Europa-Kommissionen > ERN > Skilsmisse > Nederlandene

Seneste opdatering : 04-07-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Skilsmisse - Nederlandene

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Generelle oplysninger

I næsten alle tilfælde er det dommeren, der skal træffe afgørelse om skilsmisse. Eftersom kun en advokat kan indbringe en sådan sag for en domstol, er det under alle omstændigheder nødvendigt at henvende sig til en nederlandsk advokat. Nærværende emneblad giver generelle oplysninger om de bestemmelser, der er gældende i Nederlandene. Yderligere oplysninger kan fås hos en advokat.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. På hvilke betingelser kan der søges skilsmisse? 1.
2. Hvad anses for skilsmissegrund? 2.
3. Hvilke konsekvenser har skilsmissen for: 3.
a) de praktiske forbindelser mellem ægtefællerne a)
b) bodelingen mellem ægtefællerne b)
c) mindreårige børn (se også emnebladene "Forældremyndighed – Nederlandene" og "Underholdsbidrag – Nederlandene") c)
d) pligten til at betale ægtefællebidrag (se også emnebladet "Underholdsbidrag – Nederlandene") d)
4. Hvad betyder begrebet "separation" i praksis? 4.
5. Hvad er betingelserne for at opnå separation? 5.
6. Hvad er de juridiske konsekvenser af separation? 6.
7. Hvad betyder begrebet "omstødelse af ægteskabet"? 7.
8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab? 8.
9. Hvad er de juridiske konsekvenser af ægteskabets omstødelse? 9.
10. Eksisterer der alternative udenretslige midler til løsning af spørgsmål i forbindelse med skilsmisse? 10.
11. Til hvilken instans skal jeg indgive min begæring om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge? 11.
12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af udgifterne? 12.
13. Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? 13.
14. Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet i en anden medlemsstat, anerkendt i Nederlandene? 14.
15. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til, hvis jeg i Nederlandene ønsker at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i sådanne tilfælde? 15.
16. Hvilken lovgivning er gældende i en skilsmissesag mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i Nederlandene, eller som er af forskellig nationalitet? 16.

 

1. På hvilke betingelser kan der søges skilsmisse?

Skilsmisse kan søges af begge ægtefæller i fællesskab (fælles begæring), men også af kun den ene af ægtefællerne (ensidig begæring).

Der kan søges skilsmisse på et hvilket som helst tidspunkt efter ægteskabets indgåelse. Det er ikke nødvendigt at have været gift i et vist stykke tid.

Skilsmissen træder i kraft, når dommerens afgørelse er opført i civilstandsregistrene. Opførelsen i disse registre sker først efter, at afgørelsen er blevet uanfægtelig (efter at den har fået retskraft), og opførelsen skal under alle omstændigheder ske i løbet af 6 måneder, ellers mister afgørelsen sin virkning, og opførelsen i registrene kan ikke længere finde sted. Hvis ægteskabet er indgået i udlandet, og vielsesattesten ikke er blevet registreret i det nederlandske civilstandsregister, opføres den (nederlandske) skilsmisseafgørelse i det særlige civilstandsregister i Haag.

2. Hvad anses for skilsmissegrund?

Ifølge nederlandsk ret er den eneste gyldige skilsmissegrund en varig forværring af det ægteskabelige samliv. Man kan påberåbe sig denne grund, når samlivets fortsættelse er uudholdelig, og når der ikke er nogen udsigt til, at de normale ægteskabelige forbindelser kan genoptages. Såfremt der er tale om en ensidig begæring, skal den ægtefælle, der søger skilsmisse, påberåbe sig en sådan varig forværring af ægteskabet og bevise dette, hvis den anden ægtefælle nægter. Dommeren afgør, om den anførte grund reelt foreligger.

TopTop

3. Hvilke konsekvenser har skilsmissen for:

a) de praktiske forbindelser mellem ægtefællerne

Skilsmisse kan have konsekvenser for retten til at bruge den tidligere ægtefælles efternavn.

b) bodelingen mellem ægtefællerne

Legal formueordning

Nederlandene har en ret speciel lovgivning med hensyn til indtægter og aktiver i ægteskabet. Den legale formueordning er fælleseje. Fællesejeordningen omfatter principielt alle ægtefællernes aktiver, både dem, der er erhvervet under ægteskabet, og dem, der er erhvervet inden ægteskabets indgåelse. Hele formuen bliver fælleseje. Under samme ordning hører også al gæld, både gæld, som er optaget i løbet af ægteskabet, og gæld, der er optaget inden, uanset hvilken af ægtefællerne der har optaget gælden. Alle ægtefællernes kreditorer kan gøre krav i alle de aktiver, der er fælleseje. Fællesejet ophører ved skilsmisse. I loven tages der principielt højde for, at hver ægtefælle skal have halvdelen. Ægtefællerne kan dog vælge andre løsninger og blive enige om andre betingelser i en skilsmisseaftale eller ved bodelingen.

Ægtepagt

Ægtefællerne kan vælge en anden ordning end den, der er taget højde for i loven. I ægtepagten fastlægges betingelserne for boets deling i tilfælde af skilsmisse.

c) mindreårige børn (se også emnebladene "Forældremyndighed – Nederlandene" og "Underholdsbidrag – Nederlandene")

Forældremyndighed

Efter skilsmissen har forældrene stadig fælles forældremyndighed, hvis dette var tilfældet under ægteskabet. Kun i ekstraordinære tilfælde kan dommeren anmodes om at give forældremyndigheden til den ene af forældrene. En sådan anmodning kan indgives af begge forældrene eller blot af den ene af dem. Den forælder, der ikke har forældremyndigheden, har ret til at se barnet. Begge forældrene (eller den ene af dem) kan bede dommeren om at fastlægge besøgsbetingelserne.

TopTop

Børnebidrag

Hvis forældrene fortsat har fælles forældremyndighed efter skilsmissen, skal de blive enige om de finansielle aspekter. De kan bede dommeren om at formalisere disse aftaler. Såfremt de ikke selv kan blive enige, kan dommeren fastlægge et beløb. Hvis forældremyndigheden kun tildeles den ene af forældrene, kan dommeren efter anmodning fastslå, hvor meget den anden forælder skal bidrage til børnenes underhold. Forældrene skal principielt selv afholde disse udgifter.

Yderligere oplysninger om dette spørgsmål findes i emnebladet "Underholdsbidrag" og på webstedet for det nationale kontor for inddrivelse af underholdsbidrag (Landelijk Bureau Inning Onderhoudsbijdragen - www.lbio.nl Nederlands).

d) pligten til at betale ægtefællebidrag (se også emnebladet "Underholdsbidrag – Nederlandene")

Ægtefællernes underholdspligt gælder også efter ægteskabets opløsning. Såfremt den ene af ægtefællerne ikke har en tilstrækkelig indkomst til eget underhold og ikke med rimelighed kan forventes at få dette, kan dommeren efter anmodning herom i skilsmisseafgørelsen eller ved en senere afgørelse pålægge den anden tidligere ægtefælle at betale underholdsbidrag til vedkommende. Når denne afgørelse træffes, tager dommeren hensyn til den enes behov og den andens økonomiske situation (finansielle midler). Andre ikke-økonomiske faktorer kan også få indflydelse på denne afgørelse, f.eks. ægteskabets varighed og samlivets varighed. Hvis dommeren ikke fastsætter en frist for underholdsbidragets varighed, hører pligten til at betale underholdsbidrag op efter 12 år. I de alvorligste tilfælde kan dommeren give tilladelse til forlængelse efter anmodning fra den tidligere ægtefælle, som er ugunstigt stillet. Er der tale om korte (højst 5 år) og barnløse ægteskaber, varer underholdspligten principielt ikke længere end selve ægteskabet.

TopTop

Hvis de (tidligere) ægtefæller bliver enige om underholdsbidraget, kan sådanne punkter også indgå i en skilsmisseaftale.

4. Hvad betyder begrebet "separation" i praksis?

Separation er en måde at ophæve samlivet på uden at opløse ægteskabet og er vigtig for ægtefæller, som ønsker at gå hver til sit og at drage de juridiske konsekvenser af en sådan situation, men som f.eks. af religiøse årsager ikke ønsker at opløse ægteskabet. Med denne type separation er der mulighed for en genforening. Det kan også være en "overgangsfase" inden ægteskabets opløsning.

5. Hvad er betingelserne for at opnå separation?

Den eneste separationsgrund er en varig forværring af det ægteskabelige samliv.

6. Hvad er de juridiske konsekvenser af separation?

Der er formuemæssige konsekvenser samt konsekvenser for forældremyndigheden (besøgsbetingelserne), underholdsbidrag og pension. Ægteskabet fortsætter med at eksistere. Hvis ægtefæller ønsker at blive skilt efter denne type separation, kan de anmode om ægteskabets opløsning.

En begæring om opløsning af ægteskabet efter separation kan ikke finde sted på et hvilket som helst tidspunkt. Såfremt begæringen indgives af begge ægtefællerne, er der ingen ventetid. Ved ensidige begæringer er det nødvendigt at vente 3 år. Dommeren kan dog i nogle tilfælde forkorte denne frist til 1 år. Fristen på 3 år begynder at løbe fra det øjeblik, hvor separationen registreres.

7. Hvad betyder begrebet "omstødelse af ægteskabet"?

Et ægteskab kan udelukkende omstødes ved dom. Det kan ikke omstødes automatisk, men kun efter begæring. Så længe ægteskabet ikke er omstødt, er det gyldigt.

TopTop

Loven angiver, af hvilke grunde et ægteskab kan omstødes, og hvem der kan anmode herom.

8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?

Følgende grunde er angivet i loven:

  • ægteskabet er indgået, selv om betingelserne herfor ikke er opfyldt (f.eks. krav til minimumsalder, mindreåriges tilladelse til at gifte sig, bigami, slægtskab);
  • trusler eller fejl;
  • proformaægteskab;
  • sindslidelse hos den ene af ægtefællerne;
  • manglende kompetence hos civilstandsregistrets tjenestemand;
  • manglende vidner.

9. Hvad er de juridiske konsekvenser af ægteskabets omstødelse?

Efter dommerens omstødelse af ægteskabet betragtes det som værende ugyldigt fra starten. Der kan gøres undtagelse herfra under visse omstændigheder. I så fald har omstødelsen samme konsekvenser som skilsmisse. Børn født i et omstødt ægteskab er således stadig juridisk forbundet med begge forældre. En anden undtagelse er, at ægtefællen var i god tro, dvs. at ægtefællen ikke var klar over ægteskabets ugyldighed. Hvis dette er tilfældet, kan ægtefællen f.eks. forlange underholdsbidrag fra den anden ægtefælle.

10. Eksisterer der alternative udenretslige midler til løsning af spørgsmål i forbindelse med skilsmisse?

I Nederlandene benytter man sig ofte af mægling i skilsmissesager. Ægtefællerne forsøger ved hjælp af en mægler og eventuelt deres advokater at nå til enighed om skilsmissen og konsekvenserne heraf. Denne enighed bliver registreret skriftligt i en skilsmisseaftale og kan f.eks. dreje sig om bodelingen, underholdsbidrag og retten til børnene. Dommeren kan lade denne aftale indgå i sin afgørelse.

TopTop

Der findes en Vereniging van Familierechtadvocaten en Scheidingsbemiddelaars ("foreningen af famileretsadvokater og skilsmissemæglere"), hvis medlemmer bl.a. er specialister i spørgsmål om skilsmisse og underholdsbidrag. De er ligeledes specialister i skilsmissemægling og alle spørgsmål i forbindelse hermed.

Se www.vas-scheidingsbemiddeling.nl Nederlands.

11. Til hvilken instans skal jeg indgive min begæring om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge?

Begæring

En skilsmissesag starter altid med en begæring, som skal indeholde efternavn, fornavn, bopæl eller adresse for ægtefællerne og eventuelle mindreårige børn.

Foruden skilsmissebegæringen kan der ligeledes indgives en begæring om en eller flere foranstaltninger i den forbindelse. Dommeren kan f.eks. træffe afgørelse om sådanne foranstaltninger, når det gælder:

  • forældremyndigheden over mindreårige og besøgsretten;
  • pligten til at betale bidrag til en af de tidligere ægtefæller og/eller børn;
  • bodelingen eller anvendelsen af den ordning, der er fastlagt i den ægtepagt, som ægtefællerne har indgået;
  • brugen af ægtefællernes hus;
  • arv af pension.

Begæringen skal indgives til domstolen via en advokat. Hvis rekvirenten bor i Nederlandene, skal begæringen indgives til domstolen i rekvirentens hjemting. Hvis rekvirenten ikke bor i Nederlandene, men vedkommendes ægtefælle bor der, skal begæringen indgives til domstolen i ægtefællens hjemting. Hvis ingen af ægtefællerne bor i Nederlandene, skal begæringen indgives til Domstolen i Haag.

TopTop

Hvilke dokumenter skal vedlægges?

  1. Originale udskrifter (højst tre måneder gamle) af folkeregistret for begge ægtefællers vedkommende og med en angivelse af nationalitet, civilstand og, såfremt de ikke er af nederlandsk nationalitet, indrejsedatoen i Nederlandene.
  2. Hvis kun den ene af de to ægtefæller er af nederlandsk nationalitet, skal det ligeledes angives, på hvilken dato de bosatte sig i Nederlandene.
  3. Originale udskrifter (højst tre måneder gamle) af mindreårige børns dåbsattest samt en original udskrift (højst tre måneder gammel) af vielsesattesten (indhentes hos den kommune, hvor vielsen har fundet sted). Hvis ægteskabet er indgået i udlandet, kan det være tilstrækkeligt at fremvise den originale vielsesattest eller en ældre udskrift.

12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af udgifterne?

Såfremt rekvirenten ikke er i stand at afholde (alle) advokatudgifterne, kan denne på visse betingelser modtage retshjælp (se også emnebladet om retshjælp).

Retten til at anmode om retshjælp eksisterer også i grænseoverskridende tvister, hvis rekvirenten bor uden for Nederlandene, men stadig i EU. Bestemmelserne i den forbindelse er fastlagt i direktivet om retshjælp i forbindelse med grænseoverskridende tvister (EFT L 26 af 31.1.2003). Der kan anmodes om retshjælp ved hjælp af den standardformular, der er taget højde for i direktivet, og som er ens i alle medlemsstaterne, og via Raad voor de rechtsbijstand ("rådet for retshjælp") i Haag.

Raad voor de rechtsbijstand kan om nødvendigt yde bistand ved valget af advokat. Webstedet for Raad voor de rechtsbijstand er www.rvr.org Nederlands. Adressen er medtaget i punkt 16 i emnebladet om underholdsbidrag.

TopTop

Såfremt rekvirenten bor uden for EU, kan der i visse tilfælde opnås retshjælp i Nederlandene, nemlig i de tilfælde, hvor der eksisterer konventioner på området. Vigtige konventioner i den forbindelse er Haager-konventionen af 1954 om civilproces, den europæiske overenskomst af 1977 om formidling af ansøgninger om retshjælp og Haager-konventionen af 1980, der tager sigte på at lette den internationale adgang til domstolsprøvelse. Bestemmelserne i disse konventioner giver generelt de kontraherende staters borgere adgang til retshjælp i alle kontraherende stater på samme betingelser som disse staters borgere. Der skal indgives en erklæring om manglende finansiel evne til myndighederne det sted, hvor rekvirenten bor. Derefter sender disse myndigheder ansøgningen om retshjælp og denne erklæring til de kompetente myndigheder i det land, hvor retshjælpen skal ydes. Det bliver i det pågældende land vurderet, om rekvirenten har ret til at modtage retshjælp.

13. Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab?

Ja.

14. Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet i en anden medlemsstat, anerkendt i Nederlandene?

I medlemsstaterne gælder fra 1. marts 2005 Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 af 27. november 2003 om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager og i sager vedrørende forældreansvar og om ophævelse af forordning (EF) nr. 1347/2000 – også kaldet Bruxelles IIa-forordningen. Bruxelles IIa-forordningen gælder både for skilsmisse, separation og omstødelse af ægteskab. I henhold til denne forordning er skilsmisseafgørelser, der er truffet i andre medlemsstater (undtagen i Danmark), anerkendt i Nederlandene, uden at der skal anvendes en særlig procedure (se forordningens artikel 21, stk. 1). Det er heller ikke nødvendigt med en særlig procedure ved ajourføringen af civilstandsregistrene, f.eks. når der tilføjes et notat om skilsmisse på vielsesattesten.

TopTop

Den berørte part kan anlægge retssag for at opnå, at en afgørelse bliver anerkendt. I dette tilfælde angives der i forordningen en række grunde til, at skilsmissens anerkendelse nægtes. Anerkendelsen kan f.eks. være i strid med den offentlige orden. Det undersøges desuden, om sagsøgte (den part, der ikke har søgt skilsmisse) er blevet behørigt underrettet om sagen. Afgørelsens korrekthed kan dog ikke anfægtes.

I henhold til forordningen skal dommeren i den medlemsstat, hvor afgørelsen er truffet, efter anmodning fra den berørte part udstede en attest vedrørende denne afgørelse (ifølge en standardformular). Denne attest skal bl.a. indeholde oplysninger om, i hvilken stat afgørelsen er truffet, parternes personlige oplysninger, om afgørelsen er truffet over for en udebleven sagsøgt, hvilken afgørelse der er tale om (skilsmisse eller separation), afgørelsens dato og den myndighed, der har truffet afgørelsen.

15. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til, hvis jeg i Nederlandene ønsker at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i sådanne tilfælde?

Hvis en berørt part ønsker, at en udenlandsk afgørelse ikke bliver anerkendt i Nederlandene, kan denne sende en ansøgning om manglende anerkendelse til dommeren i hastesager ved domstolen i den berørte parts hjemting.

16. Hvilken lovgivning er gældende i en skilsmissesag mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i Nederlandene, eller som er af forskellig nationalitet?

Den gældende ret i skilsmissesager er fastlagt i § 1 i Wet conflictenrecht echtscheiding ("loven om retskonflikter ved skilsmisse"). I henhold til § 1, stk. 4, kan ægtefællerne, selv om de ikke er af hollandsk nationalitet, beslutte, at nederlandsk ret skal anvendes. I så fald anvender dommeren uden videre nederlandsk ret. Hvis kun den ene af ægtefællerne vælger nederlandsk ret, lader dommeren kun nederlandsk ret være gældende, hvis den anden ægtefælle ikke gør indsigelse.

Hvis der ikke foretages noget valg, er der forskellige muligheder. Såfremt ægtefællerne er af samme nationalitet, anvendes den pågældende nationale ret (hvis et fransk par søger skilsmisse, er det således fransk ret, der vil blive anvendt). Hvis en af ægtefællerne dog mangler en reel social forbindelse til det land, hvis nationalitet begge ægtefæller er af (f.eks. fordi den pågældende ægtefælle i flere år har boet og arbejdet i et andet land), er det ikke den fælles ret, der anvendes for parret, men det fælles opholdslands ret. Hvis ægtefællerne er af forskellig nationalitet, anvendes retten i det land, hvor begge ægtefællerne bor (f.eks. anvendes der nederlandsk ret ved en skilsmissebegæring fra et italiensk-spansk par, der bor i Nederlandene). Hvis ægtefællerne er af forskellig nationalitet og også bor forskellige steder, anvendes der nederlandsk ret (f.eks. anvendes der nederlandsk ret ved en skilsmissebegæring fra et belgisk-tysk par, hvor manden bor i Nederlandene og konen i Belgien).

« Skilsmisse - Generelle oplysninger | Nederlandene - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 04-07-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige