Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Malta

Seneste opdatering : 13-10-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Malta

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Bevisbyrde I.
1.
a) Hvad siger reglerne om bevisbyrde? a)
b) Findes der regler, som undtager bestemte forhold fra bevisbyrden? I hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte disse formodninger ved at føre bevis? b)
2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at basere sin dom på det pågældende forhold? 2.
II. Bevisoptagelse II.
3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis af egen drift? 3.
4.
a) Hvis en parts anmodning om bevisoptagelse godkendes, hvilke skridt følger derefter? a)
b) I hvilke tilfælde kan retten afvise en parts anmodning om at optage bevis? b)
5.
a) Hvilke forskellige bevismidler findes der? a)
b) Hvilke metoder for optagelse af bevis fra vidner findes der, og adskiller de sig fra de metoder, der benyttes til at optage bevis fra sagkyndige vidner? Hvad er reglerne for afgivelse af skriftlig forklaring og fremlæggelse af sagkyndige rapporter/udtalelser? b)
c) Er nogle metoder for bevisførelse vægtigere end andre? c)
d) Er nogle metoder for bevisførelse obligatoriske for at bevise bestemte forhold? d)
6.
a) Har vidner ved lov pligt til at afgive forklaring? a)
b) I hvilke tilfælde kan de nægte at afgive forklaring? b)
c) Kan en person, der nægter at afgive forklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring? c)
d) Er der personer, som der ikke kan optages bevis fra? d)
7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af ny teknologi som tv eller videomøde? 7.
III. Vurdering af beviset III.
8. Er bevis ikke optaget lovligt af en part, er retten da underlagt begrænsninger med hensyn til at afsige sin dom? 8.
9. Tæller mine egne udsagn som bevis, hvis jeg er part i sagen? 9.

 

I. Bevisbyrde

1.

a) Hvad siger reglerne om bevisbyrde?

Reglerne om bevisbyrde efter maltesisk lov er fastsat i “Code of Organisation and Civil Procedure” (kapitel 12 i lovsamlingen “Laws of Malta”). Normalt påhviler bevisbyrden, dvs. pligten til at føre bevis for et forhold, den part, der påberåber sig forholdet. Det gælder både sagsøger og sagsøgte. Sagens parter skal underbygge deres påstande og/eller indsigelser med beviser. Det fremlagte bevis skal være det bedst mulige. Hvis retten er af den opfattelse, at beviset til støtte for en påstand/indsigelse er irrelevant eller overflødigt eller ikke kan betragtes som det bedste bevis, der kan fremskaffes, kan retten afvise beviset.

b) Findes der regler, som undtager bestemte forhold fra bevisbyrden? I hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte disse formodninger ved at føre bevis?

Ifølge maltesisk procesret kan en tilståelse, der fremsættes skriftligt eller på anden måde for retten eller andetsteds, antages som bevis mod den person, der fremsætter den. En tilståelse fremsat af en af parterne under edsansvar kan antages som bevis for et forhold selv mod sagens øvrige parter. Under alle omstændigheder kan en tilståelse kun antages som bevis i det omfang, retten finder den troværdig.

2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at basere sin dom på det pågældende forhold?

Der er forskel på bevisgraden i civilretlige og strafferetlige sager. I civile sager tager retten stilling til beviset for et forhold efter princippet om "overvejende sandsynlighedá". Den undersøger det fremlagte bevis for at fastslå, hvorvidt der foreligger et forhold i overensstemmelse med den fremsatte påstand/indsigelse. I straffesager skal retten fastslå, om det fremlagte bevis er tilstrækkeligt til uden rimelig tvivl at kende den sigtede eller anklagede skyldig.

TopTop

II. Bevisoptagelse

3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis af egen drift?

Når en person vil anlægge sag mod en anden person, skal det ske ved hjælp af en stævning. Stævningen skal indeholde en nærmere redegørelse for de krav, sagsøgeren gør gældende, en beediget erklæring fra sagsøgeren om de påståede forhold samt en liste over vidner og dokumenter, der vil blive ført eller fremlagt til støtte for de anførte krav, med oplysning om denne bevisførelses nøjagtige omfang, betydning og formål. Når stævningen er forkyndt for sagsøgte, skal sagsøgte i sit svar herpå også give oplysning om alle de beviser, han eller hun agter at fremlægge til støtte for sin stilling. Hvis et vidne ikke nævnes i denne fase, dvs. inden selve behandlingen af sagen i retten, kan der efter de processuelle regler ikke foretages yderligere bevisførelse, medmindre den ret, der behandler sagen, giver tilladelse hertil.

Af hensyn til den bedst mulige retspleje kan retten af egen drift efter f.eks. at have konstateret, at det er nødvendigt at indkalde et sagkyndigt vidne til at afgøre et teknisk spørgsmål, udpege et sådant vidne. Det skal af rettens afgørelse herom fremgå, hvad der er formålet med denne vidneindkaldelse, hvornår det sagkyndige vidne skal foretage en fysisk undersøgelse (hvis det er nødvendigt), og hvilke retningslinjer det sagkyndige vidne skal følge ved udførelsen af den pågældende opgave. Selv om der ikke er bestemte kriterier for, hvad der kan og bør gøres af hensyn til den bedst mulige retspleje, har retten vide skønsbeføjelser til at indkalde en hvilken som helst person som vidne i en sag og/eller at anmode om fremlæggelse af et hvilket som helst dokument.

TopTop

4.

a) Hvis en parts anmodning om bevisoptagelse godkendes, hvilke skridt følger derefter?

Der skal hertil anvendes en særlig formular Malti (en vidneindkaldelse), hvori vidnet obligatorisk skal underrettes om, hvornår han/hun skal møde, for hvilken ret og hvilken dommer, samt hvad vidneforklaringen drejer sig om, og hvilke dokumenter (1) han/hun eventuelt skal fremlægge under det pågældende retsmøde. Enhver, der er til stede i retten, kan på mundtlig begæring af en af sagens parter blive anmodet om at vidne på samme måde, som hvis han/hun var blevet indkaldt ved hjælp af en vidneindkaldelse.

Det skal her tilføjes, at når en person vidner, må den part, der har anmodet om indkaldelse af vidnet, ikke stille det ledende eller suggestive spørgsmål uden særlig tilladelse fra retten. Modparten er berettiget til at krydsafhøre et vidne og må i så fald gerne stille det ledende eller suggestive spørgsmål. Under krydsafhøringen er det kun tilladt at stille et vidne spørgsmål om de forhold, vidnet har udtalt sig om i sin forklaring, eller spørgsmål, der har til formål at afprøve vidnets troværdighed. Når den part, der foretager krydsafhøring, ved hjælp af samme vidne ønsker at bevise omstændigheder, der er uden forbindelse med de forhold, vidnet har omtalt i sin forklaring, må denne part, medmindre retten finder andet berettiget, til sin tid selv føre vidnet og afhøre det som sit eget vidne. Retten kan på begæring af denne part beordre vidnet til ikke at forlade retten, således at der er mulighed for at afhøre vidnet igen. Denne ordre har samme virkning som en vidneindkaldelse.

TopTop

Når både afhøringen og krydsafhøringen er afsluttet, må ingen af parterne stille vidnet flere spørgsmål, men retten eller en part, der har rettens tilladelse hertil, kan stille de spørgsmål, som vidnets svar under afhøringen eller krydsafhøringen måtte give anledning til. Retten kan til enhver tid under afhøringen eller krydsafhøringen stille vidnet de spørgsmål, den måtte finde nødvendige eller formålstjenlige.

(1) Det skal bemærkes, at hvis der skal fremlægges dokumenter, skal det være originaler eller bekræftede genparter af originaler.

b) I hvilke tilfælde kan retten afvise en parts anmodning om at optage bevis?

Retten skal ved udøvelsen af sin kompetence og funktion overveje og korrekt følge sådanne principper som: “retfærdigheden skal ikke blot ske fyldest hurtigt og effektivt, men det skal også kunne ses, at det sker”, og den må således være sikker på, at beviset er relevant i den pågældende sag, og at det kan antages. Retten kan desuden afvise en anmodning, hvis den skønner, at det pågældende bevis er overflødigt eller unødigt eller ikke har nogen forbindelse med den pågældende sag eller ikke er det bedst mulige bevis, eller at der udelukkende anmodes om det for at forhale sagen.

5.

a) Hvilke forskellige bevismidler findes der?

“Code of Organisation and Civil Procedure” (kapitel 12 i “Laws of Malta”) nævner følgende bevismidler:

  1. vidner
  2. dokumenter
  3. sagkyndige vidner
  4. foretagelse af undersøgelse på stedet (undersøgelse in faciem loci)
  5. tilståelse eller henvisning til den anden parts beedigede erklæring.

b) Hvilke metoder for optagelse af bevis fra vidner findes der, og adskiller de sig fra de metoder, der benyttes til at optage bevis fra sagkyndige vidner? Hvad er reglerne for afgivelse af skriftlig forklaring og fremlæggelse af sagkyndige rapporter/udtalelser?

Metoder for optagelse af bevis fra vidner

Alle, der er ved deres fornufts fulde brug, kan indkaldes som vidner, medmindre der rejses indsigelse mod deres habilitet. Et vidne kan i øvrigt indkaldes uanset alder, forudsat at det forstår, at det er forkert at afgive falsk forklaring.

TopTop

Vidner skal afgive forklaring under ed for åbne døre under retsmødet og viva voce, dvs. personligt og på deres eget sprog (1). Vidner skal besvare alle spørgsmål, der stilles dem under hovedafhøringen eller krydsafhøringen, forudsat at spørgsmålene er godkendt af retten.

I den forbindelse skal det bemærkes at:

  1. hvis et vidne er døvstumt, men i stand til at skrive, stilles spørgsmålene til det skriftligt; i så fald oplæses spørgsmålene og svarene offentligt af justitssekretæren og opbevares derefter som en del af sagens akter
  2. hvis et vidne er døvstumt og ikke i stand til at skrive, udpeger retten en passende kvalificeret tolk for det
  3. hvis vidnet er stumt, men ikke døvt, eller omvendt, bestemmer retten, at det skal afhøres på den måde, der efter rettens skøn vil være mest hensigtsmæssig til at sikre en sand forklaring
  4. hvis retten ikke forstår det sprog, forklaringen afgives på, udpeger den en kvalificeret tolk foreløbigt for regning af den part, der fører vidnet.

Retten kan udpege en dommermedhjælper til at medvirke ved edsaflæggelse, modtage vidneforklaring fra enhver, der føres som vidne i en sag, modtage skriftlige beedigede erklæringer om ethvert spørgsmål (herunder spørgsmål i forbindelse med verserende eller kommende sager) og modtage dokumenter, der fremlægges med vidneforklaringer, skriftlige beedigede erklæringer eller andre erklæringer.

Enhver part, der har til hensigt at føre et vidne i en retssag, kan sammen med stævningen eller svarskriftet til den pågældende rets sekretariat indgive en skriftlig beediget erklæring, som vidnet har afgivet for en dommermedhjælper eller enhver anden person, der efter loven kan medvirke ved edsaflæggelse, og en genpart af den skriftlige beedigede erklæring udleveres til den anden part i sagen. Hvis den anden part ønsker at krydsafhøre det pågældende vidne, skal der indgives meddelelse herom til retten, og hvis retten imødekommer anmodningen, skal vidnet give personligt møde i retten til denne krydsafhøring.

TopTop

Erklæringer, der et hvilket som helst sted er afgivet skriftligt for en underretsdommer eller en anden person, kan (uanset om de er afgivet på dødslejet (in articulo mortis), i parternes nærvær og under ed eller ej) fremlægges som bevismateriale (2).

Såfremt en person, der skal afgive vidneforklaring i en verserende sag, er ved at forlade Malta eller er så svagelig eller gammel, at vedkommende kan dø eller blive ude af stand til at afgive forklaring, før sagen kommer for retten, eller er ude af stand til at møde i retten, udpeger retten en dommermedhjælper til at møde på det sted og det tidspunkt, hvor det er mest hensigtsmæssigt for vidnet at afgive forklaring. De spørgsmål, der stilles vidnet, og vidnets svar på dem, nedskrives, og vidnet selv underskriver eller påtegner erklæringen.

Når retten finder det godtgjort, at et vidneudsagn fra en person, der er bosiddende i udlandet, er nødvendigt til afgørelse af en verserende sag, afsiger den en kendelse herom (den kan også udsætte sagen, indtil det pågældende vidneudsagn fremlægges for den) og om udfærdigelse af den pågældende retsanmodning (3).

Det skal bemærkes, at – ud over anvendelse af retsanmodninger - kan der, hvis et vidne, der er bosiddende uden for Malta, afgiver en skriftlig beediget erklæring om forhold, som det er bekendt med, for en kompetent myndighed, der har beføjelse til at modtage beedigede erklæringer, eller for en medarbejder ved et maltesisk konsulat i det land, hvor vidnet er bosiddende, også fremlægges en sådan behørigt bekræftet skriftlig beediget erklæring som bevis i en ret i Malta.

TopTop

(1) Vidner kan til støtte for hukommelsen anvende skriftlige notater, som de selv eller andre efter deres instruks har udfærdiget på det tidspunkt, hvor forholdet indtraf eller umiddelbart derefter, eller på ethvert andet tidspunkt, hvor de havde forholdet i frisk erindring, og de vidste, at det blev korrekt beskrevet i notatet; i sådanne tilfælde skal notatet dog fremlægges, og modparten skal have adgang til at se det.

(2) Forudsat at det fremgår, at erklæringen er afgivet med vilje og under omstændigheder, der gør det troværdigt, at det ikke har været hensigten at afvige fra sandheden, og forudsat at den part, der har afgivet erklæringen, ville have været et habilt vidne, hvis det havde været muligt at indkalde vedkommende til at afgive forklaring i retten.

(3) Også kaldet “retsbegæring”.

Metoder for optagelse af bevis fra sagkyndige vidner

Sagkyndige vidner skal fremlægge en rapport ifølge den retskendelse, hvorved de udpeges. Det skal af retskendelsen fremgå, hvad deres opgave er, hvornår de skal foretage en fysisk undersøgelse (undersøgelse in faciem loci) (hvis det er nødvendigt), hvilke instrukser de eventuelt skal følge ved udførelsen af opgaven, og generelt hvornår de offentligt skal fremlægge den tilsvarende rapport.

Efter udpegelsen kan retten også anmode det sagkyndige vidne om at være til stede under retsmødet og stille andre vidner eventuelle spørgsmål, som han/hun måtte skønne nødvendige eller relevante for at kunne afslutte sin rapport. Når der er indgivet skriftlige beedigede erklæringer til retten, modtager det sagkyndige vidne en genpart af dem inden retsmødet.

TopTop

Det sagkyndige vidnes rapport skal indeholde oplysninger om, hvilke undersøgelser der er foretaget, og resultaterne heraf med en begrundelse for disse. Som bilag til rapporten skal det sagkyndige vidne vedlægge alle dokumenter, parterne har fremlagt, og vidnernes erklæringer. Hvis retten bestemmer det, eller parterne indvilliger heri, kan rapporten også suppleres med eventuelle planer og modeller.

Inden den dato, der er fastsat for offentliggørelse af rapporten, eller på selve offentliggørelsesdagen, men før retsmødet, afleverer det sagkyndige vidne sin rapport uforseglet til justitssekretæren med henblik på honorarfastsættelse.

Generelt tillader lovgivningen, at det sagkyndige vidne ikke offentliggør sin rapport, før det af justitssekretæren fastsatte honorar er udbetalt til ham/hende eller deponeret hos justitssekretæren, og justitssekretæren må ikke videregive oplysninger til nogen om nogen del af rapporten, før honoraret er betalt eller deponeret som nævnt. Når betaling eller deponering har fundet sted, lægger justitssekretæren rapporten ind i sagens akter, og rapporten er fra da af tilgængelig på samme måde som de øvrige sagsakter.

På den dato, der er fastsat for offentliggørelse af rapporten, skal det sagkyndige vidne møde i retten for offentligt at oplæse rapporten og bekræfte dens indhold under ed. Retten kan fritage det sagkyndige vidne for dette fremmøde.

Efter offentliggørelse af rapporten kan det sagkyndige vidne afhøres. I modsætning til almindelige vidner, der afhøres enkeltvis, kan sagkyndige vidner afhøres i hinandens nærvær, hvis der er flere sagkyndige vidner på samme område. Sagkyndige vidner kan afhøres og krydsafhøres om deres rapport på samme måde som andre vidner.

TopTop

c) Er nogle metoder for bevisførelse vægtigere end andre?

Ja, og hovedreglen om, at vidneforklaringer skal afgives viva voce, er en del af begrundelsen for dette svar. Andenhåndsforklaringer, dvs. forklaringer fra en person på basis af, hvad vedkommende har fået at vide af eller erfaret fra tredjemand, betragtes normalt som svagere bevismateriale end forklaringer, en person giver på grundlag af, hvad han eller hun personligt har erfaret. Det skal imidlertid bemærkes, at hvis et sådant bevis er det bedst mulige bevis, tages det også i betragtning, selv om det anses som svagt.

Det hele afhænger dog af kravets art: hvis sagen f.eks. drejer sig om faderskab, betragtes resultaterne af en DNA-test som den bedst mulige form for bevis, uanset hvad vidner måtte sige under edsansvar.

I forbindelse med dokumenter må det imidlertid huskes, at visse dokumenter betragtes som fortrolige (1), og at man ikke kan anmode om fremlæggelse af dem.

Nedenfor gives der eksempler på dokumenter, der umiddelbart kan antages som bevisdokumenter, idet de principielt betragtes som gyldige, indtil det modsatte bevises:

  1. dokumenter fra den maltesiske regering, som er underskrevet af ministeren eller departementschefen i det ministerium, de hidrører fra
  2. registre ført af maltesiske myndigheder
  3. alle offentlige dokumenter underskrevet af de kompetente myndigheder og bekendtgjort i Maltas officielle tidende (Government Gazette); dokumenter fra den maltesiske regering, der er trykt på dens foranledning og behørigt offentliggjort
  4. maltesiske domstoles, herunder kirkelige domstoles, dokumenter og registre
  5. attester udstedt af offentlige registermyndigheder, herunder tingbogsmyndighederne

dokumenter fra udenlandske regeringer eller deres myndigheder, udenlandske domstole eller udenlandske institutioner, som er bekræftet af Maltas diplomatiske eller konsulære repræsentant i det land, de stammer fra.

TopTop

(1) Til dels dokumenter fra civile og militære myndigheder og instanser og sådanne institutioners rapporter.

d) Er nogle metoder for bevisførelse obligatoriske for at bevise bestemte forhold?

Svaret på dette spørgsmål er forskelligt fra sag til sag. Hvis der f.eks. er tale om en tvist om et krav vedrørende fast ejendom, er det primære bevisdokument det skøde, der viser, hvem der er ejer, eller som på anden måde ligger til grund for kravet/indsigelsen.

6.

a) Har vidner ved lov pligt til at afgive forklaring?

Ja. Vidneindkaldelsen er en retsbefaling, der udstedes på begæring af en af parterne i en tvist, og undladelse af at efterkomme den betragtes som foragt for retten. Efterkommes den ikke, vil retten på grundlag af bestemmelserne om foragt for retten pålægge vidnet en bødestraf, og den kan også udstede en ledsagelses- eller anholdelsesbeslutning for at tvinge vidnet til at møde og afgive forklaring i retten. Vidnet kan dog anmode retten om at annullere bøden, hvis det kan give en tilfredsstillende begrundelse for sin udeblivelse.

b) I hvilke tilfælde kan de nægte at afgive forklaring?

Vidner kan nægte at afgive forklaring, hvis det drejer sig om fortrolige oplysninger. F.eks. må ingen advokat eller juridisk befuldmægtiget uden klientens samtykke og ingen præst uden samtykke fra den, der skrifter, forhøres om forhold, som klienten har oplyst dem om i tillid til deres tavshedspligt, eller som præsten er blevet bekendt med under skriftesegl eller loco confessionis.

TopTop

Medmindre retten bestemmer andet, må heller ingen revisor, læge eller socialarbejder, psykolog eller ægteskabsrådgiver forhøres om forhold, klienten har gjort dem bekendt med i tillid til deres tavshedspligt, eller som de er blevet bekendt med under udøvelsen af deres erhverv. Denne tavshedspligt gælder også tolke, der har medvirket ved meddelelse af sådanne fortrolige oplysninger.

I øvrigt må intet vidne tvinges til at videregive oplysninger, der stammer fra eller vedrører klassificerede dokumenter, som tilhører civile eller militære offentlige myndigheder, eller som er i disses besiddelse.

Ægtefællen til en part i en sag er habil og har pligt til at vidne i sagen på begæring af en af parterne, men kan dog ikke tvinges til at videregive oplysninger, som vedkommende har modtaget fra den anden ægtefælle inden for ægteskabets rammer, ligesom en ægtefælle ikke kan tvinges til at besvare spørgsmål, der kan belaste den anden ægtefælle.

Det skal tilføjes, at det i hvert enkelt tilfælde tilkommer retten at bestemme, hvornår et vidne ikke har pligt til at besvare et bestemt spørgsmål, fordi svaret kan blive til ugunst for vidnet selv, eller hvornår vidnet ikke har pligt til at afgive forklaring om forhold, hvis det kan skade almenvellets interesse.

c) Kan en person, der nægter at afgive forklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring?

Se punkt 6.a.

d) Er der personer, som der ikke kan optages bevis fra?

Se punkt 6.b.

7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af ny teknologi som tv eller videomøde?

Se punkt 5.b.

III. Vurdering af beviset

8. Er bevis ikke optaget lovligt af en part, er retten da underlagt begrænsninger med hensyn til at afsige sin dom?

Da retten skal sikre sig, at den får forelagt det bedst mulige bevis fra parterne, og den samtidig kan udøve et vidt skøn med hensyn til, hvad der er den bedst mulige retspleje, kan spørgsmålet ikke uden videre besvares klart og enkelt. Det kan siges, at retten må vurdere hvert enkelt bevis særskilt.

9. Tæller mine egne udsagn som bevis, hvis jeg er part i sagen?

Ja. Enhver part i en sag kan uanset sin interesse i sagen og under forudsætning af vidnehabilitet efter reglerne herom (se punkt 5.a.) afgive forklaring enten på egen anmodning eller på anmodning af en af de andre parter i sagen eller også på begæring af retten.

Yderligere oplysninger

  • Court services Malti - Ministry for Justice and Home Affairs

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Malta - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 13-10-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige