Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Finland

Seneste opdatering : 12-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Finland

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Bevisbyrden I.
1.
a) Hvilke retsregler er gældende med hensyn til bevisbyrden? a)
b) Findes der retsregler, hvorved det bestemmes, at visse faktiske omstændigheder ikke er omfattet af bevisbyrden? Er det muligt at vælte en formodning ved modbevis? b)
2. I hvilken udstrækning skal retten være overbevist om rigtigheden af en faktisk omstændighed for at kunne basere sin afgørelse herpå? 2.
II. Bevisoptagelse II.
3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal fremsætte begæring herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ? 3.
4.
a) Hvilken procedure følges, når dommeren har godkendt en parts begæring om bevisoptagelse? a)
b) I hvilke tilfælde kan retten afvise en parts begæring om bevisoptagelse? b)
5.
a) Hvilke bevismidler findes der? a)
b) På hvilken måde adskiller vidnebevis og syn og skøn sig fra dokumentbevis og syns- og skønserklæring? b)
c) Tillægges visse bevismidler større vægt end andre? c)
d) Stilles der særlige krav til bevisførelsen for visse faktiske omstændigheder? d)
6.
a) Er vidner i henhold til loven forpligtet til at afgive vidneforklaring? a)
b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring? b)
c) Kan en person, som nægter at afgive vidneforklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring? c)
d) Er der personer, som ikke kan pålægges at afgive vidneforklaring? d)
7. Hvilken rolle spiller dommeren og parterne i forbindelse med vidneafhøringen? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres indirekte under anvendelse af moderne kommunikationsteknologi? 7.
III. Bevisbedømmelsen III.
8. Kan retten tage hensyn til beviser, som ikke er tilvejebragt ad retmæssig vej? 8.
9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel? 9.

 

I. Bevisbyrden

1.

a) Hvilke retsregler er gældende med hensyn til bevisbyrden?

Sagsøger skal føre bevis for de forhold, der understøtter hans påstand, og sagsøgte for de forhold, han påberåber sig. Hvis en part ikke gør det, risikerer den pågældende, at de forhold, han eller hun gør gældende, ikke bliver taget i betragtning.

b) Findes der retsregler, hvorved det bestemmes, at visse faktiske omstændigheder ikke er omfattet af bevisbyrden? Er det muligt at vælte en formodning ved modbevis?

En indrømmet faktisk omstændighed skal ikke bevises. Desuden skal almindeligt kendte forhold eller forhold, retten kender til, generelt ikke bevises. Det er selvfølgelig tilladt at fremlægge modbeviser.

2. I hvilken udstrækning skal retten være overbevist om rigtigheden af en faktisk omstændighed for at kunne basere sin afgørelse herpå?

Der findes blot en bestemmelse herom i lovgivningen, i henhold til hvilken retten omhyggeligt skal vurdere alle de forhold, der er redegjort for, og træffe afgørelse om, hvad der er sandt. I Finland anvendes den såkaldte teori om fri vurdering af beviser. Det er således et spørgsmål om at fremlægge overbevisende materiale for retten.

II. Bevisoptagelse

3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal fremsætte begæring herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ?

I praksis skal parterne selv fremskaffe de bevismidler, de ønsker at gøre gældende. I henhold til loven kan retten også beslutte selv at fremskaffe bevismateriale. Den kan imidlertid ikke selv tage initiativ til mod de to parters vilje at føre nye vidner eller fremskaffe dokumenter, hvis tvisten er af en sådan art, at den kunne bilægges uden for retten.

TopTop

I visse sager såsom sager om faderskab har retten pligt til at belyse sagen fuldstændigt.

4.

a) Hvilken procedure følges, når dommeren har godkendt en parts begæring om bevisoptagelse?

Bevisoptagelsen finder sted under sagens behandling.

b) I hvilke tilfælde kan retten afvise en parts begæring om bevisoptagelse?

Retten kan forkaste en sådan begæring, bl.a. hvis bevismaterialet er irrelevant for sagen, eller når sagen allerede er tilstrækkeligt belyst, eller hvis parterne fremkommer med deres begæring for sent.

5.

a) Hvilke bevismidler findes der?

Høring af parterne, vidner og eksperter, fremlæggelse af skriftlige beviser og syns- og skønserklæringer samt undersøgelser.

b) På hvilken måde adskiller vidnebevis og syn og skøn sig fra dokumentbevis og syns- og skønserklæring?

Hvad vurderingen angår, er der ingen forskel mellem mundtlig høring af et vidne eller en ekspert og fremlæggelse af en skriftlig syns- og skønserklæring. Vidner kan derimod ikke afgive en skriftlig erklæring.

c) Tillægges visse bevismidler større vægt end andre?

Nej, retten er frit stillet med hensyn til vurderingen af bevismaterialet.

d) Stilles der særlige krav til bevisførelsen for visse faktiske omstændigheder?

Nej.

TopTop

6.

a) Er vidner i henhold til loven forpligtet til at afgive vidneforklaring?

Generelt kan vidner ikke nægte at afgive vidneforklaring.

b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring?

F.eks. har ægtefæller, partnere og direkte pårørende ret til at nægte at afgive vidneforklaring. Derudover er der i loven fastsat andre tilfælde, hvor vidner har ret og pligt til at nægte at afgive vidneforklaring.

c) Kan en person, som nægter at afgive vidneforklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring?

Et vidne, der uden rimelig grund nægter at afgive vidneforklaring, kan tvinges hertil ved pålæggelse af bøde. Hvis vidnet til trods herfor stadig nægter, kan retten kræve, at den pågældende varetægtsfængsles.

d) Er der personer, som ikke kan pålægges at afgive vidneforklaring?

Det er op til retten at beslutte, om f.eks. en person under 15 år eller en mentalt forstyrret person kan høres som vidne.

Visse persongrupper kan ikke afgive vidneforklaring om forhold, der er omfattet af den tavshedspligt, de har i forbindelse med udøvelsen af deres erhverv, f.eks. læger og advokater.

7. Hvilken rolle spiller dommeren og parterne i forbindelse med vidneafhøringen? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres indirekte under anvendelse af moderne kommunikationsteknologi?

Generelt er det den part, der fører et vidne, der indleder afhøringen. Derefter har modparten ret til at afhøre vidnet, og til slut kan retten og de berørte parter stille spørgsmål til vidnet.

Vidner kan høres ved hjælp af videokonferencer eller ved brug af andre tekniske datakommunikationsmidler, der sikrer audiovisuel kontakt til de tilstedeværende i retslokalet, hvis retten finder det hensigtsmæssigt. Denne metode kan f.eks. anvendes, hvis et vidne er forhindret i at møde i retten, hvis fremmøde i retten vil medføre urimelige udgifter, eller hvis vidnet er under 15 år. I visse tilfælde kan et vidne også høres over telefonen.

III. Bevisbedømmelsen

8. Kan retten tage hensyn til beviser, som ikke er tilvejebragt ad retmæssig vej?

Lovgivningen indeholder ingen direkte bestemmelser om sådanne tilfælde. Retten må selv beslutte, hvilken vægt beviser skal tillægges.

9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Ja, parterne kan frit høres med henblik på at fremskaffe beviser. I civilretlige sager kan de afhøres under ed i forbindelse med forhold af særlig betydning for sagens opklaring. Parternes forklaringer vil blive vurderet efter samme kriterier som en erklæring fra et vidne.

Yderligere oplysninger

  • Bevisoptagelse (justitsministeriet) English - suomi - svenska
  • Vidneførsel (justitsministeriet) suomi - svenska

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Finland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 12-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige