Europa-Kommissionen > ERN > Tvangsfuldbyrdelse > Danmark

Seneste opdatering : 27-03-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Tvangsfuldbyrdelse - Danmark

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder tvangsfuldbyrdelse på det civilog handelsretlige område? 1.
2. Hvad er betingelserne for tvangsfuldbyrdelse? 2.
2.1. Proceduren 2.1.
2.2. De materielle betingelser 2.2.
3. Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger 3.
3.1. Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse? 3.1.
3.2. Hvilke virkninger har tvangsfuldbyrdelse? 3.2.
3.3. Hvilken gyldighed har disse foranstaltninger? 3.3.
4. Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres? 4.

 

1. Hvad betyder tvangsfuldbyrdelse på det civilog handelsretlige område?

Tvangsfuldbyrdelse giver en kreditor mulighed for tvangsmæssigt at sikre, at en debitor indfrier et krav, som er fastslået af en domstol eller på anden vis. Sager om tvangsfuldbyrdelse behandles ved fogedretten (en afdeling ved byretten) efter reglerne i retsplejeloven. De fleste sager om tvangsfuldbyrdelse vedrører krav om betaling af penge, men også andre typer krav kan tvangsfuldbyrdes, f.eks. et krav om, at en person skal fraflytte et lejemål, som er ophørt.

Tvangsfuldbyrdelse af et pengekrav sker normalt ved, at fogedretten foretager udlæg i skyldnerens aktiver. Ved udlægget gives kreditor en panteret i det pågældende aktiv med henblik på, at kreditor kan tvangsrealisere aktivet og dermed opnå hel eller delvis dækning for sit krav i provenuet fra et salg på tvangsauktion. Hvis tvangsfuldbyrdelsen vedrører et krav om fraflytning af en bolig mv., sker tvangsfuldbyrdelsen ved, at fogedretten foretager en udsættelsesforretning eventuelt med politiets bistand.

Der kan endvidere ske tvangsfuldbyrdelse af afgørelser om forældremyndighed, børns bopæl og samvær med børn. Tvangsfuldbyrdelse i denne type sager kan ske ved anvendelse af tvangsbøder og ved umiddelbar magtanvendelse med bistand fra politiet.

2. Hvad er betingelserne for tvangsfuldbyrdelse?

2.1. Proceduren

For at der kan ske tvangsfuldbyrdelse, skal der være et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag - også kaldet et fundament.

Følgende fundamenter kan danne grundlag for tvangsfuldbyrdelse:

TopTop

  1. domme og kendelser afsagt af domstole eller andre myndigheder, hvis afgørelser efter lovgivningen kan tvangsfuldbyrdes, betalingspåkrav som fogedretten har givet påtegning, samt beslutninger om sagsomkostninger truffet af de nævnte myndigheder
  2. forlig indgået for de under nr. 1 nævnte myndigheder samt forlig indgået under vilkårsforhandlinger i ægteskabssager,
  3. visse afgørelser og aftaler om forældremyndighed, børns bopæl og samvær,
  4. udenretlige skriftlige forlig om forfalden gæld med tvangsfuldbyrdelsesklausul,
  5. gældsbreve med tvangsfuldbyrdelsesklausul,
  6. pantebreve, og
  7. veksler og checks

Tvangsfuldbyrdelse foretages af fogedretten. En fordringshaver, der har et fundament for sit krav, kan således indgive en anmodning om tvangsfuldbyrdelse til fogedretten. Anmodningen indgives normalt skriftligt i den retskreds, hvor skyldneren bor.

Fogedretten foretager herefter en indledende prøvelse af sagen, og hvis grundlaget findes i orden, indkaldes parterne til et møde, som normalt finder sted på fogedrettens kontor. Mødet kan dog også afholdes andre steder, f.eks. på skyldnerens bopæl eller forretningssted.

Fordringshaveren har som udgangspunkt pligt til at give møde, og sagen afvises, hvis fordringshaveren ikke møder. Skyldneren kan pålægges pligt til at møde, og hvis en tilsigelse er forkyndt for skyldneren, men denne udebliver, vil den pågældende kunne fremstilles ved politiets foranstaltning.

Under mødet opfordres skyldneren til at betale, og skyldneren har pligt til at afgive de økonomiske oplysninger om sig selv og sin husstand, som fogedretten finder nødvendige. Oplysningerne afgives under strafansvar. Afhøringen af skyldneren har til formål at afdække, om skyldneren ejer aktiver, der kan foretages udlæg i, jf. nærmere nedenfor under pkt. 3.1.  

TopTop

Der opkræves som hovedregel en retsafgift for udlæg, som betales ved begæringens indgivelse. Grundafgiften for udlæg er 300 kr., og hvis kravet overstiger 3.000 kr. svares yderligere 0,5 pct. af det overskydende beløb. Skal fogedforretningen foretages uden for rettens kontor, eller skal skyldneren politifremstilles, svares endvidere en tillægsafgift på 400 kr.

2.2. De materielle betingelser

Fogedretten kan i visse tilfælde nægte at efterkomme fordringshaverens anmodning om tvangsfuldbyrdelse. Hvis skyldneren fremsætter indsigelser mod grundlaget for fuldbyrdelsen, og findes det efter den bevisførelse, der kan ske ved fogedretten, betænkeligt at fremme forretningen, skal fogedretten således nægte at fremme forretningen.

Det er ikke alle gyldighedsindsigelser mod tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget, som fogedretten kan tage stilling til. F.eks. kan fogedretten ikke tage stilling til indsigelser mod rigtigheden af domme og kendelser, ligesom fogedretten kan nægte en bevisførelse, som på grund af dens omfang eller beskaffenhed eller af andre særlige grunde bør ske under almindelig rettergang.

Skyldneren kan i et vist omfang gøre modkrav gældende under tvangsfuldbyrdelsen. Modregning kan således, hvis de almindelige betingelser for modregning er opfyldt, ske under fogedforretningen med krav, som kan tvangsfuldbyrdes, eller som anerkendes af den, der har anmodet om udlæg, eller hvis rigtighed på anden måde må anses for godtgjort.

3. Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger

3.1. Hvilke former for aktiver kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse?

Der kan som udgangspunkt foretages udlæg i alt, hvad skyldneren ejer, og som har en økonomisk værdi. Der kan både foretages udlæg i fast ejendom og løsøre. Løsøre omfatter ikke kun fysiske aktiver (f.eks. biler, skibe og luftfartøjer), men også f.eks. fordringer.

TopTop

En række aktiver kan dog ikke gøres til genstand for udlæg til dækning af private krav. Som de vigtigste eksempler på sådanne aktiver kan nævnes:

  • krav på løn, som endnu ikke er udbetalt
  • krav på pension og anden understøttelse fra det offentlige, som endnu ikke er udbetalt
  • aktiver, der er omfattet af det såkaldte trangsbeneficium, dvs. aktiver, som er nødvendige til opretholdelse af et beskedent hjem og levestandard for skyldneren og dennes husstand
  • båndlagt arv og arv, der endnu ikke er forfalden
  • personskadeerstatning og aktiver, der erhverves for denne erstatning, såfremt erstatningssummen eller aktivet er holdt adskilt fra skyldnerens øvrige formue.
3.2. Hvilke virkninger har tvangsfuldbyrdelse?

Når der er foretaget udlæg i skyldnerens aktiver, har skyldneren ikke længere den fulde råderet over de udlagte aktiver. Skyldneren er uberettiget til at råde over de udlagte aktiver på en måde, som kan være til skade for udlægshaveren, f.eks. må skyldneren ikke sælge eller overdrage aktivet til tredjemand. Løsøre, hvori der er foretaget udlæg, forbliver som udgangspunkt i skyldnerens besiddelse indtil en eventuel tvangsauktion, medmindre fogedretten bestemmer, at der skal ske rådighedsberøvelse.

Hvis skyldneren råder ulovligt over udlagte aktiver, kan vedkommende straffes.

Hvis flere kreditorer anmoder om udlæg i det samme aktiv, får udlæggene prioritet efter, hvornår anmodningen om udlæg er indgivet til fogedretten.

En skyldner er forpligtet til at give de oplysninger, som fogedretten finder nødvendige for at kunne gennemføre tvangsfuldbyrdelsen. Undlader skyldneren at opfylde sin oplysningspligt, kan fogedretten bestemme, at den pågældende skal frihedsberøves i op til 6 måneder, indtil vedkommende opfylder sin oplysningspligt.

3.3. Hvilken gyldighed har disse foranstaltninger?

Udlæg i løsøre (bortset fra motorkøretøjer, registrerede skibe og luftfartøjer) bortfalder som hovedregel efter 1 år, medmindre udlægshaveren forinden har indgivet en begæring til fogedretten om, at aktivet sælges på tvangsauktion. Fristen regnes fra tidspunktet, hvor udlægget foretages.

Udlæg i fast ejendom, motorkøretøjer, registrerede skibe og luftfartøjer forældes efter 10 år (indtil 1. januar 2008 dog først efter 20 år).

4. Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres?

Fogedrettens afgørelser kan som hovedregel appelleres til landsretten. Appel skal ske inden 4 uger efter fogedrettens afgørelse. Afgørelser om udlæg for krav, der har en økonomisk værdi af højst 10.000 kr., kan dog kun appelleres med tilladelse fra Procesbevillingsnævnet, hvis særlige grunde taler herfor.

Endvidere kan sager, som er afgjort af fogedretten, genoptages og dermed blive undergivet en fornyet behandling i fogedretten. Genoptagelse kan ske, hvis sagens parter er enige om det, eller hvis fogedretten finder en genoptagelse påkrævet. Genoptagelse vil f.eks. kunne være påkrævet, hvis skyldneren eller tredjemand gør gældende, at afgørelsen strider mod tredjemands ret, eller hvis skyldneren ikke har været til stede under fogedforretningen og nu påberåber sig retsplejelovens regler om trangsbeneficiet.

« Tvangsfuldbyrdelse - Generelle oplysninger | Danmark - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 27-03-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige