Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Luxembourg

Seneste opdatering : 09-11-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Luxembourg

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Bevisbyrde I.
1.
a) Hvilke regler gælder vedrørende bevisbyrden? a)
b) Er der regler, der fritager for at føre bevis for bestemte forhold? I bekræftende fald, i hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne retsformodninger ved at føre modstående bevis? b)
2. I hvilket omfang skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin afgørelse på eksistensen af dette forhold? 2.
II. Bevisoptagelse II.
3. Forudsætter bevisoptagelse altid en anmodning herom fra en af parterne, eller kan dommeren i visse tilfælde tage initiativet? 3.
4.
a) Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren imødekommer en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse? a)
b) I hvilke tilfælde kan en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse afvises? b)
5.
a) Hvilke former for bevismidler findes der? a)
b) Hvad er forskellen mellem bevismidler som f.eks. et vidneudsagn eller en mundtlig erklæring fra en sagkyndig og fremlæggelse af skriftlige beviser eller en skriftlig rapport eller erklæring fra en sagkyndig? b)
c) Er der nogen bevismidler, der har større beviskraft end andre? c)
d) Stilles der særlige krav til bevisoptagelsen vedrørende bestemte forhold? d)
6.
a) Er vidner ifølge loven tvunget til at afgive vidneforklaring? a)
b) I benægtende fald, hvornår kan et vidne så nægte at afgive forklaring? b)
c) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, tvinges, eller risikerer vedkommende sanktioner? c)
d) Er der bestemte kategorier af personer, som ikke kan føres som vidner? d)
7. Hvad er dommerens og parternes rolle under en vidneafhøring? Under hvilke omstændigheder kan teknologiske hjælpemidler som f.eks. tv eller videokonferencer tages i brug ved vidneafhøringer? 7.
III. Bevisvurderingen III.
8. Betyder det forhold, at et bevis ikke har kunnet optages på lovlig vis, at retten ikke må tage hensyn til det i sin afgørelse? 8.
9. Hvis jeg er part i en retssag, vil mine egne udtalelser så have beviskraft? 9.

 

I. Bevisbyrde

1.

a) Hvilke regler gælder vedrørende bevisbyrden?

Princippet er, at den, der kræver en fordring fyldestgjort, skal bevise, at der består en fordring. Omvendt skal den, der hævder, at modpartens fordring allerede er fyldestgjort, bevise, at han har betalt det skyldige beløb eller på anden måde er frigjort fra forpligtelsen.

b) Er der regler, der fritager for at føre bevis for bestemte forhold? I bekræftende fald, i hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne retsformodninger ved at føre modstående bevis?

Luxembourgsk ret opererer i visse tilfælde med retsformodninger, som fritager en person for at føre bevis for noget, som er umuligt eller meget vanskeligt at bevise. En retsformodning er lovgivningens eller dommerens slutning fra et kendt faktum til et ukendt.

I lovgivningen sondres der mellem to kategorier af retsformodninger: dels såkaldte lovsformodninger, der i medfør af en specifik lov er knyttet til bestemte handlinger eller forhold, dels retsformodninger, som ikke er fastsat i lovgivningen, og som dommeren selv tager stilling til, men de skal være tungtvejende, præcise og indbyrdes samstemmende.

Som hovedregel er det muligt at føre modstående bevis for at afkræfte retsformodninger. Hvis der er uenighed om faderskabet til et barn født inden for ægteskab, vil moderens ægtemand normalt blive udlagt som barnefader, men han kan anlægge sag for at få denne afgørelse omstødt, hvis han mener at kunne bevise, at han ikke er faderen.

TopTop

I sjældne tilfælde kan der være tale om en uafkræftelig lovsformodning, over for hvilken der ikke kan føres modstående bevis.

2. I hvilket omfang skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin afgørelse på eksistensen af dette forhold?

Det tilkommer alene dommeren at vurdere de forhold, der søges bevist. Er han i tvivl, undersøger han, om der foreligger tungtvejende, præcise og indbyrdes samstemmende indicier, og han antager eller afviser bevisførelsen på grundlag af de påståede forholds sandsynlighed.

II. Bevisoptagelse

3. Forudsætter bevisoptagelse altid en anmodning herom fra en af parterne, eller kan dommeren i visse tilfælde tage initiativet?

Dommeren kan efter anmodning fra en af parterne bestemme, at der skal optages bevis. Dommeren kan dog også forlange bevisoptagelse på eget initiativ.

4.

a) Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren imødekommer en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse?

Dommeren meddeler den sagkyndige, der er udpeget, hvori hans opgave består. De parter og tredjeparter, der skal bistå ved bevisoptagelsen, indkaldes af den sagkyndige. I overensstemmelse med det kontradiktoriske princip foregår bevisoptagelsen under parternes tilstedeværelse.

b) I hvilke tilfælde kan en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse afvises?

Der kan under alle omstændigheder forlanges bevisoptagelse, hvis dommeren ikke finder sagen tilstrækkeligt belyst til, at den kan afgøres.

TopTop

Der kan kun forlanges bevisoptagelse om et forhold, hvis den part, der påberåber sig det, ikke er i besiddelse af andre tilstrækkelige bevismidler til at kunne føre bevis for forholdets eksistens. Der kan under ingen omstændigheder forlanges bevisoptagelse med det formål at afhjælpe mangler ved den pågældende parts bevisførelse.

Dommeren skal begrænse valget af bevismidler til, hvad der er tilstrækkeligt til at få afgjort sagen, og skal primært vælge de enkleste og mindst omkostningsfulde.

5.

a) Hvilke former for bevismidler findes der?

Der findes følgende former for bevismidler: dokumentbevis, vidneudsagn, retsformodninger, tilståelse og ed.

b) Hvad er forskellen mellem bevismidler som f.eks. et vidneudsagn eller en mundtlig erklæring fra en sagkyndig og fremlæggelse af skriftlige beviser eller en skriftlig rapport eller erklæring fra en sagkyndig?

Der sondres ikke mellem en mundtlig og en skriftlig erklæring fra en sagkyndig. Det er op til dommeren at vurdere vidneudsagns beviskraft. I visse tilfælde vil dommeren være bundet af et skriftligt bevis, hvis det ikke anfægtes af den anden part.

c) Er der nogen bevismidler, der har større beviskraft end andre?

Et officielt bekræftet dokument er et dokument, der er oprettet for en offentlig myndighed (notar eller retsfunktionær). Det er retsgyldigt, indtil det ved en indsigelsessag er kendt falsk.

Et privat oprettet dokument er udfærdiget af parterne selv uden medvirken af offentlige myndigheder. Det er retsgyldigt, indtil det modsatte er bevist.

TopTop

Vidneudsagns og øvrige bevismidlers beviskraft er overladt til dommerens vurdering.

d) Stilles der særlige krav til bevisoptagelsen vedrørende bestemte forhold?

Der kræves skriftligt bevis for en retshandel (kontrakt) til en værdi af over 2 500 EUR. Derimod kan man selv vælge sine bevismidler, hvor det drejer sig om et retsfaktum (ulykke el.lign.).

6.

a) Er vidner ifølge loven tvunget til at afgive vidneforklaring?

Ifølge lovgivningen er vidner forpligtet til at medvirke til, at retten sker fyldest og sandheden bliver belyst.

b) I benægtende fald, hvornår kan et vidne så nægte at afgive forklaring?

Personer, der kan give en legitim begrundelse, kan fritages for at vidne. Også forældre og slægtninge i lige linje til en af parterne samt den pågældendes ægtefælle eller tidligere ægtefælle har ret til at nægte at vidne.

c) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, tvinges, eller risikerer vedkommende sanktioner?

Udeblevne vidner kan indstævnes for egen regning, hvis deres vidneudsagn skønnes nødvendigt for sagens afgørelse. Udeblevne vidner og personer, som uden gyldig grund nægter at afgive forklaring eller aflægge ed, kan idømmes bod på mellem 50 og 2 500 EUR.

Hvis man kan dokumentere, at man ikke havde mulighed for at give møde på den fastsatte dato, skal man hverken betale bod eller stævningsomkostninger.

TopTop

d) Er der bestemte kategorier af personer, som ikke kan føres som vidner?

Alle kan føres som vidner med undtagelse af personer med et handikap, der forhindrer dem i at vidne i retten.

Personer, som ikke er i stand til at vidne i retten, kan imidlertid høres på samme vilkår, men uden at skulle aflægge ed. Forældrepar, der ligger i skilsmisse- eller separationsforhandlinger, kan dog aldrig føre børnene som vidner i forbindelse med den pågældende sag.

7. Hvad er dommerens og parternes rolle under en vidneafhøring? Under hvilke omstændigheder kan teknologiske hjælpemidler som f.eks. tv eller videokonferencer tages i brug ved vidneafhøringer?

Dommeren hører de enkelte vidner afgive forklaring hver for sig og i den rækkefølge, han selv fastlægger i overværelse af parterne eller deres repræsentanter. Vidnerne må ikke læse nogen af sagsakterne på forhånd.

Dommeren kan høre eller udspørge vidnerne om alle forhold, for hvilke der kan føres bevis ifølge loven, også forhold, som ikke har været nævnt i indkaldelsen. Han kan høre dem flere gange, konfrontere dem med hinanden eller med parterne, og han kan i givet fald lade dem afgive forklaring under overværelse af en teknisk ekspert.

Parterne må hverken afbryde eller komme med tilråb til vidnerne eller forsøge at påvirke dem eller henvende sig direkte til dem. Gør de det, risikerer de at blive udvist af retssalen. Dommeren kan, hvis han skønner det nødvendigt, stille vidnerne spørgsmål, som parterne forelægger ham efter vidneafhøringen.

Dommeren kan lade en del eller hele vidneafhøringen optage på lydbånd eller videobånd. Optagelsen opbevares på dommerkontoret. Hver part kan anmode om mod betaling af omkostningerne at få udleveret et eksemplar, en kopi eller en afskrift.

III. Bevisvurderingen

8. Betyder det forhold, at et bevis ikke har kunnet optages på lovlig vis, at retten ikke må tage hensyn til det i sin afgørelse?

Retten tager ikke hensyn til beviser, der er optaget på ulovlig vis, f.eks. med et skjult kamera eller ved optagelse af en telefonsamtale uden samtalepartnerens vidende.

9. Hvis jeg er part i en retssag, vil mine egne udtalelser så have beviskraft?

Erklæringer fra sagens parter har ingen beviskraft.

Yderligere oplysninger

  • www.legilux.lu français

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Luxembourg - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 09-11-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige