Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > EU-ret

Seneste opdatering : 22-09-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - EU-ret

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Seneste opdatering, se English

En praktisk og hurtig procedure for bevisoptagelse i EU

Ofte er det ikke nok at have et krav over for en anden part for at vinde en retssag, fordi den anden part bestrider de omstændigheder, som du har baseret kravet på. Det er derfor ofte afgørende at fremlægge beviser for retten for at bevise kravet. Det kan i så fald være nødvendigt at optage bevis i en anden medlemsstat end den, hvor du bor. F.eks. kan det være nødvendigt at høre vidner i andre medlemsstater, eller retten skal besøge et åsted i en anden medlemsstat.

Hvis du ønsker at optage beviser i en anden medlemsstat end der, hvor du bor, skal du igennem en kæde af mellemled.

EU vedtog i 2001 en forordning, som fastlægger procedureregler, der gør det lettere at optage beviser i en anden medlemsstat. Forordningen trådte i kraft overalt i EU den 1. januar 2004, bortset fra i Danmark, som ikke deltager i fællesskabsordninger for civilretligt samarbejde.

Forordningen indeholder først og fremmest følgende elementer:

  • Forordningen finder anvendelse på civil- og handelsretlige sager, hvor retten i en medlemsstat anmoder den kompetente ret i en anden medlemsstat om at optage bevis. Forordningen indfører et nyt system for direkte fremsendelse og udførelse af anmodninger for bevisoptagelse indbyrdes mellem retterne. Hver medlemsstat skal udarbejde en liste over de retter, der er kompetente til at optage bevis. Oplysningerne kommer til at indgå i en håndbog, som Kommissionen gør elektronisk tilgængelig.
  • Befuldmægtigede for den anmodende ret og parterne kan være tilstede ved bevisoptagelsen. Hvis dette ikke er muligt, kan der anvendes moderne kommunikationsteknologi, især videokonferencer, for at lette deltagelsen.
  • Forordningen indeholder også en mulighed for den anmodende rets direkte bevisoptagelse i en anden medlemsstat.
  • Forordningen fastlægger præcise kriterier for anmodningernes form og indhold. Anmodninger fremsættes ved brug af en særlig formular og skal indeholde en række oplysninger, såsom navn og adresse på sagens parter, retssagens art og genstand, en beskrivelse af den ønskede bevisoptagelse osv.
  • Efter forordningen skal anmodninger affattes på det officielle sprog i den anmodede medlemsstat eller på et andet sprog, som den pågældende medlemsstat har meddelt, at den kan acceptere.
  • En anmodning om bevisoptagelse bør udføres hurtigt. Er det ikke muligt at udføre anmodningen inden 90 dage efter, at den er kommet den anmodede ret i hænde, bør denne give den anmodende ret meddelelse herom med angivelse af grundene hertil.
  • Det er kun i nøje afgrænsede undtagelsestilfælde muligt at afslå at udføre en anmodning om bevisoptagelse.

Referencedokumenter

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | EU-ret - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 22-09-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige