Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Ungarn

Seneste opdatering : 15-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Ungarn

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Bevisbyrden I.
1.
a) Hvilke regler gælder vedrørende bevisbyrden? a)
b) Findes der regler om, at visse faktiske omstændigheder ikke er omfattet af bevisbyrden? I hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne formodningsregler ved at føre modbevis? b)
2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om en faktisk omstændighed for at kunne basere sin afgørelse herpå? 2.
II. Bevisoptagelse II.
3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan retten i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ? 3.
4.
a) Hvilken procedure følges, når retten har godkendt en parts anmodning om bevisoptagelse? a)
b) I hvilke tilfælde afviser retten en parts anmodning om bevisoptagelse? b)
5.
a) Hvilke forskellige bevismidler findes der? a)
b) Hvorved adskiller beviser i form af vidneforklaringer/mundtlige ekspertudtalelser sig fra skriftlige beviser/skriftlige ekspertudtalelser? b)
c) Har nogen bevismidler større beviskraft end andre? c)
d) Er nogen bevismidler obligatoriske i forbindelse med bestemte forhold? d)
6.
a) Er vidner forpligtet til at afgive vidneforklaring? a)
b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring? b)
c) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring? c)
d) Er der personer, som ikke kan afgive vidneforklaring? d)
7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af ny teknologi som tele- eller videokonference? 7.
III. Bevisvurdering III.
8. Kan retten tage hensyn til beviser, som ikke er tilvejebragt ad retmæssig vej? 8.
9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel? 9.

 

I. Bevisbyrden

1.

a) Hvilke regler gælder vedrørende bevisbyrden?

Generelt er det den part, der har interesse i, at retten accepterer beviserne som værende sande og lægger dem til grund for sin afgørelse, der skal bevise de faktiske omstændigheder (bevisbyrden). Retten skal informere parterne om de faktiske omstændigheder, der skal bevises.

Spørgsmålet om, hvilken part der skal bevise hvad i en given retssag, afhænger af sagens indhold, de pågældende materielle retsforskrifter m.m., men da retten altid skal meddele parterne, hvilke faktiske omstændigheder der skal bevises, er det udelukket, at en sag tabes som følge af manglende kendskab til bevisbyrden.

Hvis en væsentlig (relevant) kendsgerning eller omstændighed ikke bevises, skal dette vurderes til ugunst for den part, der har interesse i, at retten accepterer den som værende sand. Bevisbyrden er imidlertid ikke det eneste aspekt af pligten til at bevise. Retten kan opfordre den anden part til at fremlægge bevismateriale (f.eks. at udlevere et dokument til retten), og i visse særlige tilfælde kan retten på eget initiativ indsamle bevismateriale.

For så vidt angår "kvaliteten" af bevismaterialet, skal retten være absolut sikker på de faktiske omstændigheder, der er vigtige (relevante) for at kunne træffe den ønskede afgørelse i en tvist. Hvis det ikke er tilfældet, medfører det i henhold til bestemmelserne om bevisbyrde, at sagen tabes.

b) Findes der regler om, at visse faktiske omstændigheder ikke er omfattet af bevisbyrden? I hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne formodningsregler ved at føre modbevis?

På grundlag af en indrømmelse fra modparten, en identisk udtalelse fra begge parter eller en erklæring fra en af parterne, der ikke bestrides af modparten trods rettens advarsler, kan retten acceptere faktiske omstændigheder som værende sande, hvis den ikke er i tvivl herom. Retten kan acceptere faktiske omstændigheder, som den anser for at være almindeligt kendte, som sande. Det samme gælder for faktiske omstændigheder, som retten har officielt kendskab til. Retten vil tage hensyn til sådanne omstændigheder, selv om ingen af parterne henviser til dem. Retten skal dog under retssagen informere parterne om de pågældende omstændigheder. Selv sådanne faktiske omstændigheder kan naturligvis anfægtes, og retten er ikke forpligtet til at acceptere dem, hvis den er i tvivl om, at de er sande.

TopTop

Visse retlige bestemmelser fastlægger også andre formodningsregler (formodning om faderskab, undfangelsesdato eller nedkomst, formodning om, at en person, der er erklæret død, er død osv.). Generelt kan formodninger afkræftes, dvs. de skal accepteres, så længe det modsatte ikke er bevidst. Der findes imidlertid også uomstødelige formodninger (f.eks. at alle mindreårige under 14 år ikke har handleevne), som ikke kan modbevises.

2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om en faktisk omstændighed for at kunne basere sin afgørelse herpå?

Retten skal være fuldstændig sikker for så vidt angår de vigtigste faktiske omstændigheder, på grundlag af hvilke den træffer afgørelse. En høj grad af sandsynlighed er ikke tilstrækkeligt til at sikre, at afgørelsen er velbegrundet.

II. Bevisoptagelse

3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan retten i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ?

Generelt træffer retten kendelse om bevisoptagelse på begæring af parterne. Den kan tilpligte, at der skal fremlægges bevismateriale uden begæring af parterne, hvis loven tillader det. Denne undtagelsesbestemmelse betyder, at retten kun i særlige sager, typisk i forbindelse med ekstraordinære sager om f.eks. familieretlig stilling, på eget initiativ kan fremlægge bevismateriale.

4.

a) Hvilken procedure følges, når retten har godkendt en parts anmodning om bevisoptagelse?

Retten træffer kendelse om bevisoptagelse på grundlag af en begæring fra en af parterne. Hvad der dernæst sker, afhænger af, hvilke bevismidler retten træffer kendelse om: i forbindelse med vidneudsagn vil den indkalde vidnet, i forbindelse med en ekspertudtalelse vil den udpege en ekspert osv.

TopTop

b) I hvilke tilfælde afviser retten en parts anmodning om bevisoptagelse?

Retten er ikke bundet af en anmodning om bevisoptagelse eller en kendelse om bevisfremlæggelse. Den vil afstå fra at gennemføre en kendelse om at optage (eller supplere eller gentage) beviser, hvis beviserne ikke er nødvendige for at dømme i en sag. Medmindre andet er fastsat i loven kan retten ikke træffe kendelse om bevisoptagelse, hvis en part af årsager, der skyldes den pågældende selv, indgiver sin anmodning for sent eller på en måde, der ikke er forenelig med gennemførelsen af en retssag i god tro.

Det præciseres ikke nøjagtigt, under hvilke omstændigheder retten skal afvise en begæring om bevisoptagelse fra parterne. Grundlæggende skal retten forsøge at undgå, at retssager trækker i langdrag, og skal afvise en anmodning om bevisoptagelse, hvis det er åbenbart, at den må afvises. En kendelse vedrørende en anmodning om bevisoptagelse kan ikke kæres særskilt, men kan anfægtes i forbindelse med en anke af afgørelsen vedrørende sagens realiteter.

5.

a) Hvilke forskellige bevismidler findes der?

I overensstemmelse med princippet om fri bevisførelse indeholder loven ingen specifikke regler om mulige bevismidler, men giver snarere eksempler herpå, f.eks. vidneforklaringer, ekspertudtalelser, undersøgelser, dokumenter og andet bevismateriale. Kun edsvorne erklæringer er udelukket fra de mulige former for bevisførelse, alt andet accepteres.

TopTop

I overensstemmelse med princippet om direkte bevisførelse kan retten anse parternes adfærd – selv deres tavshed – som bevis.

b) Hvorved adskiller beviser i form af vidneforklaringer/mundtlige ekspertudtalelser sig fra skriftlige beviser/skriftlige ekspertudtalelser?

Vidneforklaringer opnås ved afhøring af vidner. Vidner kan ikke afgive vidneforklaringer skriftligt. Vidneforklaringen skal afgives ved den ret, hvor sagen føres. Kun i undtagelsestilfælde kan vidner afhøres i deres hjem eller på deres opholdssted (f.eks. hvis vidnet er meget gammelt eller sygt eller har fysiske handicap). Den lokale ret, i hvis retskreds vidnet bor, kan også kontaktes for at optage bevis.

En ekspert kan fremkomme med sin udtalelse mundtligt eller skriftligt. Hvis den pågældende leder undersøgelsen ved retten og umiddelbart kan besvare de spørgsmål, der stilles, fremkommer den pågældende med sit bevismateriale mundtligt. Ellers gør den pågældende det skriftligt, og hvis der fastsættes en ny frist, mundtligt. Retten vil fastsætte en passende frist for ekspertens fremlæggelse af sin skriftlige udtalelse.

Efter afgivelsen af vidneudsagnet eller ekspertudtalelsen kan retten afhøre vidnerne og eksperten, og parterne kan stille spørgsmål.

c) Har nogen bevismidler større beviskraft end andre?

Som det følger af princippet om fri bevisførelse, er det ikke på forhånd fastsat, hvor stor vægt de forskellige typer bevismateriale skal have. Retten fastslår de faktiske kendsgerninger ved at sammenligne det bevismateriale, parterne og andre har fremlagt under bevisoptagelsen. Den vurderer bevismaterialet i sin helhed og afgiver dom i overensstemmelse med sin overbevisning.

TopTop

I det ungarske retssystem er der ikke bestemte bevismidler, der har større beviskraft end andre, end ikke i tilfælde af offentlige dokumenter eller private dokumenter med fuld beviskraft. Der er snarere i forbindelse med visse typer dokumenter tale om en afkræftelig formodning, dvs. at indholdet af de givne dokumenter skal accepteres som værende sand, indtil det modsatte er bevist.

I henhold til loven kan et papirdokument eller elektronisk dokument, der udstedes som et offentligt dokument af retten, en notar eller anden myndighed eller en offentlig forvaltning på et givet kompetenceområde og i en specifik form, fuldt ud begrunde en foranstaltning eller afgørelse og bekræfte nøjagtigheden af oplysningerne i dokumentet kombineret med erklæringer heri samt datoen for erklæringerne og den måde, hvorpå de er afgivet. Et dokument, der ved en anden retsforskrift erklæres for et offentligt dokument, har samme beviskraft.

En registrering - ved brug af tekniske eller kemiske midler - af et offentligt dokument (foto, film, lydoptagelse osv.) eller et dokument, der fremstilles på grundlag af originaldokumentet på et andet datamedie, har samme beviskraft som det originale offentlige papirdokument, hvis registreringen eller fremstillingen af dokumentet på datamediet er foretaget af retten, en notar, en anden myndighed, en offentlig forvaltning eller en anden enhed under disse organer. En registrering eller fremstilling af et dokument foretaget af eller på vegne af det organ, der skal lagre dokumentet (f.eks. arkiver), og et dokument fremstillet af den udstedende myndighed eller det organ, der skal opbevare dokumentet, på grundlag af de data, der findes på datamediet, har også samme beviskraft.

TopTop

Et elektronisk dokument, der er fremstillet på grundlag af et offentligt dokument af den enhed, der har tilladelse til at udstede det pågældende offentlige dokument på et givet kompetenceområde og i en specifik form, der er behørigt underskrevet og, hvis loven kræver det, er påført et tidsstempel, har samme beviskraft som det originale offentlige papirdokument eller elektroniske dokument. Et elektronisk dokument fremstillet af den enhed, der har tilladelse til at udstede det pågældende offentlige dokument, i overensstemmelse med den procedure, der er specificeret i en særskilt retlig bestemmelse, og et dokument, der i henhold til loven betragtes som et offentligt elektronisk dokument, har samme beviskraft som et originalt offentligt dokument.

Et dokument (inklusive et elektronisk dokument), der er fremstillet på grundlag af et privat dokument af den enhed, der har tilladelse til at udstede offentlige dokumenter på et givet kompetenceområde og i en specifik form, bekræfter fuldt ud, at indholdet af det pågældende dokument svarer til det originale dokuments indhold. I tilfælde af et elektronisk dokument kræves det desuden, for at dokumentet har beviskraft, at den enhed, der har tilladelse til at udstede offentlige dokumenter, forsyner dokumentet med en godkendt elektronisk underskrift og - hvis der er fastsat retlige bestemmelser herom - med et datostempel, eller at det udarbejder dokumentet i henhold til den procedure, der er specificeret i en særskilt retsforskrift. Den beviskraft, et dokument fremstillet på grundlag af et privatdokument i form af et offentligt dokument har, er den samme som for et originalt dokument for så vidt angår indholdet af det private dokument.

TopTop

Disse regler gælder også for udenlandske offentlige dokumenter, forudsat at Ungarns udenlandske repræsentationsmyndighed, der er kompetent det sted, hvor dokumentet blev udstedt, har bekræftet det. Denne bekræftelse kræves ikke, hvis der er indgået en international aftale herom med den ungarske stat.

Følgende kriterier skal opfyldes, for at private dokumenter har beviskraft:

  1. Udstederen udarbejdede og underskrev selv dokumentet.
  2. Ved undertegnelsen af dokumentet bekræftede to vidner, at udstederen i deres nærvær underskrev dokumentet, der ikke var personligt udarbejdet af den pågældende, eller at udstederen i deres nærvær erkendte, at underskriften på dokumentet var hans. Vidnernes opholdssted (adresse) skal også fremgå af dokumentet.
  3. Udstederens underskrift eller initialer er bekræftet af en dommer eller notar.
  4. Et dokument udstedt af en erhvervsenhed vedrørende dets virksomhed er behørigt underskrevet.
  5. En advokat (juridisk rådgiver) bekræfter ved at sætte sin kontrasignatur på det dokument, den pågældende har udarbejdet, at udstederen i hans nærvær har underskrevet det dokument, som udstederen ikke personligt har udarbejdet, eller at udstederen i advokatens nærvær har anerkendt underskriften på dokumentet som værende den pågældendes, eller at indholdet af et elektronisk dokument forsynet med udstederens godkendte elektroniske underskrift er identisk med det dokument, advokaten udformede.
  6. Udstederen har sat sin godkendte elektroniske underskrift på et elektronisk dokument.

En registrering af et dokument udstedt eller lagret af en erhvervsenhed [artikel 195, stk. 2] og ethvert dokument fremstillet via et hvilket som helst datamedie bekræfter fuldt ud dokumentets beviskraft, og at dets indhold er identisk med indholdet af det originale dokument, hvis den erhvervsenhed, der foretog registreringen eller udstedte eller lagrede dokumentet, behørigt har bekræftet, at registreringen eller dokumentet er identisk med originalen. Et elektronisk dokument fremstillet på grundlag af et dokument, der er udstedt eller lagret af en erhvervsenhed, er et fuldgyldigt bevis for, at dets indhold svarer til indholdet af originaldokumentet, hvis den enhed, der fremstillede det elektroniske dokument på grundlag af originaldokumentet, satte en godkendt elektronisk underskrift på det, og, hvis det kræves i henhold til loven, et datostempel, og hvis enheden udarbejdede dokumentet i overensstemmelse med den procedure, der er fastsat i særskilte retsforskrifter. Et dokument, der er fremstillet på grundlag af et dokument, der er udstedt eller lagret af en erhvervsenhed, har indholdsmæssigt samme beviskraft som originaldokumentet, mens et dokument, der er fremstillet på grundlag af et offentligt dokument, har samme beviskraft som et privat dokument, der har fuld beviskraft.

TopTop

Hvis dokumentudstederen ikke kan læse eller ikke forstår det sprog, dokumentet er udarbejdet på, har dette kun fuld beviskraft, hvis det tydeligt fremgår, at et af vidnerne eller den person, der bekræftede ægtheden, har forklaret indholdet til udstederen.

d) Er nogen bevismidler obligatoriske i forbindelse med bestemte forhold?

Der kan i visse særlige retsforskrifter findes bevismidler, der er obligatoriske, f.eks. undersøgelse af en person, der skal under værgemål i en værgemålssag, af en ekspert på mentalsundhedsområdet.

6.

a) Er vidner forpligtet til at afgive vidneforklaring?

Ja.

b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring?

Følgende kan nægte at afgive vidneforklaring:

  1. En nær slægtning til en af parterne [med nær slægtning menes en slægtning i op- eller nedadgående linje, en af disses ægtefæller, en adoptivforælder, en plejeforælder, et adoptiv- eller plejebarn, søskende, ægtefælle, forlovede, registrerede partner, ægtefællens slægtning i op- eller nedadgående linje eller søskende og søskendes ægtefæller].
  2. En person, der i sit vidneudsagn ville give sig selv eller en slægtning skylden for at have begået en straffeovertrædelse.
  3. En advokat, læge eller anden person, der i medfør af deres erhverv er bundet af tavshedsløftet, hvis deres vidneforklaring ville medføre, at de brød deres tavshedspligt, medmindre den berørte part fritager dem fra denne pligt.
  4. En mægler eller mediator i forbindelse med den pågældende tvist.

Et vidne kan nægte at afgive vidneforklaring i de tilfælde, der er omfattet af a) og b), hvis:

TopTop

  1. sagen vedrører en juridisk transaktion, hvor vidnet allerede har medvirket, enten som repræsentant for den ene part eller som transaktionsvidne, eller hvor en af parterne var repræsentantens vidne, eller hvis vidnet i forbindelse med det pågældende retsforhold var den ene parts retlige forgænger;
  2. sagen vedrører nedstamning, ægteskab, liv eller død for et af vidnets familiemedlemmer, værgen for et barn i vidnets familie, udgifter eller ejendomsrettigheder baseret på vidnets familiemæssige relationer.

c) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring?

Retten kan træffe kendelse om, at følgende personer skal dække de påløbne udgifter:

  1. Et vidne eller en ekspert, der ikke mødte op for retten trods en gyldig indkaldelse og ikke af velbegrundede årsager på forhånd begrundede sit fravær eller forsvandt uden tilladelse.
  2. Et vidne, der nægter at afgive vidneforklaring eller at samarbejde, eller en ekspert, der nægter at afgive en erklæring uden at anføre årsagen hertil eller trods rettens endelige afgørelse og efter at være blevet advaret om konsekvenserne heraf.
  3. En ekspert, der uden velbegrundede årsager med forsinkelse afgiver sin udtalelse eller ikke meddeler retten, at der kan forventes en forsinkelse, inden fristen herfor udløber.

Retten kan også idømme bøder. Den kan desuden træffe kendelse om, at det fraværende vidne eller den fraværende ekspert skal tvangsfremstilles i retten. Den højeste bøde er på 500 000 HUF og kan ikke overstige værdien af den pågældende sag.

TopTop

d) Er der personer, som ikke kan afgive vidneforklaring?

Personer, der ikke kan forventes at afgive en korrekt vidneforklaring på grund af et fysisk eller mentalt handicap, kan ikke afhøres som vidner. Vidner, der ikke er blevet fritaget fra tavshedsløftet, vil ikke blive afhørt om forhold, der udgør en stats- eller tjenestehemmelighed eller falder ind under deres forpligtelse til at bevare forretningshemmeligheder, medmindre de pågældende forhold i henhold til særskilte retlige bestemmelser ikke er at betragte som forretningshemmeligheder. Vidneforklaringer fra vidner, der er blevet afhørt trods disse bestemmelser, kan ikke lægges til grund som vidneudsagn.

7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af ny teknologi som tele- eller videokonference?

Retten stiller spørgsmål til vidnerne. Parterne kan indlede afhøringen, og retten kan tillade dem at stille direkte spørgsmål til vidnerne.

Et vidne skal afhøres ved retten eller ved en anden lokal ret, hvis den pågældende bor tættere på denne, eller hvis det på anden vis er mere praktisk. I undtagelsestilfælde (hvis vidnet er meget gammelt, sygt, fysisk handicappet m.m.) kan vidnet afhøres i sit eget hjem eller på sit opholdssted.

III. Bevisvurdering

8. Kan retten tage hensyn til beviser, som ikke er tilvejebragt ad retmæssig vej?

Da princippet om fri bevisførelse finder anvendelse i Ungarn, findes der ingen udtrykkelige bestemmelser om, hvordan beviser tilvejebringes. For at undgå ukontrolleret overtrædelse af loven ser retten dog bort fra bevismateriale, der er opnået under åbenlys overtrædelse af loven (f.eks. vidneudsagn fra en person, der er uegnet som vidne).

9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Det følger desuden af princippet om fri og direkte bevisførelse, at retten vil vurdere alle handlinger eller undladelser i forbindelse med retssagen (en parts erklæringer, at en part forbliver tavs, er fraværende, ingen erindring har om bestemte forhold m.m.) som bevismateriale. Da en part ikke (som det er tilfældet med et vidne) er forpligtet til at fortælle sandheden, vil retten tage den pågældende parts handlinger sammen med alle andre forhold i sagen i betragtning, når den skal nå frem til en afgørelse i overensstemmelse med dens overbevisning.

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Ungarn - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 15-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige