Europa-Kommissionen > ERN > Skilsmisse > Sverige

Seneste opdatering : 03-08-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Skilsmisse - Sverige

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse? 1.
2. Hvad betragtes som skilsmissegrund? 2.
3. Hvilke konsekvenser får en skilsmisse, når det gælder 3.
a) parternes personlige forhold? a)
b) bodeling? b)
c) parternes fælles, mindreårige børn? c)
d) underholdspligt over for den anden part? d)
4. Hvad betyder begrebet ”separation” i praksis? 4.
5. Hvilke krav skal være opfyldt for at opnå separation? 5.
6. Hvilke retlige følger har en separation? 6.
7. Hvad betyder begrebet ”omstødelse af ægteskab” i praksis? 7.
8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab? 8.
9. Hvad er de retlige følger af omstødelse af et ægteskab? 9.
10. Kan man løse skilsmissespørgsmål på anden måde end ved at gå rettens vej? 10.
11. Hvilken domstol henvender man sig til med begæring om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke krav skal man i den forbindelse opfylde, og hvilke dokumenter skal vedlægges? 11.
12. Kan man få retshjælp til dækning af sagsomkostningerne? 12.
13. Kan en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab ankes? 13.
14. Hvordan kan man få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, der er afsagt i en anden medlemsstat, anerkendt i Sverige? 14.
15. Hvilken domstol skal man rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvordan behandles sådanne sager? 15.
16. Hvilket lands lovgivning anvendes i en sag om skilsmisse mellem ægtefæller, som ikke er bosiddende i Sverige, eller som har forskelligt statsborgerskab? 16.

 

1. Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse?

Der findes kun én form for skilsmisse. Den kan gennemføres, uanset om parterne er enige eller ej. Under visse omstændigheder skal der være en betænkningstid på seks måneder forud for skilsmissen. Dette er tilfældet,

  • hvis begge parter begærer det,
  • hvis én af parterne rent faktisk bor fast sammen med sit eget barn under 16 år, som den pågældende har forældremyndighed over, eller
  • hvis kun den ene af parterne ønsker ægteskabet opløst.

I visse undtagelsestilfælde har dog selv parter, som opfylder en af ovennævnte betingelser, ret til skilsmisse uden betænkningstid. Dette er tilfældet, hvis parterne har levet adskilt i to år, hvis ægteskabet er indgået på trods af, at parterne er i familie med hinanden i lige op- eller nedstigende linje eller er helsøskende, eller hvis ægteskabet er indgået på trods af, at en eller begge parter allerede var gift eller partner i et registreret partnerskab, og det tidligere ægteskab eller partnerskab ikke er opløst. I sådanne tilfælde kan skilsmissesagen også indbringes af den offentlige anklager.

2. Hvad betragtes som skilsmissegrund?

En ægtefælle har altid ret til at få skilsmisse og skal ikke anføre særlige grunde for at få bevilget skilsmisse.

3. Hvilke konsekvenser får en skilsmisse, når det gælder

a) parternes personlige forhold?

Hvis en af ægtefællerne tog den anden ægtefælles efternavn ved ægteskabets indgåelse eller i løbet af ægteskabet, har den pågældende ret til at tage det efternavn igen, som vedkommende brugte inden ægteskabet.

TopTop

b) bodeling?

Efter en skilsmisse skal boet fordeles mellem parterne. Hovedreglen er, at boet deles ligeligt. Det bør påpeges, at det er helt irrelevant med hensyn til fordelingen af boet, hvem af parterne der er skyld i ægteskabets opløsning.

c) parternes fælles, mindreårige børn?

Efter en skilsmisse har parterne automatisk fortsat fælles forældremyndighed over deres børn. Den fælles forældremyndighed kan dog ophæves af domstolen

  • på domstolens eget initiativ, hvis domstolen finder, at fælles forældremyndighed er åbenlyst uforenelig med barnets tarv, eller
  • på anmodning af en af parterne, hvis domstolen finder, at det er bedst for barnet, at den ene af parterne får eneforældremyndighed.

Hvis begge parter begærer den fælles forældremyndighed ophævet, har domstolen pligt til at gøre det.

Begge forældre har pligt til at forsørge deres barn. Den forælder, som ikke bor sammen med barnet, opfylder sin forsørgelsespligt ved at betale børnebidrag til den anden.

d) underholdspligt over for den anden part?

Efter skilsmissen skal parterne hver især forsørge sig selv. Der kan gøres undtagelse herfra i særlige situationer, bl.a. hvis den ene part har svært ved at forsørge sig selv efter et langvarigt ægteskabs opløsning, eller hvis der er særlige begrundelser for det.

4. Hvad betyder begrebet ”separation” i praksis?

Der findes ingen regler om separation i svensk lovgivning.

TopTop

5. Hvilke krav skal være opfyldt for at opnå separation?

Se svaret på spørgsmål 4.

6. Hvilke retlige følger har en separation?

Se svaret på spørgsmål 4.

7. Hvad betyder begrebet ”omstødelse af ægteskab” i praksis?

Der findes ingen regler om omstødelse af ægteskab i svensk lovgivning. Et ægteskab kan opløses på to måder: ved at den ene ægtefælle dør, eller ved at en domstol bevilger skilsmisse.

8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?

Se svaret på spørgsmål 7.

9. Hvad er de retlige følger af omstødelse af et ægteskab?

Se svaret på spørgsmål 7.

10. Kan man løse skilsmissespørgsmål på anden måde end ved at gå rettens vej?

Det er kun retten, som kan træffe afgørelse om opløsning af et ægteskab ved skilsmisse. Derimod findes der alternative metoder til at løse de forskellige spørgsmål, som kan opstå i forbindelse med skilsmissen.

Ægtefællerne kan få såkaldt familierådgivning, som tager sigte på at bearbejde samlivskonflikterne i parforholdet og familien. På den måde kan ægtefællerne for det første få hjælp til at løse problemer og konflikter, så de kan fortsætte samlivet og således undgå skilsmisse. Hvis samlivet allerede i praksis er ophørt, kan familierådgivningen i stedet bidrage til at dæmpe konflikten og gøre det muligt for de voksne at fungere sammen i forældrerollen. Familierådgivning tilbydes af såvel det offentlige (kommuner og landsting) som kirkelige organer samt af private. Kommunerne har pligt til at sørge for, at de, som anmoder om det, får familierådgivning.

TopTop

Parterne har også ret til en såkaldt samarbejdssamtale. Denne samtale drejer sig ikke om forholdet mellem de voksne, men udelukkende om barnet. Samarbejdssamtalen tager i første række sigte på at skabe enighed i spørgsmålet om forældremyndigheden over barnet, barnets bopæl og samvær med barnet. Samarbejdssamtalen foregår med sagkyndig bistand. Kommunerne har pligt til at organisere en samarbejdssamtale, hvis der anmodes om det.

Hvis parterne ønsker at ændre på forholdene vedrørende forældremyndigheden over deres fælles børn, kan dette foregå ved, at de træffer aftale om det, og at denne aftale derefter godkendes af de sociale myndigheder. Også spørgsmålet om barnets bopæl eller spørgsmålet om samværsret kan løses på denne måde.

11. Hvilken domstol henvender man sig til med begæring om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke krav skal man i den forbindelse opfylde, og hvilke dokumenter skal vedlægges?

Vedrørende separation og omstødelse af ægteskab henvises til svarene på spørgsmål 4 og 7.

Forudsætningen for, at man kan henvende sig til en svensk domstol med en skilsmissebegæring, er for det første, at den svenske domstol rent faktisk har kompetence til at behandle sagen. Dette er naturligvis tilfældet, hvis begge ægtefæller er svenske statsborgere og bor i Sverige. Men svenske domstole har også kompetence i følgende tilfælde:

  • hvis begge ægtefæller er svenske statsborgere,
  • hvis den skilsmissesøgende er svensk statsborger og er bosat i Sverige eller tidligere har været bosat i Sverige siden det fyldte 18. år,
  • hvis den skilsmissesøgende ikke er svensk statsborger, men har haft bopæl i Sverige i mindst et år, eller
  • hvis sagsøgte har bopæl i Sverige.

Hvis det er konstateret, at en svensk domstol har kompetence til at behandle skilsmissespørgsmålet, tages sagen op i den amtsret i Sverige, i hvis retskreds kvinden eller manden har bopæl. Hvis ingen af dem har bopæl i Sverige, tages sagen op af Stockholms amtsret.

TopTop

En skilsmissesag kan bringes for amtsretten på to forskellige måder. Hvis begge ægtefæller ønsker skilsmisse, skal de indgive en fælles begæring herom. Men hvis kun den ene af dem vil skilles, må den ægtefælle, som ønsker skilsmissen, indgive en begæring om stævning til amtsretten. I begge tilfælde skal der vedlægges ”personbevis” for begge ægtefæller. Et sådant bevis kan man få hos skattekontoret i den kommune, hvor man er opført i folkeregisteret. Personbeviset skal være udstedt inden for de seneste tre måneder.

12. Kan man få retshjælp til dækning af sagsomkostningerne?

I en sag vedrørende skilsmisse og spørgsmål i den forbindelse kan der kun ydes retshjælp, når der er særlige grunde hertil.

13. Kan en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab ankes?

Vedrørende separation og omstødelse af ægteskab henvises til svarene på spørgsmål 4 og 7.

Ja, en skilsmissedom kan ankes.

14. Hvordan kan man få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, der er afsagt i en anden medlemsstat, anerkendt i Sverige?

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed og ægtefællernes fælles børn (Bruxelles II-forordningen) skal retsafgørelser, der er truffet i én medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig fremgangsmåde. Der findes dog begrundelser for at modsætte sig anerkendelse.

TopTop

Hovedreglen i Bruxelles II-forordningen er altså, at en afgørelse om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab, som er truffet i en anden medlemsstat, automatisk skal ligestilles med og have samme retsvirkninger som en tilsvarende svensk afgørelse. Selv om forordningen således bygger på princippet om automatisk anerkendelse, er det dog muligt for en berørt part at få fastslået, at den udenlandske afgørelse anerkendes eller ikke-anerkendes i Sverige. En sådan begæring indbringes for landsretten (Svea hovrätt) , som i denne fase træffer beslutning om begæringen uden at høre modparten.

15. Hvilken domstol skal man rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvordan behandles sådanne sager?

Som det fremgår af svaret på spørgsmål 14, skal man henvende sig til Svea hovrätt, hvis man vil benytte sig af muligheden i Bruxelles II-forordningen for at få en erklæring om, at den udenlandske afgørelse anerkendes i Sverige. Hvis Svea hovrätt i en sådan sag har fastslået, at den pågældende afgørelse skal anerkendes af Sverige, er det muligt for den anden part at begære prøvelse af denne afgørelse. Begæring om en sådan prøvelse indgives hos Svea hovrätt, som i den videre sag skal høre begge parter. Svea hovrätts afgørelse i forbindelse med en begæring om prøvelse kan senere ankes til højesteret.

16. Hvilket lands lovgivning anvendes i en sag om skilsmisse mellem ægtefæller, som ikke er bosiddende i Sverige, eller som har forskelligt statsborgerskab?

En skilsmissebegæring, som behandles af en svensk domstol, skal altid prøves i forhold til svensk lovgivning (lex fori-princippet).

I visse tilfælde skal bestemmelserne i udenlandsk lovgivning dog også tages i betragtning. Her gælder følgende:

  • Hvis begge parter er udenlandske statsborgere, og ingen af dem har været bosiddende i Sverige i det seneste år, kan der ikke mod den ene parts vilje træffes afgørelse om skilsmisse, hvis der ikke findes grundlag for det i henhold til loven i den stat, hvor en eller begge parter er statsborgere.
  • Hvis begge parter er udenlandske statsborgere, og en af dem påberåber sig, at der ikke er grundlag for ægteskabets opløsning i henhold til loven i den stat, hvor han eller hun er statsborger, kan der ikke træffes afgørelse om skilsmisse, hvis der i forbindelse med den pågældende part eller fælles børns interesser er særlige forhold, der taler imod.

Det skal understreges, at der også i de tilfælde, som behandles i de to punkter, altså er tale om ren anvendelse af svensk lovgivning, men med en vis grad af beskyttelse for at forhindre, at en skilsmisseafgørelse træffes i henhold til svensk lovgivning i tilfælde, hvor parternes tilknytning til Sverige er svag, og hvor tungtvejende grunde taler imod dette.



« Skilsmisse - Generelle oplysninger | Sverige - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 03-08-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige