Europa-Kommissionen > ERN > Skilsmisse > Rumænien

Seneste opdatering : 20-02-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Skilsmisse - Rumænien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad er betingelserne for skilsmisse? 1.
2. Hvad anses for skilsmissegrund? 2.
3. Hvilke følger har skilsmissen med hensyn til: 3.
a) de personlige relationer mellem ægtefællerne (f.eks. efternavnet)? a)
b) bodelingen? b)
c) ægtefællernes mindreårige børn (f.eks. forældremyndighed og underholdsbidrag)? (Se "Forældremyndighed – [Rumænien]") c)
d) underholdspligten over for den anden ægtefælle? (Se "Underholdsbidrag – [Rumænien]") d)
4. Hvad indebærer begrebet "retlig separation" i praksis? 4.
5. Hvad er betingelserne for retlig separation? 5.
6. Hvad er retsvirkningerne af retlig separation? 6.
7. Hvad indebærer begrebet "omstødelse af ægteskabet" i praksis? 7.
8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab? 8.
9. Hvilke retsvirkninger har omstødelsen af ægteskabet? 9.
10. Findes der udenretslige alternativer til løsning af problemer vedrørende skilsmisse? 10.
11. Hvor skal jeg indgive anmodning om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskabet? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min anmodning? 11.
12. Kan jeg få retshjælp? 12.
13. Kan jeg appellere en afgørelse om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskabet? 13.
14. Hvad skal jeg gøre for at få en retsafgørelse om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab, der er truffet i en anden medlemsstat, anerkendt i Rumænien? 14.
15. Hvilken domstol i Rumænien skal jeg henvende mig til for at appellere anerkendelsen af en retsafgørelse om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab, der er truffet af en domstol i en anden EU-medlemsstat? Hvilken procedure anvendes i sådanne tilfælde? 15.
16. Hvilken ret finder anvendelse i en skilsmissesag mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i Rumænien, eller som har forskelligt statsborgerskab? 16.

 

1. Hvad er betingelserne for skilsmisse?

(for eksempel mulighed for skilsmisse efter fælles overenskomst, anmodning om separation osv.)

Der kan opnås skilsmisse efter fælles overenskomst mellem ægtefællerne, hvis de på det tidspunkt, hvor anmodningen indgives, har været gift i mindst et år, og der ikke er mindreårige børn i ægteskabet.

Hvis ikke ægtefællerne er enige, kan der opnås skilsmisse efter anmodning fra den ene af ægtefællerne, når følgende betingelser er opfyldt:

  • domstolen har fastslået, at der foreligger alvorlige skilsmissegrunde
  • der foreligger alvorlige omstændigheder, som kraftigt har forværret forholdet mellem ægtefællerne
  • det er ikke længere muligt for den part, der anmoder om skilsmisse, at fortsætte samlivet.

2. Hvad anses for skilsmissegrund?

(for eksempel at samlivet er definitivt ophørt, culpa, separation)

Ifølge retspraksis kan følgende betragtes som skilsmissegrund:

  • det forhold, at den ene af ægtefællerne uberettiget afslår at bo sammen med den anden eller uberettiget har forladt den fælles bolig (de facto separation, som skyldes den sagsøgte ægtefælle)
  • utroskab
  • dårlig opførsel (moralsk eller fysisk)
  • det forhold, at den ene af ægtefællerne lider af en alvorlig og uhelbredelig sygdom, som den anden ægtefælle først har fået kendskab til efter ægteskabets indgåelse, hvis det fastslås, at sygdomssymptomerne viser sig stadig oftere og er af en sådan art, at det gør det berettiget, at den anden ægtefælle ønsker samlivet bragt til ophør, fordi en fortsættelse af ægteskabet er blevet umulig.

3. Hvilke følger har skilsmissen med hensyn til:

a) de personlige relationer mellem ægtefællerne (f.eks. efternavnet)?
  • ægtefællerne mister deres civilstand som gifte og kan hver især indgå nyt ægteskab
  • ægtefællerne får det navn igen, som de hver især havde inden ægteskabets indgåelse. Undtagelse: ægtefællerne kan aftale, at den ægtefælle, der ved ægteskabet fik den andens efternavn, skal beholde dette efter skilsmissen, forudsat at domstolen stadfæster det senest i forbindelse med skilsmisseafgørelsen
  • ægtefællernes forpligtelse til gensidig moralsk støtte ophører.
b) bodelingen?

Bodelingen kan ske enten efter aftale mellem ægtefællerne eller ved en domstolsafgørelse.

TopTop

Aftalen mellem ægtefællerne kan indgås:

  • samtidig med skilsmisseafgørelsen
  • under skilsmissesagen, enten for domstolen eller ved et retsgyldigt dokument
  • i perioden umiddelbart efter den endelige skilsmisseafgørelse
  • efter at skilsmisseafgørelsen er blevet registreret på vielsesattesten.

Hvis ægtefællerne ikke kan blive enige om bodelingen, kan der indgives en anmodning om bodeling som led i skilsmissesagen, eller ved en selvstændig sag på et hvilket som helst senere tidspunkt. Den del, der tilkommer hver af ægtefællerne, fastlægges i forhold til vedkommendes bidrag til erhvervelsen og opretholdelsen af den fælles bolig. Ved fastsættelsen af, hvor meget ægtefællerne hver især har bidraget med, tages hustruens huslige arbejde og børnepasning også i betragtning. Ægtefællernes bidrag kan godtgøres ved et hvilket som helst bevismiddel, da der er tale om at fastslå en faktisk situation.

c) ægtefællernes mindreårige børn (f.eks. forældremyndighed og underholdsbidrag)? (Se "Forældremyndighed – [Rumænien]")

Domstolen skal i forbindelse med skilsmisseafgørelsen tage stilling til, hvem der skal have forældremyndigheden over de mindreårige børn, også selv om ægtefællerne ikke udtrykkeligt har anmodet derom. Domstolen tager i denne forbindelse udgangspunkt i børnenes tarv. Før domstolen træffer sin afgørelse, skal den høre forældrene, værgemyndigheden og børnene, hvis de er fyldt 10 år. En aftale mellem forældrene om forældremyndigheden er ikke bindende for domstolen.

TopTop

Hvis forældremyndigheden tilkendes den ene af forældrene, overtager denne rettighederne og forpligtelserne med hensyn til barnet. Den anden bevarer retten til samvær med barnet, og til at føre tilsyn med barnets opvækst, opdragelse og (faglige) uddannelse.

d) underholdspligten over for den anden ægtefælle? (Se "Underholdsbidrag – [Rumænien]")

En fraskilt ægtefælle har ret til underhold, hvis vedkommende har behov for det, fordi han/hun har mistet sin arbejdsevne før eller under ægteskabet. Tab af arbejdsevne kan også være sket i løbet af et år efter ægteskabets opløsning, forudsat at det skyldes forhold i forbindelse med ægteskabet.

Den fraskilte ægtefælle mister retten til underhold fra den anden, hvis han/hun indgår nyt ægteskab.

Hvis det ved skilsmisseafgørelsen konstateres, at det kun er den ene ægtefælle, der er skyld i skilsmissen, har denne kun ret til underhold fra den anden i et år efter ægteskabets opløsning, mens den anden har ret til underhold i en ubegrænset periode.

4. Hvad indebærer begrebet "retlig separation" i praksis?

Efter rumænsk ret eksisterer der ikke noget begreb, der kunne kaldes retlig separation. Der findes kun begrebet "de facto separation".

5. Hvad er betingelserne for retlig separation?

6. Hvad er retsvirkningerne af retlig separation?

(kan separation f.eks. ændres til skilsmisse, og er separation en forudsætning for at opnå skilsmisse?)

TopTop

7. Hvad indebærer begrebet "omstødelse af ægteskabet" i praksis?

Et ægteskab omstødes, hvis nogle af de lovbestemte krav med hensyn til ægteskabets indgåelse ikke er opfyldt. Et ægteskab kan kun omstødes ved en retsafgørelse. Omstødelsen har ikke blot virkninger for fremtiden, men også for fortiden, idet ægteskabet anses for aldrig at være indgået.

8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?

I visse tilfælde omstødes et ægteskab, fordi lovbestemmelserne om ægteskabets indgåelse ikke er overholdt (absolut omstødelse):

  • ægteskabet er indgået i strid med reglerne om den lovbestemte alder for indgåelse af ægteskab
  • ægteskabet er indgået af en person, der var gift i forvejen
  • ægteskabet er indgået mellem nære slægtninge (ægteskab er forbudt mellem personer, der er beslægtet i lige linje, uanset grad, eller i sidelinje til og med fjerde grad)
  • ægteskabet er indgået mellem på den ene side adoptanten eller en person beslægtet med denne, og på den anden side den adopterede eller en person beslægtet med denne
  • ægteskabet er indgået af en person, der er sindssyg
  • ægteskabet er indgået, uden at de kommende ægtefæller har givet deres samtykke, eller når et sådant samtykke er givet, uden at de nødvendige formaliteter med hensyn til ægteskabets indgåelse er overholdt (vielsen skal forestås af en giftefoged på det civile registreringskontor under de kommende ægtefællers tilstedeværelse, og de skal give deres samtykke personligt og offentligt)
  • giftefogeden havde ikke den nødvendige kompetence (vielsen blev forestået af en embedsmand, der ikke havde bemyndigelse til at optræde som giftefoged)
  • ægteskabet er indgået mellem personer af samme køn
  • ægteskabet er ikke blevet lyst, og der var ikke de påkrævede to vidner.

Et ægteskab kan omstødes, hvis samtykket er ugyldigt på grund af fejl (men kun fejl med hensyn til den anden ægtefælles personlige identitet), svig eller tvang (relativ omstødelse).

TopTop

9. Hvilke retsvirkninger har omstødelsen af ægteskabet?

Ud fra et juridisk synspunkt anses ægtefællerne for aldrig at have været gift med hinanden. Det indebærer følgende:

  • ægtefællerne får det navn igen, som de havde før ægteskabets indgåelse
  • formuefællesskabet anses for ikke at have eksisteret, fordi omstødelsen af ægteskabet har tilbagevirkende kraft. Hvis der er erhvervet formuegoder i perioden mellem ægteskabets indgåelse og det tidspunkt, hvor det omstødes, vil disse være ægtefællernes fælleseje
  • ægtefællerne kan ikke have underholdspligt over for hinanden
  • den efterlevende ægtefælle har ingen arveret, da vedkommende anses for aldrig at have været ægtefælle
  • omstødelsen af ægteskabet får ingen konsekvenser for børnene, der fortsat har status som børn født i ægteskabet. Så selv om ægteskabet er omstødt, reguleres slægtskabet for børn, der er født og avlet indtil omstødelsen af ægteskabet, på samme måde som for børn i et gyldigt ægteskab.

10. Findes der udenretslige alternativer til løsning af problemer vedrørende skilsmisse?

(f.eks. mægling)

Mægling - Lov nr. 192/2006 om mægling og mæglererhvervet. En skilsmisseafgørelse skal dog træffes af en domstol.

11. Hvor skal jeg indgive anmodning om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskabet? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min anmodning?

I henhold til artikel 607 i Rumæniens civile retsplejelov indgives anmodning om skilsmisse til domstolen i den retskreds, hvor ægtefællerne havde deres sidste fælles bopæl. Hvis ægtefællerne ikke har haft fælles bopæl, eller hvis ingen af ægtefællerne længere bor i den retskreds, hvor de havde deres sidste fælles bopæl, indgives anmodningen til sagsøgtes hjemting eller, hvis sagsøgte ikke har bopæl i Rumænien, til sagsøgers hjemting.

TopTop

En anmodning om relativ og om absolut omstødelse skal indgives til sagsøgtes hjemting. Hvis sagsøgte har bopæl i udlandet, eller sagsøgtes bopæl ikke er bekendt, indgives ansøgningen til domstolen på hans/hendes opholdssted i Rumænien, eller, hvis heller ikke opholdsstedet er bekendt, til sagsøgers hjemting.

De almindelige bestemmelser i den civile retsplejelov finder anvendelse.

12. Kan jeg få retshjælp?

Der kan bevilges retshjælp på betingelserne i artikel 74-81 i den civile retsplejelov. Hjælp til fuld eller delvis dækning af omkostningerne kan godkendes på et hvilket som helst trin i proceduren.

13. Kan jeg appellere en afgørelse om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskabet?

Ja. En skilsmisseafgørelse skal appelleres inden 30 dage, efter at den er blevet forkyndt.

En retsafgørelse om omstødelse af et ægteskab skal appelleres inden 15 dage, efter at den er blevet forkyndt.

14. Hvad skal jeg gøre for at få en retsafgørelse om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab, der er truffet i en anden medlemsstat, anerkendt i Rumænien?

Med hensyn til anerkendelse af en retsafgørelse om skilsmisse anvendes forordning (EF) nr. 2201/2003 (Bruxelles II-forordningen).

Anmodningen indgives til sagsøgtes hjemting i Rumænien. Hvis sagsøgtes bopæl/opholdssted ikke er bekendt, indgives anmodningen til sagsøgers hjemting.

15. Hvilken domstol i Rumænien skal jeg henvende mig til for at appellere anerkendelsen af en retsafgørelse om skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab, der er truffet af en domstol i en anden EU-medlemsstat? Hvilken procedure anvendes i sådanne tilfælde?

Appelansøgningen indgives til den instans, der er umiddelbart over den domstol, som har truffet afgørelsen om anerkendelse. De almindelige bestemmelser i den civile retsplejelov finder anvendelse.

16. Hvilken ret finder anvendelse i en skilsmissesag mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i Rumænien, eller som har forskelligt statsborgerskab?

(beskrivelse af, hvilke regler der finder anvendelse i den enkelte medlemsstat).

For at fastslå, hvilken ret der gælder for et internationalt privatretligt forhold, anvendes lov nr. 105/1992 om internationale privatretlige forhold. Personlige forbindelser og formueforhold mellem ægtefæller er således undergivet almindelig national ret, men er i tilfælde, hvor ægtefællerne har forskelligt statsborgerskab, underlagt gældende ret på deres fælles bopæl.

Den almindelige nationale ret eller gældende ret på ægtefællernes fælles bopæl vil fortsat regulere ægteskabets virkninger i det tilfælde, hvor en af ægtefællerne skifter statsborgerskab eller bopæl.

Hvis ægtefællerne har forskelligt statsborgerskab eller forskellig bopæl, er deres personlige forbindelser eller deres formueforhold undergivet lovgivningen i den stat, hvor de har eller har haft fælles opholdssted, eller hvor de har den største fælles tilknytning.

Når den udenlandske ret, som fastsat på ovennævnte måde, ikke eller kun i ganske få tilfælde tillader skilsmisse, gælder rumænsk ret, hvis en af ægtefællerne på det tidspunkt, hvor anmodningen om skilsmisse indgives, er rumænsk statsborger.

Yderligere oplysninger

Nyttige links

www.just.ro română

internationalt retligt samarbejde

« Skilsmisse - Generelle oplysninger | Rumænien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 20-02-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige