Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Frankrig

Seneste opdatering : 15-12-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Frankrig

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Bevisbyrde I.
1.
a) Hvilke regler gælder vedrørende bevisbyrden? a)
b) Er der regler, der fritager for at føre bevis for bestemte forhold? I bekræftende fald, i hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne retsformodninger ved at føre modstående bevis? b)
2. I hvilket omfang skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin afgørelse på eksistensen af dette forhold? 2.
II. Bevisoptagelse II.
3. Forudsætter bevisoptagelse altid en anmodning herom fra en af parterne, eller kan dommeren i visse tilfælde tage initiativet? 3.
4.
a) Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren godkender en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse? a)
b) I hvilke tilfælde kan en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse afvises? b)
5.
a) Hvilke former for bevismidler findes der? a)
b) Hvad er forskellen mellem bevismidler som f.eks. et vidneudsagn eller en mundtlig erklæring fra en sagkyndig og fremlæggelse af skriftlige beviser eller en skriftlig rapport eller erklæring fra en sagkyndig? b)
c) Er der nogen bevismidler, der har større beviskraft end andre? c)
d) Stilles der særlige krav til bevisoptagelsen vedrørende bestemte forhold? d)
6.
a) Er vidner ifølge loven tvunget til at afgive vidneforklaring? a)
b) I benægtende fald, hvornår kan et vidne så nægte at afgive forklaring? b)
c) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, tvinges, eller risikerer vedkommende sanktioner? c)
d) Er der bestemte kategorier af personer, som ikke kan føres som vidner? d)
7. Hvad er dommerens og parternes rolle under en vidneafhøring? Under hvilke omstændigheder kan teknologiske hjælpemidler som f.eks. tv eller videokonferencer tages i brug ved vidneafhøringer? 7.
III. Bevisvurdering III.
8. Betyder det forhold, at et bevis ikke har kunnet optages på lovlig vis, at retten ikke må tage hensyn til det i sin afgørelse? 8.
9. Hvis jeg er part i en retssag, vil mine egne udtalelser så have beviskraft? 9.

 

I. Bevisbyrde

1.

a) Hvilke regler gælder vedrørende bevisbyrden?

b) Er der regler, der fritager for at føre bevis for bestemte forhold? I bekræftende fald, i hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne retsformodninger ved at føre modstående bevis?

I visse tilfælde opereres med retsformodninger, som fritager en person for at føre bevis for noget, som er umuligt eller meget vanskeligt at bevise. Det er normalt muligt at afkræfte sådanne retsformodninger ved at føre modstående bevis. Således vil moderens ægtemand normalt blive udlagt som barnefader til et barn født inden for ægteskab. Men han kan anlægge sag for at få denne afgørelse omstødt.

I sjældne tilfælde kan det bestemmes, at der er tale om en uafkræftelig lovsformodning, over for hvilken der ikke kan føres modstående bevis.

2. I hvilket omfang skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin afgørelse på eksistensen af dette forhold?

Retten kan kun basere sin afgørelse på beviste eller ikke anfægtede forhold.

II. Bevisoptagelse

3. Forudsætter bevisoptagelse altid en anmodning herom fra en af parterne, eller kan dommeren i visse tilfælde tage initiativet?

Dommeren kan efter anmodning fra en af parterne bestemme, at der skal optages bevis, men dommeren kan også forlange bevisoptagelse på eget initiativ.

TopTop

4.

a) Hvad sker der efterfølgende, hvis dommeren godkender en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse?

Hvis dommeren godkender en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse, meddeler dommerkontoret den sagkyndige, der er udpeget, hvori hans opgave består; denne indkalder parterne til alle de foranstaltninger, han gennemfører. Hvis der skal foretages ekspertundersøgelse, kan denne først iværksættes, når den pågældende part har betalt et beløb (depositum), der fastsættes af dommeren, og som er sikkerhed for den sagkyndiges betaling. Al bevisoptagelse foregår under parternes tilstedeværelse.

b) I hvilke tilfælde kan en anmodning fra en af parterne om bevisoptagelse afvises?

Dommeren kan afvise en anmodning om bevisoptagelse, hvis han mener, at den ville afbøde mangler ved den pågældende parts bevisførelse, eller at den ikke er nødvendig.

5.

a) Hvilke former for bevismidler findes der?

Hvis valget af bevismidler er frit (jf. litra d)), kan alle former for bevismidler anvendes (dokumenter mv.).

b) Hvad er forskellen mellem bevismidler som f.eks. et vidneudsagn eller en mundtlig erklæring fra en sagkyndig og fremlæggelse af skriftlige beviser eller en skriftlig rapport eller erklæring fra en sagkyndig?

Der sondres ikke mellem en mundtlig og en skriftlig erklæring fra en sagkyndig. Det er op til dommeren at vurdere vidneudsagns beviskraft. I visse tilfælde vil dommeren være bundet af et skriftligt bevis, hvis det ikke anfægtes af den anden part.

TopTop

c) Er der nogen bevismidler, der har større beviskraft end andre?

Et officielt bekræftet dokument, der er oprettet for en offentlig myndighed (notar eller retsfunktionær), anses for retsgyldigt, indtil det ved en indsigelsessag er kendt falsk.

Et privat oprettet dokument (udfærdiget af parterne selv uden medvirken af offentlige myndigheder), anses for retsgyldigt indtil det modsatte er bevist.

Vidneudsagns og øvrige bevismidlers beviskraft er overladt til dommerens vurdering.

d) Stilles der særlige krav til bevisoptagelsen vedrørende bestemte forhold?

Der kræves skriftligt bevis for en retshandel (kontrakt) til en værdi af over 800 EUR. Derimod kan man selv vælge sine bevismidler, hvis det drejer sig om et retsfaktum (ulykke el. lign.).

6.

a) Er vidner ifølge loven tvunget til at afgive vidneforklaring?

Enhver er forpligtet til at medvirke til, at retten sker fyldest og sandheden bliver belyst.

b) I benægtende fald, hvornår kan et vidne så nægte at afgive forklaring?

Et vidne kan nægte at afgive forklaring, hvis det ikke er i stand dertil, eller, hvis det drejer sig om skilsmisseforhandlinger, hvis det er barn af ægtefællerne (jf. punkt 6 d)) Hvis vidneforklaringen vedrører et forhold, der er undergivet tavshedspligt, kan vidnet også nægte at vidne. Desuden kan et vidne nægte at vidne, hvis det kan godtgøre at være lovligt forhindret (manglende evne til at rejse, sygdom, arbejdsmæssige årsager). Dommeren vurderer, om vidnet er lovligt forhindret.

TopTop

c) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, tvinges, eller risikerer vedkommende sanktioner?

En person, der nægter at give møde på dommerens anmodning, kan idømmes en bøde på mellem 15 EUR og 150 EUR.

Det skal endvidere påpeges, at falsk vidnesbyrd medfører strafferetlige sanktioner.

d) Er der bestemte kategorier af personer, som ikke kan føres som vidner?

Mindreårige, handicappede, der er myndige, og personer, der er idømt visse former for straf (berøvelse af borgerlige rettigheder), kan ikke vidne. Dommeren kan imidlertid afhøre dem orienterende, uden at de aflægger ed. Desuden kan børn af forældre, der ligger i skilsmisse- eller separationsforhandlinger, ikke vidne.

7. Hvad er dommerens og parternes rolle under en vidneafhøring? Under hvilke omstændigheder kan teknologiske hjælpemidler som f.eks. tv eller videokonferencer tages i brug ved vidneafhøringer?

Dommeren afhører vidnet og stiller det spørgsmål. Parterne må hverken afbryde vidnet eller henvende sig direkte til det for at undgå, at de yder indflydelse på det. Dommeren kan, hvis han skønner det nødvendigt, stille vidnet spørgsmål, som parterne ønsker stillet.

Dommeren kan lade vidneafhøringen optage på lydbånd eller videobånd, hvis omstændighederne tilsiger dette (f.eks. geografisk afstand).

III. Bevisvurdering

8. Betyder det forhold, at et bevis ikke har kunnet optages på lovlig vis, at retten ikke må tage hensyn til det i sin afgørelse?

Dommeren tager ikke hensyn til beviser, der er optaget på ulovlig vis (f.eks. med et skjult kamera, ved optagelse af en telefonsamtale uden samtalepartnerens vidende), eller som ikke respekterer privatlivets fred.

9. Hvis jeg er part i en retssag, vil mine egne udtalelser så have beviskraft?

Erklæringer fra sagens parter har ingen beviskraft.

Yderligere oplysninger

  • Legifrance français
  • Le site Internet du ministère français de la justice français: (det franske justitsministeriums websted)

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Frankrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 15-12-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige