Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Rumænien

Seneste opdatering : 19-02-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Rumænien

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Bevisbyrden I.
1.
a) Hvilke regler gælder for bevisbyrden? a)
b) Findes der regler om, at visse faktiske forhold ikke er omfattet af bevisbyrden? I hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte en sådan formodning ved at føre modbevis? b)
2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin dom herpå? 2.
II. Bevisoptagelse II.
3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part anmoder herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ? 3.
4.
a) Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren imødekommer en anmodning om bevisoptagelse fra en af parterne? a)
b) I hvilke tilfælde afviser retten en parts anmodning om bevisoptagelse? b)
5.
a) Hvilke forskellige bevismidler findes der? a)
b) Hvordan er proceduren for vidneforklaringer, og adskiller den sig fra proceduren for ekspertudtalelser? Hvad er reglerne for fremlæggelse af skriftlige beviser og ekspertrapporter og -udtalelser? b)
c) Har nogle bevismidler større beviskraft end andre? c)
d) Er nogle bevismidler obligatoriske i forbindelse med bestemte forhold? d)
6.
a) Er vidner retligt forpligtede til at afgive vidneforklaring? a)
b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring? b)
c) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, straffes derfor eller tvinges til at afgive forklaring? c)
d) Er der personer, som ikke kan afgive vidneforklaring? d)
7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af ny teknologi, såsom tv eller videokonference? 7.
III. Bevisvurdering III.
8. Kan retten tage hensyn til beviser, som ikke er tilvejebragt retmæssigt? 8.
9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel? 9.

 

I. Bevisbyrden

Den vigtigste lovgivning på området:

Civilloven, den civile retsplejelov, erhvervsloven, lov nr. 189/2003 om international retshjælp på det civil- og handelsretlige område, lov nr. 105/1992 om internationale privatretlige forbindelser.

1.

a) Hvilke regler gælder for bevisbyrden?

(Hvilken part har bevisbyrden, og hvad skal der føres bevis for? Hvad er konsekvenserne, hvis man ikke kan udelukke tvivl med hensyn til et bestemt forhold?)

Bevisbyrden påhviler sagsøger. Når sagsøgte fremsætter indsigelse mod sagsøgers krav, påhviler bevisbyrden sagsøgte. Hvis der foreligger en formodning til fordel for den ene part, skifter bevisbyrden fra denne til modparten.

b) Findes der regler om, at visse faktiske forhold ikke er omfattet af bevisbyrden? I hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte en sådan formodning ved at føre modbevis?

Lovsformodninger er fastsat ved lov, og der kan kun føres bevis imod absolutte lovsformodninger ved hjælp af vidneforklaring, og undertiden ikke engang med dette bevismiddel. Der findes også en mellemliggende eller blandet kategori af lovsformodninger, som er karakteriseret ved, at de kan afkræftes ved modbevis, men kun med bestemte bevismidler, kun i bestemte situationer eller kun af bestemte personer. Det er tilladt at føre modbevis mod relative lovsformodninger.

Bevisbyrden omfatter ikke almenkendte forhold (hvor beviset bygger på almenviden) og love, uanset form, da alle borgere formodes at have kendskab til dem.

TopTop

Den, der påberåber sig et autentisk dokument, skal ikke føre bevis for det, fordi det er udarbejdet i overensstemmelse med loven af en offentlig embedsmand, der er ansat på det sted, hvor dokumentet er udstedt. De fleste autentiske dokumenter udarbejdes af notarkontorer eller er retsafgørelser, civilstandsdokumenter, andre dokumenter udstedt af offentlige forvaltningsorganer, osv.

2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin dom herpå?

(Skal retten være fuldstændig overbevist om, at et forhold virkelig er korrekt, eller er det tilstrækkeligt, at der foreligger en stærk sandsynlighed, selv om der stadig hersker en vis tvivl?)

Beviserne kan kun anvendes, hvis de opfylder visse betingelser, dvs. at de skal være lovlige, sandsynlige, relevante og afgørende. Den første regel i forbindelse med fremlæggelse af beviser er, at beviserne skal fremlægges, inden der indledes realitetsbehandling, og den anden regel er, at beviser og modbeviser så vidt muligt skal fremlægges samtidig.

II. Bevisoptagelse

3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part anmoder herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ?

På parternes anmodning kan der optages følgende beviser: ekspertudtalelse, vidneforklaring på sagsøgers anmodning i forbindelse med sagsanlægget og på sagsøgtes anmodning i forbindelse med svarskriftet eller senest den første dag, de giver møde i retten, tilståelse efter indkaldelse til forhør efter anmodning fra den part, der ønsker at opnå modpartens tilståelse; indrømmelse (gennem tilståelse/indkaldelse til forhør).

TopTop

Dommeren kan iværksætte en ekspertundersøgelse, en undersøgelse på stedet og vidneafhøring og kræve forklaringer ved indkaldelse til forhør osv.

Den civile retsplejelov indeholder regler om den situation, hvor en af parterne påberåber sig et dokument, som han/hun ikke er i besiddelse af, et dokument, som modparten er i besiddelse af, eller et dokument, som befinder sig hos myndighederne eller tredjemand.

4.

a) Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren imødekommer en anmodning om bevisoptagelse fra en af parterne?

Retten træffer afgørelse om en anmodning om bevisoptagelse fra en af parterne, når den har undersøgt, om beviserne er lovlige. Retten kan dog først godkende beviserne, når de har været forelagt sagens parter.

Den første regel i forbindelse med fremlæggelse af beviser er, at beviserne skal fremlægges, inden der indledes realitetsbehandling, og den anden regel er, at beviser og modbeviser så vidt muligt skal fremlægges samtidig.

Bevissikring er en kontradiktorisk procedure, hvorved beviserne fremlægges og bevares, hvis der er fare for, at de forsvinder, eller at der opstår vanskeligheder i fremtiden med hensyn til fremlæggelsen af dem. En grundlæggende betingelse for en anmodning om bevissikring er, at spørgsmålet er presserende. Anmodningen behandles af den domstol, i hvis retskreds undersøgelsens genstand befinder sig, eller ved vidnets hjemting.

b) I hvilke tilfælde afviser retten en parts anmodning om bevisoptagelse?

(f.eks. i tilfælde, hvor beviserne ikke er tilstrækkelige, håndgribelige eller lovlige)

TopTop

Beviserne fremlægges af sagsøger i forbindelse med sagsanlægget og af sagsøgte i forbindelse med svarskriftet eller senest den første dag, de giver møde i retten. Beviser, der ikke fremlægges under disse omstændigheder, vil ikke kunne påberåbes under sagen. Dette gælder dog ikke i ekstraordinære tilfælde, hvor beviser, der ikke er fremlagt ved indledningen af sagen, vil kunne fremlægges senere.

Loven indeholder ikke bestemmelser om andre midler til at bevise juridiske handlinger og forhold. På den anden side gælder der dog visse begrænsninger i anvendelsen af bestemte bevismidler (f.eks. bevis for retshandler gennem vidneforklaring, forbud mod anvendelse af forhør for at bevise skilsmissegrunde).

Ud fra den synsvinkel, at beviserne skal være sandsynlige, relevante og afgørende, kan de godkendes, hvis de kan føre til sagens afgørelse.

5.

a) Hvilke forskellige bevismidler findes der?

Der findes følgende bevismidler: Dokumenter, vidneforklaring, formodninger, en parts tilståelse efter indkaldelse til forhør, undersøgelser på stedet og ekspertudtalelser.

b) Hvordan er proceduren for vidneforklaringer, og adskiller den sig fra proceduren for ekspertudtalelser? Hvad er reglerne for fremlæggelse af skriftlige beviser og ekspertrapporter og -udtalelser?

Anmodning om vidneføring sker normalt ved indledningen af sagen (in limine litis), nemlig af sagsøger i forbindelse med sagsanlægget og af sagsøgte i forbindelse med svarskriftet eller senest første gang, de giver møde i retten. Hvis ikke der fremlægges beviser under disse betingelser, vil parterne miste retten til at fremlægge beviser under hele sagen, undtagen i ganske bestemte tilfælde. I sandhedens interesse kan retten optage beviser, selv om parterne modsætter sig. Dokumenter, hvor der er tale om en værdi på over 250 lei, kan kun bevises ved et autentisk eller et privat dokument. Vidneforklaring må ikke bruges som bevismiddel for eller imod indholdet af et dokument. Denne begrænsning gælder kun dokumenter fremlagt på forhånd. Der findes to vigtige undtagelser fra disse to restriktive regler med hensyn til, om vidneforklaringer er lovlige, nemlig at vidneforklaring ikke kan anvendes som bevismiddel, hvis der er indledt en skriftlig bevisprocedure, eller hvis kreditor ikke har kunnet skaffe et skriftligt bevis på sit krav eller ikke har kunnet bevare det allerede opnåede bevis.

TopTop

Når domstolen for at klarlægge en række nærmere omstændigheder finder det nødvendigt at indhente udtalelse fra specialister, udpeger den efter anmodning fra parterne eller af egen drift en eller tre eksperter og udsteder en kendelse om, hvilke punkter de skal udtale sig om, og hvornår udtalelsen skal foreligge.

Beviserne fremlægges for domstolen, medmindre andet er fastsat ved lov. Hvis beviserne skal fremlægges andre steder, skal det ske ved delegation for en anden domstol på samme niveau, og hvis en sådan ikke findes det pågældende sted, for en domstol på et lavere niveau. Hvis bevisernes art tillader det, og parterne er enige, kan domstolen være fri for at indstævne parterne.

c) Har nogle bevismidler større beviskraft end andre?

Autentiske dokumenter accepteres ofte af parterne i betragtning af de fordele, de indebærer, herunder en formodning om, at de er sande, hvilket fritager den, der påberåber sig et autentisk dokument, for at føre bevis. Et autentisk dokument tjener som bevis, indtil det konstateres, at det er falsk. Autentiske dokumenter, hvori der fastlægges gældsforpligtelser, kan betragtes som fuldbyrdelsesgrundlag og kan fuldbyrdes, uden at der er behov for en retsafgørelse. Dokumenter, hvor der er tale om en værdi på over 250 lei, kan kun bevises ved et autentisk eller et privat dokument, selv om de er fremlagt frivilligt. Vidneforklaring kan ikke anvendes som bevismiddel for eller imod dokumentets indhold, eller i forbindelse med det, der er udtalt før, under eller efter udarbejdelsen af dokumentet, også selv om værdien ikke overstiger 250 lei.

TopTop

d) Er nogle bevismidler obligatoriske i forbindelse med bestemte forhold?

Alle retlige dokumenter, hvor der er tale om en værdi på over 250 lei, kan kun bevises ved et autentisk eller et privat dokument. Denne restriktive regel gælder ikke i forbindelse med materielle forhold, som kan bevises både af parterne, og af tredjemand med et hvilket som helst bevismiddel. Nogle materielle forhold kan dog principielt ikke bevises ved vidneforklaring, som f.eks. en persons fødsel eller død, ægtefællers personlige ejendele.

Vidneforklaring må ikke bruges som bevismiddel i forbindelse med et dokuments indhold. Denne begrænsning gælder kun dokumenter fremlagt på forhånd. Civillovens artikel 1197 og 1198 indeholder følgende vigtige undtagelser fra disse to restriktive regler med hensyn til, om vidneforklaring er lovlig:

  • vidneforklaring kan ikke anvendes som bevismiddel, hvis der er indledt en skriftlig bevisprocedure
  • kreditor har ikke kunnet skaffe et skriftligt bevis på sit krav eller har ikke kunnet bevare det allerede opnåede bevis.

Loven kræver, at dokumentet skal være autentisk, hvis det skal tjene som bevis for den pågældende retshandel. Dette gælder donationer, aftalt pant og dokumenter vedrørende fast ejendom.

Det er den generelle regel, at et privat dokument er gyldigt, hvis det opfylder en enkelt betingelse, nemlig at det skal være underskrevet af den part, der forpligter sig, men der findes en række undtagelser herfra, idet også andre krav skal være opfyldt. Den første undtagelse vedrører gensidigt bebyrdende aftaler, som ifølge loven skal udarbejdes i flere eksemplarer. En anden undtagelse er kravet om en godkendelsespåtegning med angivelse af underskrift og beløb med bogstaver i private dokumenter, hvorved den ene part forpligter sig til at betale den anden en pengebeløb.

TopTop

Private dokumenter bekræftes (kan håndhæves over for tredjemand) ved, at de indgives til en offentlig institution eller registreres i et offentligt register, eller ved at deres indhold, selv i forkortet form, gengives i dokumenter udarbejdet af embedsmænd.

6.

a) Er vidner retligt forpligtede til at afgive vidneforklaring?

Se svaret på litra c).

b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring?

[f.eks.: hvis et vidne er beslægtet med en af parterne (i hvilken grad?), eller hvis vidnet ved at afgive vidneforklaring vil skade sig selv]

Den civile retsplejelov indeholder betingelserne for vidneforklaringer, men ikke nogen grunde til, at et vidne kan nægte af afgive vidneforklaring. Se svaret på litra d).

c) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, straffes derfor eller tvinges til at afgive forklaring?

Et lovligt indkaldt vidne, der ikke giver møde i retten eller nægter at afgive vidneforklaring for retten, pålægges en bøde, medmindre vedkommende er mindreårig. Der pålægges dog ingen bøde, hvis vidnet af gyldige grunde har været forhindret i at opfylde sine forpligtelser.

Hvis et vidne ikke møder i retten den første gang, det er indkaldt, kan der udstedes en kendelse om, at vedkommende skal møde op. I hastetilfælde kan der allerede i forbindelse med første retsmøde udstedes en kendelse om, at vidnet skal møde op. Hvis vidnet på trods af kendelsen alligevel ikke møder op, går retten videre med sagen. Retten kan tillade, at vidnet afhøres på sin bopæl, hvis det er forhindret i at møde i retten.

TopTop

Hvis en part nægter at besvare spørgsmål med henblik på at bevise ejendomsretten til et dokument, eller hvis det fremgår af de fremlagte beviser, at han har skjult eller ødelagt det, og hvis han nægter at fremlægge dokumentet, efter at ejendomsretten til det er bevist, kan retten anse de krav, der er fremsat af den part, som har krævet dokumentet fremlagt, for at være bevist. Under disse omstændigheder foreligger der derfor en simpel formodning om, at retten kan træffe afgørelse i sagen under hensyn til den holdning, som den part, der er indkaldt til forhør, har udvist.

En anden mulighed er, at dokumentet opbevares hos en myndighed eller en anden person. I denne situation vil retten kræve dokumentet fremlagt på det relevante retsmøde.

Hvis indehaveren af et dokument ikke fremlægger det, pålægges vedkommende en bøde, og en person, der forsætligt eller kulpøst har undladt at fremlægge dokumentet, kan få pålagt at betale erstatning for den skade, forsinkelsen har forvoldt.

Der gøres visse undtagelser fra denne regel om, at retten kan forlange dokumenter udleveret, nemlig tingbøger og tegninger, myndighedernes registre og originale dokumenter, der er afleveret ved domstolen eller hos notarius publicus. Retten kan undersøge alle disse dokumenter hos den pågældende myndighed eller fremsætte en retsanmodning.

d) Er der personer, som ikke kan afgive vidneforklaring?

(umyndiggjorte voksne, mindreårige, personer med samme interesser som en af parterne, personer, der er dømt for bestemte forbrydelser)

De personer, der ikke kan afhøres som vidner, eller som ikke er forpligtede til at afgive vidneforklaring, er slægtninge til og med tredje grad, ægtefæller, selv om parret er separeret, umyndige, personer, der retligt er erklæret uegnede til at vidne, og personer, der er dømt for mened eller falsk vidneforklaring.

TopTop

I sager vedrørende civilstand og skilsmisse, kan slægtninge afhøres som vidner. Af etiske hensyn tillader loven dog ikke, at slægtninge i nedstigende linje afhøres i sådanne sager. Forhør kan ikke anvendes til at bevise skilsmissegrunde. Umyndige, personer, der retligt er erklæret uegnede til at vidne, og personer, der er dømt for mened eller falsk vidneforklaring, har under ingen omstændigheder ret til at vidne.

De personer, der er fritaget for at afgive vidneforklaring, er præster, læger, jordemødre, apotekere, advokater, notarius publicus og alle andre personer, der har tavshedspligt som led i udøvelsen af deres erhverv (undtagen i tilfælde, hvor den berørte person eller myndighed har fritaget dem for tavshedspligten), nuværende og tidligere embedsmænd, for så vidt angår de hemmelige forhold, de har fået kendskab til som led i deres arbejde (undtagen i tilfælde, hvor den berørte person eller myndighed har fritaget dem for tavshedspligten), og personer, hvis forklaring vil være belastende for dem selv eller andre eller udsætte dem selv eller andre for offentlighedens foragt.

Bestemmelserne om afhøring af slægtninge og ægtefæller, selv om de er separeret, er dispositive, idet de er indført af hensyn til parterne. Det er derfor blevet fastsat, at slægtninge kan afhøres som vidner, hvis den part, til fordel for hvem der er indført et sådant forbud, ikke rejser indsigelse imod det.

Umyndige, personer, der retligt er erklæret uegnede til at vidne, og personer, der er dømt for mened eller falsk vidneforklaring, har under ingen omstændigheder ret til at vidne.

7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af ny teknologi, såsom tv eller videokonference?

(Hvem leder vidneafhøringen? Kan dommeren stille spørgsmål til vidnet? Har modparten ret til at krydsforhøre vidnet?)

TopTop

Den civile retsplejelov indeholder en række vigtige bestemmelser om afhøring af vidner.

I første omgang vil retten indkalde vidnerne, som kan få pålagt en bøde, hvis de ikke møder i retten. Det skal nævnes, at vidner i sager vedrørende fast ejendom ikke vil blive indkaldt, da det er den part, der ønsker dem afhørt, der skal sørge for, at de møder op under retsmødet. Retten fastlægger den rækkefølge, hvori vidnerne skal afhøres. Hvert vidne skal afhøres separat, og afhøringen må ikke overværes af vidner, der endnu ikke er afhørt. Efter afhøringen skal vidnet blive i retssalen, indtil retsforhandlingen er afsluttet, medmindre retten bestemmer andet. Dette er fastsat ved lov, for at det afhørte vidne ikke får nogen mulighed for at påvirke de øvrige vidner.

Inden afhøringen vil retsformanden bede vidnet om at oplyse navn, stilling, bopæl og alder og spørge det om, hvorvidt det er beslægtet med en af parterne og i hvilken grad, om det er ansat hos en af parterne, og om det har en verserende retssag mod, er uvenner med eller har samme interesser som en af parterne. Disse oplysninger er nødvendige af hensyn til en nøjagtig identifikation af vidnet og den endelige vurdering af den forklaring, vedkommende har afgivet for retten. Et andet lovbestemt krav er edsaflæggelse. Efter edsaflæggelsen, vil retten meddele vidnet, at det, hvis ikke det taler sandt, begår den forbrydelse, der kaldes mened. I det rumænske retssystem skal vidner under 14 år ikke aflægge ed, men de vil blive gjort opmærksomme på, at de skal tale sandt.

Når vidnet har afgivet forklaring, har parterne mulighed for at stille spørgsmål. Først vil den part, der har indkaldt vidnet, stille spørgsmål, og derefter vil modparten stille spørgsmål. Vidnet må ikke oplæse et skriftligt svar, der er udformet på forhånd, men kan med retsformandens tilladelse anvende notater, men kun vedrørende tal eller navne. Vidnerne kan afhøres på ny, hvis retten finder det nødvendigt. De samme bestemmelser giver også mulighed for at krydsforhøre vidnerne, når deres forklaringer ikke stemmer overens.

TopTop

III. Bevisvurdering

8. Kan retten tage hensyn til beviser, som ikke er tilvejebragt retmæssigt?

(f.eks. ulovlige optagelser osv.)

Et dokument, der ikke er autentisk, fordi den pågældende embedsmand ikke har kompetence eller er inhabil, eller fordi formaliteterne ikke er overholdt, er gyldigt som et privat dokument, hvis det er underskrevet af de kontraherende parter.

I alle situationer, hvor skriften eller underskriften bestrides, afgøres dokumentets ægthed ved den såkaldte kontrolprocedure, der indledes, når en part ikke anerkender skriften eller underskriften i et dokument. Efter en sådan kontrol kan retten udtale sig om dokumentets ægthed. Hvis retten ikke på grundlag af ovennævnte kontrol kan fastslå, at dokumentet er ægte, vil den få gennemført en ekspertundersøgelse.

Falsk konstateres ved en særlig og kompliceret procedure, der indledes med, at den berørte part personligt eller gennem en særlig befuldmægtiget indgiver en anmeldelse derom. Den part, der ønsker at anvende dokumentet, skal fremlægge det i den originale version. Retten kan stille sagen i bero, indtil anklagemyndigheden har endelig fastslået, om der foreligger falsk.

9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Når sagsøgte, der er indklaget for retten på grund af en pengegæld, anerkender gælden og erklærer sig villig til at betale den til fordringshaveren, vil sagen mod ham blive indstillet, hvis han deponerer beløbet. Hvis sagsøgte delvis anerkender sagsøgers krav, vil retten på sagsøgers anmodning, træffe afgørelse om delvis anerkendelse.

Sagsøger kan frafalde sin anmodning under hele retssagen, selv om sagsøgte modsætter sig det. Dette har ingen indflydelse på sagsøgtes krav. En skilsmissesag afsluttes ved forlig mellem ægtefællerne på et hvilket som helst trin i proceduren, også selv om sagen er indbragt for en appelinstans, eller appelsagen ikke er anlagt i overensstemmelse med loven. Sagsøger kan dog fremsætte en ny anmodning efter forliget på grund af nye forhold, og i så fald kan han/hun også påberåbe sig de tidligere forhold.

Hvis den person, der udpeges som retshaver, anerkender sagsøgtes krav, og sagsøger samtykker, kan vedkommende træde i stedet for sagsøgte, mod hvem sagen indstilles. Når en person, der er indkaldt for retten, ikke møder op eller gør indsigelse mod sagsøgtes fremmøde, anses han for at intervenere i egen interesse, og afgørelsen bliver bindende for ham.

Yderligere oplysninger

(Links til websteder osv.)

www.just.ro română

Internationalt retligt samarbejde

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Rumænien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 19-02-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige