Europa-Kommissionen > ERN > Skilsmisse > Letland

Seneste opdatering : 24-05-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Skilsmisse - Letland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse? 1.
2. Hvad anses for skilsmissegrund? 2.
3. Hvilke retlige følger har en skilsmisse? 3.
a) med hensyn til de personlige relationer mellem ægtefællerne (f.eks. efternavn)? a)
b) med hensyn til delingen af ægtefællernes formue? b)
c) med hensyn til ægtefællernes mindreårige børn (f.eks. forældremyndighed og underholdsbidrag)? c)
d) med hensyn til forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle? d)
4. Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis? 4.
5. Hvad er betingelserne for at opnå separation? 5.
6. Hvad er de retlige følger af separation? 6.
7. Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis? 7.
8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab? 8.
9. Hvad er de retlige følger af omstødelse af et ægteskab? 9.
10. Findes der udenretslige alternativer til løsning af spørgsmål vedrørende skilsmisse? 10.
11. Til hvilken instans skal jeg indgive min begæring om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring? 11.
12. Kan jeg få helt eller delvis fri proces? 12.
13. Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? 13.
14. Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt i Letland? 14.
15. Hvilken domstol i Letland skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en retsafgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i et sådant tilfælde? 15.
16. Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i en skilsmissesag mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i Letland, eller som har forskellig nationalitet? 16.

 

1. Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse?

Skilsmisse kan kun opnås ved dom i en sag, der anlægges af en af ægtefællerne eller af ægtefællerne i fællesskab. For at opnå skilsmisse skal det godtgøres, at ægteskabet er gået i opløsning. Et ægteskab anses for at være gået i opløsning, hvis ægtefællerne ikke længere bor sammen og ikke kan forventes igen at flytte sammen.

For at kunne få skilsmisse skal ægtefællerne nå til enighed om forældremyndigheden over børn født i ægteskabet, om børnenes underhold og om delingen af den fælles formue. Hvis ægtefællerne ikke kan nå til enighed herom, vil der blive truffet afgørelse om disse forhold i forbindelse med skilsmissesagen.

2. Hvad anses for skilsmissegrund?

Skilsmissegrundene er udtømmende fastlagt i den lettiske civillovbog under afdelingen "Familieret".

For det første kan skilsmisse opnås, hvis ægtefællerne har levet adskilt i mindst tre år. I civillovbogens artikel 73 er det fastlagt, under hvilke omstændigheder ægtefæller kan anses for at leve adskilt, nemlig hvis ægtefællerne ikke deler husholdning og en af ægtefællerne direkte nægter at opretholde en fælles husholdning, idet muligheden for et ægteskabeligt samliv derved udelukkes. Ægtefællers separate benyttelse af en fælles bolig er ikke nødvendigvis udtryk for en fælles husholdning. Hvis der er tale om en faktisk adskillelse, anses ægteskabet derfor for at være gået i opløsning.

For det andet kan et ægteskab også bringes til ophør, hvis ægtefællerne har levet adskilt i mindre end tre år, og:

TopTop

  1. en fortsættelse af ægteskabet ville være umulig for den ægtefælle, der anlægger sagen, af grunde, som må tilregnes den anden ægtefælle, og som medfører, at et samliv ville indebære en uacceptabel grusomhed over for den ægtefælle, der søger skilsmisse,
  2. begge ægtefæller kræver skilsmisse, eller den ene ægtefælle samtykker i den andens krav om skilsmisse,
  3. en af ægtefællerne er flyttet sammen med en anden person, og et barn er født eller forventes født i dette partnerskab.

Det skal bemærkes, at hvis retten skønner, at ægteskabet under sådanne omstændigheder stadig kan reddes, kan skilsmissesagen stilles i bero i indtil seks måneder med henblik på en eventuel løsning af konflikten.

For det tredje kan der være tilfælde, hvor en af ægtefællerne kræver skilsmisse inden udløbet af den krævede treårige periode med adskillelse, og hvor skilsmissekravet støttes på andre grunde end de tre ovennævnte. I sådanne tilfælde kan der kun gives skilsmisse, hvis begge ægtefæller er enige herom. Hvis en af ægtefællerne ikke ønsker skilsmisse, opløser retten ikke ægteskabet, inden ægtefællerne har levet adskilt i tre år. Desuden har retten i et sådant tilfælde en forpligtelse til at stille skilsmissesagen i bero indtil udløbet af den nævnte treårsperiode.

Det skal bemærkes, at retten under ekstraordinære omstændigheder kan nægte at give skilsmisse, hvis en opretholdelse af ægteskabet af særlige grunde er nødvendig for at beskytte et mindreårigt barns interesser, og dette barn er født i ægteskabet.

3. Hvilke retlige følger har en skilsmisse?

Så snart en dom om skilsmisse får retskraft, ophører ægteskabets retsvirkninger og de dertil knyttede rettigheder og forpligtelser med at bestå. Når ægteskabet er opløst, kan de pågældende indgå nyt ægteskab. Skilsmissen kan dog indebære nye rettigheder og forpligtelser for de tidligere ægtefæller.

TopTop

a) med hensyn til de personlige relationer mellem ægtefællerne (f.eks. efternavn)?

Civillovbogen foreskriver, at en ægtefælle, der har ændret sit efternavn ved indgåelsen af ægteskabet, har ret til at beholde dette nye efternavn efter en skilsmisse; men hvis den pågældende ægtefælle anmoder om at måtte anvende det efternavn, vedkommende havde inden indgåelsen af ægteskabet, skal retten give ret hertil. Det skal dog bemærkes, at retten kan forbyde den ægtefælle, der har givet anledning til skilsmissen, at beholde et efternavn, der er opnået ved ægteskabets indgåelse, såfremt dette ikke er til skade for et barns interesser.

b) med hensyn til delingen af ægtefællernes formue?

Ifølge retsplejelovens artikel 238 kan der ikke gives skilsmisse, før ægtefællerne er nået til enighed om delingen af deres formue. Hvis ægtefællerne ikke kan nå til enighed herom, træffer retten afgørelse i så henseende på grundlag af civillovbogen eller en eventuel indgået ægtepagt. Civillovbogen åbner to muligheder for behandlingen af ægtefællernes bo. Behandlingen skal enten ske i henhold til lovgivningens bestemmelser herom eller på grundlag af de vilkår, der måtte være fastlagt i en ægtepagt. I begge tilfælde er det bestemmelser om, hvordan boet skal deles i tilfælde af skilsmisse.

Hvis delingen af ægtefællerne formue skal ske i henhold til bestemmelserne i civillovbogen, er hver ægtefælle berettiget til at beholde, hvad vedkommende ejede ved ægteskabets indgåelse samt det særeje, som vedkommende har erhvervet under ægteskabet. Al ejendom, som ægtefællen selv eller sammen med ægtefællen har erhvervet under ægteskabet under anvendelse af fælles midler eller med bidrag fra den anden ægtefælle, anses dog for at være ægteskabeligt fælleseje. Ægtefællerne anses hver at eje halvdelen af det ægteskabelige fælleseje, medmindre en af ægtefællerne kan begrunde og bevise, at fordelingen af ejendomsretten til visse aktiver i fællesejet er en anden.

TopTop

Hvis der er indgået en ægtepagt om, hvordan boet skal deles ved skilsmisse, finder bodelingen sted i overensstemmelse med, hvad der er fastsat i en sådan aftale.

c) med hensyn til ægtefællernes mindreårige børn (f.eks. forældremyndighed og underholdsbidrag)?

Skilsmisse som sådan påvirker ikke forældrenes ansvar i forholdet til børnene. Der kan dog ikke opnås skilsmisse, før ægtefællerne er nået til enighed om forældremyndighed, samkvemsret og underholdsbidrag til børnene. Dette følger af retsplejelovens artikel 238, hvor det er fastsat, at sager vedrørende sådanne skilsmisseproblemer i forbindelse med det retlige familieforhold, ikke kan behandles særskilt, og dette gælder navnlig det retlige forhold mellem forældre og børn.

De retlige følger af en skilsmisse for så vidt angår forældremyndighed

Selv om de tidligere ægtefæller lever hver for sig efter en skilsmisse, forbliver deres ansvar som forældre i forholdet til børnene uændret, dvs. at de har fælles forældremyndighed over børnene i overensstemmelse med den lettiske lovgivning. Den forælder, som barnet bor hos, udøver dog forældremyndigheden med hensyn til den daglige pleje og opdragelse. I civillovbogen er det fastsat, at den omstændighed, at forældrene lever hver for sig, ikke påvirker deres forældremyndighed i forholdet til børnene.

De retlige følger af en skilsmisse, for så vidt angår underholdspligten over for et barn

I forbindelse med skilsmissesagen skal der tages stilling til spørgsmålet vedrørende et barns underhold. En skilsmisse ændrer dog intet ved begge forældres underholdspligt over for barnet. Ved skilsmissen kan forældrene indgå en aftale om barnets underhold, men hvis de ikke kan blive enige herom, afgøres spørgsmålet af retten i forbindelse med skilsmissesagen.

TopTop

d) med hensyn til forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle?

Ifølge bestemmelserne i civillovbogen kan en tidligere ægtefælle under skilsmissesagen og endog efter skilsmissen kræve midler til opretholdelse af den tidligere levefod fra den anden ægtefælle, afhængigt af sidstnævntes økonomiske forhold. Den anden tidligere ægtefælle er forpligtet til at betale sådanne underholdsbidrag, hvis vedkommende aktivt har medvirket til ægteskabets forlis. Det skal bemærkes, at den ægtefælle, der kræver midler fra den anden ægtefælle, skal have et behov herfor. Den tidligere ægtefælle er således ikke altid forpligtet til at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælles opretholdelse af den tidligere levefod, og forpligtelsen til at betale sådanne bidrag kan også bortfalde, hvis:

  1. den anden ægtefælle har indgået nyt ægteskab,
  2. den anden ægtefælles indkomst er tilstrækkelig til at opretholde den tidligere levefod,
  3. den anden ægtefælle forsætligt undlader at forsørge sig selv ved egen indkomst, eller
  4. der er andre omstændigheder, der viser, at der ikke længere er noget behov for underholdsbidrag fra den tidligere ægtefælle.

Forpligtelsen til at sørge for den anden ægtefælles opretholdelse af den tidligere levefod bortfalder også, hvis den periode, der er forløbet siden skilsmissen, er lige så lang som det opløste ægteskabs varighed. Er der imidlertid et fælles barn, som endnu ikke har nået myndighedsalderen efter udløbet af denne periode, og er det den tidligere ægtefælle, der har ret til underholdsbidrag, som tager sig af barnet, gælder forpligtelsen dog fortsat, indtil barnet når myndighedsalderen.

TopTop

4. Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis?

Begrebet "separation" kendes ikke i den lettiske lovgivning.

5. Hvad er betingelserne for at opnå separation?

6. Hvad er de retlige følger af separation?

7. Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis?

Et ægteskab kan annulleres, hvis ægteskabet er blevet indgået i strid med bestemmelserne, og ægteskabet således ikke er gyldigt indgået. Fra det tidspunkt, hvor en retsafgørelse om omstødelse af et ægteskab får retskraft, behandles de pågældende personer, som om de aldrig har været gift, og ægteskabet betragtes som ugyldigt fra indgåelsestidspunktet. Det skal bemærkes, at et ægteskab også kan omstødes efter en skilsmisse.

Det er ikke alle lovgivningsmæssige hindringer for indgåelse af ægteskab, der objektivt kan konstateres på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. Loven giver derfor mulighed for at omstøde et ægteskab efter indgåelsen, hvis en af ægtefællerne, andre berørte personer eller anklagemyndigheden senere konstaterer, at der foreligger en omstødelsesgrund, og anlægger en omstødelsessag ved domstolene.

8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?

Ifølge civillovbogens artikel 59 kan et ægteskab kun omstødes i følgende retligt definerede situationer:

  • hvis ægteskabet ikke er blevet registreret i civilstandsregisteret eller af en præst fra den lutherske, romersk-katolske eller ortodokse kirke eller af en præst, der er repræsentant for Old-Believer-samfundet, metodistsamfundet, baptisterne, syvendedagsadventisterne eller Moses-samfundet (judaister),
  • hvis ægteskabet er blevet indgået fiktivt og ikke havde til formål at etablere en familie,
  • hvis ægteskabet er blevet indgået på et tidspunkt, hvor begge ægtefæller var under 18 år gamle og i enkelttilfælde, hvor en af ægtefællerne var under 16 år gammel. I visse tilfælde kan et ægteskab registreres, selv om en af ægtefællerne kun er 16 år gammel, forudsat at den anden ægtefælle har nået myndighedsalderen. (Normalt er myndighedsalderen 18 år, men i ekstraordinære tilfælde kan en mindreårig erklæres myndig, hvor dette er af stor betydning, men ikke før den pågældende er 16 år gammel.) Hvis der indgås et ægteskab, hvor den ene af ægtefællerne har nået myndighedsalderen, men den anden kun er fyldt 16 år, kræver sidstnævntes ægteskab med den myndige person samtykke fra forældrene eller en anden person, der har forældremyndighed over den mindreårige. Det skal bemærkes, at et ægteskab, der er blevet indgået, inden de pågældende havde nået ovennævnte aldersgrænser, ikke kan omstødes, hvis ægtefællerne venter et barn, eller hvis begge ægtefæller har nået minimumsalderen for registrering af ægteskab på det tidspunkt, hvor retten træffer afgørelse om en eventuel omstødelse,
  • hvis en af ægtefællerne på tidspunktet for ægteskabets indgåelse var erklæret umyndig som følge af sindssygdom eller en anden mental lidelse, eller vedkommendes tilstand forhindrede den pågældende i at forstå eller kontrollere sine handlinger,
  • hvis et ægteskab er blevet indgået mellem to personer af samme køn,
  • hvis et ægteskab er blevet indgået mellem nære slægtninge, dvs. mellem to personer, hvor den ene nedstammer direkte fra den anden, mellem en bror og en søster eller mellem en halvbror og en halvsøster,
  • hvis en af ægtefællerne allerede er gift; et sådant ægteskab kan ikke omstødes, hvis det tidligere ægteskab på tidspunktet for afgørelsen er ophørt som følge af død, skilsmisse eller omstødelse.

Et krav om omstødelse forældes ikke i nogen af ovennævnte situationer, og en sag herom kan anlægges såvel af de berørte personer som af anklagemyndigheden. Er det ægteskab, der søges omstødt, i mellemtiden ophørt som følge af død eller skilsmisse, er det dog kun de personer, hvis rettigheder er blevet krænket som følge af det pågældende ægteskab, der kan anlægge omstødelsessag.

TopTop

Det skal bemærkes, at en sag om omstødelse af et ægteskab ikke kan anlægges, hvis begge ægtefæller allerede er afgået ved døden.

9. Hvad er de retlige følger af omstødelse af et ægteskab?

En ægtefælle, hvis ægteskab omstødes, generhverver det efternavn, vedkommende havde inden ægteskabets indgåelse. En ægtefælle, der ikke var klar over ægteskabets ugyldighed på tidspunktet for dets registrering, kan dog efter anmodning til retten beholde det ved ægteskabets indgåelse erhvervede efternavn.

Hvis en af ægtefællerne på tidspunktet for ægteskabets indgåelse var bekendt med, at ægteskabet eventuelt var ugyldigt, kan den anden ægtefælle ikke blot kræve underholdsbidrag svarende til den tidligere levefod, men også kræve erstatning for tort.

Ligesom ved skilsmisse gælder det også ved omstødelse, at den tidligere ægtefælle ikke altid er forpligtet til at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælles opretholdelse af den tidligere levefod, eller at en sådan forpligtelse kan bortfalde, hvis:

  1. den anden ægtefælle har indgået nyt ægteskab,
  2. den anden ægtefælles indkomst er tilstrækkelig til at opretholde den tidligere levefod,
  3. den anden ægtefælle forsætligt undlader at forsørge sig selv ved egen indkomst, eller
  4. der er andre omstændigheder, der viser, at der ikke længere er noget behov for underholdsbidrag fra den tidligere ægtefælle.

Forpligtelsen til at sørge for den anden ægtefælles opretholdelse af den tidligere levefod bortfalder også, hvis den periode, der er forløbet siden omstødelsen, er lige så lang som det opløste ægteskabs varighed. Er der imidlertid et fælles barn, som endnu ikke har nået myndighedsalderen ved udløbet af denne periode, og er det den tidligere ægtefælle, der har ret til underholdsbidrag, som tager sig af barnet, gælder forpligtelsen dog fortsat, indtil barnet når myndighedsalderen.

TopTop

Hvad angår formuedelingen efter omstødelse af et ægteskab, er hver af de tidligere ægtefæller berettiget til at beholde de aktiver, de hver især havde inden indgåelsen af ægteskabet samt det særeje, den pågældende har erhvervet under ægteskabet. Fælleseje deles normalt ligeligt mellem de tidligere ægtefæller.

Hvis ingen af ægtefællerne på tidspunktet for ægteskabets indgåelse var bekendt med, at ægteskabet eventuelt var ugyldigt, deles fællesejet som anført i civillovbogens bestemmelser om formuedeling ved skilsmisse (se punkt 3(b)). Hvis kun en af ægtefællerne ikke var bekendt med ægteskabets eventuelle ugyldighed, foretages formuedelingen ved ægteskabets omstødelse på samme måde som ved en skilsmisse, men kun for så vidt angår den ægtefælle, der ikke var bekendt med ægteskabets eventuelle ugyldighed.

10. Findes der udenretslige alternativer til løsning af spørgsmål vedrørende skilsmisse?

Der findes ikke i Letland nogen udenretslige alternativer til en retssag, hvis man ønsker at opnå skilsmisse. I skilsmissesager søger retten imidlertid ligesom i andre civilretlige sager i vid udstrækning at forlige parterne og at nå frem til en afgørelse, som begge parter kan tilslutte sig.

11. Til hvilken instans skal jeg indgive min begæring om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring?

Begæringer om skilsmisse eller omstødelse af ægteskab indgives til den kompetente distriktsdomstol (byret) i henhold til lovgivningens bestemmelser om retternes kompetence. Hvis skilsmissesagen omfatter en formuedeling, hvor der i formuen indgår fast ejendom, kan en sådan skilsmissesag eventuelt skulle anlægges ved en regionaldomstol.

TopTop

Domstolskompetencen i sager vedrørende skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab, hvor en af parterne er statsborger i eller har sædvanligt opholdssted i en anden medlemsstat, er fastlagt ved Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003, ifølge hvilken en begæring om skilsmisse eller omstødelse af ægteskab i Letland kan indgives til den distriktsdomstol:

  1. i hvis område ægtefællerne har deres sædvanlige opholdssted,
  2. i hvis område ægtefællerne havde deres sidste sædvanlige opholdssted, for så vidt en af dem stadig opholder sig dér,
  3. i hvis område sagsøgte har sit sædvanlige opholdssted,
  4. i hvis område en af ægtefællerne, i tilfælde af fælles begæring, har sit sædvanlige opholdssted,
  5. i hvis område sagsøgeren har sit sædvanlige opholdssted, hvis vedkommende har opholdt sig dér i mindst et år umiddelbart forud for indgivelsen af begæringen,
  6. i hvis område sagsøgeren har sit sædvanlige opholdssted, hvis vedkommende har opholdt sig dér i mindst seks måneder umiddelbart forud for indgivelsen af begæringen og er lettisk statsborger,
  7. enhver distriktsdomstol, hvis begge ægtefæller er lettiske statsborgere.

Nærmere regler vedrørende retternes kompetence, navnlig i tilfælde hvor skilsmissesagen omfatter spørgsmål vedrørende forældremyndighed, er fastlagt i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003.

Ifølge retsplejelovens bestemmelser kan en sag vedrørende skilsmisse eller omstødelse af ægteskab anlægges ved den distriktsdomstol:

  1. i hvis område sagsøgte bor (hvis sagsøgtes bopæl ikke kendes, eller sagsøgte ikke har noget fast opholdssted i Letland, bør sagen anlægges ved en ret, i hvis område vedkommende har fast ejendom, eller i hvis område sagsøgte havde sit senest kendte opholdssted),
  2. i hvis område en af ægtefællerne bor, hvis der indgives en fælles begæring,
  3. i hvis område sagsøgeren bor, hvis:
    • sagsøgeren tager sig af mindreårige børn,
    • der begæres skilsmisse i et ægteskab, hvor en af ægtefællerne er erklæret umyndig som følge af sindssygdom eller er undergivet en værge,
    • der begæres skilsmisse i et ægteskab, hvor en af ægtefællerne afsoner en frihedsstraf, eller
    • der begæres skilsmisse i et ægteskab, hvor en af ægtefællerne har ukendt opholdssted eller bor i udlandet.

Nogle bilaterale internationale traktater med tredjelande, som er bindende for Letland med hensyn til retshjælp og retsforhold, indeholder også visse bestemmelser om domstolskompetence i sager vedrørende skilsmisse og omstødelse af ægteskab.

TopTop

Uanset om en sag henhører under en rets kompetence i henhold til ovennævnte forordning, i henhold til retsplejeloven eller i henhold til bilaterale internationale traktater, der er bindende for Letland, skal en person, der begærer skilsmisse, i begæringen give følgende oplysninger i overensstemmelse med retsplejelovens artikel 128 og 235:

  • navnet på den ret, begæringen indgives til,
  • fornavn, efternavn og personnummer for sagsøgeren og for den advokat, der repræsenterer sagsøgeren; fornavn, efternavn og personnummer for sagsøgte, hvis disse oplysninger kendes,
  • de omstændigheder, som sagsøgeren støtter begæringen på, og beviser herfor,
  • den lovbestemmelse, som danner grundlag for begæringen,
  • sagsøgerens krav,
  • den periode, i hvilken ægtefællerne har boet hver for sig,
  • en liste over de dokumenter, der er vedlagt begæringen,
  • angivelse af, om parterne er enige om de eventuelle børns opholdssted, samkvemsret, underholdsbidrag og delingen af den under ægteskabet erhvervede formue, eller om de hver fremsætter deres egne krav,
  • datoen for begæringen og andre oplysninger, der er relevante for sagens behandling.

Begæringen (stævningen) skal underskrives af sagsøgeren eller dennes advokat. Hvis en advokat indgiver begæringen på sagsøgerens vegne, skal der vedlægges en advokatfuldmagt eller et andet dokument, der viser, at advokaten har bemyndigelse til at indgive begæringen.

Følgende dokumenter skal vedlægges begæringen:

  1. en kopi af begæringen med henblik på forkyndelse for sagsøgte,
  2. en bekræftelse på, at de gældende gebyrer og andre retsomkostninger er blevet betalt som fastsat i loven,
  3. dokument(er), der attesterer de omstændigheder, som begæringen støttes på (f.eks. vielsesattest).

12. Kan jeg få helt eller delvis fri proces?

Normalt yder staten støtte til retssager, hvis den særlige situation og den pågældende persons økonomiske forhold og samlede indkomst objektivt gør det vanskeligt for den pågældende at sikre en passende beskyttelse af sine rettigheder. Fri proces/retshjælp fra staten ydes i henhold til bestemmelserne i loven herom.

TopTop

Normalt dækker støtten udgifterne til udarbejdelse af processkrifter og til en advokats bistand under sagen og repræsentation i retten. I grænseoverskridende sager er den pågældende også berettiget til støtte til dækning af udgifter til tolkning og til oversættelse af visse retslige og udenretslige dokumenter og af ethvert dokument, der forelægges af den pågældende person, og som er nødvendigt for sagens behandling; i visse tilfælde ydes der også dækning for rejseudgifter i forbindelse med deltagelse i retsmøder.

13. Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab?

En dom afsagt af en distriktsdomstol (byret) i en skilsmissesag kan ankes til en regionaldomstol. En dom afsagt af en regionaldomstol vedrørende en anke kan ifølge kassationsproceduren yderligere indbringes for højesteret.

Når en skilsmissedom i første instans afsiges af en regionaldomstol, kan en sådan dom ankes til højesterets afdeling for civile sager. En dom afsagt af højesterets afdeling for civile sager vedrørende en anke kan ifølge kassationsproceduren yderligere indbringes for højesteret.

14. Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat, anerkendt i Letland? 

En retsafgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet i en anden medlemsstat, anerkendes i Letland i overensstemmelse med Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003. Ifølge bestemmelserne i denne forordning skal retsafgørelser, der er truffet i en medlemsstat, anerkendes i de øvrige medlemsstater, uden at der stilles krav om anvendelse af en særlig procedure.

TopTop

Hvis en person ønsker anerkendelse i Letland af en retsafgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet i en anden medlemsstat, skal den pågældende dog indgive en anmodning om anerkendelse af en retsafgørelse truffet af en ret i en anden medlemsstat til distriktsdomstolen på det sted, hvor retsafgørelsen skal fuldbyrdes, eller hvor modparten bor.

Efter modtagelse og gennemgang af en sådan anmodning skal den pågældende distriktsdomstol inden for en frist på 10 dage træffe afgørelse om, hvorvidt retsafgørelsen kan anerkendes i Letland. Domstolen kan kun afvise at anerkende retsafgørelsen i Letland af de grunde til ikke-anerkendelse, der er anført i artikel 22 i Rådets forordning nr. 2201/2003:

  1. såfremt en anerkendelse åbenbart vil stride mod grundlæggende retsprincipper i Letland,
  2. såfremt sagsøgte er dømt som udebleven, og det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument ikke er blevet forkyndt for sagsøgte i så god tid og på en sådan måde, at denne har kunnet varetage sine interesser under sagen, medmindre det fastslås, at sagsøgte utvetydigt har accepteret retsafgørelsen,
  3. såfremt den er uforenelig med en anden retsafgørelse, der er truffet i en sag i Letland mellem de samme parter,
  4. såfremt den er uforenelig med en anden retsafgørelse, der tidligere er truffet i en sag mellem de samme parter i en anden medlemsstat eller i et tredjeland, og denne tidligere retsafgørelse opfylder de nødvendige betingelser for anerkendelse i Letland.

Ifølge retsplejelovens artikel 638 skal den, der indgiver anmodning om anerkendelse af en retsafgørelse, give følgende oplysninger i anmodningen:

TopTop

  • navnet på den ret, anmodningen indgives til,
  • fornavn, efternavn og identifikationsdata for såvel sagsøger som sagsøgte,
  • formålet med anmodningen og de omstændigheder den støttes på,
  • vedkommendes anmodning om anerkendelse (ikke-anerkendelse) af retsafgørelsen i Letland,
  • advokatens navn og adresse, hvis der er udpeget en advokat til at føre sagen i Letland,
  • datoen for anmodningen,
  • en liste over de dokumenter, der er vedlagt anmodningen.

I overensstemmelse med artikel 37 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 skal der i forbindelse med en anmodning om anerkendelse af en retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat vedlægges følgende dokumenter:

  1. en genpart af retsafgørelsen, der opfylder de nødvendige betingelser med hensyn til godtgørelse af dens ægthed,
  2. hvis der er tale om en udeblivelsesdom, originalen eller en bekræftet genpart af det dokument, der godtgør, at det indledende processkrift i sagen eller et tilsvarende dokument er blevet forkyndt for den udeblevne part; den, der indgiver anmodningen, kan også vedlægge enhver form for dokument, som viser, at sagsøgte utvetydigt har accepteret retsafgørelsen,
  3. attest udstedt af den kompetente ret eller myndighed i den medlemsstat, hvor retsafgørelsen er truffet, i overensstemmelse med artikel 39 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003.

15. Hvilken domstol i Letland skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en retsafgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i et sådant tilfælde?

I henhold til Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 kan den berørte part på to måder modsætte sig anerkendelse i Letland af en retsafgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab truffet i en anden medlemsstat.

TopTop

For det første kan en berettiget part i medfør af artikel 21 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 til en distriktsdomstol indgive en anmodning om ikke-anerkendelse i Letland af en retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat. Se punkt 14 vedrørende kompetence, procedurer og grunde til ikke-anerkendelse.

For det andet kan den person, over for hvem der søges anerkendelse, anfægte anerkendelsen i Letland i en allerede afgjort anerkendelsessag, hvor distriktsdomstolen har anerkendt retsafgørelsen efter en anmodning herom. Den sagsøgte i den pågældende sag kan således fremsætte indsigelser mod anerkendelse i Letland af en retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat ved at anfægte den afgørelse, ved hvilken distriktsdomstolen anerkendte retsafgørelsen. Ifølge artikel 33 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 kan en afgørelse, som en distriktsdomstol har truffet vedrørende anerkendelse af en retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat appelleres til regionaldomstolen; appellen skal indgives til den relevante regionaldomstol. En anerkendelsesafgørelse truffet af en regionaldomstol kan sagsøgte (eller sagsøger) appellere til højesteret, idet en sådan appel indgives til højesterets afdeling for civile sager.

Sagsøgte kan fremsætte indsigelse mod anerkendelse af en retsafgørelse truffet i en anden medlemsstat, når der foreligger en af de grunde til ikke-anerkendelse, som er anført i artikel 22 i Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003 (se punkt 14).

16. Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i en skilsmissesag mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i Letland, eller som har forskellig nationalitet?

Ifølge civillovbogen er det den lettiske lovgivning, der finder anvendelse ved behandlingen af en sag om skilsmisse eller omstødelse af ægteskab, der anlægges i Letland, og dette gælder uanset hvor ægtefællerne bor og uanset deres nationalitet.

Yderligere oplysninger

http://www.tiesas.lv latviešu valoda

http://www.llrx.com/features/latvia.htm English

http://www.ttc.lv English - latviešu valoda

http://www.tm.gov.lv English - latviešu valoda

http://www.bm.gov.lv English - latviešu valoda

« Skilsmisse - Generelle oplysninger | Letland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 24-05-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige