Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Litauen

Seneste opdatering : 08-02-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Litauen

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Bevisbyrden I.
1.
a) Hvilke regler gælder vedrørende bevisbyrden? a)
b) Er der regler, der fritager for at føre bevis for bestemte forhold? I bekræftende fald i hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne formodninger ved at føre modbevis? b)
2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin dom på det pågældende forhold? 2.
II. Bevisoptagelse II.
3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ? 3.
4.
a) Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren imødekommer en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse? a)
b) I hvilke tilfælde kan en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse afvises? b)
5.
a) Hvilke former for bevismidler findes der? a)
b) Hvordan er proceduren for vidneforklaringer, og adskiller den sig fra proceduren for mundtlige udtalelser fra sagkyndige? Hvad er reglerne for forelæggelse af skriftlige beviser og sagkyndiges rapporter/skriftlige udtalelser? b)
c) Tillægges visse bevismidler større vægt end andre? c)
d) Er nogle metoder for bevisførelse obligatoriske for at bevise bestemte forhold? d)
6.
a) Er vidner i henhold til loven forpligtet til at afgive vidneforklaring? a)
b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring? b)
c) Kan en person, der nægter at afgive forklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring? c)
d) Er der bestemte kategorier af personer, som ikke kan føres som vidner? d)
7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af ny teknologi som tv eller videomøde? 7.
III. Bevisvurdering III.
8. Gælder der begrænsninger med hensyn til, i hvilket omfang retten kan tage hensyn til beviser, som en part ikke har tilvejebragt ad retmæssig vej? 8.
9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel? 9.

 

I. Bevisbyrden

1.

a) Hvilke regler gælder vedrørende bevisbyrden?

Ifølge Litauens civile retsplejelov er det sagens parter, der har bevisbyrden:

Artikel 178. Bevisbyrde

Parterne skal bevise de omstændigheder, de påberåber sig som grundlag for deres krav og indsigelser, medmindre der er tale om omstændigheder, som efter den i loven fastlagte procedure ikke anses for at skulle bevises.

Artikel 12. Forhandlingsprincippet

Ved alle retter er behandlingen af civile sager baseret på forhandlingsprincippet. Hver enkelt part skal bevise de omstændigheder, de påberåber sig som grundlag for deres krav og indsigelser, undtagen i tilfælde hvor de pågældende omstændigheder anses for at være almindeligt kendte.

b) Er der regler, der fritager for at føre bevis for bestemte forhold? I bekræftende fald i hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne formodninger ved at føre modbevis?

De faktiske omstændigheder, der ikke er omfattet af bevisbyrden, er anført i artikel 182 i den civile retsplejelov. Det skal også bemærkes, at sådanne faktiske omstændigheder kan anfægtes ved forelæggelse af modbevis under selve domsforhandlingen.

Artikel 182. Fritagelse for bevisbyrden

Følgende omstændigheder anses ikke for at skulle bevises:

  • omstændigheder, som retten anerkender som værende almindeligt kendte
  • omstændigheder, der er fastslået i en retskraftig dom i en anden civilretlig eller forvaltningsretlig sag mellem de samme personer, undtagen i tilfælde hvor dommen medfører retlige følger for andre personer, der ikke er involveret i sagen (præjudicielle faktiske omstændigheder)
  • følger af personlige strafbare handlinger, hvis sådanne følger er blevet fastslået i en retskraftig strafferetlig dom (præjudicielle faktiske omstændigheder)
  • omstændigheder, som i henhold til den gældende lovgivning anses at foreligge, og som ikke bestrides under domsforhandlingen
  • omstændigheder, der følger af forhold, som parterne har accepteret (lovens artikel 187 som nedenfor anført). 

Artikel 187. Accept af faktiske omstændigheder

TopTop

  1. En part har ret til at acceptere de faktiske omstændigheder, som en anden part har anført til støtte for sine krav eller indsigelser.
  2. Retten kan anse de accepterede faktiske omstændigheder for at være fastslået, hvis den er overbevist om, at accepten heraf er i overensstemmelse med sagens omstændigheder i øvrigt og ikke gives som følge af vildledning, vold, trusler eller en fejltagelse og ikke tjener til at skjule sandheden.

2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin dom på det pågældende forhold?

Hvis de forelagte beviser giver retten mulighed for at konkludere, at der er større sandsynlighed for en faktisk omstændighed end for det modsatte, anser retten den pågældende faktiske omstændighed for at være fastslået.

II. Bevisoptagelse

3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ?

I henhold til den civile retsplejelovs artikel 179 skal parterne og andre deltagere i sagen forelægge deres beviser. Hvis de forelagte beviser ikke er tilstrækkelige, kan retten dog give parterne og øvrige involverede i sagen mulighed for at fremkomme med yderligere indicier og fastsætte en frist for forelæggelsen heraf. Retten kan også indsamle beviser på eget initiativ (ex officio), men udelukkende i de tilfælde, der er fastlagt i retsplejeloven og den øvrige lovgivning.

Ifølge retsplejeloven kan retten i familieretlige og arbejdsretlige sager indsamle beviser på eget initiativ, hvis dette efter rettens opfattelse er af væsentlig betydning for en korrekt afgørelse af sagen (artikel 376 og 414).

TopTop

I den civile retsplejelovs artikel 476 er det også fastsat, at retten ved forberedelsen af sager om at tilkende en mindreårig fuld handleevne (emancipering):

  1. kan anmode den statslige institution, der varetager beskyttelsen af børns rettigheder i det område, hvor den mindreårige har sin bopæl, om at afgive en udtalelse om den mindreåriges forudsætninger for selvstændigt at kunne udøve alle sine borgerlige rettigheder og opfylde sine forpligtelser
  2. kan indhente oplysninger om, hvorvidt den mindreårige er blevet dømt eller har overtrådt forvaltningsretlige eller andre bestemmelser
  3. kan beordre en retspsykologisk og/eller retspsykiatrisk undersøgelse og indhente relevante helbredsoplysninger og andre oplysninger om den mindreårige, som er nødvendige for en sådan undersøgelse, hvis det er nødvendigt for at skabe klarhed om den mindreåriges fysiske, moralske, intellektuelle og mentale udvikling
  4. kan træffe andre foranstaltninger, som er nødvendige for forberedelsen af sagen.

I den civile retsplejelovs artikel 582 er det også fastsat, at retten ved overvejelse af, om der kan gives tilladelse til at overdrage ejendomsretten til en familieejendom eller til at pantsætte eller på anden måde begrænse rettighederne til en familieejendom, under hensyntagen til sagens omstændigheder kan anmode den pågældende om at forelægge bevis for familiens økonomiske forhold (indkomst, opsparing, anden fast ejendom, gældsforpligtelser), oplysninger om den familieejendom, der skal overdrages, oplysninger om barnets forældre fra myndigheden for beskyttelse af børns rettigheder, oplysninger om de foreløbige vilkår og om mulighederne for at gennemføre den påtænkte transaktion og oplysninger om mulighederne for at beskytte barnets rettigheder, hvis transaktionen ikke lykkes, samt andet relevant bevismateriale.

TopTop

4.

a) Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren imødekommer en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse?

I henhold til den civile retsplejelovs artikel 199 og 206 kan retten med henblik på indsamling af beviser:

  1. kræve, at en fysisk eller juridisk person skal forelægge et skriftligt eller fysisk bevis, som skal forelægges direkte for retten inden for en fastsat tidsfrist; hvis den fysiske eller juridiske person slet ikke er i stand til at forelægge det krævede skriftlige eller fysiske bevis eller ikke er i stand til at gøre dette inden for den fastsatte tidsfrist, skal dette meddeles retten med angivelse af grunden til, at forelæggelse ikke kan finde sted
  2. til en person, der ønsker at få adgang til et skriftligt eller fysisk bevis, udstede en attest, der giver vedkommende ret til at få udleveret beviset med henblik på forelæggelse for retten.

Under forberedelsen af domsforhandlingen varetager dommeren også andre opgaver, der er nødvendige for, at domsforhandlingen kan gennemføres korrekt (tilvejebringelse af beviser, som sagens parter ikke kan tilvejebringe, indsamling af beviser på eget initiativ, hvor retten ifølge den civile retsplejelov har mulighed herfor osv.).

b) I hvilke tilfælde kan en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse afvises?

Retten kan afvise beviser i tilfælde:

  1. hvor et sådant bevis ikke er tilladt
  2. hvor det pågældende bevis hverken bekræfter eller afkræfter omstændigheder af relevans for sagen (den civile retsplejelovs artikel 180)
  3. hvor beviset kunne være forelagt tidligere, og en senere forelæggelse vil forsinke sagen (den civile retsplejelovs artikel 181, stk. 2).

Alle dokumenter og andre beviser, som sagsøgeren støtter sin påstand på, og oplysning om, at retsafgiften er blevet betalt, samt eventuel anmodning vedrørende et bevis, som sagsøgeren ikke er i stand til at forelægge, med angivelse af grunden hertil, skal vedlægges stævningen for at kunne accepteres af retten (den civile retsplejelovs artikel 135).

TopTop

Det skal også bemærkes, at en appelret vil nægte at acceptere nyt bevismateriale, som kunne være forelagt i førsteinstansretten, medmindre førsteinstansretten uden begrundelse har afvist beviset, eller det først senere har vist sig nødvendigt at forelægge beviset (den civile retsplejelovs artikel 314).

5.

a) Hvilke former for bevismidler findes der?

Ifølge den civile retsplejelov forstås ved beviser i civile sager alle faktiske oplysninger, på grundlag af hvilke retten under behandlingen af sagen kan fastslå, om der foreligger omstændigheder, som støtter parternes påstande og indsigelser, eller som på anden måde er af væsentlig betydning for, at der kan træffes en korrekt afgørelse i sagen. De nævnte oplysninger kan tilvejebringes gennem parternes eller tredjemands udtalelser (personligt eller ved en repræsentant), vidneudsagn, skriftlige beviser, fysiske beviser, kontrolrapporter og udtalelser fra sagkyndige.

Lovligt optagne fotografier, bånd- og videooptagelser kan også benyttes til støtte for de fremsatte påstande.

b) Hvordan er proceduren for vidneforklaringer, og adskiller den sig fra proceduren for mundtlige udtalelser fra sagkyndige? Hvad er reglerne for forelæggelse af skriftlige beviser og sagkyndiges rapporter/skriftlige udtalelser?

Bestemmelserne om vidneforklaringer og udtalelser fra sagkyndige er fastsat i den civile retsplejelovs artikel 192 og 217:

Artikel 192. Vidneafhøring

  1. Hvert vidne kaldes ind i retslokalet og afhøres for sig. Et vidne, der ikke er afhørt, må ikke opholde sig i retslokalet under sagens behandling. Et afhørt vidne skal blive i retslokalet indtil retsmødets afslutning. Hvis et afhørt vidne anmoder om det, kan retten, efter at have hørt deltagerne i sagen, give vidnet tilladelse til at forlade retslokalet.
  2. Et vidne kan afhøres på det sted, hvor vidnet befinder sig, hvis vedkommende ikke er sikker på at kunne give møde efter indkaldelse til retten som følge af sygdom, alder, handicap eller en anden væsentlig retlig grund, og den deltager i sagen, der har begæret vidnet ført, ikke er i stand til at sikre, at vidnet møder op i retten.
  3. Retten skal forvisse sig om vidnets identitet og gøre vedkommende bekendt med et vidnes rettigheder og pligter samt med strafansvaret for at bryde sin ed eller for ikke eller kun delvis at efterkomme sine forpligtelser som vidne.
  4. Inden afhøringen skal et vidne aflægge ed ved at lægge hånden på den litauiske forfatning og erklære: “Jeg, (fuldt navn), sværger ærligt og redeligt at tale sandhed uden udeladelser, tilføjelser eller ændringer". Vidnet skal derefter underskrive edens ordlyd. Den underskrevne ed vedlægges mødeprotokollen.
  5. Efter at have forhørt sig om vidnets forhold til parterne og til andre, der berøres af sagen, og om andre omstændigheder, der er af betydning for vidneudsagnets værdi (vidnets uddannelse, arbejdsområde osv.), opfordrer retten vidnet til at fortælle retten alt, hvad vidnet ved om sagen, men at undlade at give sådanne oplysninger, som vidnet ikke kan angive kilden til.
  6. Efter at have afgivet sin vidneforklaring, kan vidnet udspørges. Vidnet afhøres først af den part, der har begæret vidnet ført, eller af en repræsentant for denne. Vidnet afhøres derefter af de øvrige deltagere i sagen. Dommeren skal afvise ledende spørgsmål og spørgsmål, der ikke er relevante for sagen. Dommeren kan stille spørgsmål på et hvilket som helst tidspunkt af vidneafhøringen.
  7. Om nødvendigt kan retten på anmodning af en af deltagerne i sagen eller på eget initiativ (ex officio) foretage fornyet afhøring af et vidne i samme retsmøde, indkalde det afhørte vidne til et senere retsmøde ved samme ret eller konfrontere flere vidner med hinanden.

Artikel 217. Afhøring af sagkyndige

TopTop

  1. En sagkyndigs udtalelse skal oplæses klart og tydeligt på et retsmøde. Inden den sagkyndiges udtalelse oplæses, skal den eller de sagkyndige, der er ansvarlige for udtalelsen og deltager i retsmødet, aflægge ed ved at lægge hånden på den litauiske forfatning og erklære: "Jeg, (fuldt navn), sværger ærligt og redeligt at efterkomme mine forpligtelser som sagkyndig og at give en upartisk, begrundet sagkyndig udtalelse i overensstemmelse med min bedste overbevisning." Hvis den sagkyndige ikke afgiver sin udtalelse i retslokalet, skal edens ordlyd med den sagkyndiges underskrift indgå som en integrerende del af den rapport, den sagkyndige afgiver.
  2. Retten kan give en sagkyndig mulighed for at afgive sin udtalelse mundtligt. En sagkyndig udtalelse, der afgives mundtligt, skal optages i mødeprotokollen.
  3. En sagkyndig kan ved spørgsmål opfordres til at forklare eller supplere sin udtalelse. Den, der har anmodet om en sagkyndig udtalelse, kan som den første stille spørgsmål til den sagkyndige. Derefter kan sagens øvrige deltagere stille spørgsmål til den sagkyndige. Hvis der udpeges en sagkyndig på rettens initiativ (ex officio), er det sagsøgeren, der som den første kan stille den sagkyndige spørgsmål.
  4. Dommerne har ret til at stille spørgsmål på et hvilket som helst tidspunkt under afhøringen.

Sagkyndige udtalelser fremsættes kun (i overensstemmelse med artikel 217 i den civile retsplejelov), hvis retten anmoder om det (skriftligt: i form af en sagkyndig rapport). Den sagkyndige rapport skal indeholde en detaljeret beskrivelse af undersøgelserne og de på grundlag af disse dragne konklusioner samt begrundede svar på de af retten stillede spørgsmål.

TopTop

Det skal bemærkes, at hvis retten kun anmoder den sagkyndige om en mundtlig udtalelse uden rapport, betragtes den sagkyndiges udtalelse som et skriftligt bevis af samme art som de skriftlige udtalelser, der forelægges af sagkyndige (eller af andre deltagere i sagen), eller som retten indsamler efter den procedure, der er fastsat i den civile retsplejelov.

Reglerne om forelæggelse af skriftlige beviser er fastsat i artikel 198 i den civile retsplejelov:

Artikel 198. Forelæggelse af skriftligt bevismateriale

  1. Skriftligt bevismateriale kan forelægges af deltagerne i en sag eller indsamles af retten efter den i retsplejeloven fastsatte procedure.
  2. Skriftligt bevismateriale skal forelægges i den form, der er foreskrevet i artikel 114. Dokumenter, der er underskrevet af en deltager i sagen og fremsendt via telekommunikationsmidler efter de herfor gældende regler, ligestilles med dokumenter i skriftlig form. Hvis et skriftligt bevis forelægges på et andet sprog end det officielle, skal der vedlægges en oversættelse af bevisdokumentet, bekræftet efter den herfor gældende procedure. Originale sagsdokumenter kan tilbageleveres på anmodning af den, der forelægger dem. I så fald opbevares der en kopi af det tilbageleverede dokument, bekræftet efter den i retsplejeloven fastsatte procedure.
c) Tillægges visse bevismidler større vægt end andre?

I henhold til den civile retsplejelovs artikel 197 skal dokumenter, der er udstedt af statslige eller kommunale myndigheder, eller som en offentligt ansat tjenestemand har godkendt inden for sit kompetenceområde, og som opfylder de for bestemte dokumenter gældende formkrav, betragtes som officielle skriftlige bevisdokumenter, der tillægges større vægt. Omstændigheder, der er anført i officielle skriftlige bevisdokumenter, anses for at være fuldt bevist, så længe de ikke bestrides eller modbevises ved andre relevante beviser, idet dette dog ikke gælder for vidneforklaringer. Et forbud mod at anvende vidneudsagn vil ikke gælde, hvis dette ville stride mod princippet om en rimelig, retfærdig og fornuftig behandling af sagen. Andre dokumenter kan også ved lov tillægges samme beviskraft som officielle skriftlige bevisdokumenter.

TopTop

d) Er nogle metoder for bevisførelse obligatoriske for at bevise bestemte forhold?

Ifølge den civile retsplejelov kan omstændigheder ved sagen, som ifølge loven skal bevises ved bestemte bevismidler, ikke bevises ved andre bevismidler (artikel 177, stk. 4).

6.

a) Er vidner i henhold til loven forpligtet til at afgive vidneforklaring?

Ifølge den civile retsplejelov er et indkaldt vidne forpligtet til at give møde for retten og til at afgive et rimeligt vidneudsagn. Et indkaldt vidne kan ifølge lovgivningen ifalde ansvar for manglende opfyldelse af et vidnes forpligtelser (artikel 191).

b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring?

Ifølge artikel 191, stk. 2, i den civile retsplejelov kan vidner kræve fritagelse for deres vidnepligt i tilfælde, hvor vidneudsagnet ville være belastende for vidnet, dets familie eller dets nære pårørende.

c) Kan en person, der nægter at afgive forklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring?

I tilfælde, hvor vidner, sagkyndige eller tolke/oversættere ikke møder op til et retsmøde, kan retten høre sagens deltagere, om de mener, at sagen kan viderebehandles, uden at vidnet, den sagkyndige eller tolken/oversætteren er til stede, og derefter vedtage en kendelse om at fortsætte eller udskyde retsmødet. Hvis et vidne, en sagkyndig eller en tolk/oversætter, der er indkaldt, uden rimelig grund undlader at give møde for retten, kan den pågældende idømmes en bøde på 1 000 litas, og et vidne kan på grundlag af en dommerkendelse tvangsfremstilles i retten (artikel 248 i den civile retsplejelov).

TopTop

d) Er der bestemte kategorier af personer, som ikke kan føres som vidner?

Ifølge den civile retsplejelov (artikel 189, stk. 2) kan følgende personer ikke føres som vidner:

  1. Repræsentanter i civile retssager og forsvarere i straffesager, for så vidt angår omstændigheder, som de er blevet bekendt med under varetagelsen af deres opgave som repræsentant eller forsvarer.
  2. Personer, der ikke er i stand til at forstå relevante omstændigheder eller til at afgive et rimeligt vidneudsagn som følge af fysiske eller mentale handicap.
  3. Præster, for så vidt angår omstændigheder, de er blevet bekendt med under skrifte.
  4. Personale inden for sundhedssektoren, for så vidt angår omstændigheder, der er omfattet af deres faglige tavshedspligt.
  5. Andre personer, hvor dette er fastsat i lovgivningen.

7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af ny teknologi som tv eller videomøde?

Ifølge den civile retsplejelov kan der stilles spørgsmål til vidner, efter at de har afgivet deres vidneforklaring. Vidnet udspørges først af den person, der har anmodet om indkaldelse af vidnet, eller af denne persons repræsentant og derefter af de øvrige deltagere i sagen. Dommeren skal afvise ledende spørgsmål og spørgsmål, der ikke er relevante for sagen. Dommeren kan stille spørgsmål på et hvilket som helst tidspunkt af vidneafhøringen. Om nødvendigt kan retten på anmodning af en af deltagerne i sagen eller på eget initiativ (ex officio) foretage fornyet afhøring af et vidne i samme retsmøde, indkalde det afhørte vidne til et senere retsmøde ved samme ret eller konfrontere flere vidner med hinanden (artikel 192).

Hvad angår spørgsmålet om muligheden og betingelserne for afhøring af vidner ved brug af tv eller videomøde, skal det bemærkes, at retten ifølge artikel 803, stk. 3, i den civile retsplejelov kan anmode retten i en anden stat om at anvende sådan kommunikationsteknologi med henblik på indsamling af beviser.

III. Bevisvurdering

8. Gælder der begrænsninger med hensyn til, i hvilket omfang retten kan tage hensyn til beviser, som en part ikke har tilvejebragt ad retmæssig vej?

Ifølge artikel 177 i den civile retsplejelov kan lovligt optagne fotografier, audio- og videooptagelser også benyttes som bevismateriale. Derimod må faktiske data, der omfatter hemmelige statslige eller officielle oplysninger, ikke benyttes som bevismateriale i civile retssager, medmindre de efter den i lovgivningen fastlagte procedure gøres offentligt tilgængelige, og i så fald først fra dette tidspunkt.

Det skal også nævnes, at retten i henhold til artikel 185 i den civile retsplejelov vurderer de i sagen forelagte beviser efter eget skøn på grundlag af en grundig og objektiv gennemgang af det fremkomne bevismateriale. Der er ingen beviser, der har nogen forud fastlagt beviskraft, undtagen hvor dette er fastsat i nævnte lov.

9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Ja (se besvarelsen af spørgsmål 5 a).

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Litauen - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 08-02-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige