Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Italien

Seneste opdatering : 19-04-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Italien

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Bevisbyrde I.
1.
a) Hvilke regler gælder for bevisbyrden? a)
b) Findes der regler, som fritager for at føre bevis for bestemte forhold? I bekræftende fald, i hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne retsformodninger ved at føre modbevis? b)
2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin afgørelse herpå? 2.
II. Bevisoptagelse II.
3. Forudsætter bevisoptagelse altid en anmodning herom fra en af parterne, eller kan dommeren i visse tilfælde selv tage initiativet? 3.
4.
a) Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren imødekommer en parts anmodning om bevisoptagelse? a)
b) I hvilke tilfælde kan retten afvise en parts anmodning om bevisoptagelse? b)
5.
a) Hvilke forskellige bevismidler findes der? a)
b) Hvilke metoder anvendes til at optage bevis fra vidner, og adskiller de sig fra de midler, der anvendes til bevisoptagelse fra eksperter? Hvilke regler gælder for fremlæggelse af skriftlige beviser og ekspertrapporter og –udtalelser? b)
c) Har nogle bevismidler større beviskraft end andre? c)
d) Er nogen bevismidler obligatoriske i forbindelse med bestemte forhold? d)
6.
a) Er vidner ifølge loven forpligtede til at afgive vidneforklaring? a)
b) I hvilke tilfælde kan de nægte at afgive vidneforklaring? b)
c) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring? c)
d) Findes der kategorier af personer, der ikke kan føres som vidner? d)
7. Hvad er dommerens og parternes rolle under en vidneafhøring ? Under hvilke omstændigheder kan teknologiske hjælpemidler, såsom tv eller videokonferencer, tages i brug ved vidneafhøringer ? 7.
III. Bevisvurdering III.
8. Gælder der begrænsninger med hensyn til rettens muligheder for at basere sin afgørelse på et bevis, som en part har tilvejebragt på ulovlig vis? 8.
9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel? 9.

 

I. Bevisbyrde

1.

a) Hvilke regler gælder for bevisbyrden?

(Hvem har bevisbyrden for hvilke forhold? Hvad er konsekvenserne, hvis tvivlsspørgsmål ikke kan løses?)

Med hensyn til bevisbyrden anvendes de principper, der er fastlagt i civillovens artikel 2697, nemlig: “den, der vil gøre en ret gældende ved en domstol, skal bevise de forhold, der ligger til grund for den”, og “den, der anfægter disse forhold eller påstår, at den pågældende ret er ændret eller bortfaldet, skal fremlægge bevis på sin indsigelse”. På grundlag af disse principper skal sagsøger således bevise de forhold, der ligger til grund for hans krav, det vil sige de forhold, der medfører de retsvirkninger, som han påberåber sig. Sagsøgte skal derimod bevise de forhold, der indebærer, at sådanne virkninger er udelukket, bortfaldet eller ændret, og som kan medføre, at sagsøgers krav afvises, og at sagen henlægges.

Hvis sagsøger ikke beviser de forhold, der ligger til grund for hans krav, vil kravet blive afvist, uanset om sagsøgte har fremlagt forsvar og beviser.

I civillovens artikel 2698 er det fastsat, at aftaler, som tager sigte på at vende eller ændre bevisbyrden i forbindelse med rettigheder, der ikke eksisterer, eller som gør det overordentlig vanskeligt for en af parterne at udøve sine rettigheder, er ugyldige.

Utilstrækkelige beviser skader en parts sag, hvad enten der er tale om sagsøger eller sagsøgte, i den forstand at utilstrækkelige beviser sidestilles med manglende beviser.

TopTop

b) Findes der regler, som fritager for at føre bevis for bestemte forhold? I bekræftende fald, i hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne retsformodninger ved at føre modbevis?

Bevisbyrden bortfalder i følgende tilfælde:

  1. Når loven fastsætter retsvirkningerne af bestemte forhold i forbindelse med bevisførelsen eller tillader dommeren at slutte fra et kendt til et ukendt forhold. I første tilfælde taler man om retsformodninger, der kan antage to former: gendrivelige formodninger (“juris tantum”), fordi de kan modbevises, og uigendrivelige formodninger (“juris et de jure”), fordi de udelukker muligheden for at føre modbevis under retssagen. I andet tilfælde taler man om faktiske formodninger, der overlades til dommerens skønsmæssige vurdering. Dommeren kan kun tillade dem, hvis de bygger på alvorlige, præcise og samstemmende fakta. Faktiske formodninger tillades heller ikke i forbindelse med forhold, hvor loven udelukker vidneforklaringer
  2. ved notoriske forhold, dvs. forhold, som er alment kendte på det tidspunkt og det sted, hvor afgørelsen træffes, og som på ingen måde kan betvivles
  3. ved empiriske principper, dvs. logiske principper og fælles erfaringsbegreber, hvoraf der udledes generelle kriterier for vurdering eller pådømmelse af forholdene
  4. ved ubestridte forhold eller tilståelser, dvs. forhold, som parterne har fremført samstemmende, eller som er tilstået, eventuelt stiltiende, af den af parterne, der kunne have interesse i at anfægte dem.

2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin afgørelse herpå?

(Skal retten være fuldstændig overbevist om forholdet, eller er det tilstrækkeligt, at forholdet er højst sandsynligt, men at der fortsat hersker en vis tvivl?)

TopTop

Domstolens afgørelse, hvorved sagsøgers påstand eller sagsøgtes forsvar tages til følge, må kun være baseret på forhold, der er fuldstændig bevist, enten direkte eller ved en formodning.

Domstolens afgørelse må derimod ikke være baseret på forhold, der ikke er bevist, selv om disse forhold er mulige eller højst sandsynlige.

II. Bevisoptagelse

3. Forudsætter bevisoptagelse altid en anmodning herom fra en af parterne, eller kan dommeren i visse tilfælde selv tage initiativet?

I italiensk ret bygger bevisoptagelse på det partsprincip, der er fastlagt i artikel 115, stk. 1, i den civile retsplejelov, hvorefter dommeren “undtagen i de tilfælde, der er fastsat ved lov”, skal lægge parternes beviser til grund for sin afgørelse. For at kunne anvendes som bevis skal de forhold, der kan udledes, være relevante, det vil sige, at påvisning af, om de eksisterer eller ej, har indflydelse på afgørelsen.

Som det følger af ovenstående kan dommeren normalt ikke på eget initiativ optage beviser, der kan anvendes til at påvise forholdene.

Der findes dog visse undtagelser fra dette princip, og de er fastsat i den civile retsplejelov i følgende artikler:

  • artikel 257 giver mulighed for at indkalde et vidne, som et andet vidne har omtalt
  • artikel 317 giver dommeren mulighed for på eget initiativ at indkalde vidner, hvis parterne har omtalt personer, der måske kender til forholdene - dette gælder kun fredsdommeren, ikke underretter og appeldomstole
  • artikel 118 giver mulighed for kontrolundersøgelse af personer og ting
  • artikel 117 giver mulighed for uformel afhøring af parterne
  • artikel 61 og 191 giver dommeren mulighed for at søge teknisk rådgivning.

4.

a) Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren imødekommer en parts anmodning om bevisoptagelse?

Når en part anmoder om tilladelse til bevisoptagelse, kan modparten anmode om tilladelse til at føre modbevis. Domstolen efterkommer begge anmodninger, hvis den finder, at de fremlagte forhold vil være relevante for afgørelsen.

TopTop

Når domstolen har godkendt bevismidlerne, gennemføres bevisførelsen.

Efter at bevisfasen er afsluttet, og alle de foranstaltninger, loven foreskriver, er truffet, træffes der afgørelse i sagen.

b) I hvilke tilfælde kan retten afvise en parts anmodning om bevisoptagelse?

(for eksempel I tilfælde, hvor beviset ikke er relevant, opnåeligt eller lovligt)

Domstolen afslår anmodningen om bevisoptagelse, når denne ikke er tilladt ved lov (for eksempel bevis på salg af fast ejendom gennem vidneerklæringer), eller når de forhold, der ligger til grund for anmodningen, er irrelevante for afgørelsen (for eksempel et vidneudsagn om et forhold, der ikke har nogen forbindelse med sagens genstand.

5.

a) Hvilke forskellige bevismidler findes der?

I italiensk ret skelnes der mellem dokumentbeviser og andre bevismidler.

De førstnævnte omfatter offentlige og private dokumenter. Private dokumenter er især telegrammer, private dossierer og fortegnelser, registrerede virksomheders regnskaber, mekanisk eller elektronisk reproduktion, kopier af retsakter, dokumenter vedrørende bekræftelse og fornyelse.

De sidstnævnte bevismidler omfatter tilståelse, edsaflæggelse, vidneerklæringer, kontrolundersøgelser og teknisk rådgivning.

b) Hvilke metoder anvendes til at optage bevis fra vidner, og adskiller de sig fra de midler, der anvendes til bevisoptagelse fra eksperter? Hvilke regler gælder for fremlæggelse af skriftlige beviser og ekspertrapporter og –udtalelser?

Bevisoptagelse ved hjælp af vidner tillades af undersøgelsesdommeren, der ved en kendelse indkalder vidnet til afhøring; i tilfælde af udeblivelse kan vidnet straffes med tvangsforanstaltninger og bøde.

TopTop

Ovennævnte pligt påhviler også tekniske eksperter, der indkaldes af domstolen.

Tekniske eksperter udarbejder en skriftlig rapport, hvis domstolen udtrykkeligt kræver det. Domstolen kan også nøjes med at bede eksperterne om at udtale sig mundtligt under et retsmøde.

c) Har nogle bevismidler større beviskraft end andre?

(for eksempel skriftlige beviser frem for vidneudsagn, offentlige dokumenter frem for private dokumenter)

De bevismidler, der har størst beviskraft i italiensk ret, er offentlige dokumenter, der kun kan anfægtes med den begrundelse, at der er tale om dokumentfalsk, samt uigendrivelige retsformodninger (juris et de jure).

d) Er nogen bevismidler obligatoriske i forbindelse med bestemte forhold?

(kræves der for eksempel skriftlige beviser I forbindelse med gæld over en vis størrelse?)

Ifølge loven kan visse forhold kun bevises med bestemte bevismidler: i nogle tilfælde med offentlige dokumenter, i andre kun med skriftlige (offentlige eller private) dokumenter.

6.

a) Er vidner ifølge loven forpligtede til at afgive vidneforklaring?

Som nævnt ovenfor har vidner pligt til at afgive vidneforklaring, medmindre andet er fastsat ved lov. Der kan være tale om inhabilitet, forbud mod at vidne og mulighed for at afholde sig fra at vidne.

b) I hvilke tilfælde kan de nægte at afgive vidneforklaring?

(for eksempel når vidnet er beslægtet med en af parterne, eller det ville skade vidnet at afgive forklaring)

TopTop

I de tilfælde, der er fastsat i strafferetsplejeloven, og som der udtrykkeligt henvises til i artikel 199 og 200 i den civile retsplejelov.

c) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring?

Ja, som anført ovenfor.

d) Findes der kategorier af personer, der ikke kan føres som vidner?

(voksne uden retsevne, mindreårige, personer, der har fælles interesser med en af parterne, personer, der er blevet dømt for visse forbrydelser…)

Se svarene på de foregående spørgsmål.

7. Hvad er dommerens og parternes rolle under en vidneafhøring ? Under hvilke omstændigheder kan teknologiske hjælpemidler, såsom tv eller videokonferencer, tages i brug ved vidneafhøringer ?

(Hvem foretager vidneafhøringer? Kan dommeren stille spørgsmål til vidnet? Må den anden part krydsforhøre vidne?)

Dommeren afhører vidnet ved at stille direkte spørgsmål om de tilståede forhold og spørgsmål, som forsvarerne har stillet under afhøringen.

Vidneafhøring med teknologiske hjælpemidler, såsom tv eller videokonferencer, er ikke for øjeblikket tilladt efter italiensk ret, da der ikke findes nogen bestemmelser derom.

III. Bevisvurdering

8. Gælder der begrænsninger med hensyn til rettens muligheder for at basere sin afgørelse på et bevis, som en part har tilvejebragt på ulovlig vis?

(for eksempel ulovlige båndoptagelser)

Domstolen tager ikke hensyn til beviser, der ikke er indhentet på lovlig vis og godkendt.

9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Den kan ikke bruges som bevis til fordel for den pågældende part, men som bevis mod denne part, hvis forklaringen er en tilståelse, der er afgivet under en formel afhøring.

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Italien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 19-04-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige