Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Estland

Seneste opdatering : 10-01-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Estland

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Bevisbyrde I.
1.
a) Hvem har bevisbyrden? a)
b) Findes der regler om, at visse forhold ikke er omfattet af bevisbyrden? I hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne formodningsregler ved at føre modbevis? b)
2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin dom herpå? 2.
II. Bevisoptagelse II.
3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ? 3.
4.
a) Hvilken procedure følges, når dommeren har godkendt en parts anmodning om bevisoptagelse? a)
b) I hvilke tilfælde afviser retten en parts anmodning om bevisoptagelse? b)
5.
a) Hvilke forskellige bevismidler findes der? a)
b) Hvorved adskiller beviser i form af vidneforklaringer/mundtlige ekspertudtalelser sig fra skriftlige beviser/skriftlige ekspertudtalelser? b)
c) Har nogen bevismidler større beviskraft end andre? c)
d) Er nogen bevismidler obligatoriske i forbindelse med bestemte forhold? d)
6.
a) Er vidner forpligtet til at afgive vidneforklaring? a)
b) I hvilke tilfælde kan de nægte at afgive vidneforklaring? b)
c) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring? c)
d) Er der personer, som der ikke kan optages bevis fra? d)
7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af ny teknologi som tele- eller videokonference? 7.
III. Bevisvurdering III.
8. Gælder der begrænsninger med hensyn til, om retten kan basere sin dom på et bevis, som en part har tilvejebragt på ulovlig vis? 8.
9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel? 9.

 

I. Bevisbyrde

1.

a) Hvem har bevisbyrden?

Hver part skal bevise de faktiske omstændigheder, som den pågældende parts påstand og indsigelser baseres på (f.eks. kan der ikke gives medhold, hvis en part ikke kan føre bevis for sin påstand). Beviserne skal tilvejebringes af parterne og de øvrige deltagere i retssagen. Retten kan foreslå parterne og de øvrige deltagere i en retssag at forelægge yderligere beviser. Retten kan i offentlighedens interesse indhente beviser på eget initiativ.

b) Findes der regler om, at visse forhold ikke er omfattet af bevisbyrden? I hvilke tilfælde? Er det muligt at afkræfte sådanne formodningsregler ved at føre modbevis?

Der skal ikke føres bevis for en faktisk omstændighed, som retten anser for at være almindeligt kendt. En faktisk omstændighed, som er blevet fastslået ved en retskraftig dom i en borgerlig sag, kan ikke bestrides i en anden borgerlig sag mellem de samme parter. En sådan omstændighed kan heller ikke bestrides af en tredjepart, som har deltaget i sagen. En retskraftig dom i en straffesag eller en sag om lovovertrædelser er i en sag om de civilretlige følger af den pågældende handling kun bindende for retten, for så vidt angår spørgsmålene om, hvorvidt handlingen er begået, og hvorvidt den pågældende person har begået den.

Hvis en part indrømmer en faktisk omstændighed, som den anden part baserer sin påstand eller sit forsvar på, skal retten anse den indrømmede faktiske omstændighed for at være bevist, medmindre dette krænker rettigheder eller retmæssige interesser for andre, der deltager i sagen, eller indrømmelsen er opnået ved svig eller magt eller skyldes en fejl.

TopTop

Desuden findes der en række bestemmelser i retsakter om tingsret, som fastlægger formodningsregler (f.eks. formodes det, at besidderen af en ting er ejeren heraf). Sådanne formodninger kan modbevises under en retssag, hvis der kan føres bevis for det modsatte. Samtidig gælder det, at hvis noget er konstateret i et sagsforhold, kan det ikke bestrides af de samme parter i et andet sagsforhold, dvs. at der ikke er mulighed for at føre bevis for noget andet.

2. I hvor høj grad skal retten være overbevist om et forhold for at kunne basere sin dom herpå?

Retten må kun acceptere beviser, der er relevante for den pågældende sag. Retten skal begrunde en afvisning af beviser, der er forelagt retten. Retten skal ifølge loven foretage en grundig og objektiv vurdering af alle beviser under hensyntagen til alle synspunkter. Den vægt, der lægges på de enkelte beviser, er op til retten og er aldrig givet på forhånd. Det kan i lovgivningen være fastsat, at bestemte attester formodes at være korrekte.

II. Bevisoptagelse

3. Kræver bevisoptagelse altid, at en part skal anmode herom, eller kan dommeren i visse tilfælde også optage bevis på eget initiativ?

Beviserne skal tilvejebringes af parterne og de øvrige deltagere i retssagen. Retten kan foreslå parterne og de øvrige deltagere i en retssag at forelægge yderligere beviser. Retten kan i offentlighedens interesse indhente beviser på eget initiativ.

Hvis det er nødvendigt at indhente beviser uden for kompetenceområdet for den ret, der behandler en sag, og det ikke er muligt for en af deltagerne i sagen at opnå et sådant bevis, udsteder den ret, der behandler sagen, en kendelse om foretagelse af en proceshandling ved den ret, inden for hvis kompetenceområde beviset kan tilvejebringes.

TopTop

4.

a) Hvilken procedure følges, når dommeren har godkendt en parts anmodning om bevisoptagelse?

Den gældende lovgivning indeholder ingen særskilte bestemmelser herom. Når retten har accepteret et forelagt dokument som bevis, skal dette indgå i sagsdossieret og vurderes på retsmødet. Hvis retten bestemmer, at der skal foretages besigtigelse på stedet, afholdes der et retsmøde på stedet, hvor der foretages besigtigelse.

b) I hvilke tilfælde afviser retten en parts anmodning om bevisoptagelse?

Retten må kun acceptere beviser, der er relevante for den pågældende sag. Retten kan derfor afvise beviser, der er irrelevante for sagen, men i så fald skal retten begrunde sin afvisning af det bevis, der er forelagt for retten.

Hvis en faktisk omstændighed ifølge loven skal dokumenteres ved et bevis af en bestemt form eller type, kan den pågældende faktiske omstændighed ikke dokumenteres ved et bevis af en anden form eller type.

Se også svaret på spørgsmål I 1 b).

5.

a) Hvilke forskellige bevismidler findes der?

Et bevismiddel i en borgerlig sag er enhver oplysning, der foreligger i en i loven anerkendt form, og på grundlag af hvilket retten ifølge den i loven fastlagte procedure kan sikre sig rigtigheden eller den manglende rigtighed af en faktisk omstændighed, som parterne eller andre deltagere i sagen støtter deres påstande eller indsigelser på, eller af andre faktiske omstændigheder, som er relevante for en korrekt afgørelse af sagen. Bevismidler kan f.eks. være vidneforklaringer, en parts eller tredjeparts udtalelser, dokumentbeviser, fysiske beviser, besigtigelser eller ekspertudtalelser.

TopTop

b) Hvorved adskiller beviser i form af vidneforklaringer/mundtlige ekspertudtalelser sig fra skriftlige beviser/skriftlige ekspertudtalelser?

Vidneforklaringer: Enhver person, som måtte have kendskab til faktiske omstændigheder, der er relevante for sagen, kan afgive vidneforklaring, undtagen hvis vedkommende er part i sagen.

Parternes og tredjeparters udtalelser: Parters og tredjeparters udtalelser vedrørende faktiske omstændigheder, som de har kendskab til, og som er relevante for afgørelsen i sagen.

Dokumentbeviser: Dokumentbeviser er et skriftligt dokument eller fotografier, videooptagelser, lydoptagelser eller andre former for registrerede data, der indeholder oplysninger om faktiske omstændigheder, der er relevante for afgørelsen i sagen, og som på et retsmøde kan forelægges i en forståelig form. Officielle og private breve er også skriftlige dokumenter. Et skriftligt dokument skal forelægge som original eller kopi eller som uddrag. Hvis et dokument forelægges som kopi eller i uddrag, kan retten på eget initiativ eller på anmodning af en anden deltager i sagen kræve forelæggelse af det originale dokument.

Fysisk bevis: Et fysisk bevis er en ting, hvis tilstedeværelse eller kendetegn kan skabe bedre sikkerhed med hensyn til de faktiske omstændigheder, der er relevante for afgørelsen i sagen.

Besigtigelse: Under en besigtigelse udarbejdes der en nøje beskrivelse af en bygning, et område eller et gerningssted, og, hvis det er nødvendigt og muligt, fotograferes de relevante kendetegn, eller de registreres på anden måde. Der udfærdiges et referat om besigtigelsen.

TopTop

Ekspertvurdering: Retten kan udpege syns- og skønsmænd til at foretage en vurdering, hvis der er behov for ikke-juridisk ekspertise for at skabe sikkerhed om visse omstændigheder, som er relevante for sagen. En ekspertvurdering skal foretages af en retsvidenskabelig ekspert fra en retsvidenskabelig institution, en officielt autoriseret ekspert eller en anden sagkyndig udpeget af retten. Retten skal ved udpegningen af en ekspert tage hensyn til parternes synspunkter.

c) Har nogen bevismidler større beviskraft end andre?

Nej. Det kan dog i lovgivningen være fastsat, at bestemte attester formodes at være korrekte. Der er f.eks. i notarlovens artikel 1, stk. 5, fastsat en formodningsregel om, at notarialdokumenter og notarialattester, der er udfærdiget inden for notarens kompetenceområde og opfylder de almindelige formkrav, formodes at være korrekte.

d) Er nogen bevismidler obligatoriske i forbindelse med bestemte forhold?

Hvis en faktisk omstændighed ifølge loven skal dokumenteres ved et bevis af en bestemt form eller type, kan den pågældende faktiske omstændighed ikke dokumenteres ved et bevis af en anden form eller type.

6.

a) Er vidner forpligtet til at afgive vidneforklaring?

En person, der er indkaldt som vidne, er forpligtet til at give møde i retten og til her at udtale sig sandfærdigt om de faktiske omstændigheder, som vedkommende har kendskab til.

b) I hvilke tilfælde kan de nægte at afgive vidneforklaring?

Et vidne har ret til at nægte at afgive vidneforklaring:

TopTop

  1. hvis vedkommende er eller har været gift med sagsøger eller sagsøgte
  2. hvis vedkommende er direkte beslægtet med sagsøger eller sagsøgte i op- eller nedadgående linje eller er eller har været gift med en sådan direkte beslægtet person
  3. hvis vedkommende er sagsøgers eller sagsøgtes søster eller broder eller er eller har været gift med en sådan søster eller broder
  4. hvis retten til at nægte at afgive vidneforklaring følger af en anden lovbestemmelse.

Et vidne har ret til at nægte at afgive vidneforklaring, hvis vedkommendes forklaring kan belaste vidnet selv, ægtefællen, en tidligere ægtefælle, et barn, en broder eller søster eller en bedsteforælder i strafferetlig henseende eller i forbindelse med lovovertrædelser.

c) Kan en person, der nægter at afgive vidneforklaring, straffes eller tvinges til at afgive forklaring?

Hvis et vidne efter en vidneindkaldelse uden gyldig grund ikke giver møde i retten, kan retten idømme en bøde eller lade vidnet afhente ved politiet. Hvis et vidne uden gyldig grund nægter at aflægge ed, at udtale sig eller at besvare spørgsmål, kan retten idømme en bøde eller bestemme, at vidnet skal tages i forvaring. Et vidne kan tilbageholdes i indtil tre måneder. Tilbageholdelsen bringes dog til ophør, når behandlingen af sagen ved vedkommende ret afsluttes, eller når vidnet afgiver vidneforklaring eller aflægger ed, eller når der ikke længere er behov for at afhøre vidnet.

Hvis en deltager i en sag, som har anmodet om afhøring af et vidne, trækker en sådan anmodning tilbage, eller der af andre grunde ikke længere er behov for at afhøre vidnet, vil et vidne, der ikke har givet møde, ikke blive idømt nogen bøde. En bøde, der allerede er betalt, vil dog ikke blive tilbagebetalt. Retten kan på eget initiativ eller efter anmodning fra en af parterne bestemme, at et vidne skal dække de retsomkostninger, der er affødt af, at vidnet har nægtet at aflægge ed eller at afgive vidneforklaring, eller af, at vidnet ikke har givet møde for retten under forundersøgelsen eller domsforhandlingen.

TopTop

d) Er der personer, som der ikke kan optages bevis fra?

Ansatte ved staten og det offentlige, som ifølge loven har tavshedspligt med hensyn til stats- og forretningshemmeligheder og andre fortrolige oplysninger, som de i kraft af deres stilling har fået kendskab til, vil ikke af retten blive indkaldt til at afgive vidneforklaring om sådanne oplysninger.

Nedennævnte vil ikke blive indkaldt som vidner uden samtykke fra den person, i hvis interesse de har tavshedspligt:

  1. retlige repræsentanter i borgerlige sager eller forsvarere i straffesager, for så vidt angår de omstændigheder, de har fået kendskab til i forbindelse med udøvelsen af deres hverv
  2. læger eller andre ansatte inden for sundhedssektoren, for så vidt angår omstændigheder, som en patient har betroet dem, medmindre andet er fastsat i lovgivningen.

En præst vil ikke blive indkaldt som vidne, for så vidt angår oplysninger, han er blevet betroet. En person vil ikke blive indkaldt som vidne, hvis den pågældende ifølge lovgivningen ikke kan afgive vidneforklaring i en borgerlig sag. Retten kan afvise at foretage vidneafhøring af en person, som er under 15 år, eller som på grund af fysiske eller mentale handicap er ude af stand til helt at forstå de omstændigheder, der er relevante for sagen, eller til at afgive en sandfærdig forklaring herom.

Om nødvendigt skal et vidne på under 15 år afhøres under tilstedeværelse af en lærer, psykolog, forælder eller værge, som med rettens tilladelse også kan stille vidnet spørgsmål. Retten kan udelukke en deltager i en sag fra at være til stede i retslokalet, medens et mindreårigt vidne afgiver forklaring, hvis dette skønnes nødvendigt for at sikre et sandfærdigt vidneudsagn. Efter den pågældende deltagers tilbagevenden til retslokalet, oplæses den mindreåriges udsagn for den pågældende deltager, som har ret til at udspørge vidnet. Om nødvendigt kan retten lade et vidne på under 15 år forlade retslokalet, når det har afgivet forklaring.

TopTop

7. Hvad er dommerens og parternes rolle ved afhøring af vidner? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres ved brug af ny teknologi som tele- eller videokonference?

Hvert vidne skal afhøres for sig. Vidner, som endnu ikke er blevet afhørt, må ikke være til stede i retslokalet under sagens behandling. Et vidne, der har afgivet forklaring, skal forblive i retslokalet indtil retsmødets afslutning, medmindre retten tillader vidnet at forlade lokalet. Retten skal fastslå et vidnes identitet og den pågældendes arbejdsområde, uddannelse, bopæl og forbindelse med sagen samt vidnets forhold til sagens parter og eventuelle tredjeparter. Retten skal pålægge vidnet at tale sandhed. Vidnet afhøres først af den part, som har anmodet om vidneafhøringen. Derefter afhøres vidnet af sagens øvrige parter. Et vidne, der er indkaldt på rettens initiativ, afhøres først af sagsøger. Retten kan stille vidnet spørgsmål under hele afhøringen. Retten kan udelukke ledende spørgsmål og spørgsmål, som ikke er relevante for sagen.

Der er ikke i de gældende bestemmelser eller gældende praksis fastlagt betingelser vedrørende brug af telekonference eller videokonference.  

III. Bevisvurdering

8. Gælder der begrænsninger med hensyn til, om retten kan basere sin dom på et bevis, som en part har tilvejebragt på ulovlig vis?

Dette spørgsmål er ikke reguleret i lovgivningen. Den almindelige fri bevisvurdering gælder således fortsat.

9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Parternes og tredjeparters forklaringer vedrørende de faktiske omstændigheder, de er bekendt med, og som er relevante for sagens afgørelse, vurderes sammen med de øvrige beviser, der fremkommer i sagen. En udtalelse afgivet af en retlig repræsentant anses for at være en udtalelse fra den part eller tredjepart, som vedkommende repræsenterer. Parterne, tredjeparter og de retlige repræsentanter for disse kan afgive udtalelser under ed, for så vidt angår faktiske omstændigheder, der er af særlig relevans for sagen. En udtalelse kan afgives under ed af en person, der har givet sit skriftlige samtykke hertil. En part har ret til at anmode om, at vedkommendes, modpartens, en tredjeparts eller en retlig repræsentants udtalelser afgives under ed. Hvis en part på eget initiativ ønsker at afgive sine udtalelser under ed, skal anmodningen herom fremsættes skriftligt.

Yderligere oplysninger

  • Code of Civil Procedure eesti keel - English

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Estland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 10-01-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige