Europa-Kommissionen > ERN > Skilsmisse > Tyskland

Seneste opdatering : 02-06-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Skilsmisse - Tyskland

 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad er betingelserne for skilsmisse? 1.
2. Hvilke skilsmissegrunde findes der? 2.
3. Hvilke følger har skilsmissen med hensyn til 3.
3.a) de personlige relationer mellem ægtefællerne (f.eks. hvad angår deres efternavne?) 3.a)
3.b) deling af ægtefællernes formue? 3.b)
3.c) ægtefællernes mindreårige børn (med hensyn til forældremyndighed og underholdsbidrag) 3.c)
3.d) forsørgerpligten over for den anden ægtefælle 3.d)
4. Hvad betyder "Trennung ohne Auflösung des Ehebandes" i praksis? 4.
5. Hvad er betingelserne for "Trennung ohne Auflösung des Ehebandes"? 5.
6. Hvad er retsvirkningerne af "Trennung ohne Auflösung des Ehebandes"? 6.
7. Hvad vil det i praksis sige, at ægteskabet erklæres ugyldigt eller omstødes? 7.
8. Hvilke betingelser gælder for at erklære ægteskabet ugyldigt/omstødt? 8.
9. Hvad er retsvirkningerne af, at ægteskabet erklæres ugyldigt eller omstødes? 9.
10. Er der alternative muligheder for at løse problemer i forbindelse med en skilsmisse uden at gå rettens vej? 10.
11. Hvor skal begæringen om skilsmisse eller om at få ægteskabet omstødt eller erklæret ugyldigt indgives? 11.
12. Kan jeg få helt eller delvis fri proces? 12.
13. Kan en afgørelse om skilsmisse eller om, at ægteskabet omstødes eller erklæres ugyldigt, appelleres? 13.
14. Hvad skal jeg gøre for at få en retsafgørelse om skilsmisse eller om, at ægteskabet omstødes eller erklæres ugyldigt, der er truffet i en anden medlemsstat, anerkendt i Tyskland? 14.
15. Hvilken ret skal jeg henvende mig til for at indgive begæring om, at en retsafgørelse om skilsmisse eller om, at ægteskabet omstødes eller erklæres ugyldigt, der er truffet i en anden medlemsstat, ikke anerkendes? Hvilken procedure anvendes i et sådant tilfælde? 15.
16. Hvilke retsregler anvendes i en skilsmissesag mellem ægtefæller, som ikke bor i Tyskland, eller som ikke har samme statsborgerskab? 16.

 

1. Hvad er betingelserne for skilsmisse?

Et ægteskab kan kun opløses ved dom på begæring af den ene ægtefælle eller begge ægtefæller, jf. § 1564, stk. 1, første punktum, i Bürgerliches Gesetzbuch (BGB).

Ægteskabet kan opløses, hvis det er gået i stykker. Ægteskabet anses for at være gået i stykker, hvis det ægteskabelige samliv er ophørt, og det ikke kan forventes, at ægtefællerne genoptager det (§ 1565, stk. 1, i BGB). Der er en uafkræftelig formodning for, at ægteskabet er gået i stykker, hvis ægtefællerne har levet adskilt i det sidste år, og begge ægtefæller begærer skilsmisse, eller modparten accepterer skilsmisse. Hvis ægtefællerne har levet adskilt i tre år, er der en uafkræftelig formodning for, at ægteskabet er gået i stykker, og der tages i den forbindelse ikke hensyn til, hvad parterne fremfører under sagen (§ 1566, stk. 2, i BGB). Det er muligt at fortsætte et ægteskab, der er gået i stykker, hvis og så længe det af særlige grunde undtagelsesvis er nødvendigt af hensyn til mindreårige børn, der er født i ægteskabet. Det samme gælder, hvis og så længe skilsmissen for den ægtefælle, der ikke er indforstået med skilsmissen, på grund af usædvanlige omstændigheder ville være så urimelig, at det undtagelsesvis forekommer nødvendigt at opretholde ægteskabet på trods af hensynet til den, der har begæret skilsmisse (§ 1568 i BGB).

I henhold til § 1567, stk. 1, første punktum, i BGB anses ægtefællerne for at have levet adskilt, hvis ægtefællerne ikke længere er fælles om bolig og husførelse, og en af ægtefællerne tydeligvis ikke vil indgå i fællesskabet, fordi vedkommende ikke ønsker ægteskabeligt samliv. Disse forhold skal i givet fald dokumenteres. Der kan i den forbindelse opstå problemer, hvis ægtefællerne lever adskilt i den fælles bolig, hvilket loven udtrykkeligt giver mulighed for (§ 1567, stk. 1, andet punktum, i BGB).

TopTop

2. Hvilke skilsmissegrunde findes der?

I tysk ret er den eneste skilsmissegrund, at ægteskabet er gået i stykker.

Der tages i forbindelse med skilsmisse i tysk ret ikke stilling til, om der foreligger skyld hos en af ægtefællerne.

3. Hvilke følger har skilsmissen med hensyn til

3.a) de personlige relationer mellem ægtefællerne (f.eks. hvad angår deres efternavne?)

En fraskilt ægtefælle beholder det giftenavn, som ægtefællerne har valgt ved ægteskabets indgåelse. Den fraskilte ægtefælle kan ved at afgive erklæring herom til folkeregisteret genantage sit fødenavn eller det navn, vedkommende havde, indtil giftenavnet blev taget, eller sætte sit fødenavn før eller efter giftenavnet (§ 1355, stk. 5, i BGB).

Hvis betingelserne for skilsmisse var opfyldt, og arveladeren havde begæret skilsmisse eller indvilget i skilsmisse, er ægtefællen ikke berettiget til arv efter loven (§ 1933 i BGB). En testamentarisk bestemmelse til fordel for ægtefællen er i så fald ugyldig, medmindre arveladeren ville have indsat denne bestemmelse på trods af skilsmissen (§ 2077 i BGB).

3.b) deling af ægtefællernes formue?

Hvis ægtefællerne har den legale tyske formueordning (Zugewinngemeinschaft) , deles den formueforøgelse, der er sket under ægteskabet, mellem ægtefællerne ved skilsmisse (§§ 1372 ff. i BGB) , medmindre en sådan deling af formueforøgelsen ville være groft urimelig. Det kan særlig være tilfældet, hvis den ægtefælle, som har opnået den mindste formueforøgelse, igennem længere tid culpøst ikke har opfyldt de økonomiske forpligtelser, som det ægteskabelige samliv indebærer (§ 1381 i BGB). Der tages ikke hensyn til, hvem der eventuelt måtte være skyld i skilsmissen.

TopTop

Har ægtefællerne fælleseje, skal ægtefællerne dele deres samlede formue. Der anvendes ikke sanktioner over for den ægtefælle, som måtte være skyld i skilsmissen.

Den fælles bolig kan, hvis ægtefællerne ikke kan blive enige, af retten tilkendes den ene ægtefælle (§ 1 i Hausratsverordnung). Er der tale om en lejet bolig, kan lejekontrakten ændres retsstiftende. Retten træffer her afgørelse efter billighed.

Retten fordeler det fælles indbo retfærdigt og hensigtsmæssigt. Indbogenstande, der tilhører den ene af ægtefællerne, skal tilkendes den anden ægtefælle, hvis de er absolut nødvendige for denne, og det ikke forekommer urimeligt over for den ægtefælle, der må give afkald på indbogenstanden.

Også pensionsrettigheder, som er erhvervet af ægtefællerne under ægteskabet (f.eks. rettigheder som led i den lovpligtige pensionsforsikringsordning og rettigheder som led i en arbejdsmarkedspensionsordning eller en privat pensionsforsikringsordning) deles ved skilsmissen.

3.c) ægtefællernes mindreårige børn (med hensyn til forældremyndighed og underholdsbidrag)
aa) forældremyndighed

Hvis forældrene har fælles forældremyndighed og lader sig skille, bevares den fælles forældremyndighed. Medmindre andet er nødvendigt af hensyn til barnets tarv, tager retten kun stilling til forældremyndighedsspørgsmålet, hvis en af forældrene anmoder om at få tilkendt forældremyndigheden alene. En sådan begæring imødekommes, hvis det må forventes, at det tjener barnets tarv bedst at lade den, der fremsætter begæringen, få forældremyndigheden alene. I tysk ret gås der ud fra, at det i reglen tjener barnets tarv bedst at have samkvem med begge forældre, og tysk ret giver derfor barnet ret til samkvem med begge forældre, ligesom begge forældre har både ret og pligt til samkvem med barnet.

TopTop

bb) underholdsbidrag

Forældre har forsørgerpligt over for deres børn (§ 1601 i BGB). Børn har ret til underhold, hvis de ikke er i stand til at forsørge sig selv (§ 1602 i BGB). Forældrenes forsørgerpligt afhænger af deres formåen (§ 1603 i BGB). I forholdet til børnene stilles der særlige krav til forældrenes formåen, dvs. der tages hensyn til, hvilken indkomst der kan opnås, og ikke blot, hvilken indkomst der er til rådighed (§ 1603, stk. 2, i BGB). Principielt skal forældrene opfylde forsørgerpligten over for børnene i forhold til deres erhvervs- og formueforhold. En forælder, som passer et barn, opfylder imidlertid sin forsørgerpligt ved at passe og opdrage barnet (§ 1606, stk. 3, i BGB).

Forsørgerpligten over for barnet omfatter de samlede livsfornødenheder, herunder omkostningerne til en passende uddannelse (§ 1610 i BGB).

3.d) forsørgerpligten over for den anden ægtefælle

En ægtefælle skal efter skilsmissen forsørge sig selv (§ 1569 og 1577 i BGB). Det er således nok, at vedkommende udøver en passende erhvervsmæssig beskæftigelse. Hvis det er nødvendigt for at kunne få en passende erhvervsmæssig beskæftigelse, og hvis det må forventes, at vedkommende kan gennemføre uddannelsen, skal vedkommende imidlertid lade sig uddanne, videreuddanne eller omskole (§ 1574, stk. 3, i BGB).

En fraskilt ægtefælle har ret til underhold

  • så længe og i det omfang det ikke kan forventes, at vedkommende udøver en erhvervsmæssig beskæftigelse, fordi vedkommende passer et fælles barn (§ 1570 i BGB) eller ved skilsmissen er syg eller fysisk eller åndeligt svækket (§ 1572 i BGB)
  • i det omfang det ved skilsmissen på grund af vedkommendes alder ikke kan forventes, at vedkommende udøver en erhvervsmæssig beskæftigelse (§ 1571 i BGB)
  • så længe og i det omfang den fraskilte ægtefælle lader sig uddanne, videreuddanne eller omskole for at udligne ulemper, der er opstået på grund af ægteskabet; betingelsen er imidlertid, at vedkommende hurtigst muligt påbegynder uddannelsen, videreuddannelsen eller omskolingen for at kunne søge passende erhvervsmæssig beskæftigelse, der varigt gør det muligt for vedkommende at forsørge sig selv, og at det kan forventes, at vedkommende gennemfører uddannelsen
  • så længe og i det omfang ægtefællen efter skilsmissen ikke kan finde en passende erhvervsmæssig beskæftigelse (§ 1573, stk. 1, i BGB)
  • så længe og i det omfang det af øvrige tungtvejende grunde ikke kan forventes af ægtefællen, at vedkommende kan finde en erhvervsmæssig beskæftigelse, og det under hensyn til begge ægtefællers interesser ville være groft urimeligt at nægte vedkommende underhold
  • i det omfang indtægterne ved en passende erhvervsmæssig beskæftigelse ikke er tilstrækkelige til fuld forsørgelse (§ 1573, stk. 2, i BGB).

Underholdsbidragets størrelse afhænger af ægtefællernes livsvilkår og omfatter også udgifterne til en passende forsikring i tilfælde af sygdom og plejebehov samt alder og mindsket erhvervsevne (§ 1578 i BGB). Er den ægtefælle, der er bidragspligtig, ud fra sine erhvervs- og formueforhold og under hensyn til sine øvrige forpligtelser ikke i stand til at opfylde sin bidragspligt over for den anden ægtefælle uden at bringe sine muligheder for at forsørge sig selv på passende vis i fare, så skal vedkommende kun yde bidrag i det omfang, det under hensyn til den fraskilte ægtefælles behov og erhvervs- og formueforhold er rimeligt (§ 1581, første punkt, i BGB).

TopTop

4. Hvad betyder "Trennung ohne Auflösung des Ehebandes" i praksis?

En ægtefælle kan, hvis vedkommende ønsker det, uden særlige formaliteter leve adskilt fra den anden ægtefælle. Der kræves ikke nogen retslig konstatering heraf.

5. Hvad er betingelserne for "Trennung ohne Auflösung des Ehebandes"?

Ægtefællerne skal leve adskilt. Ægtefællerne anses for at leve adskilt, hvis ægtefællerne ikke længere er fælles om bolig og husførelse, og en af ægtefællerne ikke ønsker ægteskabeligt samliv.

6. Hvad er retsvirkningerne af "Trennung ohne Auflösung des Ehebandes"?

Hvis ægtefællerne lever adskilt, eller hvis en af ægtefællerne ønsker at leve adskilt, så kan en ægtefælle kræve, at den anden ægtefælle overlader vedkommende den fælles bolig eller en del deraf til brug alene, hvis dette er nødvendigt for at undgå en urimelig ulempe. Der skal i den forbindelse tages hensyn til ejerforholdene vedrørende boligen og til eventuelle rettigheder til boligen. Således kan kvinden få tilkendt boligen, hvis der ellers ikke ville være andre muligheder end ophold på et kvindehjem. Hvis en ægtefælle har mishandlet eller truet den anden, skal hele boligen som regel tilkendes den forurettede til brug alene. Boligtilkendelsen har dog ikke til formål at forberede og lette ægteskabets opløsning.

Også benyttelsen af indboet for den tid, ægtefællerne lever adskilt, kan reguleres. Begge ægtefæller kan i den forbindelse kræve, at den anden udleverer de indbogenstande, som tilhører vedkommende. Vedkommende skal dog udlevere dem til brug for den anden ægtefælle, hvis denne har brug for dem til husførelsen i sin nye egen husholdning, og udleveringen i det pågældende tilfælde er rimelig.

TopTop

7. Hvad vil det i praksis sige, at ægteskabet erklæres ugyldigt eller omstødes?

Et ægteskab kan kun omstødes ved dom på begæring. Et ægteskab kan ikke erklæres ugyldigt.

8. Hvilke betingelser gælder for at erklære ægteskabet ugyldigt/omstødt?

I § 1314 i BGB er anført følgende grunde til omstødelse af ægteskabet:

  • En af ægtefællerne er ikke fyldt 18 eller har ikke fået retsgyldig dispensation fra denne betingelse.
  • En af ægtefællerne er umyndig.
  • En af ægtefællerne er allerede gift.
  • Ægtefællerne er slægtninge i ret op- eller nedstigende linje eller hel- eller halvsøskende, også hvis slægtskabsforholdet formelt er ophørt ved adoption.
  • De, der ønsker at indgå ægteskab, har ikke afgivet ægteskabserklæringen personligt og sammen for giftefogeden eller har gjort afgivelsen af erklæringen betinget af krav eller frister.
  • En af ægtefællerne var ved ægteskabets indgåelse bevidstløs eller midlertidigt ramt af sindsforvirring.
  • En af ægtefællerne har ved indgåelsen af ægteskabet ikke vidst, at det drejede sig om indgåelse af ægteskab.
  • En af ægtefællerne er ved svig blevet forledt til at indgå ægteskab.
  • En af ægtefællerne er ved trusler blevet forledt til at indgå ægteskab.
  • Begge ægtefæller var ved indgåelsen af ægteskabet enige om, at de ikke ønskede noget ægteskabeligt samliv.

Der findes også en række tilfælde, hvor ægteskabet slet ikke er kommet i stand. Dette er tilfældet, hvis

  • ægteskabet ikke er indgået for en giftefoged
  • erklæringerne afgives for en giftefoged, der havde påpeget, at han ikke vil medvirke til indgåelsen af ægteskabet
  • de forlovede under vielsen ikke har afgivet erklæringer om, at de ønsker at indgå ægteskab
  • der er tale om indgåelse af ægteskab mellem to personer af samme køn; for par af samme køn er der kun mulighed for at indgå et registreret partnerskab, som dog ikke er noget ægteskab.

9. Hvad er retsvirkningerne af, at ægteskabet erklæres ugyldigt eller omstødes?

Også ved omstødelse af ægteskabet sker der en deling af formueforøgelsen, hvis dette ikke ville være groft urimeligt under hensyn til omstændighederne ved ægteskabets indgåelse eller i tilfælde af bigami under hensyn til den tredje persons interesser (§ 1318, stk. 3, i BGB).

TopTop

Hvad angår indbogenstande og ægtefællernes bolig gælder samme regler som ved skilsmisse, og også her skal der således tages særlig hensyn til omstændighederne ved ægteskabets indgåelse, og hvis der er tale om bigami, til den tredje persons interesser (§ 1318, stk. 4, i BGB).

Pensionsrettigheder, som ægtefællerne har erhvervet under ægteskabet, deles kun, hvis dette ikke ville være groft urimeligt (§ 1318, stk. 3, i BGB).

Ægtefællernes arveret bortfalder som ved skilsmisse, nemlig når betingelserne for omstødelsen er opfyldt, og en begæring herom er forkyndt for ægtefællerne. Desuden bortfalder ægtefællernes arveret, hvis den efterlevende ægtefælle allerede ved ægteskabets indgåelse var bekendt med omstødelsesgrundene umyndighed, bigami, slægtskab, formmangler eller sindsforvirring (§ 1318, stk. 5, i BGB).

Der er i henhold til § 1318, stk. 2, i BGB, bidragspligt som ved skilsmisse

  • over for en ægtefælle, som ikke har kendt årsagen til omstødelsen af ægteskabet eller i tilfælde af svig og uretmæssig trussel er blevet ført bag lyset eller truet af den anden ægtefælle eller med dennes vidende
  • over for begge ægtefæller i tilfælde af ægteskabshindringerne bigami og slægtskab samt formmangler ved ægteskabets indgåelse, hvis begge ægtefæller vidste, at ægteskabet kunne omstødes; dette gælder ikke ved ægteskabshindringen bigami, hvis en af ægtefællernes underholdskrav ville være til skade for den tredje ægtefælles tilsvarende krav.

10. Er der alternative muligheder for at løse problemer i forbindelse med en skilsmisse uden at gå rettens vej?

I tilfælde af skilsmisse har forældrene ret til rådgivning hos børne- og ungdomsforsorgen. Rådgivningen skal hjælpe forældre, der er blevet skilt eller lever adskilt, med at skabe sådanne rammer for udøvelsen af forældremyndigheden, at det tjener barnets eller den unges tarv. Forældrene får under passende inddragelse af barnet eller den unge hjælp til at nå til enighed om, hvordan forældremyndigheden skal udøves. Samtlige rådgivningskontorer er opført i en database på følgende adresse: www.dajeb.de. Der er desuden mulighed for gennem mægling at bilægge forskellige stridigheder og nå frem til en mindelig ordning. Yderligere oplysninger om familiemægling findes på adressen: www.bafm-mediation.de.

TopTop

11. Hvor skal begæringen om skilsmisse eller om at få ægteskabet omstødt eller erklæret ugyldigt indgives?

Begæringen om skilsmisse eller om omstødelse af ægteskabet indgives til "Amtsgericht/Familiengericht" (§ 606 i Zivilprozessordnung, § 23 b i Gerichtsverfassungsgesetz). Kompetencen ligger som regel hos den "Familiengericht", i hvis "Bezirk" (retskreds) ægtefællerne har deres fælles sædvanlige bopæl.

12. Kan jeg få helt eller delvis fri proces?

En borger, som på grund af sine personlige og økonomiske forhold ikke eller kun delvis eller kun i form af rater kan svare omkostningerne ved at føre sag, kan få helt eller delvis fri proces i forbindelse med borgerlige sager. Betingelserne er, at den part, der anmoder om helt eller delvis fri proces, har tilstrækkelig udsigt til at få medhold, og at der ikke er tale om en unødig trætte. På denne måde får også økonomisk svagere stillede adgang til domstolene. Fri proces dækker alt efter indtægt helt eller delvist partens egne retsomkostninger og partens omkostninger til advokat.

13. Kan en afgørelse om skilsmisse eller om, at ægteskabet omstødes eller erklæres ugyldigt, appelleres?

Ja. En afgørelse om skilsmisse eller omstødelse af ægteskabet kan appelleres efter de almindelige bestemmelser, dvs. afgørelsen kan ankes på de betingelser, der er fastsat i § 511 i Zivilprozessordnung. Afgørelser vedrørende anke træffes af Oberlandesgericht.

14. Hvad skal jeg gøre for at få en retsafgørelse om skilsmisse eller om, at ægteskabet omstødes eller erklæres ugyldigt, der er truffet i en anden medlemsstat, anerkendt i Tyskland?

En sådan afgørelse (undtagen afgørelser truffet i Danmark) anerkendes automatisk i Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000, dvs. uden at det er nødvendigt at gennemføre en særlig anerkendelsessag. Forudsætningen i henhold til ovennævnte forordning er dog, at retssagen er indledt efter den 1. marts 2001. I forbindelse med afgørelser truffet i Danmark er det fortsat nødvendigt med en særlig anerkendelsesprocedure.

TopTop

15. Hvilken ret skal jeg henvende mig til for at indgive begæring om, at en retsafgørelse om skilsmisse eller om, at ægteskabet omstødes eller erklæres ugyldigt, der er truffet i en anden medlemsstat, ikke anerkendes? Hvilken procedure anvendes i et sådant tilfælde?

I det omfang Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000 finder anvendelse, ligger den stedlige kompetence vedrørende anerkendelse eller ikke-anerkendelse af en sådan afgørelse hos den "Familiengericht", inden for hvis kompetenceområde

  • modparten har sin sædvanlige bopæl, eller
  • hvis denne kompetence ikke foreligger – interessen i at fastslå anerkendelsen af afgørelsen består
  • eller - i retskredsen under "Kammergericht" i Berlin - hos den ret, som skal træffe afgørelsen.

Den, der fremsætter begæringen, kan henvende sig direkte til retten. I sager for "Familiengericht" har kun den, der fremsætter begæringen, mulighed for at fremsætte bemærkninger vedrørende anmodningen om fuldbyrdelsespåtegning eller konstatering af, om afgørelsen skal anerkendes.

16. Hvilke retsregler anvendes i en skilsmissesag mellem ægtefæller, som ikke bor i Tyskland, eller som ikke har samme statsborgerskab?

Det fremgår af artikel 17 i Einführungsgesetz zum Bürgerlichen Gesetzbuch, hvilke retsregler der anvendes på betingelserne for og følgerne af ægteskabs opløsning, når retsreglerne i en anden stat indgår i sagen. I første række reguleres skilsmissen af de retsregler, som ved indgivelsen af skilsmissebegæringen er afgørende for ægteskabets retsvirkninger. Hvis ægtefællerne ikke har foretaget lovvalg, reguleres ægteskabets retsvirkninger principielt af retsreglerne i den stat, som begge ægtefæller er statsborgere i, eller som de sidst var statsborgere i under ægteskabet, hvis en af ægtefællerne stadig er statsborger i denne stat. Er der ikke noget fælles statsborgerskab, reguleres ægteskabets retsvirkninger ved:

  • retsreglerne i den stat, hvor begge ægtefæller havde deres sædvanlige bopæl eller sidst havde deres sædvanlige bopæl i under ægteskabet, hvis en af dem stadig bor der, subsidiært
  • retsreglerne i den stat, som ægtefællerne på anden måde i fællesskab har den nærmeste tilknytning til.

« Skilsmisse - Generelle oplysninger | Tyskland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 02-06-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige