt at optage, gælder artikel 3, stk. 3, i Sloveniens retsplejelov, hvori det er fastsat, at retten ikke anerkender begæringer fra parterne, hvor dette er i modstrid med bindende bestemmelser, etiske regler eller bestemmelser om udelukkelse af bevismateriale.

5.

a) Hvilke bevismidler findes der?

Ifølge Sloveniens retsplejelov: inspektioner, dokumenter, afhøring af vidner, ekspertvidner og sagens parter.

b) Hvilke metoder benyttes der til optagelse af vidnebeviser, og er disse forskellige fra dem, der benyttes til indhentelse af syns- og skønserklæringer? Hvilke regler gælder der for fremlæggelse af skriftlige beviser og syns- og skønserklæringer?

Vidner. Enhver, der indkaldes som vidne, har pligt til at give møde og til - medmindre andet er fastsat ved lov - at afgive vidnesbyrd (artikel 229, stk. 1, i Sloveniens retsplejelov). Parterne i sagen bestemmer, hvilke vidner der skal føres, og hvad de skal vidne om, med oplysning om vidnernes personlige data. Vidner indkaldes til en bestemt dato ved hjælp af en særlig indkaldelse, hvoraf det fremgår, at der er pligt til at afgive vidnesbyrd, hvad følgerne af uberettiget fravær er, og at vidner har ret til godtgørelse af deres omkostninger (artikel 237 i Sloveniens retsplejelov).

Vidner afhøres som led i retssagen. Vidner, som på grund af alderdom, sygdom eller et alvorligt fysisk handicap, ikke kan efterkomme indkaldelsen, kan afhøres hjemme (artikel 237, stk. 2, i Sloveniens retsplejelov). Vidner afhøres hver for sig, idet vidner, som skal afgive vidnesbyrd senere, ikke må være til stede (artikel 238, stk. 1, i Sloveniens retsplejelov). Dommeren adviserer vidnet om, at der er pligt til at sige sandheden og hele sandheden, og advarer vidnet om følgerne af falsk vidnesbyrd. Vidnet forklarer først, hvad det ved om sagen. Dernæst kan den præsiderende dommer, medlemmerne af dommerpanelet, sagens parter, deres repræsentanter og befuldmægtigede stille vidnet spørgsmål for at efterprøve dets udtalelser eller for at supplere eller afklare dem. Vidner, som afgiver modstridende vidnesbyrd, kan konfronteres med hinanden (artikel 239, stk. 3, i Sloveniens retsplejelov). Edsaflæggelse for vidner indgår ikke længere i Sloveniens retsplejelov.

TopTop

Sloveniens retsplejelov skelner ikke proceduremæssigt mellem afhøring af almindelige vidner og ekspertvidner, og indeholder ingen særlige procedurebestemmelser herom. Der er ingen forskel i proceduren for afhøring af almindelige vidner og ekspertvidner.

Dokumenter. Sloveniens retsplejelov indeholder ikke nogen rangorden for de forskellige bevismidler, men dokumenter er mest pålidelige. Dokumenter opdeles i offentlige og private. Ved offentlige dokumenter forstås dokumenter, der er udstedt i foreskrevet form af en statsinstitution, der handler inden for sit eget ansvarsområde, og dokumenter, der er udstedt i denne form af lokale myndigheder, sammenslutninger eller andre organisationer, eller et individ, som udøver en lovhjemlet offentlig myndighed (artikel 224, stk. 1, i Sloveniens retsplejelov). Alle andre dokumenter betragtes som private. I private dokumenter kan underskriftens ægthed være bekræftet af en autoriseret statsinstitution eller en fysisk eller juridisk person, der udøver en offentlig myndighed (f.eks. en notar). Sådanne ægthedsbekræftede klausuler i private dokumenter har offentlig virkning, og den pågældende del af dokumentet kan betragtes som et offentligt dokument. Offentlige dokumenters bevisværdi er defineret separat i Sloveniens retsplejelov. Offentlige dokumenter beviser ægtheden af de deri bekræftede eller specificerede forhold (artikel 224, stk. 1, i Sloveniens retsplejelov). I Sloveniens retsplejelov lægges den formodning til grund, at indholdet af offentlige dokumenter er sandt. Det er dog muligt at føre bevis for, at et forhold er ukorrekt registreret i et offentligt dokument, eller at et offentligt dokument er opstillet ukorrekt (artikel 224, stk. 3, i Sloveniens retsplejelov). Dette er den eneste regel for bevisførelse i Sloveniens retsplejelov.

TopTop

Udenlandske offentlige dokumenter, hvis ægthed er bekræftet ved relevante bestemmelser, har samme bevisværdi som slovenske dokumenter, forudsat at der findes gensidighedsordninger, og andet ikke er fastsat i internationale overenskomster (artikel 225 i Sloveniens retsplejelov).

Sloveniens retsplejelov indeholder også bestemmelser om pligten til at stille dokumenter til rådighed. Denne pligt afhænger af, om dokumentet befinder sig hos den part, der henviser til dokumentet, hos modparten, hos en statsinstitution eller en organisation, der udøver en offentlig myndighed, eller hos en tredjepart (fysisk eller juridisk person).

Ekspertvidner. Retten søger sagen oplyst ved hjælp af ekspertvidner, når fagkundskaber er nødvendige for at kunne fastslå eller belyse en given omstændighed, og sådanne fagkundskaber ikke er tilgængelige for retten (artikel 243 i Sloveniens retsplejelov). Retten udpeger ekspertvidner ved en særlig afgørelse (artikel 244, stk. 1, i Sloveniens retsplejelov). Inden udpegelsen hører retten parterne om sagen (artikel 244, stk. 2, i Sloveniens retsplejelov). Ekspertvidner kan også udpeges af dommerformanden eller af særligt udpegede dommere, hvis de er bemyndiget til at optage beviser af denne art (artikel 244, stk. 3, i Sloveniens retsplejelov). Ekspertvidner vælges normalt fra en særlig liste, retten har opstillet. Opgaven kan også overdrages til en specialiseret institution. Kun fysiske personer kan optræde som ekspertvidner. Det påhviler ekspertvidner at acceptere deres pligter og fremføre deres resultater og udtalelser (artikel 246, stk. 1, i Sloveniens retsplejelov). Ekspertvidner, som ikke giver møde trods en korrekt forkyndt indkaldelse, kan idømmes bøde. Ekspertvidner, som uden berettiget grund nægter at varetage deres opgaver, kan også idømmes bøde (artikel 248, stk. 1, i Sloveniens retsplejelov). Dommeren kan efter anmodning fritage ekspertvidner for deres pligter, men kun af de årsager, vidner kan påberåbe sig for at nægte at aflægge forklaring eller besvare enkeltspørgsmål, dvs. af de årsager, der omhandles i artikel 231-233 i Sloveniens retsplejelov. Dommeren kan også fritage ekspertvidner for deres pligt af andre berettigede årsager (såsom for stor arbejdsbyrde). Autoriserede ansatte i den institution eller den organisation, hvori ekspertvidnet arbejder, kan også begære fritagelse med samme begrundelse (artikel 246, stk. 2 og 3, i Sloveniens retsplejelov). Ekspertvidner kan udelukkes på samme måde som dommere. Den eneste undtagelse er, at en person, som allerede tidligere har aflagt vidnesbyrd, kan føres som ekspertvidne (artikel 247, stk. 1, i Sloveniens retsplejelov).

TopTop

Ekspertvidner har til opgave at forelægge deres resultater og fremsætte en udtalelse. Dommeren træffer afgørelse om, hvorvidt ekspertvidner blot skal forelægge deres resultater og fremsætte udtalelse mundtligt under retssager, eller om de også skal forelægge disse skriftligt inden retssagen. Er der udpeget mere end et ekspertvidne, kan de forelægge deres resultater og udtalelser sammen, hvis deres standpunkter er samstemmende. Er ekspertvidnerne uenige, forelægger de deres resultater hver for sig (artikel 264 i Sloveniens retsplejelov). Hvis der er grundlæggende uoverensstemmelse mellem ekspertvidners oplysninger, hvis et eller flere ekspertvidners resultater er uklare, ufuldstændige eller selvmodsigende eller i modstrid med allerede undersøgte forhold, og hvis sådanne anomalier ikke kan løses ved en ny afhøring af ekspertvidnet, søges sagen oplyst på ny ved hjælp af de samme eller andre ekspertvidner. Hvis en eller flere eksperters udtalelser strider mod hinanden, eller deres udtalelser indeholder anomalier, eller hvis der opstår en rimelig tvivl med hensyn til den afgivne udtalelses korrekthed, indhentes der udtalelse fra andre ekspertvidner (artikel 254, stk. 3, i Sloveniens retsplejelov). Ekspertvidner har ret til refusion af omkostninger samt aflønning for deres arbejde (artikel 249, stk.1, i Sloveniens retsplejelov).

c) Tillægges visse bevismidler større vægt end andre?

Princippet er, at bevismidler bedømmes frit. Dommeren beslutter ud fra egen overbevisning, hvilke omstændigheder han betragter som bevist, idet han baserer sig på en grundig og omhyggelig vurdering både af de enkelte bevisstykker og hele bevismaterialet under ét og udfaldet af retssagen som helhed (artikel 8 i Sloveniens retsplejelov). Særlige 'bevisregler', dvs. forhåndsfastsatte abstrakte lovregler for værdien af bestemte bevistyper, kendes ikke i Sloveniens retsplejelov. Den eneste undtagelse til denne regel er vurderingen af offentlige dokumenter.

TopTop

I praksis går man som regel ud fra, at dokumentbevis er et mere pålideligt, men ikke et stærkere bevis end andre bevismidler såsom vidneforklaringer eller parternes egne udsagn.

d) Stilles der særlige krav til bevisførelsen for visse faktiske forhold?

Sloveniens retsplejelov indeholder ingen krav om, at visse faktiske forhold skal bevises på særlig måde.

6.

a) Er vidner i henhold til loven forpligtet til at afgive vidneforklaring?

Ja. Enhver, der indkaldes som vidne, har pligt til at give møde og aflægge vidneforklaring, medmindre andet er fastsat i loven (artikel 229, stk. 1, i Sloveniens retsplejelov).

b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring?

Vidner kan nægte at aflægge forklaring, hvis de derved overtræder pligten til at bevare en officiel eller militær hemmelighed, medmindre myndighederne fritager dem for denne pligt (artikel 230 i Sloveniens retsplejelov).

Vidner kan ifølge artikel 231 i Sloveniens retsplejelov nægte at aflægge forklaring:

  • vedrørende anliggender, som en part har betroet vidnet i dettes egenskab af autoriseret repræsentant
  • vedrørende anliggender, som en part har betroet vidnet i dettes egenskab af religiøs skriftefader
  • vedrørende anliggender, som de er blevet bekendt med i deres egenskab af advokat eller læge eller i forbindelse med udøvelsen af andre erhverv eller aktiviteter, hvor de har pligt til at hemmeligholde forhold, som de får kendskab til i udøvelsen af nævnte erhverv eller aktiviteter.

Vidner kan nægte at besvare enkeltspørgsmål, hvis de har god grund hertil, dvs. hvis de ved at svare ville påføre sig selv eller blodsbeslægtede personer i lige linje uanset grad - eller blodsbeslægtede personer i sidelinjen i indtil tredje grad - alvorlig vanære, stor økonomisk skade eller risiko for retsforfølgning, eller hvis de derved ville påføre deres ægtefælle eller besvogrede personer i indtil anden grad (selv hvis ægteskabet ikke længere består) eller deres værge eller en person, de er værge for, eller adoptivfar/mor eller adoptivbarn alvorlig vanære, stor økonomisk skade, eller risiko for retsforfølgning (artikel 233, stk. 1, i Sloveniens retsplejelov).

TopTop

Vidner kan ikke anføre en risiko for at påføre en person økonomisk skade som grund til at nægte at aflægge forklaring vedrørende retlige transaktioner, som de har været vidne til; handlinger, som de har foretaget som retlig forgænger eller repræsentant for en af parterne i en retssag; omstændigheder i forbindelser med ejendomsforhold med tilknytning til familiebånd eller ægteskab; omstændigheder omkring fødsel, ægteskab eller dødsfald eller hvor de ifølge særlige bestemmelser har pligt til at fremlægge en rapport eller afgive udtalelse (artikel 234 i Sloveniens retsplejelov).

c) Kan en person, som nægter at afgive vidneforklaring, pålægges at gøre det? Indebærer det risiko for sanktioner, såfremt en person nægter at afgive vidneforklaring?

Ja. Hvis vidner, som er korrekt indkaldt, ikke giver møde, og dette sker uden berettiget grund, eller hvis vidner uden tilladelse forlader det sted, hvor de skulle have aflagt forklaring, kan dommeren beordre, at de - for egen regning - tvinges til at møde for retten, og de kan idømmes bøde. Vidner, som har givet møde, men som efter at være blevet advaret om følgerne heraf nægter at aflægge forklaring eller besvare specifikke spørgsmål af årsager, som dommeren finder uberettiget, kan også idømmes bøde. Dommeren kan i sidstnævnte tilfælde, hvis vidnet fortsætter med at nægte at aflægge forklaring, beordre fængsling, indtil vidnet er villigt til - eller ikke længere behøver - at aflægge forklaring, dog højst en måned (artikel 241, stk. 2 og 3, i Sloveniens retsplejelov).

d) Er der personer, som ikke kan pålægges at afgive vidneforklaring?

Enhver person, som kan belyse sagens nærmere omstændigheder, kan indkaldes som vidne (artikel 229, stk. 2, i Sloveniens retsplejelov). Spørgsmålet om, hvorvidt en person kan optræde som vidne, afhænger ikke af personens rets- og handleevne. Børn og personer, som er helt eller delvis umyndiggjorte, kan også optræde som vidner, blot de er i stand til at belyse de retligt relevante nærmere omstændigheder. Spørgsmålet om, hvorvidt en person er i stand til at optræde som vidne, afgøres af dommeren i hver sag for sig.

TopTop

Parterne selv og deres retlige repræsentanter kan ikke optræde som vidne, hvorimod almindelige repræsentanter og intervenienter godt kan.

7. Hvilken rolle spiller dommeren og parterne i forbindelse med vidneafhøringen? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres indirekte ved anvendelse af moderne kommunikationsteknologi?

Se pkt. 5b vedrørende vidneafhøring.

Ny teknologi, såsom tv- og video-opkobling, finder i praksis endnu ikke anvendelse i forbindelse med afhøring af vidner i Slovenien. Sloveniens retsplejelov indeholder dog bestemmelser om, at der kan optages referat ved hjælp af passende moderne teknologi (såsom båndoptagelse) eller stenografisk udstyr (artikel 125 i Sloveniens retsplejelov).

III. Bevisbedømmelsen

8. Kan retten tage hensyn til beviser, som ikke er tilvejebragt ad retmæssig vej?

I slovensk retsteori, retspraksis og lovgivning er problemet med bevismateriale, som ikke er tilvejebragt ad retmæssig vej, hidtil kun dukket op i forbindelse med strafferetlige sager. Sloveniens retsplejelov indeholder i dag ingen specifikke bestemmelser om utilladeligt bevismateriale.

9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Hvis en parts egen forklaring udgør en del af søgsmålet eller en begæring, regnes den ikke som bevismiddel, men får status som en af parten fremsat påstand, for hvilken parten også må forelægge passende bevismateriale. Hvis begæringen indgår i et dokument, der fremlægges som bevis for en parts påstande, får den status som et dokument.

Hvis en part afgiver udtalelse under sagen, regnes dette også som bevismiddel, eftersom afhøring af parterne også regnes som bevismiddel ifølge Sloveniens retsplejelov (artikel 257 i Sloveniens retsplejelov).

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Slovenien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 03-09-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige