Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Grækenland

Seneste opdatering : 30-10-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Grækenland

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Bevisbyrden I.
1.
a) Hvilke regler gælder vedrørende bevisbyrden? (Hvilken part har bevisbyrden, og hvad skal der føres bevis for? Hvilke følger har det, hvis det ikke er muligt at udelukke enhver tvivl vedrørende en specifik faktisk omstændighed?) a)
b) Findes der regler om, at visse faktiske omstændigheder ikke er omfattet af bevisbyrden? I bekræftende fald i hvilke tilfælde? Er det muligt at fremsætte modbeviser? b)
2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om en faktisk omstændighed for at kunne basere sin dom herpå? 2.
II. Bevisoptagelse II.
3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ? 3.
4.
a) Hvad er det næste skridt, når en parts begæring om bevisoptagelsen er imødekommet? a)
5.
a) Hvilke forskellige bevismidler findes der? a)
b) Hvorledes afhøres vidner og hvordan adskiller sådanne afhøringer sig fra afhøring af sagkyndige? b)
c) Har nogen bevismidler større beviskraft end andre? c)
d) Er nogen bevismidler obligatoriske i forbindelse med bestemte forhold? (er f.eks. skriftlige beviser obligatoriske for gæld over en vis størrelse?) d)
6.
a) Er nogen bevismidler obligatoriske i forbindelse med bestemte forhold? a)
b) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, tvinges til at afgive forklaring? b)
c) Er der personer, som ikke kan afgive vidneforklaring? c)
7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan en vidne afhøres ved brug af ny teknologi? 7.
III. Bevisvurdering III.
8. Kan retten tage hensyn til beviser, som ikke er tilvejebragt ad retmæssig vej? 8.
9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel? 9.

 

I. Bevisbyrden

1.

a) Hvilke regler gælder vedrørende bevisbyrden? (Hvilken part har bevisbyrden, og hvad skal der føres bevis for? Hvilke følger har det, hvis det ikke er muligt at udelukke enhver tvivl vedrørende en specifik faktisk omstændighed?)

Med hensyn til beviser følger græsk lov princippet om, at den, der nedlægger en påstand, skal kunne bevise den. Dette betyder, at retten kun handler på begæring af en af parterne og træffer afgørelse på grundlag af faktiske krav fremsat og bevist af parterne og på grundlag af de begæringer, de fremsætter. Proceshandlinger indledes på initiativ af sagens parter, medmindre andet er bestemt ved lov. Hver part skal kun bevise de faktiske omstændigheder, der har betydning for sagens afgørelse, og som er nødvendige for at understøtte hans særskilte krav eller modkrav. En begæring fra en part, der ikke bevises, kan ikke tages til følge.

b) Findes der regler om, at visse faktiske omstændigheder ikke er omfattet af bevisbyrden? I bekræftende fald i hvilke tilfælde? Er det muligt at fremsætte modbeviser?

Hvis loven kræver bevis for en faktisk omstændighed, er det tilladt at føre modbevis, medmindre andet er bestemt. Faktiske omstændigheder, der er så velkendte, at der ikke kan være nogen rimelig tvivl om deres rigtighed, eller som er retten bekendt i forbindelse med en anden sag, tages automatisk i betragtning uden bevisførelse. Endelig tager retten automatisk hensyn til almindelig erfaring uden bevisførelse. Der tages automatisk hensyn til andre landes love, skikke og sædvaner, selv om retten, hvis den ikke har kendskab til disse, kan kræve bevisførelse.

TopTop

2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om en faktisk omstændighed for at kunne basere sin dom herpå?

Retten vurderer frit bevismaterialet og afgør efter sit skøn, om der kan gives medhold. I sin afgørelse anfører retten de grunde, der førte til den pågældende afgørelse. Hvis sandsynlighed ifølge loven anses for at være tilstrækkeligt (f.eks. i forbindelse med sikrende foranstaltninger), er retten ikke forpligtet til anvende bestemmelserne om bevisoptagelse, selve beviserne og deres beviskraft, men kan tage hensyn til alle forhold, som den anser for relevante for at tage stilling til sagen.

II. Bevisoptagelse

3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ?

Det grundlæggende princip er, at parterne foreslår og fremlægger beviser. Retten kan dog på eget initiativ kræve fremlæggelse af ethvert lovligt bevis, selv om parterne ikke har påberåbt sig dette.

4.

a) Hvad er det næste skridt, når en parts begæring om bevisoptagelsen er imødekommet?

Efter bevisoptagelsen afgør retten sagen faktiske forhold, medmindre den finder, at bevisførelsen var utilstrækkelig. Hvis dette er tilfældet, kan retten kræve yderligere bevisførelse.

5.

a) Hvilke forskellige bevismidler findes der?

Beviser omfatter tilståelser, erklæringer fra sagkyndige, dokumenter, afhøring af parterne, vidner, (parterne edserklæringer) og formodninger om faktiske omstændigheder.

TopTop

b) Hvorledes afhøres vidner og hvordan adskiller sådanne afhøringer sig fra afhøring af sagkyndige?

Bestemmelserne vedrørende vidner gælder også, når man søger at bevise tidligere faktiske omstændigheder ved afhøring af personer, der kan belyse dem på grundlag af deres særlige fagkundskaber. Når sagkyndige afhøres som vidner, følges samme procedure som for almindelige vidner.

c) Har nogen bevismidler større beviskraft end andre?

En parts skriftlige eller mundtlige tilståelse for retten eller for en konstitueret dommer udgør fuldt bevis mod den, der afgiver tilståelsen, mens tilståelser uden for retsforhandlingen samt alle andre beviser bedømmes frit.

d) Er nogen bevismidler obligatoriske i forbindelse med bestemte forhold? (er f.eks. skriftlige beviser obligatoriske for gæld over en vis størrelse?)

Kontrakter og kollektive overenskomster kan ikke bevises ved hjælp af vidner, hvis de vedrører et beløb på over 5 869,405 EUR, og vidneudsagn mod indholdet af et dokument tillades ikke, heller ikke selv om dokumentet vedrører et beløb på under 5 869,405 EUR. Vidneudsagn tillades dog i følgende tilfælde:

  1. hvis der foreligger skriftligt bevis i form af et dokument med beviskraft
  2. hvis der er en fysisk eller moralsk grund til, at dokumentet ikke kan fremskaffes
  3. hvis det bevises, at det pågældende dokument er gået tabt ved et uheld
  4. hvis vidneudsagn er begrundet som følge af arten af et dokument eller de særlige omstændigheder, som det er udfærdiget under, især hvis det vedrører en handelstransaktion.

6.

a) Er nogen bevismidler obligatoriske i forbindelse med bestemte forhold?

Enhver, der indkaldes som vidne, er forpligtet til at give fremmøde og afgive forklaring om de forhold, som han har kendskab til. Hvis vidnet uden grund udebliver, indfører retten en afgørelse i retsbogen om, at han skal betale de udgifter, der skyldes hans fravær, og den kan også pålægge en bøde.

TopTop

b) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, tvinges til at afgive forklaring?

Et vidne, der møder frem, men nægter at afgive vidneforklaring, også selv om han er forpligtet hertil, kan af den ret, som han skal afgive vidneforklaring over for, idømmes en bøde.

c) Er der personer, som ikke kan afgive vidneforklaring?

Følgende personer kan ikke afhøres som vidner:

  1. præster for så vidt angår forhold, de har fået kendskab til ved skrifte
  2. personer, som på tidspunktet for sagens faktiske omstændigheder ikke var i besiddelse af deres sansers fulde brug, eller som ikke er i stand til at meddele det, som de har opfattet
  3. personer, som på tidspunktet for sagens faktiske omstændigheder befandt sig i en tilstand af mental eller intellektuel forstyrrelse, der klart begrænsede deres dømmekraft eller viljestyrke, eller som befinder sig i en sådan tilstand på det tidspunkt, hvor de skal afgive vidneforklaring
  4. advokater, notarer, læger, apotekere, sygeplejersker, jordmødre, disses assistenter samt parternes advokater for så vidt angår faktiske omstændigheder, som de har fået kendskab til under udøvelse af deres erhverv, og med hensyn til hvilke de har tavshedspligt, medmindre den person, der har givet oplysningerne og er beskyttet af tavshedspligten, giver dem tilladelse til at afgive vidneudsagn
  5. offentlige tjenestemænd og nuværende og tidligere militærpersonnel for så vidt angår faktiske omstændigheder med hensyn til hvilke de er omfattet af tavshedspligt, medmindre den kompetente minister giver dem tilladelse til at afgive vidneudsagn
  6. personer, som kan have en interesse i sagen.

Parternes nærmeste ved slægtskab, svogerskab ved giftermål eller ved adoption indtil tredje grad, ægtefæller (også efter ægteskabets opløsning) samt personer, der er forlovede med en af parterne, kan også nægte at afgive vidneforklaring.

TopTop

7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan en vidne afhøres ved brug af ny teknologi?

Før et vidne afhøres, skal vedkommende afgive ed, enten efter vedkommendes tro eller i form af en højtidelig erklæring. Vidner afhøres hver for sig, og kun hvis det anses for at være af afgørende betydning, kan de krydsforhøres med andre vidner eller med sagens parter. Vidnerne afgiver mundtlig vidneforklaring. Vidner skal angive, hvordan de fik kendskab til det, de bevidner, og hvis der er tale om omstændigheder, som de ikke selv har direkte kendskab til, skal de angive, hvem der har givet dem oplysninger om det, de bevidner. Retten kan afvise spørgsmål til vidnerne stillet af parterne eller disses advokater, hvis de er klart meningsløse eller irrelevante, og retten erklærer en vidneafgivelse for afsluttet, når den finder, at vidnet har afgivet vidneudsagn om alt, hvad han ved om de forhold, der skal bevises.

III. Bevisvurdering

8. Kan retten tage hensyn til beviser, som ikke er tilvejebragt ad retmæssig vej?

Retten kan kun tage hensyn til retmæssige beviser. Begrebet "retmæssig" omfatter også den måde, som beviserne blev fremskaffet på. Uretmæssigt fremskaffede beviser er ikke tilladt, og der tages ikke hensyn til dem.

9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Ja, afhøring af parterne accepteres som bevismiddel.

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Grækenland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 30-10-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige