Europa-Kommissionen > ERN > Skilsmisse > Luxembourg

Seneste opdatering : 03-08-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Skilsmisse - Luxembourg

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse? 1.
2. Hvad anses for skilsmissegrund? 2.
3. Hvad er de retlige følger af en skilsmisse med hensyn til: 3.
a) de personlige relationer mellem ægtefællerne? a)
b) Skilsmisse på grund af overgreb, mishandling eller alvorlige krænkelser (kaldet skilsmisse som følge af ansvarspådragende adfærd (culpa) ) (divorce pour cause d’excès, sévices ou injures graves (appelé divorce pour faute) ) b)
c) Skilsmisse efter separation (divorce pour séparation de fait) c)
d) forpligtelsen til at betale ægtefællebidrag? d)
4. Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis? 4.
5. Hvad er betingelserne for at opnå separation? 5.
6. Hvad er de retlige følger af separation? 6.
7. Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis? 7.
8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab? 8.
9. Hvad er de retlige følger af omstødelse af et ægteskab? 9.
10. Eksisterer der alternative udenretslige midler til løsning af spørgsmål i relation til skilsmisse? 10.
11. Til hvilken instans skal jeg indgive min begæring om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring? 11.
12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne? 12.
13. Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? 13.
14. Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en EU medlemsstat, anerkendt i en anden medlemsstat? 14.
15. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde? 15.
16. Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i en skilsmissesag mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i Luxembourg, eller som er af forskellig nationalitet? 16.

 

1. Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse?

Luxembourgsk ret opererer med to hovedformer for skilsmisse, nemlig skilsmisse efter fælles overenskomst (divorce par consentement mutuel) og årsagsbestemt skilsmisse (divorce pour cause déterminée). Hvad angår sidstnævnte form, skelnes mellem skilsmisse på grund af overgreb, mishandling eller alvorlige krænkelser (divorce pour excès, sévices ou injures graves) , normalt kaldet skilsmisse som følge af ansvarspådragende adfærd (culpa) på den ene side og skilsmisse efter separation (divorce pour séparation de fait) af en vis varighed på den anden.

2. Hvad anses for skilsmissegrund?

a. Skilsmisse efter fælles overenskomst (divorce par consentement mutuel)

Skilsmisse efter fælles overenskomst (divorce par consentement mutuel) er kun mulig efter to års ægteskab. Ægtefællerne skal begge være fyldt mindst 23 år.

Har ægtefællerne formuegenstande, der skal deles, skal en notar udfærdige en liste over disse og opgøre deres værdi. Derefter bestemmer ægtefællerne frit, hvilke rettigheder de hver især har til de pågældende formuegenstande. Men er der ingen formuegenstande, er notarens mellemkomst ikke påkrævet.

Ægtefællerne bør desuden indgå en aftale om, hvor de skal bo under retssagen, om hvad der skal ske med børnene under og efter retssagen, om deres respektive bidrag til børnenes uddannelse og underhold før og efter skilsmissen og endelig om størrelsen af det eventuelle underholdsbidrag, den ene ægtefælle skal udrede til den anden under retssagen og efter skilsmissedommen. Denne aftale skal nedfældes i et dokument, som undertegnes af begge ægtefæller.

TopTop

b. Skilsmisse på grund af overgreb, mishandling eller alvorlige krænkelser (kaldet skilsmisse som følge af ansvarspådragende adfærd (culpa) ) (divorce pour cause d’excès, sévices ou injures graves (appelé divorce pour faute) )

Skilsmisse som følge af ansvarspådragende adfærd (culpa) (divorce pour faute) er betinget af, at en af ægtefællerne har gjort sig skyldig i overgreb, mishandling eller alvorlige krænkelser over for den anden. Disse forhold bør ikke alene udgøre en alvorlig og gentagen tilsidesættelse af de opgaver og forpligtelser, som følger af ægteskabet, men også umuliggøre samlivets fortsættelse.

c. Skilsmisse efter separation (divorce pour séparation de fait)

Ægtefællerne kan begære skilsmisse efter separation (divorce pour séparation) i følgende tilfælde:

  • efter ubrudt og faktisk separation i mindst tre år, hvor alt tyder på, at ægtefællernes usamdrægtighed er varig
  • efter separation i over fem år som følge af en tilsyneladende uhelbredelig sindssygdom hos den ene af ægtefællerne, hvor alt tyder på, at ægtefællernes usamdrægtighed er varig.

Retten kan afvise skilsmissebegæringen, hvis den finder, at skilsmissen vil have ekstraordinært store materielle eller psykiske følger for sagsøgte eller for børnene.

3. Hvad er de retlige følger af en skilsmisse med hensyn til:

a) de personlige relationer mellem ægtefællerne?

Ægteskabet opløses med skilsmissedommen. De respektive forpligtelser - troskab, gensidig hjælp og støtte - ophører. I princippet fortaber den skilte kvinde og den skilte mand retten til at anvende den tidligere ægtefælles efternavn. Retten kan dog tillade, at en skilt person fortsat anvender den tidligere ægtefælles efternavn, såfremt han/hun har udøvet en erhvervs- eller handelsaktivitet under dette efternavn.

TopTop

I tilfælde af skilsmisse på grund af overgreb, mishandling eller alvorlige krænkelser (divorce pour cause d’excès, sévices ou injures graves) fratages den ægtefælle, som taber sagen, alle de begunstigelser (avantages matrimoniaux) , den anden ægtefælle har tilstået ham/hende dels gennem en ægtepagt, dels siden datoen for ægteskabets indgåelse. Ved begunstigelser i ægteskabet (avantages matrimoniaux) forstås alle de gaver, ægtefællerne har skænket hinanden (f.eks. gaver gennem en ægtepagt eller i kraft af et særskilt dokument i ægteskabet). Er dog ikke omfattet af begunstigelser i ægteskabet sædvanemæssige gaver og gaver skænket ved testamente inden ægteskabet. I tilfælde af skilsmisse med delt skyld (divorce prononcé aux torts réciproques des deux époux) fortaber begge ægtefæller disse begunstigelser. Til gengæld opretholder den uskyldige ægtefælle retten til de begunstigelser, som ægtefællen har indrømmet ham/hende.

b) Skilsmisse på grund af overgreb, mishandling eller alvorlige krænkelser (kaldet skilsmisse som følge af ansvarspådragende adfærd (culpa) ) (divorce pour cause d’excès, sévices ou injures graves (appelé divorce pour faute) )
  • Skilsmissedommen indebærer, at det økonomiske fællesskab ophæves, og at der skal foretages bodeling. Er der ingen ægtepagt, er der tale om fælleseje, dvs. at der er et fællesbo bestående af erhvervelserne i ægteskabet. Med skilsmissen ophører fællesejet. Bodelingen kan opdeles i to hovedetaper:
  • I den første etape generhverver hver af ægtefællerne de formuegenstande, som indgår i fællesboet, hvis de eksisterer in natura, eller, hvis dette ikke er tilfældet, de formuegenstande, der træder i stedet for disse. I anden etape opgøres og deles fællesboet, aktiver som passiver. For hver af ægtefællerne udregnes en udligningssum, som fællesboet skylder ham/hende, og en udligningssum, som han/hun skylder fællesboet.
c) Skilsmisse efter separation (divorce pour séparation de fait)

Se "Forældremyndighed - Luxembourg"

TopTop

d) forpligtelsen til at betale ægtefællebidrag?

Se "Underholdspligt - Luxembourg"

4. Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis?

Er der grundlag for at indgive begæring om årsagsbestemt skilsmisse (divorce pour cause déterminée) , har ægtefællerne mulighed for at anmode om separation.

Ved separation slækkes ægteskabsbåndene, uden at de brydes; ægtefællerne er ikke længere forpligtet til at bo sammen, men skal stadig være hinanden tro og yde gensidig hjælp. Det betyder, at den ene eller den anden ægtefælles utroskab har retlige følger og eventuelt kan udgøre en skilsmisseårsag.

5. Hvad er betingelserne for at opnå separation?

Betingelserne for at opnå separation er de samme som betingelserne for at opnå årsagsbestemt skilsmisse (divorce pour cause déterminée).

6. Hvad er de retlige følger af separation?

Separation indebærer altid bodeling. Når separationen har varet tre år, kan hver af ægtefællerne begære skilsmisse. Retten afsiger en skilsmissedom, hvis den anden ægtefælle ikke øjeblikkelig indvilliger i at bringe separationen til ophør.

7. Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis?

Omstødelse af ægteskab betyder, at ægteskabet ophæves ved en retsafgørelse. Med andre ord har ægteskabet aldrig eksisteret.

8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?

Der er en række betingelser for at få omstødt et ægteskab:

TopTop

  • ægteskabet er indgået uden ægtefællernes frie samtykke, f.eks. i tilfælde af tvang eller vildfarelse med hensyn til person (error in persona)
  • ægteskabet er indgået uden samtykke fra forældrene, slægtninge i opstigende linje eller "conseil de famille" (institution, der varetager mindreåriges interesser) i tilfælde, hvor et sådant samtykke var nødvendigt, f.eks. hvis ægtefællerne ikke var fyldt 18 år på tidspunktet for ægteskabets indgåelse
  • bigami, f.eks. hvis en ægtefælle på samme tid er gift med flere personer
  • de formelle betingelser for ægteskabets indgåelse er ikke til stede: ægteskabet er ikke indgået offentligt; ægteskabet er indgået ved en inkompetent offentlig embedsmands mellemkomst, eller formaliteterne i forbindelse med kundgørelsen af ægteskabets indgåelse er ikke overholdt.

9. Hvad er de retlige følger af omstødelse af et ægteskab?

Et ægteskab, der er erklæret ugyldigt, har virkninger (teorien om det i god tro indgåede ægteskab (mariage putatif) ) :

  • i forhold til begge ægtefæller, hvis de har indgået ægteskabet i god tro
  • i forhold til den ægtefælle, der er i god tro
  • i forhold til børnene i ægteskabet, selv om begge ægtefæller er i ond tro.

Således har et ægteskab, der er erklæret ugyldigt, aldrig nogen virkning i forhold til den ægtefælle, som er i ond tro.

10. Eksisterer der alternative udenretslige midler til løsning af spørgsmål i relation til skilsmisse?

Der findes i Storhertugdømmet private organisationer, som tilbyder familiemægling. I den forbindelse beskæftiger en række organisationer (f.eks. "Espace parole") sig også med spørgsmål i tilknytning til skilsmisse. Det er frivilligt, om man vil benytte sig af familiemægling.

TopTop

11. Til hvilken instans skal jeg indgive min begæring om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring?

  • Begæringen om skilsmisse (som følge af ansvarspådragende adfærd eller efter separation) , om separation og omstødelse skal indleveres til Tribunal d'arrondissement på det sted, hvor ægtefællerne har deres fælles bopæl eller, hvis de ikke bor sammen, på det sted, hvor sagsøgte har bopæl, med det forbehold, at de regler, som er fastsat i "Bruxelles II"-forordningen, overholdes. Medvirken af en advokat er nødvendig, undtagen i tilfælde af skilsmisse efter fælles overenskomst (divorce par consentement mutuel) , hvor begæringen kan indgives enten af en notar eller af parterne selv.
    Sagen indledes, forberedes og pådømmes efter de gængse regler, efter at anklagemyndigheden er hørt. Stævningen skal for at være gyldig - ud over de almindelige formaliteter - indeholde en detaljeret beskrivelse af de faktiske omstændigheder og i givet fald navnene på mindreårige, ugifte og ikke fuldmyndige. Stævningen skal forkyndes for sagsøgte ved en stævningsmand. Sagsøgeren skal vedlægge begæringen en genpart af vielsesattesten og en genpart af børnenes fødselsattest.
    Stævningen kan også indeholde krav om foreløbige foranstaltninger med hensyn til såvel parternes som børnenes person, underhold og værdier. I så fald behandles sagen også under ledelse af domstolens præsident eller den dommer, der afløser denne, og som træffer en "hastekendelse" (statuant en référé).
  • Hvad angår skilsmisse efter fælles overenskomst (divorce par consentement mutuel) , opdeles proceduren i flere faser: Er der formuegenstande (løsøre og fast ejendom) at dele, skal ægtefællerne lade en notar udfærdige en liste over disse og opgøre deres værdi. Ægtefællerne bestemmer frit, hvilke rettigheder de hver især har til de pågældende formuegoder. De skal desuden gennem en aftale afklare en række forhold, nemlig hvor de skal bo under retssagen, spørgsmål omkring børnene og forvaltningen af disses værdier, samværsretten, ægtefællernes bidrag til børnenes underhold og uddannelse samt spørgsmålet om, hvorvidt en af ægtefællerne skal udrede underholdsbidrag til den anden.
    De to ægtefæller skal uden en advokats eller notars mellemkomst sammen og personligt indgive skilsmissebegæringen til præsidenten for civilretten i det arrondissement, hvor de har bopæl. De skal samtidig indlevere den ovennævnte aftale og en notarialakt, der viser, at der er foretaget bodeling. Ægtefællerne skal give møde for rettens præsident på ny seks måneder efter det første fremmøde for at gentage deres ønske om skilsmisse. Når den offentlige anklager har fremlagt sine konklusioner, afsiger retten en skilsmissedom, hvis de ovennævnte betingelser er opfyldt, eller afviser at afsige en skilsmissedom, hvis dette ikke er tilfældet.

12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne?

Personer, hvis indtægter anses for utilstrækkelige efter luxembourgsk ret, kan få meddelt retshjælp. Med henblik herpå skal de udfylde et spørgeskema, der kan rekvireres hos den centrale tjeneste for social bistand (service central d’assistance sociale) og indlevere det til den kompetente advokatrådsformand (Bâtonnier de l’Ordre des avocats) , som træffer afgørelse.

TopTop

Retshjælpen omfatter alle udgifter i forbindelse med de sager, procedurer eller dispositioner, for hvilke den er meddelt. Den dækker f.eks. stempelafgifter og registreringsgebyrer, administrative udgifter, advokatsalærer, stævnings- og fogedgebyrer, notarudgifter og -salærer, retsteknikerudgifter og -honorarer, vidnegodtgørelser, oversætter- og tolkehonorarer, udgifter til gængse attester, rejseudgifter, gebyrer og udgifter i forbindelse med tinglysning, udlæg, arrest, underpant i fast ejendom, underpant i løsøre samt eventuel annoncering i dagblade.

13. Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab?

Det er muligt at anke en sådan afgørelse i Storhertugdømmet. Ankefristen er i princippet 40 dage, men denne frist kan forlænges, hvis appellanten er bosiddende i udlandet. Cour supérieure de justice fungerer som appelret.

14. Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en EU medlemsstat, anerkendt i en anden medlemsstat?

En afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab afsagt af en domstol i et andet EU-land anerkendes uden videre af Storhertugdømmet i henhold til "Bruxelles II"-forordningen. Det betyder, at anerkendelsen af afgørelsen ikke er undergivet nogen procedure.

Det er desuden muligt at få ajourført civilstandsregistrene i Storhertugdømmet uden nogen forudgående procedure, når en afgørelse truffet af en domstol i et EU-land er tillagt formel retskraft. Der skal gøres anmærkning om skilsmissedommen på vielsesattesten og ægtefællernes fødselsattester. Er ægteskabet indgået i udlandet, skal skilsmissedommen indføres i civilstandsregisteret i den kommune, hvor vielsesattesten er indført, eller i Luxembourg bys civilstandsregister, og der skal desuden gøres anmærkning om dommen på begge ægtefællers fødselsattest.

TopTop

15. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

Alle berettigede parter kan ved begæring anmode præsidenten for Tribunal d'arrondissement om at træffe en afgørelse om ikke-anerkendelse af en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab afsagt af en domstol i et andet EU-land.

Præsidenten for Tribunal d'arrondissement afsiger en "hastekendelse", uden at den person, mod hvem ikke-anerkendelsen er rettet, kan fremføre sine anbringender i denne fase af proceduren. Begæringen kan kun afvises af følgende grunde:

  • fordi en godkendelse ville være i klar modstrid med grundlæggende retsprincipper
  • fordi sagsøgtes rettigheder ikke respekteres
  • fordi en godkendelse ikke ville være i overensstemmelse med en afgørelse truffet i en tilsvarende sag.

Den ene eller den anden part kan anke afgørelsen truffet af præsidenten for Tribunal d'arrondissement til appelretten. Anken behandles efter reglerne for kontradiktorisk procedure (parterne giver møde og fremfører deres anbringender). Appelrettens afgørelse kan ankes til Cour de cassation ved en "pourvoi en cassation".

16. Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i en skilsmissesag mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i Luxembourg, eller som er af forskellig nationalitet?

Skilsmisse og separation reguleres:

  • af ægtefællernes nationale lovgivning, hvis de har samme nationalitet
  • af lovgivningen i det land, hvor ægtefællerne har deres faktiske, fælles bopæl, hvis de er af forskellig nationalitet
  • af luxembourgsk lovgivning, hvis ægtefællerne er af forskellig nationalitet og ikke har en faktisk, fælles bopæl.

Yderligere oplysninger

« Skilsmisse - Generelle oplysninger | Luxembourg - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 03-08-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige