Europa-Kommissionen > ERN > Tvangsfuldbyrdelse > EU-ret

Seneste opdatering : 26-01-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Tvangsfuldbyrdelse - EU-ret

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


"Jeg vil gerne have en dom fuldbyrdet i en anden medlemsstat."

Hvis det er tilfældet, skal man henvende sig til den relevante domstol i den medlemsstat, hvor fuldbyrdelsen skal finde sted, for at få en påtegning om, at den udenlandske dom kan fuldbyrdes (fuldbyrdelsespåtegning).

Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område indeholder bestemmelser om fuldbyrdelse i en anden medlemsstat. Denne forordning trådte i kraft den 1. marts 2002 og indebærer en forenkling af proceduren for at få en udenlandsk dom erklæret eksigibel, når der sammenlignes med Bruxelles-konventionen af 1968, som den erstatter. Forordningen finder direkte anvendelse, hvilket betyder, at enhver kan kræve den anvendt ved domstolene. Den gælder dog ikke i Danmark, hvor Bruxelles-konventionen fortsat finder anvendelse.

Forordningen fastlægger følgende regler:

  • Retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, og som er eksigible i den pågældende stat, kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, når de der er blevet erklæret eksigible i sidstnævnte stat (eller i Det Forenede Kongerige er blevet registreret) efter anmodning fra enhver, der har en retlig interesse i sagen.
  • Anmodningen fremsættes over for den ret, der har den stedlige kompetence på grundlag af den parts bopæl, mod hvem der anmodes om fuldbyrdelse, eller på grundlag af fuldbyrdelsesstedet.
  • Afgørelsen om, at en retsafgørelse er eksigibel, skal udstedes efter opfyldelsen af visse formaliteter, og skal forkyndes for den anden part, som kun kan fremsætte indsigelser herimod ved at gå til domstolene.
  • Det er muligt at nægte anerkendelse af en udenlandsk retsafgørelse, hvis en sådan anerkendelse ville stride mod grundlæggende retsprincipper eller være uforenelig med en tidligere retsafgørelse, eller det indledende processkrift ikke er blevet forkyndt rettidigt, eller den anden part er udeblevet fra retsmødet.

Denne fremgangsmåde synes ret enkel, men forordningen fjerner ikke alle hindringer for retsafgørelsers fri bevægelighed i EU og opretholder en række mellemliggende foranstaltninger, som stadig er for restriktive.

TopTop

I Tammerfors gik Det Europæiske Råd i oktober 1999 ind for en yderligere begrænsning af de mellemliggende foranstaltninger, der er nødvendige for at kunne opnå fuldbyrdelse af udenlandske retsafgørelser. I november 2000 vedtog Rådet et program med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område. Formålet er at afskaffe alle de procedurer, der kræves i forbindelse med fuldbyrdelse af retsafgørelser i civil- og handelsretlige sager. Det er blevet besluttet at gå gradvist frem, begyndende med et meget specifikt pilotprojekt – afskaffelse af proceduren med fuldbyrdelsespåtegning i forbindelse med ubestridte krav.

Den 21. april 2004 vedtoges Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav. Forordningen fritager, på visse betingelser, for alle de mellemliggende foranstaltninger, der hidtil var nødvendige, i den medlemsstat, hvor der søges fuldbyrdelse, for retsafgørelser, der er truffet i en anden medlemsstat, og i forbindelse med hvilke der ikke er fremsat indsigelser, hverken med hensyn til kravets art eller omfang. Betingelserne vedrører navnlig forkyndelsen af dokumenter i tilfælde af en udeblivelsesdom. Afskaffelsen af proceduren med fuldbyrdelsespåtegning vil gøre det muligt for kreditorerne at opnå en hurtig og effektiv fuldbyrdelse i udlandet uden at skulle gennemføre tidskrævende og bekostelige formaliteter ved retterne i den medlemsstat, hvor fuldbyrdelse ønskes.

Den 15. marts 2005 vedtog Europa-Kommissionen et forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om indførelse af en europæisk småkravsprocedure. Formålet med forslaget er at forenkle, fremskynde og billiggøre søgsmål om krav af mindre værdi ved at indføre en europæisk småkravsprocedure, som sagsøgeren i en retssag skal kunne benytte som et alternativ til de procedurer, der findes i medlemsstaternes lovgivninger, og som forbliver uændrede. Endvidere vil forslaget fjerne de mellemliggende foranstaltninger, der stadig er nødvendige for at opnå anerkendelse og fuldbyrdelse af en dom. En dom, der afsiges efter den europæiske småkravsprocedure, anerkendes og kan fuldbyrdes i en anden medlemsstat, uden at der er behov for en fuldbyrdelsespåtegning, og uden at der kan fremsættes indsigelser mod anerkendelsen.

TopTop

Der findes ingen EU-bestemmelser om fuldbyrdelse som sådan. Men programmet for gensidig anerkendelse vil for en række foranstaltningers vedkommende styrke de virkninger, som en i oprindelsesstaten afsagt dom har i en anden medlemsstat, hvor der ønskes fuldbyrdelse:

Referencedokumenter

  • Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22. december 2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
  • Bruxelles-konventionen af 1968 om retternes kompetence og om fuldbyrdelse af retsafgørelser i borgerlige sager, herunder handelssager (konsolideret udgave)
  • Formandskabets konklusioner - Det Europæiske Råd (15. og 16. oktober 1999)
  • Program af 30. november 2000 med foranstaltninger med henblik på gennemførelse af princippet om gensidig anerkendelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område
  • Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 805/2004 af 21. april 2004 om indførelse af et europæisk tvangsfuldbyrdelsesdokument for ubestridte krav
  • Forslag til forordning om indførelse af en europæisk småkravsprocedure.

« Tvangsfuldbyrdelse - Generelle oplysninger | EU-ret - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 26-01-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige