Bevisoptagelse og bevisførelse - Letland

INDHOLDSFORTEGNELSE I. Bevisbyrde  1. a) Hvem har bevisbyrden?  b) Er der regler, der fritager for at føre bevis for visse forhold? I hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne formodningsregler ved at føre modbevis?  2. Hvilke krav stilles der til bevisernes vægt?  II. Bevisoptagelse  3. Beviser, som optages af retten, uden at nogen af parterne har fremsat begæring derom  4. Bevisfremlæggelse  a) Hvordan fremlægges beviserne i sagen?  b) I hvilke tilfælde kan retten afvise et bevis?  5. a) Hvilke bevismidler findes der?  b) Forskellen mellem vidneudsagn fra en sagkyndig og en skriftligt udtalelse fra en sagkyndig  c) Har visse beviser større vægt end andre?  d) Er der regler om, at der for visse omstændigheder kræves bestemte bevismidler?  6. a) Er vidner forpligtet til at afgive vidneforklaring?  b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive forklaring?  c) Hvilke sanktioner vil blive pålagt et vidne, der nægter at afgive forklaring?  d) Personer, der er fritaget for at afgive vidneforklaring  7. Hvordan foregår vidneafhøringen? Kan der afgives vidneforklaring ved videokonference?  III. Bevisernes vægt  8. Kan retten tage hensyn til beviser, som en part har tilvejebragt på ulovlig vis?  9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

 

I. Bevisbyrde

1.

a) Hvem har bevisbyrden?

Det påhviler hver af parterne at bevise de forhold, som den pågældendes påstand eller indsigelse er baseret på. Sagsøger skal underbygge sine påstande, og sagsøgte skal underbygge sine indsigelser.

Beviser tilvejebringes af sagens parter og andre deltagere i retssagen. Hvis det ikke er muligt for sagens parter eller de andre deltagere at tilvejebringe beviser, kan retten på parternes begrundede anmodning selv tilvejebringe beviser.

b) Er der regler, der fritager for at føre bevis for visse forhold? I hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne formodningsregler ved at føre modbevis?

Hvis retten erkender, at det drejer sig om et alment anerkendt faktum, kræves der ikke bevis.

Derudover skal forhold, der allerede er fastslået ved en retskraftig dom i en bestemt civilsag, ikke bevises igen ved behandlingen af andre civilsager, der involverer de samme parter.

En dom i en straffesag er kun bindende for en domstol, der behandler en sag om det civilretlige ansvar, som påhviler den dømte i straffesagen, for så vidt angår spørgsmålet om, hvorvidt den kriminelle handling eller forsømmelse har fundet sted, og om den er blevet begået af den pågældende person.

Forhold, der anses for at være stadfæstet ved lov, skal ikke bevises. Sådanne formodningsregler kan anfægtes efter de almindelige procedureregler.

En part skal i henhold til retsplejeloven ikke bevise forhold, der ikke er blevet draget i tvivl af modparten.

Top

2. Hvilke krav stilles der til bevisernes vægt?

Rettens bedømmelse af beviserne er baseret på en fuldstændig og objektiv vurdering af beviserne på et retsmøde i overensstemmelse med den juridiske indsigt og baseret på logiske regler, videnskabelige konklusioner og indhøstede erfaringer. I sin afgørelse skal retten gøre rede for, hvorfor et givet bevis tillægges større vægt end et andet, og hvorfor visse forhold anses for beviste, mens andre ikke gør det.

II. Bevisoptagelse

3. Beviser, som optages af retten, uden at nogen af parterne har fremsat begæring derom

Retsplejeloven fastsætter, at parterne er ansvarlige for bevisfremlæggelsen, men udpeger visse tilfælde, hvor retten kan tilvejebringe beviser på eget initiativ (f.eks. hvor afgørelsen involverer børns rettigheder). Hvis retten skønner, at der ikke findes beviser for visse forhold, hvorpå en af parterne baserer sine påstande eller indsigelser, underrettes parterne herom, og der fastsættes om nødvendigt en frist for fremlæggelse af relevante beviser.

4. Bevisfremlæggelse

a) Hvordan fremlægges beviserne i sagen?

Skriftlige og fysiske beviser forelægges for retten af sagens parter. Hvis en af parterne henviser til mundtlige udtalelser, indkalder retten de vidner, som parterne har udpeget, til et retsmøde for at høre deres forklaring.

b) I hvilke tilfælde kan retten afvise et bevis?

Retten accepterer kun beviser, der er lovlige, og som er relevante for sagen. Retten kan afvise beviser, der er indgivet senere end syv dage før retsmødet, medmindre dommeren har fastsat en anden frist for bevisfremlæggelsen. Der kan forelægges beviser under selve retsmødet på en parts eller deltagers begrundede anmodning, hvis det ikke hindrer sagens behandling, og retten har accepteret grunden til, at beviset ikke er blevet fremlagt rettidigt, eller hvis beviset vedrører forhold, der er opstået kendskab til under mødet.

Top

Vidneforklaringer, der er baseret på oplysninger fra en ukendt kilde eller fra andre personer, som ikke er blevet afhørt, kan ikke anvendes som bevis.

5.

a) Hvilke bevismidler findes der?

1. Parternes og tredjeparters udtalelser med oplysninger om de forhold, hvorpå deres krav eller indsigelser er baseret, betragtes som bevis, hvis disse udtalelser bekræftes ved andre beviser, der er blevet undersøgt og vurderet af retten
2. udtalelser fra vidner og eksperter
3. skriftlige beviser - dokumenter eller andre tekster, der indeholder oplysninger om forhold, der er relevante for sagen, og som er registreret ved hjælp af bogstaver, tal eller andre skriftlige symboler eller med andre tekniske midler og alle tilsvarende optagelsesmedier (lyd- eller videobånd, disketter osv.)
4. fysiske beviser.

b) Forskellen mellem vidneudsagn fra en sagkyndig og en skriftligt udtalelse fra en sagkyndig

Der er ingen væsentlig forskel, da vidneudsagn fra sagkyndige er bevis, og skriftlige udtalelser fra sagkyndige også betragtes som bevis.

c) Har visse beviser større vægt end andre?

Bevisets vægt er aldrig fastsat på forhånd for retten, men den skal i sin afgørelse gøre rede for, hvorfor et givet bevis tillægges større vægt end et andet, og hvorfor visse forhold anses for beviste, mens andre ikke gør det.

d) Er der regler om, at der for visse omstændigheder kræves bestemte bevismidler?

Ja. Der er forhold, som i henhold til loven kun kan bevises ved bestemte bevismidler.

Top

6.

a) Er vidner forpligtet til at afgive vidneforklaring?

Et vidne, der er indkaldt af retten, kan ikke nægte at afgive vidneforklaring undtagen i de tilfælde, der er fastsat i loven.

b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive forklaring?

1. Sagsparternes slægtninge i lige linie, slægtninge i sidelinje i første og andet led, ægtefæller og slægtninge i første led ved ægteskab og andre familiemedlemmer.
2. Parternes værge eller formynder og enhver person, for hvem parterne er værge eller formynder.
3. Personer, der er involveret i en anden tvist med en af parterne.

c) Hvilke sanktioner vil blive pålagt et vidne, der nægter at afgive forklaring?

Vidner over 14 år, som nægter at afgive forklaring af grunde, som af retten anses for ugyldige, eller som forsætligt afgiver falsk forklaring, er omfattet af straffelovens bestemmelser.

Hvis et vidne uden gyldig grund ikke giver møde i retten efter at være blevet indkaldt af en domstol eller en dommer, kan retten pålægge en bøde på op til 40 LVL eller lade vidnet tvangsfremstille i retten.

d) Personer, der er fritaget for at afgive vidneforklaring

1. Præster, for så vidt angår forhold, som er blevet dem bekendt under skriftemål, og personer, som har tavshedspligt i kraft af deres profession eller stilling, må ikke videregive oplysninger, som er blevet dem betroet
2. mindreårige må ikke vidne mod deres forældre, bedsteforældre, brødre eller søstre
3. personer, der som følge af et fysisk eller mentalt handicap ikke er i stand til helt at forstå de omstændigheder, der har betydning for sagen
4. børn under syv år.

7. Hvordan foregår vidneafhøringen? Kan der afgives vidneforklaring ved videokonference?

Personer, der indkaldes som vidne, skal møde frem i retten og afgive sande forklaringer om de omstændigheder, de har kendskab til. Vidner skal besvare de spørgsmål, der stilles af retten og af deltagerne i sagen. Afhøringen kan foregå på vidnets opholdssted, hvis vidnet ikke er i stand til at møde frem i retten på grund af sygdom, alderdom eller handicap eller af andre gyldige grunde. Lovgivningen indeholder ingen bestemmelser om afhøring ved videokonference.

III. Bevisernes vægt

8. Kan retten tage hensyn til beviser, som en part har tilvejebragt på ulovlig vis?

Det påhviler den part, der anfægter det pågældende bevis, at bevise, at det ikke er tilvejebragt på lovlig vis. Den pågældende part skal anlægge en separat sag for at bestride beviset. En af sagens parter kan også indgive stævning med påstand om, at et skriftligt bevis er forfalsket. Den part, der indgiver stævningen, kan bede retten om at afvise det pågældende bevis og underrette den offentlige anklager om forfalskningen. Retten kan ansætte en specialist eller kræve yderligere beviser for at undersøge påstanden om forfalskning af et skriftligt bevis. Hvis retten konstaterer, at parten har indbragt tvisten uden grund, kan den pålægge en bøde.

9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Parters og tredjeparters udtalelser med oplysninger om de forhold, hvorpå deres krav eller indsigelser er baseret, betragtes som bevis, hvis disse udtalelser bekræftes af andre beviser, der er blevet undersøgt og vurderet af retten. Hvis en part indrømmer en faktisk omstændighed, som modparten baserer sine påstande eller indsigelser på, kan retten anse denne omstændighed som bevist, hvis retten er overbevist om, at indrømmelsen ikke er opnået ved svig, vold eller trusler, og at den ikke tjener til at skjule sandheden.

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Letland - Generelle oplysninger »

Top

Seneste opdatering : 20-11-2007