Europa-Kommissionen > ERN > Tvangsfuldbyrdelse > Østrig

Seneste opdatering : 13-07-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Tvangsfuldbyrdelse - Østrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad forstås der ved "tvangsfuldbyrdelse" i civil- og handelsretlige sager? 1.
2. Hvornår kan et krav tvangsfuldbyrdes? 2.
2.1. Fremgangsmåde 2.1.
2.2. De væsentlige betingelser for at imødekomme en fuldbyrdelsesanmodning 2.2.
3. Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger 3.
3.1. Hvilke af skyldners aktiver kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse? 3.1.
3.2. Hvilke virkninger har tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger? 3.2.
3.3. Hvor længe er tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger gyldige? Er varigheden begrænset ved lov eller ved retsafgørelse? 3.3.
4. Kan en tilladelse til fuldbyrdelse appelleres? Hvem kan appellere? Til hvilken ret indgives appellen, og hvad er fristen for appel? Hvilken virkning har appellen? 4.

 

1. Hvad forstås der ved "tvangsfuldbyrdelse" i civil- og handelsretlige sager?

Ved tvangsfuldbyrdelse (eksekution) forstås gennemtvingelse af eksigible krav med statens hjælp.

Der findes forskellige former for tvangsfuldbyrdelse. Der sondres i den forbindelse mellem, om fuldbyrdelsesgrundlaget vedrører et krav på penge eller et krav på levering af en ydelse, og hvilke aktiver der skal gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse.

Skal et fuldbyrdelsesgrundlag, der angår et pengekrav, fuldbyrdes i rørlige aktiver, der tilhører skyldner (rekvisitus) , kan der foretages udlæg i følgende: løsøre, fordringer, krav på levering og andre aktiver. Tvangsfuldbyrdelse i løsøre foregår generelt i tre faser, nemlig udlæg, realisering og fyldestgørelse.

Ved fast ejendom, der tilhører rekvisitus, sker fuldbyrdelsen alt efter fordringshavers (rekvirentens) ønske ved tvungen stiftelse af pant, tvangsadministration eller tvangssalg på auktion.

Der er ingen fast procedure til gennemførelse af tvangsfuldbyrdelse af krav på levering af en ydelse. Pligten til at handle eller undlade at handle kan gennemtvinges ved fratagelse, udførelse foretaget af tredjemand for skyldners regning eller penge- og hæftestraf.

2. Hvornår kan et krav tvangsfuldbyrdes?

2.1. Fremgangsmåde

Tvangsfuldbyrdelse kan ske både på grundlag af retsafgørelser og udenretslige afgørelser.

Ved udenretslige afgørelser forstås:

  • forvaltningsafgørelser om privat- og offentligretlige krav og om penge- og bødestraf, hvis disse fuldbyrdes af retten, og desuden forlig indgået ved forvaltningsmyndigheder
  • afgørelser truffet af sociale sikringsorganer angående krav på ydelser
  • forlig og afgørelser fra voldgiftsretter
  • eksigible notarialakter
  • gældsbreve.

For at der kan gøres udlæg, skal rekvirenten generelt have et bevis for, at der kan ske tvangsfuldbyrdelse. Et sådant bevis fås hos den relevante myndighed i den procedure, der fastslog kravet.

TopTop

Det er principielt den ret, der foretager fuldbyrdelsen, der har ansvaret for at give tilladelse til tvangsfuldbyrdelse. Bezirksgericht har altid den saglige kompetence. Lokalt er det Buchgericht, der er kompetent med hensyn til udlæg i fast ejendom, der er opført i tingbogen, og det er retten i den retskreds, hvor skyldner har hjemting, der er kompetent med hensyn til udlæg i fordringer. I alle andre tilfælde ligger kompetencen primært hos retten i den retskreds, hvor genstanden for fuldbyrdelse findes, når udlægsforretningen indledes, og subsidiært hos retten i den retskreds, hvor den første udlægsforretning skal foretages.

Kun dommere og justitsfuldmægtige er kompetente til at træffe afgørelse i udlægssager. Justitsfuldmægtige, dvs. særligt uddannede embedsmænd, varetager en lang række opgaver i udlægssager, bl.a. ved udlæg i løsøre. Det er dog kun dommere, der kan træffe afgørelse om udlæg i fast ejendom (bortset fra tvungen stiftelse af pant, en opgave, der varetages af en justitsfuldmægtig) , fuldbyrdelse på grundlag af udenlandske krav, idømmelse af hæftestraf og appel.

Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger gennemføres af fogeden, en særlig embedsmand. De har ansvaret for at fuldbyrde kravet i praksis, f.eks. at gøre udlæg i løsøre, at foretage udsættelsesforretninger og at udarbejde en fortegnelse over skyldners aktiver. Fogeden bistår retten og skal overholde rettens krav og anvisninger. Han skal fortsætte udlægsforretningen, til forretningen er gennemført, eller til det er klart, at den ikke kan gennemføres.

Det er ikke nødvendigt at være repræsenteret af en advokat, når man anmoder om tvangsfuldbyrdelse.

TopTop

Der opkræves følgende faste retsgebyrer ved anmodning om tvangsfuldbyrdelse, idet værdien af det krav, sagen angår, anvendes som beregningsgrundlag:

  • i udlægssager (bortset fra sager nævnt i punkt b)) , hvor sagsgenstanden har en værdi af:

op til 150 EUR

13 EUR

over 150 EUR

op til 360 EUR

29 EUR

over 360 EUR

op til 730 EUR

34 EUR

over 730 EUR

op til 2 180 EUR

46 EUR

over 2 180 EUR

op til 3 630 EUR

62 EUR

over 3 630 EUR

op til 7 270 EUR

79 EUR

over 7 270 EUR

op til 36 340 EUR

114 EUR

over 36 340 EUR

op til 72.670 EUR

138 EUR

over 72 670 EUR for hvert yderligere påbegyndt 72 670 EUR

138 EUR mere i hvert tilfælde

  • i udlægssager angående fast ejendom, hvor sagsgenstanden har en værdi af:

op til

150 EUR

26 EUR

over 150 EUR

op til 360 EUR

34 EUR

over 360 EUR

op til 730 EUR

44 EUR

over 730 EUR

op til 2 180 EUR

62 EUR

over 2 180 EUR

op til 3 630 EUR

86 EUR

over 3 630 EUR

op til 7 270 EUR

132 EUR

over 7 270 EUR

op til 36 340 EUR

190 EUR

over 36 340 EUR

op til 72 670 EUR

305 EUR

over 72 670 EUR for hvert yderligere påbegyndt 72 670 EUR

156 EUR mere i hvert tilfælde

2.2. De væsentlige betingelser for at imødekomme en fuldbyrdelsesanmodning

De almindelige fuldbyrdelsesbetingelser (sagen skal henhøre under national jurisdiktion og kunne antages til realitetsbehandling, parterne må ikke have mistet deres partsevne eller proceshabilitet, og intervenienten skal have en repræsentationsfuldmagt) og de særlige fuldbyrdelsesbetingelser (den ret, sagen er anlagt ved, skal have kompetence, der skal foreligge et fuldbyrdelsesgrundlag og et bevis for, at der kan ske tvangsfuldbyrdelse, anmodningen om fuldbyrdelse skal indeholde bestemte oplysninger, og udlægsgenstanden skal kunne gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse) skal være opfyldt for at få imødekommet en anmodning om tvangsfuldbyrdelse. Anmodningen om fuldbyrdelse skal desuden være objektivt begrundet (i alt væsentligt gælder det, at de parter, der nævnes i anmodningen, skal være identiske med dem, der nævnes i fuldbyrdelsesgrundlaget, at kravet i princippet skal være forfaldent til betaling, og at fristen skal være udløbet).

TopTop

3. Tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger

3.1. Hvilke af skyldners aktiver kan gøres til genstand for tvangsfuldbyrdelse?

Selv om skyldner i princippet hæfter for sine forpligtelser med hele sin formue, omfatter tvangsfuldbyrdelsen - modsat konkurs - kun skyldners individuelle aktiver (princippet om specificering). Flere kreditorer vil i almindelighed have adgang til forskellige aktiver. Er der ikke nok midler til at sikre fyldestgørelse, skal der foretages fornyet udlæg i de aktiver, der allerede er foretaget udlæg i. I sådanne tilfælde opnår kreditorer fyldestgørelse i nøje prioriteret rækkefølge: Den kreditor, der først gør udlæg i et aktiv, har forrang frem for de øvrige. Gøres der samtidig udlæg for flere kreditorer, stilles disse lige.

For at beskytte skyldner er det ikke alle ejendele, der kan gøres udlæg i. Der kan f.eks. ikke gøres udlæg i indbo, der er nødvendigt for at opretholde en beskeden husholdning, ejendele, som for småhandlende og indehavere af mindre landbrug er nødvendige til deres erhverv, fødevarer og brændsel svarende til fire ugers forbrug for skyldner og de af hans familiemedlemmer, der bor i husstanden, rede penge svarende til et eksistensminimum, hjælpemidler, som er nødvendige på grund af legemlige mangler eller sygdom, familiebilleder, breve m.v. En lignende beskyttelse findes ved udlæg i fordringer. Der kan således ikke gøres udlæg i krav på godtgørelse af afholdte omkostninger, plejeydelser og familieydelser. Der kan kun i et vist omfang gøres udlæg i løbende løn og pensionsydelser, idet størrelsen af den del, der ikke kan gøres til genstand for udlæg ("eksistensminimum") , afhænger af, hvor store ydelser der er tale om, og over for hvor mange personer skyldner har underholdspligt.

TopTop

3.2. Hvilke virkninger har tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger?

De dispositioner, skyldner træffer angående sin formue, er principielt gyldige, selv om der er indledt tvangsfuldbyrdelse. De kan dog få strafferetlige konsekvenser, hvis skyldner sælger dele af formuen eller reducerer formuen med det resultat, at han lægger hindringer i vejen for eller reducerer kreditors fyldestgørelse. Det kan også få strafferetlige konsekvenser, hvis skyldner unddrager en udlagt genstand fra at tjene til fyldestgørelse. En kreditor, hvis krav på fyldestgørelse påvirkes negativt af en retshandel foretaget af skyldner, kan på visse betingelser anfægte den pågældende retshandel for retten, få den omstødt og gøre krav på værdien af de aktiver, skyldner har unddraget fra kreditors fyldestgørelse, for at få dækning for sit krav.

Tvangsfuldbyrdelse i skyldners bankindeståender sker ved udlæg og overførsel af beløbet: Tilladelsen til at gennemføre tvangsfuldbyrdelse vil indeholde forbud mod, at det kontoførende pengeinstitut foretager udbetalinger til skyldner, og at skyldner disponerer over fordringen mod pengeinstituttet. Udlæg er foretaget, når det kontoførende pengeinstitut har fået meddelt den tilgrundliggende beslutning. Det skal derefter afgive en erklæring om fordringens eksistens og omfang til retten og rekvirenten. Den udlagte fordring realiseres ved overførsel. Den beslutning, ved hvilken overførselsanmodningen imødekommes, giver rekvirenten ret til at modtage betaling fra det kontoførende pengeinstitut, om nødvendigt også efter indsigelse. Foretager banken udbetalinger til kontohaveren, selv om der er gjort udlæg, har udbetalingerne ikke frigørende virkning.

TopTop

3.3. Hvor længe er tvangsfuldbyrdelsesforanstaltninger gyldige? Er varigheden begrænset ved lov eller ved retsafgørelse?

Tilladelsen til at gennemføre tvangsfuldbyrdelse (for at sikre fyldestgørelse) gives for en ubegrænset periode. (Det er kun ved tvangsfuldbyrdelse, der tjener til at opnå sikkerhed, og ved foreløbige forholdsregler, at tilladelse altid gives for et nærmere fastsat tidsrum.)

Fogeden skal indstille fuldbyrdelsen, hvis kravet fyldestgøres, hvis der gives henstand, eller hvis der afstås fra at fortsætte gennemførelsen, når dette gøres gældende af kreditor, eller når skyldner er i stand til at godtgøre det med et offentligt dokument eller et offentligt bekræftet dokument.

Derudover kan skyldner eller tredjemand anmode om at få fuldbyrdelsen udsat, hvis han godtgør, at det er berettiget. Loven indeholder en udtømmende liste over udsættelsesgrunde, f.eks. indsigelse mod tvangsfuldbyrdelse og appel. Er der grund til at antage, at det vil bringe rekvirentens fyldestgørelse i fare, hvis fuldbyrdelsen udsættes, imødekommes anmodningen om udsættelse ikke, medmindre den, der ansøger om udsættelse, stiller behørig sikkerhed.

Udlægsforretningen skal også indstilles efter anmodning fra rekvirenten, skyldner eller en anden berørt part, f.eks. hvis rekvirenten afstår fra at fortsætte fuldbyrdelsen, hvis skyldner forelægger passende bevis for, at kravet er fyldestgjort, eller at der er givet henstand, eller hvis fuldbyrdelsesgrundlaget efterfølgende erklæres ugyldigt som led i en annullations- eller genoptagelsessag. Er der fejlagtigt givet tilladelse til fyldestgørelse, eller er der alvorlige mangler ved selve fuldbyrdelsen (f.eks. hvis der uden tilladelse foretages formålsløse udlægsforretninger, hvor skyldners tilgængelige aktiver ikke engang dækker sagsomkostningerne) , skal udlægsforretningen også indstilles ex officio.

4. Kan en tilladelse til fuldbyrdelse appelleres? Hvem kan appellere? Til hvilken ret indgives appellen, og hvad er fristen for appel? Hvilken virkning har appellen?

En bestemmelse om at tillade fuldbyrdelse (og - medmindre andet er fastsat i loven - alle andre førsteinstansbeslutninger, der træffes i udlægssagen) kan appelleres til en højere instans uden opsættende virkning. Appellen skal indgives til den ret, der foretager fuldbyrdelsen, inden for 14 dage. Alle parter i udlægssagen har adgang til appel. Appel af bestemmelsen om at tillade fuldbyrdelse er grundlag for at udsætte fuldbyrdelsen. Derudover har skyldner også på visse betingelser (f.eks. hvis udlæg frafaldes) mulighed for at rejse sag mod rekvirenten med påstand om, at den pågældende tilladelse til fuldbyrdelse savnede grundlag.



« Tvangsfuldbyrdelse - Generelle oplysninger | Østrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 13-07-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige