Europa-Kommissionen > ERN > Bevisoptagelse og bevisførelse > Tjekkiet

Seneste opdatering : 12-01-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Bevisoptagelse og bevisførelse - Tjekkiet

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

I. Bevisbyrden I.
1.
a) Hvilke retsregler er gældende med hensyn til bevisbyrden? a)
b) Findes der retsregler om, at visse faktiske omstændigheder ikke er omfattet af bevisbyrden? I hvilke retssager? Er det muligt at afkræfte en formodning ved modbevis? b)
2. I hvilken udstrækning skal retten være overbevist om rigtigheden af en faktisk omstændighed for at kunne basere sin afgørelse herpå? 2.
II. Bevisoptagelse II.
3. Kan bevisoptagelse kun iværksættes på begæring af én af parterne, eller kan retten også selv tage skridt hertil? 3.
4.
a) Hvad sker der, hvis retten godkender en begæring om bevisoptagelse? a)
b) I hvilke tilfælde kan retten afvise en parts begæring om bevisoptagelse? b)
5.
a) Hvilke bevismidler findes der? a)
b) På hvilken måde adskiller vidnebevis og syn og skøn sig fra dokumentbevis og syns- og skønserklæring? b)
c) Tillægges visse bevismidler større vægt end andre? c)
d) Stilles der særlige krav til bevisførelsen for visse faktiske omstændigheder? d)
6.
a) Er vidner ifølge loven forpligtet til at afgive vidneforklaring? a)
b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring? b)
c) Kan en person, som nægter at afgive vidneforklaring, pålægges at gøre det? c)
d) Er der personer, som ikke kan pålægges at afgive vidneforklaring? d)
7. Hvilken rolle spiller dommeren og parterne i forbindelse med vidneafhøringen? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres indirekte under anvendelse af moderne kommunikationsteknologi? 7.
III. Bevisbedømmelsen III.
8. Kan retten tage hensyn til beviser, som ikke er tilvejebragt ad retmæssig vej? 8.
9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel? 9.

 

I. Bevisbyrden

1.

a) Hvilke retsregler er gældende med hensyn til bevisbyrden?

Den, der fremsætter en påstand, har bevisbyrden herfor; den er i det væsentlige bestemt ved den lovbestemmelse, som den rettighed, som søges håndhævet ved retten, er baseret på; der er nærmere betegnet tale om de påstande, der fremføres i en given retssag. Det er fastsat i retsplejeloven, at parterne skal underbygge deres påstande ved hjælp af relevante beviser, dvs. at der påhviler dem en bevisbyrde. Det gælder generelt, at personer, der fremsætter en påstand, har pligt til at føre bevis herfor.

Parterne er forpligtet til at fremføre anbringender og beviser i det omfang, dette er nødvendigt for at godtgøre deres påstand. Hvis en parts påstande og de herfor fremførte beviser er utilstrækkelige, skal retten oplyse parten herom.

Finder retten, at en parts påstande ikke er godtgjort i tvistemålssager, skal den underrette den pågældende om, at der skal fremlægges beviser for samtlige påstande, og at en part, der ikke er i stand hertil, risikerer at tabe sagen. Retten behøver imidlertid kun give denne information ved retsmøderne, idet en skriftlig meddelelse herom (f.eks. i en indkaldelse til et retsmøde) ikke er nødvendig.

Nærer retten tvivl vedrørende visse påstande, anmoder den den pågældende part om at fremlægge yderligere bevismateriale. I tilfælde, hvor en påstand kun kan bevises med ekspertbistand, indkalder retten sædvanligvis en ekspert. Hvis retten har tvivl til ekspertudsagnets korrekthed, skal udsagnet suppleres eller der må udarbejdes et nyt udsagn.

TopTop

b) Findes der retsregler om, at visse faktiske omstændigheder ikke er omfattet af bevisbyrden? I hvilke retssager? Er det muligt at afkræfte en formodning ved modbevis?

Det er ikke nødvendigt at føre bevis for forhold, der er alment kendt (f.eks. forhold, som er kendt for en stor gruppe mennesker på et givet sted et givet tidspunkt, og dermed også for retten), eller som retten kender fra sine øvrige aktiviteter, eller for lovbestemmelser, der er offentliggjort eller kundgjort i Tjekkiets lovsamling. Retten kan få kendskab til en udenlandsk lov gennem egne undersøgelser, gennem en meddelelse fra justitsministeriet, eller gennem en ekspertudtalelse. Påstande vedrørende forhold af denne art kan afkræftes ved forelæggelse af beviser.

For visse kategorier af påstande kan der i loven være opstillet en formodning (en liste over sådanne formodninger ligger ud for denne teksts rammer. Der bør foretages en vurdering på grundlag af de materielle bestemmelser, der gælder for den specifikke sag). Der kan være tale om afkræftelige formodninger, som åbner mulighed for at føre modbevis, samt - undtagelsesvist - uafkræftelige formodninger, hvor der ikke kan føres modbevis. I tilfælde, hvor der foreligger en afkræftelig formodning, skal retten betragte påstanden som bevist, hvis ingen af parterne fremlægger bevis til afkræftelse af formodningen, og ingen dermed fremfører modbevis. For visse afkræftelige formodninger er der i loven fastsat en tidsfrist for fremlæggelse af modbevis.

Der findes endnu en gruppe forhold, som ikke behøver underbyggelse, og for hvilke det ikke er muligt at føre modbevis, nemlig de afgørelser, der træffes af myndighederne om, at der er begået en forbrydelse eller en overtrædelse af loven eller andre administrative bestemmelser, som er strafbar ifølge specifikke bestemmelser; afgørelser om forbryderes identitet; samt afgørelser vedrørende en persons status. Retten er imidlertid ikke bundet af afgørelser om, at en forbrydelse er blevet begået, eller af afgørelser om, hvem der har begået den, hvis disse er resultatet af en summarisk afgørelse. Retten er ikke bundet af andre afgørelser, der er truffet som led i en straffesag, eller af andre afgørelser vedrørende administrative overtrædelser.

TopTop

Der foreligger en særlig form for afkræftelig formodning i tilfælde, hvor en part fremsætter påstand om at være blevet udsat for direkte eller indirekte diskrimination på grund af sit køn eller andre omstændigheder. Bevisbyrden ligger i så fald hos modparten, som må føre bevis for, at den anden part ikke har været genstand for diskrimination.

I tilfælde, hvor en påstand underbygges ved officielle bevismidler, ligger bevisbyrden hos den part, der anfægter ægtheden af disse. Dette er i modsætning til private bevismidler, hvor bevisbyrden ligger hos den, der søger at gøre dem gældende. Hvis en part underbygger en påstand med et privat bevismiddel, og modparten anfægter dets ægthed eller korrekthed, går bevisbyrden tilbage til den part, som har fremlagt bevismidlet, og som derefter må underbygge sin påstand på anden måde. Fremsætter parterne identiske påstande, gælder det generelt, at det ikke er nødvendigt at bevise dem, og retten antager dem som fastslået.

2. I hvilken udstrækning skal retten være overbevist om rigtigheden af en faktisk omstændighed for at kunne basere sin afgørelse herpå?

Afviklingen af retssager bygger på princippet om en fri vurdering af bevismaterialet; loven sætter med andre ord ikke faste grænser for, hvornår en dommer skal betragte en påstand som bevist eller ej. Det hedder i loven, 'at retten ud fra sin egen vurdering tager stilling til bevismaterialet, dvs. både de enkelte beviser hver for sig, og hele materialet i en samlet kontekst; retten tager det fornødne hensyn til alle oplysninger, der bringes for dagen under retssagen, og herunder de påstande, der fremføres af parterne'.

TopTop

Hvis overvejelserne omkring vurderingen af bevismaterialet fører til den konklusion, at påstandenes sandhed hverken kan bekræftes eller afkræftes, afsiges dommen til fordel for den part, der ikke skal føre bevis for, at hans påstand var korrekt.

Retten afsiger dom på grundlag af de konstaterede forhold. Ved konstaterede forhold forstås omstændigheder, hvorom der ikke hersker nogen rimelig eller legitim tvivl (dvs. at retten nok må have en vis tvivl, men den må ikke være af fundamental art).

II. Bevisoptagelse

3. Kan bevisoptagelse kun iværksættes på begæring af én af parterne, eller kan retten også selv tage skridt hertil?

I tvistemål gælder generelt det princip, at retten kun tillader forelagt bevismateriale. Retten kan beslutte, at visse former for bevis ikke behøver føres, f.eks. hvis den skønner, at et forhold allerede er bevist. I tilfælde, hvor ingen af parterne har fremlagt beviser, men hvor der under afviklingen af retssagen opstår behov herfor, kan retten selv foranledige, at det fornødne bevismateriale fremskaffes.

I sager, som ikke er tvistemålssager, dvs. sager, hvor retssagen kan indledes uden begæring, og i sager vedrørende tilladelse til at indgå ægteskab, sager til konstatering eller afvisning af faderskab, sager til undersøgelse af, hvorvidt et barns forældre skal give deres samtykke til bortadoption, adoptionssager, sager om udpegelse af en voldgiftsmand eller formand for et voldgiftsnævn, sager vedrørende erhvervsregistret, sager om opsigelse af boliglejemål, sager om opløsning af politiske partier og bevægelser eller suspension eller genoptagelse af disses aktiviteter, sager om lovligheden af tilbageholdelse og frigivelse af udlændinge, samt sager vedrørende visse omstændigheder omkring erhvervsvirksomheder, kooperativer og andre juridiske personer, er retten forpligtet til at indhente yderligere bevismateriale ud over det af sagens parter fremlagte med henblik på sagens oplysning.

TopTop

4.

a) Hvad sker der, hvis retten godkender en begæring om bevisoptagelse?

Fremsættes der en begæring under retsmødet, kan retten beordre en øjeblikkelig bevisoptagelse, hvor dette er muligt; i modsat fald beslutter den, hvor og hvornår bevismaterialet skal indsamles (afhængigt af bevisets type mv.).

b) I hvilke tilfælde kan retten afvise en parts begæring om bevisoptagelse?

Retten bestemmer selv, hvorvidt den vil tillade bevismateriale eller ej. Det gælder generelt, at retten vil afvise beviser, som efter dens opfattelse ikke tjener til at afklare sagens omstændigheder (formålet er at forhindre unødig bevisoptagelse), ligesom den vil afvise beviser, hvis optagelse ville involvere udgifter, der ikke står i forhold til sagens genstand. Se også pkt. 8. Parterne har pligt til at foreslå specifikke beviser, således at retten klart kan vurdere, hvilke beviser der skal godkendes; f.eks. kan de anføre vidner ved navn eller anden identificerende information, eller de kan fremføre de påstande, hvorom det foreslåede vidne skal afgive udtalelse. Parterne har også pligt til at anføre dokumentbeviser og oplyse, på hvilke felter en ekspert vil skulle afgive udtalelse.

5.

a) Hvilke bevismidler findes der?

Alle midler, der kan tjene til at fremme sagens oplysning, kan principielt bruges som bevis. Der vil i første række være tale om forhør af vidner, parterne og eksperter, samt afhøring af personer samt undersøgelse af ting og naturligvis dokumenter.

TopTop

b) På hvilken måde adskiller vidnebevis og syn og skøn sig fra dokumentbevis og syns- og skønserklæring?

Fysiske personer, som ikke er part i retssagen, er forpligtet til at møde og afgive vidnesbyrd, når de indstævnes hertil. Vidner afgiver vidnesbyrd om, hvad de har overværet eller observeret. De har pligt til at fortælle sandheden uden at skjule noget. Inden afhøringen begynder, skal vidnets identitet fastslås, og andre omstændigheder, der kan berøre dets troværdighed, skal oplyses. Vidner skal informeres om betydningen af deres udsagn, deres rettigheder og forpligtelser og om de kriminelle følger af mened. Den dommer, der leder retsmødet,  beder vidnet fortælle alt det ved om det forhold, der skal belyses. Dommeren stiller derpå de nødvendige spørgsmål til supplering og afklaring af vidnesbyrdet. Rettens øvrige medlemmer kan også stille spørgsmål, og det samme kan parterne og eksperter, når dommeren tillader dette.

Indhentning af bevismateriale fra eksperter adskiller sig herfra, idet eksperter i de fleste tilfælde udarbejder en skriftlig udtalelse, hvortil de så afgiver mundtlige kommentarer. Bevis indhentes i form af ekspertudtalelser i sager, hvor dette er nødvendigt for at vurdere forhold, som kræver fagkundskab. En ekspertudtalelse består af tre dele: observationerne, hvori eksperten beskriver, hvilke omstændigheder han har undersøgt; udtalelsen, som indeholder ekspertens vurdering (hans konklusioner), samt ekspertklausulen. Generelt tager eksperten stilling til de specifikke spørgsmål, som retten har stillet, medmindre der i loven stilles særlige yderligere direkte krav (dette er bl.a. tilfældet inden for virksomhedslovgivningen). Eksperter udpeges af retten på grundlag af en liste over registrerede eksperter og tolke (der føres af de regionale domstole).

TopTop

Vidner afgiver forklaring om forhold, som de direkte har observeret, medens eksperter kun afgiver kommentarer på felter, hvor en vurdering af forholdene kræver fagkundskab. Retten foretager ikke en vurdering af ekspertudtalelsens korrekthed. Den vurderer, hvor overbevisende udtalelsen er, hvor komplet den er i forhold til de stillede krav, den interne overensstemmelse og udtalelsens overensstemmelse med det øvrige bevismateriale.

Dokumentbevis indhentes ved, at dokumentet eller dele heraf læses op, eller indholdet formidles under retsmødet af den dommer, der leder mødet. Dommeren kan kræve, at en part, som sidder inde med et dokument, der skal bruges som bevis, fremlægger dette, eller kan fremskaffe dokumentet fra en anden domstol, myndighed eller juridisk person.

c) Tillægges visse bevismidler større vægt end andre?

Ingen af de anvendte metoder foretrækkes frem for andre, omend nogle former for bevis kun kan anvendes, når den bevisførelse, loven normalt kræver, har vist sig umulig (forskellige retsakter skal normalt foreligge i skriftlig form: kun hvis de er ødelagt kan man anvende beviser opnået på anden vis, f.eks. afhøring af vidner). Kun i tvistemål, og kun hvis påstanden ikke kan bevises med andre regler (end ved samtykke til afhøring), kan retten beordre, at en part skal afhøres vedrørende sin påstand. Andre beviser vejer derfor tungere.

d) Stilles der særlige krav til bevisførelsen for visse faktiske omstændigheder?

I nogle tilfælde kan det være fastsat ved lov, hvilke beviser der kræves. Dette afhænger af det specifikke tvistemål (f.eks. er det nødvendigt at udspørge begge involverede personer i sager vedrørende tilladelse til at indgå ægteskab).

TopTop

Visse påstande kan kun bevises på én bestemt måde, f.eks. kan en ordre til betaling af en veksel eller check kun udstedes på grundlag af originalvekslen eller en beslutning om indfrielse af vekslen eller et andet dokument. Tvangsfuldbyrdelse kan kun iværksættes, hvis der foreligger en retsafgørelse herom eller et eksigibelt dokument.

Til konstatering af visse forpligtelser eller materielle rettigheder (bl.a. i forbindelse med fast ejendom) kræves der i loven en skriftlig kontrakt. Bevismetoden afledes derefter af dette krav.

6.

a) Er vidner ifølge loven forpligtet til at afgive vidneforklaring?

Enhver, der indkaldes som vidne, er forpligtet ved lov til at give møde i retten. Man kan ikke lade sig repræsentere af andre. Personer, som afgiver vidnesbyrd, er berettiget til en godtgørelse (refusion af kontante udgifter og tabt arbejdsfortjeneste).

Hvis en part forholder sig inaktiv eller ikke fremlægger det nødvendige bevismateriale trods rettens anmodning herom, og retssagen derfor trækker i langdrag, kan retten på begæring af den anden part beslutte, at bevis for et afgørende sagsforhold skal føres inden for en frist på 15 dage eller derover. Efter udløbet af denne frist vil retten afvise eventuelt nye fremsatte beviser, dog med undtagelse af beviser, hvormed en part anfægter det hidtil fremførte bevismateriales plausibilitet, samt beviser, som parten ikke har været i stand til at fremlægge tidligere på grund af en ikke selvforskyldt fejl.

b) I hvilke tilfælde kan et vidne nægte at afgive vidneforklaring?

Vidner kan nægte at afgive vidnesbyrd i sager, hvor dette indebærer risiko for, at der indledes en straffesag mod vidnet eller dettes slægtninge. Retten beslutter, hvorvidt den anførte grund betragtes som berettiget. Retten skal respektere den tavshedspligt, et vidne kan være underlagt ved lov (f.eks. loven om beskyttelse af fortrolig information; oplysninger i lægejournaler (lægers tavshedspligt); bankhemmeligheden osv.).

TopTop

c) Kan en person, som nægter at afgive vidneforklaring, pålægges at gøre det?

Det tjekkiske politi kan indbringe personer for retten med henblik på afgivelse af vidnesbyrd; i ekstreme tilfælde kan der pålægges en bøde på op til 50 000 CZK.

d) Er der personer, som ikke kan pålægges at afgive vidneforklaring?

Det generelle princip er, at ingen personkategorier er fritaget for at afgive vidnesbyrd. Der findes imidlertid en række omstændigheder, under hvilke visse personer kan nægte at afgive vidnesbyrd (se pkt. 6.b).

7. Hvilken rolle spiller dommeren og parterne i forbindelse med vidneafhøringen? Under hvilke omstændigheder kan et vidne afhøres indirekte under anvendelse af moderne kommunikationsteknologi?

Den dommer, der leder retsmødet, varetager afhøringen, og kun han har ret til at afhøre vidnet. Andre medlemmer af retten, andre parter og eksperter må kun stille vidnet spørgsmål med dommerens tilladelse. Dommeren kan afvise spørgsmål, der er ledende, beregnet til at fange vidnet i en fælde, upassende eller formålsløse.

Anvendelse af moderne teknologi til fjernafhøring af vidner er ikke mulig i dag.

III. Bevisbedømmelsen

8. Kan retten tage hensyn til beviser, som ikke er tilvejebragt ad retmæssig vej?

Ja. Hvis en part til underbyggelse af sin påstand fremlægger bevismateriale, som parten har fået eller fremskaffet ved overtrædelse af generelt bindende lovbestemmelser, og tilvejebringelsen af materialet har medført, at en anden fysisk eller juridisk persons rettigheder er blevet krænket, så vil retten betragte sådanne beviser som uacceptable. Uacceptable beviser omfatter således også telefonsamtaler, som er optaget uden de talendes viden (dette er forbudt ifølge loven om telekommunikation).

9. Tillægges en parts egen forklaring værdi som bevismiddel?

Forudsætningen for at godkende denne form for bevis er, at påstanden ikke kan bevises ved andre bevismidler. Kun afhøringer af parterne, som retten har beordret særskilt som bevis til at godtgøre påstande, kommer i betragtning som bevismiddel.

« Bevisoptagelse og bevisførelse - Generelle oplysninger | Tjekkiet - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 12-01-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige