Europa-Kommissionen > ERN > Tvangsfuldbyrdelse > Frankrig

Seneste opdatering : 02-05-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Tvangsfuldbyrdelse - Frankrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder tvangsfuldbyrdelse på det civil- og handelsretlige område? 1.
2. Hvad er betingelserne for tvangsfuldbyrdelse? 2.
2.1. Procedure 2.1.
2.2. Materielle betingelser 2.2.
3. Fuldbyrdelsesforanstaltningernes formål og karakter 3.
3.1. Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse? 3.1.
3.2. Hvilke virkninger har tvangsfuldbyrdelse? 3.2.
3.3. Hvilken gyldighed har disse foranstaltninger? 3.3.
4. Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres? 4.

 

1. Hvad betyder tvangsfuldbyrdelse på det civil- og handelsretlige område?

Begrebet tvangsfuldbyrdelse dækker over alle de måder, hvorpå et retskraftigt krav over for en skyldner kan gennemtvinges mod dennes vilje. I fransk ret findes der tre former for civile krav - krav om at betale, krav om at handle eller undlade at handle og krav om at udlevere noget.

Genstanden for tvangsfuldbyrdelsen er altid skyldnerens aktiver - der kan aldrig ske tvangsfuldbyrdelse i forbindelse med skyldnerens person. Men der er visse forpligtelser (underholdsforpligtelser) , hvis misligholdelse er en strafbar handling, og hvor skyldneren udsætter sig for strafforfølgelse og fængselsstraf. Det samme gælder, hvis en skyldner begår skyldnersvig.

Reglerne om tvangsfuldbyrdelse er baseret på de tre typer krav (betaling, handling, udlevering).

Betalingskrav tvangsfuldbyrdes gennem udlæg. Gøres der udlæg i penge (f.eks. bankindeståender) , overføres beløbet til fordringshaveren. Gøres der udlæg i et aktiv tilhørende skyldneren, sælges det på auktion, og salgsprovenuet tilfalder fordringshaveren op til værdien af vedkommendes fordring.

Ved udleveringskrav afhænger fuldbyrdelsesmåden af, hvilken type aktiv der er tale om. Er der tale om løsøregenstande, beslaglægges aktivet og overgives til den retmæssige ejer. Er der tale om fast ejendom, udsættes beboeren, og fordringshaveren indsættes i ejendommen.

Krav om at handle eller undlade at handle tvangsfuldbyrdes gennem tvangsbøder, der er et beløb, som skyldneren skal betale ud over at indfri sin forpligtelse. Dette beløb, der fastsættes af dommeren, beregnes på grundlag af, hvor længe den pågældende skyldner har undladt at opfylde sin forpligtelse til at handle, eller hvor mange gange skyldneren har overtrådt en forpligtelse til at undlade en handling. I det omfang hvor de to andre former for krav (betale og udlevere) også kan fortolkes som krav om handling/undladelse, kan skyldnere også pålægges tvangsbøder ud over de andre former for tvangsfuldbyrdelse.

TopTop

2. Hvad er betingelserne for tvangsfuldbyrdelse?

2.1. Procedure

Alle retskraftige afgørelser kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse - disse afgørelser er defineret i § 3 i lov nr. 91-650 af 9. juli om reform af tvangsfuldbyrdelsesprocedurerne i civilsager:

  1. Domme og administrative retsafgørelser samt forlig forelagt retspræsidenten for tribunal de grande instance, når disse har retskraft
  2. Udenlandske afgørelser og domme samt voldgiftskendelser, som er tillagt retskraft ved en afgørelse uden opsættende ankemulighed
  3. Udtog af officielle forligsprotokoller undertegnet af dommeren og parterne
  4. Notarialdokumenter med eksekutionspåtegning
  5. Fogedattester udstedt ved manglende indløsning af en check
  6. Dokumenter udstedt af de i lovgivningen definerede offentligretlige juridiske personer og afgørelser, som loven tillægger samme virkninger som domme.

Retsafgørelser, der ikke kan appelleres med opsættende virkning, kan tvangsfuldbyrdes uden videre. Disse afgørelser bærer ligesom notarialdokumenter justitssekretærens eller notarens eksekutionspåtegning, der attesterer, at de kan tvangsfuldbyrdes. Der er ingen andre formaliteter, der skal opfyldes, for at der kan ske tvangsfuldbyrdelse.

TopTop

Selv om der ikke foreligger nogen retskendelse, kan enhver fordringshaver indhente tilladelse til at få foretaget arrest i skyldnerens aktiver eller anden form for sikring af disse aktiver. Sådanne foranstaltninger bortfalder dog, hvis skyldneren ikke er blevet behørigt underrettet (senest inden otte dage) , og hvis fordringshaveren ikke har rejst sag for at få rettens dom for sin fordring.

Alle udlægsforretninger (såvel løsøre som penge) og alle udsættelsesforretninger skal foretages af en foged, som er en embedsmand udnævnt af justitsministeriet, og som udøver sit hverv inden for privatretlige rammer, men samtidig har en række beføjelser som offentlig myndighed på grundlag af helt faste regler, herunder etiske regler.

Udlæg i fast ejendom foregår efter en særlig procedure, normalt ved en tribunal de grande instance, hvor fordringshaveren skal være repræsenteret ved en advokat.

Omkostningerne ved tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne påhviler i princippet skyldneren og lægges oveni, hvad denne i forvejen skylder.

Disse omkostninger fremgår af en tarif over de gebyrer, der skal betales for hver fogedforretning. Denne tarif er fastlagt i dekret nr. 96-1080 af 12. december 1996. Der er tale om et standardbeløb, der består af enten et fast gebyr eller et proportionalt gebyr eller begge dele samtidig, hvortil eventuelt kommer et gebyr for sagsanlæg.

Det faste gebyr skal betales af skyldneren. Det proportionale gebyr, der beregnes på basis af det inddrevne beløb efter en faldende skala, betales dels af fordringshaveren og dels af skyldneren.

For et inddrevet beløb på 10 000 EUR vil fogedgebyret f.eks. være som følger:

TopTop

  • udlæg i bankindestående: fast gebyr inkl. alle afgifter på 187,53 EUR
  • udlæg i løsøre: fast gebyr inkl. alle afgifter på 66,98 EUR
  • udlæg i motorkøretøj: fast gebyr inkl. alle afgifter på 133,95 EUR
  • påkrav forud for udlæg i fast ejendom: fast gebyr inkl. alle afgifter på 80,37 EUR

Ud over disse faste gebyrer er der et proportionalt gebyr, der for hele fordringen udgør 723,44 EUR inkl. alle afgifter, hvoraf 121,35 EUR skal betales af skyldneren og 602,09 EUR af fordringshaveren

2.2. Materielle betingelser

Når der foreligger et eksekutionsgrundlag, kræves der ingen særlig tilladelse til tvangsfuldbyrdelse.

Når der endnu ikke foreligger et eksekutionsgrundlag, er betingelserne for at iværksætte sikringsforanstaltninger såsom arrest, at det pågældende krav kan sandsynliggøres, og at der er risiko for, at det ikke vil blive indfriet. Tilladelse til arrest gives af en juge de l’exécution (normalt en dommer ved en tribunal de grande instance) .

3. Fuldbyrdelsesforanstaltningernes formål og karakter

3.1. Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse?

Fordringshaverens sikkerhed for sit krav omfatter hele skyldnerens formue, hvilket i princippet betyder, at alle aktiver tilhørende skyldneren kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse. De nærmere regler afhænger af, hvilken type aktiver der er tale om - om det f.eks. er tilgodehavender (lejeindtægter, løn, bankindeståender) , løsøregenstande af enhver art, fast ejendom, tingslige rettigheder, værdipapirer, formuegenstande såsom motorkøretøjer, skibe, både eller fly, ophavsrettigheder eller penge i en bankboks.

TopTop

Der er dog visse aktiver, der ikke kan gøres udlæg i. Det gælder bl.a.:

- beløb til dækning af nødvendige leveomkostninger (typisk en del af lønnen, beregnet på basis af en degressiv skala under hensyn til skyldnerens indkomst og familieforpligtelser, denne skal revideres hvert år)

- genstande, der er nødvendige for skyldnerens daglige liv og arbejde - der kan kun gøres udlæg i sådanne genstande, når det sker, fordi de ikke er betalt, eller når de er af høj værdi

- genstande, der er nødvendige for syge eller handicappede.

3.2. Hvilke virkninger har tvangsfuldbyrdelse?

For formuegenstande og pengekrav sker tvangsfuldbyrdelsen i to etaper. I første etape foretager fogeden udlæg i de pågældende genstande eller beløb. Virkningen heraf er, at skyldneren ikke længere kan disponere over dem, men de forbliver hos skyldneren, som ikke må afhænde dem. Er der tale om bankindeståender, spærres de på kontoen til fordel for fordringshaveren.

Udlæg skal forkyndes for skyldneren. Hvis skyldneren ikke rejser indsigelse ved retten, kan fogeden gå over til anden etape og udtage de udlagte aktiver for at sælge dem på auktion eller - hvor der er tale om f.eks. bankindeståender - få det udlagte beløb udbetalt af banken.

Ved udlæg i bankindeståender har banken pligt til at oplyse fogeden om hele skyldnerens indestående. Gør banken ikke det, eller udbetaler den det udlagte beløb til skyldneren, kan fordringshaveren kræve, at banken skal indfri kraven i skyldnerens sted.

3.3. Hvilken gyldighed har disse foranstaltninger?

Et eksekutionsgrundlag forældes ikke.

Dommerkendelser om arrest bortfalder, hvis arrest ikke foretages senest tre måneder efter kendelsen.

4. Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres?

Spørgsmålet har kun mening for kendelser om arrest. Når der foreligger et eksekutionsgrundlag, består den eneste appelmulighed i at rejse indsigelse mod selve kravet ved retten.

Når der er foretaget arrest og skyldneren er blevet behørigt underrettet, kan skyldneren gøre indsigelse mod arresten ved den ret, der afsagde arrestkendelsen. Denne mulighed bortfalder, når kravet er blevet stadfæstet ved dom.

Yderligere oplysninger



« Tvangsfuldbyrdelse - Generelle oplysninger | Frankrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 02-05-2005

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige