Europa-Kommissionen > ERN > Tvangsfuldbyrdelse > Belgien

Seneste opdatering : 28-04-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Tvangsfuldbyrdelse - Belgien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 NB: alle de lovbestemmelser, der nævnes i denne oversigt, kan findes på Federale Overheidsdienst Justitie Deutsch - français - Nederlands under overskriften "geconsolideerde wetgeving"



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad betyder tvangsfuldbyrdelse på det civil- og handelsretlige område? 1.
2. Hvad er betingelserne for tvangsfuldbyrdelse? 2.
2.1. Proceduren 2.1.
2.2. Materielle betingelser 2.2.
3. Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningernes art og karakter? 3.
3.1. Hvilken type aktiver kan blive gjort til genstand for tvangsfuldbyrdelse? 3.1.
3.2. Hvilke virkninger har tvangsfuldbyrdelse? 3.2.
3.3. Hvilken gyldighed har disse foranstaltninger? 3.3.
4. Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres? 4.

 

1. Hvad betyder tvangsfuldbyrdelse på det civil- og handelsretlige område?

Hvis en skyldner (rekvisitus) ikke frivilligt følger en retsafgørelse, kan fordringshaver (rekvirenten) fremtvinge dette ved hjælp af domstolene; dette kaldes tvangsfuldbyrdelse. Det kræver, at der foreligger et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (retsplejelovens (Gerechtelijk Wetboek) artikel 1386), da det indebærer et indgreb i skyldnerens personlige retssfære. Et sådant grundlag vil normalt være en dom eller en notarialakt. Af respekt for skyldnerens privatliv kan tvangsfuldbyrdelsen ikke foretages på visse tidspunkter (retsplejelovens artikel 1387). Tvangsfuldbyrdelsen foretages af en foged.

Tvangsfuldbyrdelse har generelt til formål at inddrive en pengesum, men kan også vedrøre pligt til at gøre eller ikke gøre noget.

Tvangsbøder spiller også en vigtig rolle (retsplejelovens artikel 1385a). Dette er et pressionsmiddel, der anvendes for at tilskynde den dømte til at følge domstolens afgørelse. Tvangsbøder kan dog ikke anvendes i visse tilfælde: hvis en person er blevet dømt til at betale et vist beløb eller til at opfylde en ansættelseskontrakt, og når det ville stride mod den menneskelige værdighed. Tvangsbøder inddrives med udgangspunkt i det tvangsfuldbyrdelsesgrundlag, hvorved de er fastsat, og der er derfor ikke behov for anden form for tvangsfuldbyrdelse.

Hvis en person er blevet dømt til at betale en sum penge, fuldbyrdes kravet ved hjælp at skyldnerens aktiver. Der er i så fald tale om tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger. Der sondres mellem løsøre og fast ejendom1 og mellem arrest og udlæg. Arrest anvendes i hastende tilfælde for at anbringe aktiver under domstolens kontrol: indtægter og aktiver indefryses for at sikre en eventuel efterfølgende fuldbyrdelse. Dette indebærer, at skyldneren ikke længere har rådighed over aktiverne og ikke kan sælge dem eller give dem væk. Når der gøres udlæg i en skyldners aktiver, sælges de, og overskuddet gives til fordringshaver. Fordringshaver har ikke ret til de aktiver, der gøres udlæg i, men kun til overskuddet ved salget.

TopTop

Ud over arrest og udlæg i løsøre og fast ejendom findes der også særlige regler vedrørende arrest og udlæg i skibe (retsplejelovens artikel 1467 til 1480 og artikel 1545 til 1559), beslaglæggelse af ulovlige kopier (artikel 1481 til 1488), arrest eller udlæg i henhold til panterettigheder (retsplejelovens artikel 1461), arrest eller udlæg med henblik på tilbagelevering (retsplejelovens artikel 1462 til 1466) og arrest eller udlæg i uhøstede afgrøder (retsplejelovens artikel 1529 til 1538). Denne oversigt vedrører kun de normale typer af arrest og udlæg.

2. Hvad er betingelserne for tvangsfuldbyrdelse?

2.1. Proceduren
2.1.1. Arrest (bewarend beslag)

Det kræver en fogedretskendelse, hvis der skal foretages arrest (retsplejelovens artikel 1413). Denne fogedretskendelse skal opnås på grundlag af en særlig ensidig begæring (retsplejelovens artikel 1417). Samme begæring kan ikke anvendes, hvis der skal foretages arrest i både løsøre og fast ejendom. Arrest i fast ejendom kræver under alle omstændigheder altid en separat begæring.

Fogedretten (beslagrechter) træffer afgørelse senest otte dage efter, at begæringen er blevet fremsat (retsplejelovens artikel 1418). Fogedretten kan afvise begæringen eller beslutte at give fordringshaver hel eller delvis tilladelse. Fogedrettens afgørelse skal forkyndes for skyldneren. Afgørelsen overdrages til en foged, som sørger for at forkynde den for skyldneren.

Der findes en betydningsfuld undtagelse fra reglen, som medfører, at der ikke er behov for en fogedretskendelse: alle domme indebærer, at der kan foretages arrest, for så vidt angår den afsagte dom (retsplejelovens artikel 1414). I dette tilfælde skal der også være tale om et hastende tilfælde. Dommen skal ganske enkelt overdrages til en foged, som sørger for at foretage arrest i aktiverne.

TopTop

Arrest kan ændres til udlæg (retsplejelovens artikel 1489 til 1493).

2.1.2. Udlæg (uitvoerend beslag)

A. Generelt

Der kan kun foretages udlæg, hvis der foreligger et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag. Domme og kendelser2 og officielt bekræftede dokumenter3 kan kun tvangsfuldbyrdes efter forelæggelse af en officiel udskrift4 eller originalen5 samt den fuldbyrdelsespåtegning, der er fastlagt ved kongeligt dekret6.

Domstolens afgørelse forkyndes for sagsøgte på forhånd (retsplejelovens artikel 1495). Hvis tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget er en dom, skal denne altid forkyndes på forhånd for at informere skyldneren. Hvis tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget derimod er et officielt bekræftet dokument, er dette ikke nødvendigt, da skyldneren i så fald allerede har kendskab til tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget. Fristen for appel begynder på det tidspunkt, hvor dommen forkyndes. Appelfristen har opsættende virkning for muligheden for at foretage udlæg (i modsætning til arrest) til fuldbyrdelse af en dom, der vedrører betaling af en sum penge. Foreløbig fuldbyrdelse (en dom, der kan fuldbyrdes foreløbigt) har ikke den opsættende virkning, som almindelige appelprocedurer har.

Andet trin i fordringshavers forsøg på at opnå tvangssalg af formuegenstande er betalingspålægget (retsplejelovens artikel 1499). Dette er den første fuldbyrdelsesforanstaltning og sidste advarsel til skyldneren, som på dette tidspunkt stadig kan undgå, at der bliver gjort udlæg. Tidsfristen fra og med betalingspålæggets udstedelse er én dag, hvad angår udlæg i løsøre (retsplejelovens artikel 1499), og 15 dage, hvad angår fast ejendom (retsplejelovens artikel 1566). Pålægget skal forkyndes for skyldneren og er en meddelelse om misligholdelse og et krav om betaling. Tvangsfuldbyrdelse kan kun anvendes til inddrivelse af de beløb, der fremgår af betalingspålægget.

TopTop

Efter tidsfristen udløb kan der gøres udlæg i aktiverne. Det er fogedens opgave at forkynde dette for skyldneren. Det er således en behørigt bemyndiget tjenestemand, der varetager fuldbyrdelsen. Denne tjenestemand betragtes som fordringshavers repræsentant. Tjenestemandens opgaver er fastlagt i lovgivningen, og han udfører sine opgaver under rettens tilsyn7. Han er kontraktligt forpligtet over for fordringshaver og har et ansvar uden for kontrakt over for tredjemand (i henhold til lovgivningen og på grundlag af den almindelige pligt til at udvise omhu).

Inden for 24 timer efter dokumentets udstedelse sender fogeden en meddelelse til justitssekretæren ved domstolen i første instans på det sted, hvor der skal gøres udlæg (retsplejelovens artikel 1390). Dette er obligatorisk, både hvad angår løsøre og fast ejendom. Der kan ikke gøres udlæg eller foretages fordeling af overskuddet, før  meddelelserne om udlæg er blevet kontrolleret (retsplejelovens artikel 1391). Denne regel blev indført for at forhindre unødvendig anvendelse af udlæg og for at styrke udlægs kollektive dimension.

B. Udlæg: løsøre

For at der kan gøres udlæg, skal der foreligge et betalingspålæg, som skyldneren har ret til at bestride. Fogeden forkynder over for skyldneren, at der vil blive gjort udlæg, og i første omgang er der tale om en forebyggende foranstaltning - aktiverne flyttes ikke, og ingenting ændres med hensyn til ejendomsforholdet og brugsretten. Der kan også gøres udlæg uden for skyldnerens bopæl og hos tredjemand.

Hvis der er tale om løsøre, kan der ikke kun gøres udlæg en enkelt gang, men at gøre endnu et udlæg i de samme aktiver er som regel meningsløst på grund af de dermed forbundne omkostninger. Ved den forholdsmæssige fordeling af overskuddet ved salget af skyldnerens aktiver, vil også andre fordringshavere end den, der begærede udlæg, blive tilgodeset (retsplejelovens artikel 1627 ff.).

TopTop

Der vil blive udarbejdet en officiel rapport vedrørende udlægget. De beslaglagte aktiver vil tidligst blive solgt en måned efter forkyndelsen eller meddelelsen af kopien af den officielle rapport vedrørende udlægget. Denne frist skal give skyldneren en sidste chance for at forhindre salget. Salget skal meddeles offentligheden ved hjælp af opslag og annoncer i dagspressen. Det gennemføres i et auktionslokale eller på et offentligt marked, medmindre det begæres gennemført et mere egnet sted. Det gennemføres af en foged, som udarbejder en officiel rapport og tager imod overskuddet ved salget. Derefter fordeler fogeden overskuddet forholdsmæssigt inden for 15 dage (retsplejelovens artikel 1627 ff.). Denne procedure gennemføres normalt i mindelighed. Kan dette ikke lade sig gøre, henvises sagen til fogedretten.

C. Udlæg: fast ejendom (retsplejelovens artikel 1560 ff.)

Fuldbyrdelsen begynder med, at betalingspålægget forkyndes.

Derefter skal udlægget foretages tidligst efter 15 dage og senest efter 6 måneder, ellers bliver pålægget ugyldigt. Udlægsdekretet skal derefter indføres i tinglysningskontorets register8 inden for 15 dage og forkyndes inden for 6 måneder. Indførelsen medfører, at skyldneren ikke længere kan råde over sin ejendom og gælder i maksimalt 6 måneder. Indføres udlægsdekretet ikke, bliver det ugyldigt. Ved udlæg i fast ejendom gælder - i modsætning til udlæg i løsøre - princippet om, at der kun kan gøres udlæg én gang i ejendommen.

Sidste trin er en begæring om, at fogedretten udpeger en notar, der skal sørge for salg af aktiverne og opstilling af kreditorordenen. Skyldneren kan over for fogedretten gøre indsigelse mod notarens tiltag. De øvrige regler vedrørende salg af aktiver er klart fastlagt i lovgivningen (retsplejelovens jf. artikel 1582 ff.). Salget er i princippet offentligt, men på dommerens initiativ eller på anmodning fra den fordringshaver, der har begæret udlægget, er der også mulighed for underhåndssalg. Overskuddet ved salget fordeles så mellem de forskellige kreditorer på grundlag af kreditorordenen (retsplejelovens jf. artikel 1639 til 1654). Tvister om kreditorordenen forelægges fogedretten.

TopTop

2.1.3. Arrest eller udlæg i fordringer

Der er tale om arrest eller udlæg i fordringer, som skyldneren har på tredjemand (f.eks. en fordring på løn fra arbejdsgiveren). Denne tredjemand er således sekundær skyldner i forhold til den fordringshaver, der gør arrest eller udlæg. Arrest eller udlæg i fordringer (beslag onder derden) er ikke det samme som arrest eller udlæg i aktiver, der tilhører skyldneren, men befinder sig hos en tredjemand (beslag bij derden).

Den fordring, der udgør grundlaget for arresten eller udlægget, er den fordring, som fordringshaver har på sin skyldner. Den fordring, der gøres arrest eller udlæg i, er den fordring, som skyldneren har på tredjemand/sekundær skyldner.

De detaljerede regler vedrørende arrest eller udlæg i fordringer kan findes i retsplejelovens artikel 1445 til 1640 (arrest) og retsplejelovens artikel 1539 til 1544 (udlæg).

2.1.4. Omkostninger

Ud over sagsomkostningerne vil der være et fogedgebyr i udlægs- og arrestsager. Gebyrerne for fogedens tjenester er fastsat i kongeligt dekret af 30. november 1976, om gebyrer for fogedforretninger i civil- og handelsretlige sager og om visse tillægsgebyrer (jf. Federale Overheidsdienst Justitie Deutsch - français - Nederlands).

TopTop

2.2. Materielle betingelser

A. Arrest

Alle fordringshavere, der har en fordring af en vis art, kan foretage arrest uanset værdien af de pågældende aktiver og fordringens størrelse (jf. retsplejelovens artikel 1413).

Den første betingelse for arrest er, at der foreligger et hastende tilfælde. Skyldneren skal være truet af insolvens, således at et efterfølgende salg af aktiverne er truet. Retten afgør om denne betingelse er opfyldt på grundlag af en række objektive kriterier. Der skal ikke kun på det tidspunkt, hvor der foretages arrest, men også på det tidspunkt, hvor det vurderes, om der fortsat er behov for arresten, være tale om et hastende tilfælde. Der findes en række undtagelser fra denne betingelse: beslaglæggelse af ulovlige kopier, arrest i forbindelse med vekselgæld og fuldbyrdelse af en dom afsagt i udlandet.

Det er også en betingelse for arrest, at fordringshaver har en fordring. Når en fordring er påkrævet, skal denne opfylde visse betingelser (retsplejelovens artikel 1415): Den skal være endelig (ikke betinget), forfalden til betaling (gælder også sikkerhed for fremtidige fordringer) og fastlagt (beløbet er fastlagt eller kan fastlægges). Fordringens art og størrelse er på den anden side irrelevant. Retten afgør, om disse betingelser er opfyldt, men den ret, som senere behandler sagen, er ikke bundet af afgørelsen.

For det tredje skal den fordringshaver, der begærer arrest, have ret til det. Der er tale om ren forvaltning (ikke om faktisk råden), som om nødvendigt kan foretages af en retlig repræsentant.

TopTop

Der kræves tilladelse fra fogedretten, medmindre fordringshaver allerede har opnået en dom (se ovenfor). Dette er dog ikke påkrævet i forbindelse med arrest i fordringer på tredjemand, arrest i henhold til panterettigheder eller for fordringshavere, der allerede har opnået en dom (i henhold til retsplejelovens artikel 1414 udgør alle domme et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag). Notarialakter udgør også et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag.

B. Udlæg

Også her kræves der et tvangsfuldbyrdelsesgrundlag (retsplejelovens artikel 1494). Der kan være tale om en retsafgørelse, et officielt bekræftet dokument, et pålæg fra skattemyndighederne, en dom afsagt i udlandet med fuldbyrdelsespålægning osv.

Fordringen skal fremgå af et dokument, der opfylder visse betingelser. Som ved arrest skal fordringen være endelig, fastlagt og forfalden til betaling. Af retsplejelovens artikel 1494, stk. 2, fremgår det, at udlæg, der vedrører indkomst, der kommer til udbetaling i rater, også gælder for fremtidige rater, efterhånden som disse forfalder til betaling.

Tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget skal også være gyldigt. Fogedretten vil ikke betragte tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget som gyldigt, hvis rekvirenten ikke længere er fordringshaver, eller hvis hele eller en del af fordringen er bortfaldet (fordi den er forældet, er blevet betalt eller på anden måde er blevet afregnet).

3. Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningernes art og karakter?

3.1. Hvilken type aktiver kan blive gjort til genstand for tvangsfuldbyrdelse?

A. Generelt

TopTop

Kun løsøre og fast ejendom, som skyldneren ejer, kan blive gjort til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger. Aktiver, der tilhører tredjemand, kan ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, men det er dog irrelevant, i hvis besiddelse skyldnerens aktiver befinder sig på det tidspunkt, hvor foranstaltningerne gennemføres. Aktiver, der befinder sig hos tredjemand, kan altså gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger med rettens tilladelse (retsplejelovens artikel 1503).

Fordringshaveren kan normalt kun gøre krav på skyldnerens aktuelle aktiver. Kun hvis skyldneren på uærlig vis gør sig insolvent, kan også tidligere aktiver komme på tale. Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger vedrørende fremtidige aktiver, med undtagelse af fremtidige fordringer, er normalt også udelukket

Afkast fra aktiver, der er blevet gjort til genstand for arrest, forbliver normalt skyldnerens. Ved udlæg gøres afkastet dog også til genstand for udlæg, og det overgår derfor til udlægshaver.

Et bo kan gøres til genstand for fuldbyrdelsesforanstaltninger, men tvangssalget af ejendommen udsættes i så tilfælde, indtil ejendommen er skiftet (jf. f.eks. retsplejelovens artikel 1561). Særlige regler gælder for ægtefæller.

B. Aktiver, der kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger

Aktiverne skal kunne gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger. Visse aktiver er undtaget. Undtagelsen kan følge af en lovbestemmelse, aktivernes art eller aktivernes særlige personlige betydning for skyldneren. Aktiver kan f.eks. ikke undtages fra tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger på grundlag af deres formål. Følgende aktiver kan derfor ikke gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger:

TopTop

  1. De aktiver, der er anført i retsplejelovens artikel 1408. Denne begrænsning blev indført for at sikre skyldneren og dennes familie en rimelig levestandard.
  2. Aktiver, der ikke har nogen salgsværdi og derfor er uden betydning for fordringshaver.
  3. Aktiver, der ikke kan overdrages, fordi de er af særlig personlig betydning for skyldneren.
  4. Aktiver, der ikke kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger i henhold til særlige lovbestemmelser (f.eks. mindreåriges indtægter og løn, bøger og musik, der ikke er blevet offentliggjort, de indtægter, som indsatte har fra arbejde i fængslet).
  5. Løn (lønindeholdelse) og lignende fordringer kan normalt kun gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger i begrænset omfang (jf. retsplejelovens artikel 1409, 1409a og 1410, stk. 1).  Det omfatter f.eks. underholdsbidrag, som retten har tildelt den ikke-skyldige ægtefælle. Visse beløb, f.eks. bidrag, der skal sikre et eksistensminimum, er dog helt undtaget fra tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger (jf. retsplejelovens artikel 1410, stk. 2). Begrænsningerne vedrørende tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger gælder dog ikke for fordringshavere, som søger at inddrive skyldig underholdsbidrag. Deres fordringer har forrang (jf. retsplejelovens artikel 1412).

Tidligere havde staten immunitet, hvad angår tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, hvilket udelukkede enhver form for tvangsfuldbyrdelse vedrørende statens ejendom. Dette er nu blevet lempet i medfør af retsplejelovens artikel 1412a.

TopTop

Særlige regler gælder for at gøre skibe og fly til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger (jf. retsplejelovens artikel 1467 til 1480, hvad angår arrest, og retsplejelovens artikel 1545 til 1559, hvad angår udlæg).

NB: Der er for nylig blevet vedtaget ny lovgivning om bankkonti i Belgien: De wet betreffende de onvatbaarheid voor beslag en de onoverdraagbaarheid van de bedragen waarvan sprake is in de artikelen 1409, 1409 bis en 1410 van het Gerechtelijk Wetboek wanneer die bedragen op een zichtrekening gecrediteerd zijn (lov om forbud mod tvangsfuldbyrdelse i og overførsel af de i retsplejelovens artikel 1409, 1409a og 1410 omhandlede beløb, når disse beløb indsættes på en lønkonto (offentliggjort i Belgisch Staatsblad (statstidende), den 2. juli 2004)). Loven er endnu ikke trådt i kraft, da gennemførelsen forudsætter et kongeligt dekret (jf. lovens artikel 5). Loven gør de begrænsninger og undtagelser, som de pågældende artikler i retsplejeloven indeholder bestemmelser om, mere omfattende, således at de kommer til at omfatte beløb, der er blevet indsat på lønkonti.

C. Kantonnement (delvis betaling)

Når et aktivt gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, er der normalt tale om hele aktivet, også hvis dets værdi overstiger fordringens værdi.  Dette er meget ufordelagtigt for skyldneren, eftersom han overhovedet ikke kan råde over aktivet. For at lette følgerne heraf har lovgiverne i Belgien tilladt kantonnement (delvis betaling): skyldneren deponerer en vis sum og kan igen råde over sin ejendom (jf. retsplejelovens artikel 1403 til 1407).

TopTop

Både ved arrest og udlæg kan kantonnement for enten den oprindelige fordring eller de aktiver, der er blevet gjort til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne, komme på tale. I førstnævnte tilfælde erstatter det deponerede beløb de aktiver, der er blevet gjort til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, og skyldneren kan derefter igen råde over disse. I sidstnævnte tilfælde flyttes de aktiver, som gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, ganske enkelt.

3.2. Hvilke virkninger har tvangsfuldbyrdelse?

A. Arrest eller udlæg

Fra det øjeblik, hvor aktiverne bliver gjort til genstand for tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, mister skyldneren retten til at råde over dem. Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne medfører dog ikke, at arrest- eller udlægshaver får en privilegeret fordring. Når skyldneren mister råderetten over aktiverne, kan han ikke sælge, afhænde eller behæfte dem. Aktiverne forbliver dog i skyldnerens besiddelse. Mens de juridiske forhold ændres, bliver situationen ikke ændret i praksis.

Respekteres ovennævnte ikke, er skyldnerens handlinger ikke bindende for arrest- eller udlægshaver.

Bortfald af retten til at råde over aktiverne er dog kun relativ, dvs. den gælder kun til fordel for arrest- eller udlægshaver. Andre fordringshavere må stadig finde sig i ændringer med hensyn til skyldnerens aktiver. Det er dog simpelt for dem at blive begunstiget af de tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger, der allerede er blevet truffet.  

Bortfald af retten til at råde over aktiverne er første fase i bortsalget af disse. Aktiverne kommer under rettens kontrol. Udlæg er således først og fremmest en sikkerhedsforanstaltning.

TopTop

B. Arrest eller udlæg i fordringer

Ved denne form for tvangsfuldbyrdelse ophæves hele kontrollen over den pågældende fordring uanset værdien af den fordring, der gav anledning til tvangsfuldbyrdelsesforanstaltningerne. Tredjemand kan dog foretage delvis betaling (kantonneren). Handlinger, der underminerer fordringen, kan ikke gøres gældende mod arrest- eller udlægshaver. Fra og med at der er gjort arrest eller udlæg i en fordring, kan der ikke længere foretages betalinger mellem skyldneren og tredjemand.

3.3. Hvilken gyldighed har disse foranstaltninger?

A. Arrest

Arrest gælder i højst tre år. Hvis der er tale om arrest i løsøre og arrest i fordringer på tredjemand begynder denne periode på den dato, hvor kendelsen er blevet afsagt eller fra forkyndelsen (retsplejelovens artikel 1425 og 1458). Ved arrest i fast ejendom gælder datoen for indførelse i tinglysningskontorets register som starttidspunkt for fristen på tre år (retsplejelovens artikel 1436).

Fristen kan forlænges i velbegrundede tilfælde (artikel 1426, 1459 og 1437 i retsplejeloven).

B. Udlæg

Ved udlæg er det kun kendelsen forud for udlægget, der har en maksimal gyldighedsperiode. Ved udlæg i løsøre er fristen ti år (dvs. den normale frist, da der ikke er specielle bestemmelser, der finder anvendelse), og ved udlæg i fast ejendom er fristen seks måneder (retsplejelovens artikel 1567). Ved udlæg i skibe er fristen et år (retsplejelovens artikel 1549).

4. Kan en afgørelse om tvangsfuldbyrdelse appelleres?

A. Arrest

TopTop

Hvis fogedretten nægter at give tilladelse til, at der kan foretages arrest, kan rekvirenten (dvs. sagsøger) inden en måned appellere denne afgørelse til appeldomstolen (Hof van Beroep). Appellen behandles uden tilvarsling af modparten. Hvis appeldomstolen tillader, at der foretages arrest, har skyldneren ret til at fremsætte tredjemandsindsigelse vedrørende denne afgørelse (jf. retsplejelovens artikel 1419).

Hvis fogedretten tillader, at der foretages arrest, kan skyldneren eller en anden berørt part fremsætte tredjemandsindsigelse vedrørende denne afgørelse. Dette skal gøres inden for en måned ved den ret, der traf afgørelsen. Retten vil derefter træffe afgørelse under kontradiktorisk procedure9. Tredjemandsindsigelser har normalt ikke opsættende virkning (jf. retsplejelovens artikel 1419 og 1033).

Hvis der kan foretages arrest uden en retskendelse, kan skyldneren modsætte sig en sådan beslutning ved over for fogedretten at begære arresten ophævet (retsplejelovens artikel 1420) Dette er proceduren for at gøre indsigelse mod, at der foretages arrest, og den behandles som en sag om foreløbige forholdsregler og kan eventuelt kombineres med et bødepålæg. Begæringen kan begrundes med, at sagen ikke er hastende (Cass. 14. september 1984, Arr. Cass. 1984-85, 87).

Hvis forholdene ændrer sig, kan enten skyldneren (ved at indkalde alle parter til at give møde i fogedretten) eller arresthaver (eller dennes repræsentant) (på grundlag af en begæring) begære, at fogedretten ændrer eller ophæver arresten.

B. Udlæg

Skyldneren kan gøre indsigelse mod betalingspålægget og således bestride dets retsgyldighed. Der findes ingen tidsfrist for dette, og indsigelsen har ikke opsættende virkning. Indsigelsen kan f.eks. være begrundet i procedurefejl og en begæring om udsættelse (hvis tvangsfuldbyrdelsesgrundlaget er en notarialakt).

TopTop

Skyldnere kan over for fogedretten gøre indsigelse mod salget af deres aktiver, men denne indsigelse har heller ikke opsættende virkning.

Andre fordringshavere end udlægshaver kan gøre indsigelse mod salgsprisen, men ikke mod selve salget.

Tredjemand kan også gøre indsigelse over for fogedretten med påstand om at være aktivernes ejer (retsplejelovens artikel 1514). Dette har ikke opsættende virkning.




1 Udlæg eller arrest i henholdsvis løsøre og fast ejendom.

2 Afsiges af en domstol.

3 Som regel udstedt af en notar.

4 Den første kopi. Den part, som ønsker at fuldbyrde dommen, modtager kun en enkelt officiel udskrift. Denne udstedes af dommerkontoret mod betaling af et gebyr.

5 Originalen af dommen, kendelsen eller det officielt bekræftede dokument. Gælder kun nødstilfælde.

6 Kongeligt dekret af 9. august 1993, Belgisch Staatsblad (statstidende), 9 August 1993 (www.just.fgov.be Deutsch - français - Nederlands):

”Vi Albert II, konge af Belgien,

 vitterliggør til alle nu levende og kommende slægter:

Vi bestemmer og befaler, at alle fogeder, der får det til opgave, skal fuldbyrde denne dom, kendelse eller anden afgørelse, dette pålæg eller dette officielt bekræftede dokument.

At vore rigsadvokater eller distriktsanklagere ved domstolene i første instans skal sørge for fuldbyrdelsen, og at alle de offentlige myndigheders befalingshavere og tjenestemænd skal bidrage hertil, hvis dette er krævet i loven.

Som tegn på dette er denne dom, kendelse eller anden afgørelse, dette pålæg eller dette officielt bekræftede dokumenter underskrevet og forsynet med domstolens eller notarens segl.”

7 I forbindelse med handlinger, der vedrører fuldbyrdelsen af en dom eller et officielt bekræftet dokument, er fogeden ansvarlig over for dommeren.  Hvad angår etiske spørgsmål, er han ansvarlig over for den offentlige anklager og den regionale afdeling af fogedforeningen.

8 Registret på det sted, hvor aktiverne befinder sig (artikel 1565 i retsplejeloven). I registret findes oplysninger om fast ejendom, f.eks. ejendomsret og pant i ejendommen.

9 Dvs. at alle parterne bliver hørt i sagen.

« Tvangsfuldbyrdelse - Generelle oplysninger | Belgien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 28-04-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige