Europa-Kommissionen > ERN > Tvangsfuldbyrdelse > Nederlandene

Seneste opdatering : 09-11-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Tvangsfuldbyrdelse - Nederlandene

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder tvangsfuldbyrdelse på det civil- og handelsretlige område? 1.
2. Hvad er betingelserne for tvangsfuldbyrdelse? 2.
2.1. Eksekutionsgrundlag 2.1.
2.2. De væsentligste betingelser for tvangsfuldbyrdelse 2.2.
3. Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningernes formål og karakter 3.
3.1. Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse? 3.1.
3.2. Hvilke virkninger har tvangsfuldbyrdelse? 3.2.
3.3. Hvilken gyldighed har disse foranstaltninger? 3.3.
4. Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres? 4.

 

1. Hvad betyder tvangsfuldbyrdelse på det civil- og handelsretlige område?

Generelt om tvangsfuldbyrdelse

Retten kan i sin afgørelse, der afslutter sagens behandling, bestemme, at rekvisitus (skyldner) skal betale en ydelse til eller foretage en bestemt handling over for rekvirenten (fordringshaver), f.eks. betaling af erstatning. Hvis rekvisitus ikke frivilligt opfylder den forpligtelse, som retten har pålagt ham, kan rekvirenten anmode om tvangsfuldbyrdelse med henblik på at gennemtvinge rettens afgørelse. Loven om tvangsfuldbyrdelse regulerer tvangsfuldbyrdelsen (eksekution) af en retsafgørelse, og den indeholder således de gældende retsforskrifter om tvangsmidler og deres anvendelse. Tvangsfuldbyrdelsen gennemføres i praksis af en foged, som har til opgave at gennemtvinge rekvirentens rettigheder. Der er to betingelser for at kunne anvende de i loven om tvangsfuldbyrdelse fastsatte tvangsmidler: Rekvirenten skal være i besiddelse af et eksekutionsgrundlag (f.eks. en dom), og dette eksekutionsgrundlag skal være blevet forkyndt for den person, som det retter sig mod.

Tvangsmidler

Det vigtigste tvangsmiddel er udlæg. Dette middel beskrives senere i dette faktablad.

Af andre tvangsmidler kan nævnes tvangsbøder og frihedsberøvelse (fængselsstraf).

En tvangsbøde er et af retten fastsat beløb, som den dømte skal betale, hvis han ikke overholder sin hovedforpligtelse. Tvangsbøder anvendes især som pressionsmiddel i summariske sager, og kan udelukkende anvendes i forbindelse med en hovedforpligtelse, der omfatter andet end betaling af et pengebeløb, f.eks. en forpligtelse til at levere nogle bestemte dokumenter eller et retligt forbud mod at anvende et bestemt varemærke.

TopTop

Frihedsberøvelse er et pressionsmiddel, der anvendes til at tvinge nogen til at opfylde en forpligtelse. Det er sjældent, at retten afsiger afgørelse om frihedsberøvelse, og det er endnu mere sjældent, at en sådan afgørelse rent faktisk føres ud i livet. Der kan kun ske frihedsberøvelse, hvis retten har truffet afgørelse herom.

De vigtigste personer i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse er rekvirenten (dvs. den, der begærer tvangsfuldbyrdelse, fordringshaver), rekvisitus (dvs. den, der er genstand for tvangsfuldbyrdelse, skyldner) og fogeden (den embedsmand, som gennemfører tvangsfuldbyrdelsen på anmodning fra rekvirenten).

2. Hvad er betingelserne for tvangsfuldbyrdelse?

2.1. Eksekutionsgrundlag

Retsafgørelser fra en nederlandsk ret (domme og kendelser), officielt bekræftede dokumenter (notarialdokumenter) og visse andre dokumenter kan anvendes som eksekutionsgrundlag. I sidstnævnte kategori af andre dokumenter, som loven anerkender som eksekutionsgrundlag, kan nævnes betalingspålæg fra den offentlige anklager, betalingspålæg fra skattevæsenet, voldgiftskendelser om tvangsfuldbyrdelse og forligsprotokoller.

Parterne modtager omkostningsfrit en autentisk udskrift af rettens afgørelse (“grosse”), som er forsynet med påskriften “i Dronningens navn” (“In naam der Koningin”), hvilket viser, at det drejer sig et retsligt dokument, der kan anvendes som eksekutionsgrundlag. Det er kun på grundlag af denne udskrift, at der kan ske tvangsfuldbyrdelse.

Der kan ligeledes udstedes en udskrift af et notarialdokument.

TopTop

Fogeden får bemyndigelse til at gennemføre tvangsfuldbyrdelsen, når han får overdraget retsudskriften. Rekvirenten kan selv aflevere udskriften til fogeden uden at skulle lade sig repræsentere af en advokat.

Fogeden skal forud for tvangsfuldbyrdelsen forkynde det pågældende eksekutionsgrundlag for rekvisitus. Forkyndelsen har til formål at bringe rettens afgørelse til rekvisitus’ kendskab og at meddele, at rekvirenten begærer tvangsfuldbyrdelse af denne afgørelse.

Hvad angår forkyndelse henvises til Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 af 29. maj 2000 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager.

Se ligeledes “Forkyndelse af retslige dokumenter - Fællesskabsretten”.

Fogeden
Opgaver i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse

Fogeden spiller en central rolle i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse. Fogeden udfører alle sine handlinger efter begæring fra og på vegne af rekvirenten. Rekvirenten begærer tvangsfuldbyrdelse ved at aflevere retsudskriften til fogeden, som ellers ikke har bemyndigelse til at foretage sig noget i sagen.

Fogeden kan inden for rammerne af tvangsfuldbyrdelsen bl.a.:

  • forkynde eksekutionsgrundlaget for rekvisitus
  • anmode rekvisitus om at gøre det, som han er blevet pålagt i rettens afgørelse, f.eks. ved at fremsætte en betalingsanmodning
  • modtage betaling fra rekvisitus
  • foretage udlægsforretning.

Fogeden kan i givet fald få hjælp af politiet (f.eks. ved udlægsforretning).

TopTop

Fogedgebyr

Der er for embedshandlinger, som udføres af fogeden, fastsat faste gebyrer, som pålægges rekvisitus. Der findes ingen faste gebyrer for rekvirenten, idet disse aftales med fogeden. De gebyrer, som fogeden anvender over for rekvisitus, er fastsat i bekendtgørelse af 4. juli 2001 om fogedgebyr (Besluit tarieven ambtshandelingen gerechtsdeurwaarders Nederlands PDF File (PDF File 61 KB) ).

De anførte gebyrer var gældende pr. 1. januar 2005.

2.2. De væsentligste betingelser for tvangsfuldbyrdelse

Man skal almindeligvis opfylde to betingelser for at kunne foretage tvangsfuldbyrdelse:

  • rekvirenten skal være i besiddelse af et eksekutionsgrundlag, og
  • der skal forud for tvangsfuldbyrdelsen være sket forkyndelse af de retslige dokumenter til rekvisitus.

Se punkt 1.

Tvangsmidler

Det vigtigste tvangsmiddel er som nævnt ovenfor udlæg (executoriale beslag). Der findes også foranstaltninger, der kan træffes, inden man kommer i besiddelse af et eksekutionsgrundlag, og som man kan anmode om, inden retten træffer afgørelse, både under og før behandlingen af sagen. Disse foranstaltninger kaldes foreløbige eller retsbevarende retsmidler, dvs. retsmidler, der har til formål at beskytte fordringshavers retlige interesser. Af foreløbige retsmidler kan nævnes arrest (conservatoir beslag), forsegling og boopgørelse. I dette faktablad behandles udlæg.

TopTop

3. Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningernes formål og karakter

3.1. Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse?

Der kan gøres udlæg i:

  • løsøre, som ikke er registreret løsøre
  • indehavercertifikater, navnenoterede aktier og andre navnenoterede værdipapirer
  • ejendom hos tredjemand (udlæg hos tredjemand)
  • fast ejendom
  • skibe
  • fly.

Rekvirenten kan som regel frit vælge, i hvilke formuegoder han ønsker at gøre udlæg.

Der kan indledningsvis gøres udlæg i alle rekvisitus’ formuegoder, dog ikke i de goder, som betragtes som nødvendighedsartikler, herunder tøj, fødevarer, arbejdsredskaber, faglitteratur, materialer til undervisning, kunstneriske eller videnskabelige formål. Der kan desuden kun gøres udlæg i en del af eventuelle periodiske udbetalinger, f.eks. løn, underholdsbidrag eller andet.

Der må ikke gøres udlæg i almennyttige goder. Rekvirenten kan gøre udlæg i forskellige formuegoder samtidig, f.eks. både løsøre og fast ejendom.

3.2. Hvilke virkninger har tvangsfuldbyrdelse?
Retsvirkninger ved udlæg i løsøre, der ikke er registrerede formuegoder

Udlæg har som virkning, at rekvisitus’ handlinger, der udføres efter udlægsforretningen, ikke berører rekvirentens rettigheder. Hvis f.eks. rekvisitus sælger noget løsøre, kan køber over for rekvirenten ikke gøre gældende at være den retmæssige ejer. En anden virkning er, at et eventuelt udbytte af det pågældende løsøre ligeledes er omfattet af udlægget.

TopTop

Retsvirkninger ved udlæg i aktier og andre værdipapirer

Der findes ingen særlige virkninger.

Rekvisitus bevarer sin stemmeret, mens der er gjort udlæg i de pågældende værdipapirer.

Retsvirkninger ved udlæg hos tredjemand

I tilfælde af udlæg hos tredjemand lægger rekvirenten beslag på formuegoder hos tredjemand (og således ikke hos rekvisitus), fordi denne tredjemand står i gæld til rekvisitus eller har rekvisitus’ ejendom i sin besiddelse. Udlægget gælder altså rekvisitus’ formuegoder, som befinder sig i en anden mands besiddelse. Den part, der gør udlæg, er således beskyttet mod retshandler fra modparten, og eventuelle retshandler, der udføres efter udlægsforretningen, kan ikke gøres gældende over for rekvirenten.

To former for udlæg hos tredjemand, der ofte forekommer, er udlæg i et indestående i et pengeinstitut eller i lønnen hos en arbejdsgiver.

Retsvirkninger ved udlæg i fast ejendom

Denne type udlægsforretning indføres i et offentligt register og er gældende fra registreringstidspunktet. Indtægter fra den faste ejendom, som opstår efter udlægsforretningen, er også omfattet af udlægget. Rekvirenten er således beskyttet mod retshandler, som rekvisitus foretager efter udlægsforretningen. Overdragelse (salg) af den faste ejendom kan ikke gøres gældende over for rekvirenten.

3.3. Hvilken gyldighed har disse foranstaltninger?

Der kan som hovedregel ske tvangsfuldbyrdelse af en retsafgørelse i en periode på tyve år at regne fra dagen efter afsigelsen. Såfremt visse betingelser skal opfyldes, før der kan ske tvangsfuldbyrdelse af en retsafgørelse, og opfyldelsen af disse betingelser ikke er afhængig af domhaver, gælder denne forældelsesfrist på tyve år fra dagen efter, at disse betingelser opfyldes.

TopTop

Derimod er forældelsesfristen på fem år for så vidt angår beløb, som ifølge rettens afgørelse skal betales inden for et år eller en kortere frist. Forældelse med hensyn til renter, bøder, tvangsbøder og andre accessoriske straffe indtræder senest samtidig med, at forældelsesfristen for tvangsfuldbyrdelse af selve hovedafgørelsen udløber, medmindre fristen afbrydes eller forlænges.

4. Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres?

Tvister om tvangsfuldbyrdelse

Artikel 438 i den nederlandske civilproceslov (Wetboek van Burgerlijke rechtsvordering) indeholder generelle bestemmelser om tvister i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse (“tvangsfuldbyrdelsestvister”). Rekvisitus kan inden for rammerne af en sådan tvist forsøge at modsætte sig tvangsfuldbyrdelsen. Det drejer sig f.eks. om tvister om eksekutionsgrundlagets indhold og rækkevidde, virkningen af eventuelle begivenheder, der er indtruffet, efter at retten har afsagt sin afgørelse (eksekutionsgrundlaget), gyldigheden af en udlægsforretning eller spørgsmålet om ejerforholdet til de goder, hvori der er gjort udlæg. Rekvisitus kan i forbindelse med en tvangsfuldbyrdelsestvist f.eks. gøre gældende, at rekvirenten misbruger sine rettigheder, eller at et eventuelt udlæg er for omfattende i forhold til rettens afgørelse. Rekvisitus kan ikke længere anfægte selve indholdet af afgørelsen. Dette skal ske ved indsigelse, appel eller kassation. I en tvangsfuldbyrdelsestvist er det således kun selve tvangsfuldbyrdelsen, der er genstand for sagen, mens hovedsagen, som der allerede er truffet afgørelse om, ikke behandles på ny.

Kompetent domstol

Rechtbank (første instans) er kompetent i alle tvangsfuldbyrdelsestvister, uanset hvilken dommer der har afsagt afgørelse om tvangsfuldbyrdelse. Disse retter forbliver ligeledes kompetente, selv om afgørelsen om tvangsfuldbyrdelse er blevet afsagt af Gerechtshof eller Hoge Raad.

Stedlig kompetence: Den stedlig kompetente ret er den ret, der er kompetent i henhold til de almindelige kompetenceregler, retten i den retskreds, hvor der er foretaget udlægsforretning, retten i den retskreds, hvor de berørte formuegoder befinder sig, eller retten i den retskreds, hvor der skal ske tvangsfuldbyrdelse. Der findes således en kompetent nederlandsk domstol for alle tvangsfuldbyrdelser, der skal finde sted på Nederlandenes område.

Tvangsfuldbyrdelsestvister behandles som regel summarisk. Retten kan f.eks. udsætte tvangsfuldbyrdelsen i et stykke tid eller ophæve udlægget.

« Tvangsfuldbyrdelse - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 09-11-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige