Europa-Kommissionen > ERN > Tvangsfuldbyrdelse > Finland

Seneste opdatering : 02-05-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Tvangsfuldbyrdelse - Finland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder tvangsfuldbyrdelse på det civil- og handelsretlige område? 1.
2. Hvad er betingelserne for tvangsfuldbyrdelse? 2.
2.1. Proceduren 2.1.
2.2. De materielle betingelser 2.2.
3. Fuldbyrdelsesforanstaltningernes formål og karakter 3.
3.1. Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse? 3.1.
3.2. Hvilke virkninger har tvangsfuldbyrdelse? 3.2.
3.3. Hvilken gyldighed har disse foranstaltninger? 3.3.
4. Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres? 4.

 

Ulosotto

1. Hvad betyder tvangsfuldbyrdelse på det civil- og handelsretlige område?

I Finland skelnes der mellem særlig tvangsfuldbyrdelse og almindelig tvangsfuldbyrdelse.

Særlig fuldbyrdelse omfatter inddrivelse af pengekrav. Et krav, der er fastslået af en domstol eller ved et andet fuldbyrdelsesdokument, fuldbyrdes om fornødent ved en tvangsforanstaltning.

Almindelige fuldbyrdelsesprocedurer eller insolvensprocedurer indebærer omlægning af personlig gæld, virksomhedsomstrukturering og konkurs. De finder i princippet anvendelse på hele skyldners gæld og alle hans aktiver. Nedenfor behandles kun tvangsfuldbyrdelse. Se også Konkurs - Finland.

I praksis er den mest udbredte form for tvangsfuldbyrdelse på det civil- og handelsretlige område fuldbyrdelse på kreditors foranledning. Det indebærer, at der gøres udlæg i skyldners aktiver og eventuelt foretages salg, hvorefter salgsprovenuet udbetales til kreditor. Der udlægges aktiver til et beløb, der svarer til sagsøgers krav. Hvis flere kreditorer har krævet tvangsfuldbyrdelse, eller hvis de udlagte aktiver er behæftet med pant, fordeles salgsprovenuet mellem kreditorerne i overensstemmelse med prioritetsrækkefølgen.

En anden hyppig form for tvangsfuldbyrdelse er udsættelse. F.eks. udsættes en lejer fra en grund eller en beboelse, når lejemålet er opsagt. Fuldbyrdelse kan også vedrøre et krav om at overdrage et bestemt aktiv (krav om overdragelse) , til at foretage en bestemt handling (krav om at handle) , eller et forbud mod at foretage en given handling og en forpligtelse til at give en anden person mulighed for at foretage en given handling (krav om at undlade at handle). I disse tilfælde er fuldbyrdelsesmidlerne normalt – afhængig af situationen - tvangsmidler eller tvangsbøder. En afgørelse om beslaglæggelse afsagt af en domstol eller en anden retssikrende foranstaltning kan også gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse. Nedenfor behandles kun tvangsfuldbyrdelse på kreditors foranledning.

TopTop

2. Hvad er betingelserne for tvangsfuldbyrdelse?

2.1. Proceduren

I Finland er det fogeden, der foretager tvangsfuldbyrdelse. Generelt er der tale om stævningsmænd. Fogeder er uafhængige og upartiske, og de skal overholde de gældende regler. Fogeden skal gennemføre fuldbyrdelsen hurtigt, effektivt og hensigtsmæssigt uden at pålægge skyldner eller tredjemand større ulemper end nødvendigt i forhold til formålet med tvangsfuldbyrdelsen. Fogeden har vide beføjelser, f.eks. hvad angår eftersøgning af skyldners aktiver.

Tvangsfuldbyrdelse forudsætter, at sagsøger har opnået en afgørelse fra en domstol eller et andet eksekutionsgrundlag. Normalt kræves der ikke en særlig domstolsbeslutning om tvangsfuldbyrdelse.

På det civil- og handelsretlige område er grundlaget for tvangsfuldbyrdelse normalt en dom eller en afgørelse fra en almindelig domstol. Det almindelige domstolssystem omfatter underretter, appelretter og højesteret. En voldgiftskendelse kan også tvangsfuldbyrdes. I praksis er aftaler om underholdsbidrag, som myndighederne i den berørte kommune har godkendt, et vigtigt tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Derimod kan privat oprettede dokumenter ikke tvangsfuldbyrdes i Finland.

En udenlandsk beslutning eller et tilsvarende dokument kan kun danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse i Finland, hvis det udtrykkeligt er foreskrevet i loven, hvilket i dag væsentligst vil sige i fællesskabsretten.

Kreditor skal indgive anmodning om tvangsfuldbyrdelse til den lokale foged og vedlægge en begrundelse. Kreditor kan anmode om en almindelig tvangsfuldbyrdelse, fuld tvangsfuldbyrdelse eller en begrænset tvangsfuldbyrdelse (se punkt 3. 1. ). Kreditor kan også anmelde gælden som passiv gæld under tvangsfuldbyrdelsesmyndighedens overvågning i en toårig periode, hvis inddrivelse på det givne tidspunkt er umulig. Det er ikke nødvendigt at henvende sig til en advokat eller lignende i forbindelse med en tvangsfuldbyrdelse.

TopTop

De beløb, der tilkommer staten i forbindelse med tvangsfuldbyrdelse, betales direkte af skyldner. Kreditor skal betale 0,5 % af det udlagte beløb, dog højst 200 EUR. Hvis inddrivelsen ikke kan gennemføres, skal kreditor betale et mindre gebyr svarende til de administrative omkostninger.

2.2. De materielle betingelser

Domstolen undersøger gyldigheden af kreditors krav i en civil retssag, før den træffer en beslutning, der kan medføre tvangsfuldbyrdelse. I praksis er der i de fleste tilfælde tale om udeblivelsesdomme. En udeblivelsesdom er baseret på modpartens passivitet, når denne ikke har reageret på indkaldelser eller ikke er mødt op i retten, uden at der foretages en grundig undersøgelse af kravets gyldighed. Kreditor kan på den måde enkelt og hurtigt opnå et eksekutionsgrundlag for et ubestridt krav. Se også Forenklede og hurtige procedurer - Finland

Fogeden følger domstolens dom eller et eventuelt andet eksekutionsgrundlag og kan ikke efterprøve gyldigheden. Derimod sikrer fogeden sig, at kravet ikke er bortfaldet siden domstolsbeslutningen, f.eks. på grund af betaling eller forældelse.

3. Fuldbyrdelsesforanstaltningernes formål og karakter

3.1. Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse?

Der kan i princippet gøres udlæg i alle aktiver, der tilhører skyldner. I praksis gøres der udlæg i skyldners bankindeståender, skattetilgodehavender og lønninger, pensioner eller andre tilbagevendende indtægter. Der kan ligeledes gøres udlæg i en rettighed, løsøre eller fast ejendom. Hvis kreditor imidlertid har anmodet om en begrænset tvangsfuldbyrdelse, kan udlægget kun vedrøre de registrerede aktiver, som ikke kan sælges.

TopTop

Omvendt er der ifølge loven en række forbud mod udlæg i visse typer aktiver af sociale eller andre grunde. F.eks. kan der ikke gøres udlæg i sociale ydelser. Skyldneren er også beskyttet af et forbud mod udlæg i f.eks. almindeligt indbo og arbejdsredskaber.

Løn og pension er omfattet af kvantitative restriktioner, der skal sikre skyldneren og dennes familie et rimeligt udkomme. Generelt kan der gøres udlæg i en tredjedel af skyldners nettoløn. Skyldneren er altid sikret rådighed over en beskyttet andel.

Hvis de udlagte aktiver skal sælges, sker dette normalt på en offentlig auktion.

3.2. Hvilke virkninger har tvangsfuldbyrdelse?

Efter udlæg kan skyldner hverken ødelægge eller afhænde de udlagte aktiver eller på anden måde disponere over dem. Enhver overtrædelse af dette forbud er strafbar. En tredjemand i god tro kan imidlertid i særlige tilfælde opnå en beskyttelse. Det er strafbart at afhænde et udlagt aktiv.

Fogeden har en omfattende ret til at modtage oplysninger fra tredjemand, f.eks. fra banken. Når en bank er blevet informeret om et forbud mod udbetaling af bankindeståender som følge af et udlæg, kan den kun foretage udbetalinger til fogeden. Det er strafbart at udbetale bankindeståender eller lønninger, når der foreligger et sådant forbud.

3.3. Hvilken gyldighed har disse foranstaltninger?

En dom afsagt af en domstol eller et andet eksekutionsgrundlag kan ikke fuldbyrdes, hvis den deraf følgende ret efterfølgende er fortabt på grund af betaling, forældelse eller andet. Når der foreligger et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, gælder der normalt en forældelsesfrist på fem år, som skyldner kan afbryde.

I Finland er gyldigheden af visse eksekutionsgrundlag i dag tidsbegrænset. Det gælder eksekutionsgrundlag, ifølge hvilke en person er blevet pålagt at indfri et pengekrav. Formålet er at forhindre uforholdsmæssigt lange tvangsfuldbyrdelser. Et eksekutionsgrundlag er normalt gyldigt i 15 år, i visse tilfælde dog i 20 år. Kreditor kan ikke afbryde denne frist. I øjeblikket er der en overgangsperiode, hvorefter de ældste eksekutionsgrundlag vil være forældet den 1. marts 2008.

Der gælder generelt ingen særlige tidsfrister for fuldbyrdelsesforanstaltninger som sådan. Fogeden kan foretage tvangsfuldbyrdelse hurtigt og uden unødig forsinkelse.

4. Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres?

En fuldbyrdelsesforanstaltning eller en beslutning truffet af en foged kan appelleres af personer, hvis interesser påvirkes af den omhandlede foranstaltning eller beslutning. Der appelleres til førsteinstansretten. Fristen for at appellere er tre uger fra datoen for beslutningen eller forkyndelse af beslutningen for den relevante person.

Appel er normalt ikke opsættende, med mindre domstolen træffer en anden beslutning. Hvis appellen antages, ophæver domstolen fogedens beslutning eller ændrer den. I nogle tilfælde kan fogeden også selv rette oplagte fejl.

Krav eller påstande fremsat i forbindelse med en tvangsfuldbyrdelse, der giver anledning til en omfattende mundtlig bevisførelse, kan – da der er tale om tvister – eventuelt afgøres i en civil retssag (tvist om tvangsfuldbyrdelse).



« Tvangsfuldbyrdelse - Generelle oplysninger | Finland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 02-05-2005

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige