Europa-Kommissionen > ERN > Skilsmisse > Frankrig

Seneste opdatering : 28-04-2005
Printervenlig version Føj til favoritter

Skilsmisse - Frankrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse? 1.
2. Hvad anses for skilsmissegrund? 2.
3. Hvad er de retlige følger af en skilsmisse med hensyn til: 3.
a) de personlige relationer mellem ægtefællerne? a)
b) bodeling? b)
c) ægtefællernes mindreårige børn (f.eks. forældremyndighed og underholdsbidrag) ? (Se "Forældremyndighed - Frankrig") c)
d) forpligtelsen til at betale ægtefællebidrag? d)
4. Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis? 4.
5. Hvad er betingelserne for at opnå separation? 5.
6. Hvad er de retlige følger af separation? Kan separation forvandles til skilsmisse? Er separation en nødvendig forudsætning for en skilsmissedom? 6.
7. Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis? 7.
8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab? 8.
9. Hvad er de retlige følger af omstødelse af et ægteskab? 9.
10. Eksisterer der alternative udenretslige midler til løsning af spørgsmål i relation til skilsmisse? 10.
11. Til hvilken instans skal jeg indgive min begæring om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring? 11.
12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne? 12.
13. Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? 13.
14. Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en EU medlemsstat, anerkendt i en anden medlemsstat? 14.
15. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde? 15.
16. Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i en skilsmissesag mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i Frankrig, eller som er af forskellig nationalitet? 16.

 

1. Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse?

(f.eks. muligheden for skilsmisse efter fælles overenskomst (divorce par consentement mutuel) ; spørgsmålet om, hvorvidt separation er en forudsætning)

Der findes tre former for skilsmisse:

  • skilsmisse efter fælles overenskomst (divorce par consentement mutuel) , der kan underinddeles i to forskellige former: skilsmisse efter fælles begæring (divorce sur demande conjointe) eller skilsmisse efter begæring af den ene af ægtefællerne og med den andens accept (divorce demandé par un époux et accepté par l’autre)
  • skilsmisse på grund af det ægteskabelige samlivs ophør (divorce pour rupture de la vie commune)
  • skilsmisse som følge af ansvarspådragende adfærd (culpa) (divorce pour faute).

2. Hvad anses for skilsmissegrund?

(f.eks. culpa; det forhold, at ægteskabet er gået uigenkaldeligt i opløsning; separation)

  • Ægtefællerne kan anmode om skilsmisse efter fælles begæring (divorce sur requête conjointe) , hvis de i princippet er enige om skilsmissen og alle dens konsekvenser. I så fald behøver de ikke oplyse om grunden til skilsmissen og skal blot forelægge et aftaleudkast for retten indeholdende vilkårene og betingelserne.
  • Skilsmisse efter begæring af den ene af ægtefællerne og med den andens accept (divorce demandé par un époux et accepté par l’autre) forudsætter, at begge ægtefæller anerkender de forhold, som umuliggør samlivets fortsættelse; konsekvenserne af denne form for skilsmisse fastsættes af retten i modsætning til skilsmisse efter fælles begæring. Skilsmisse har i dette tilfælde de samme virkninger som en skilsmisse med delt skyld (divorce aux torts partagés).
  • Skilsmisse på grund af det ægteskabelige samlivs ophør (divorce pour rupture de la vie commune) forudsætter, enten at ægtefællerne har været separeret i seks år, eller at der er sket en så alvorlig ændring af den ene ægtefælles psykiske egenskaber, at der ikke længere eksisterer noget fællesskab mellem ægtefællerne, og at et sådant fællesskab ifølge de mest rimelige forudsigelser ikke kan tænkes at genopstå i fremtiden.
  • En af ægtefællerne kan begære skilsmisse som følge af ansvarspådragende adfærd (culpa) (divorce pour faute) på grund af forhold, som kan tilskrives den anden ægtefælle, hvis sådanne forhold udgør en alvorlig og gentagen tilsidesættelse af de ægteskabelige opgaver og pligter og umuliggør samlivets fortsættelse.

3. Hvad er de retlige følger af en skilsmisse med hensyn til:

a) de personlige relationer mellem ægtefællerne?
  • Kravet om troskab, fællesskab og støtte bortfalder, når skilsmissedommen får formel retskraft, dvs. ikke længere kan ankes.
  • Hver af ægtefællerne kan frit indgå et nyt ægteskab, idet kvinden dog i princippet skal overholde en frist på 300 dage at regne fra det foregående ægteskabs opløsning. Men denne frist løber fra datoen for den afgørelse, der tillader særskilt bopæl, eller som i tilfælde af skilsmisse efter fælles begæring (divorce sur demande conjointe) godkender den foreløbige aftale, der er indgået i den forbindelse. Denne frist finder dog ikke anvendelse i tilfælde af skilsmisse på grund af det ægteskabelige samlivs ophør (divorce pour rupture de la vie commune).
  • Efter skilsmissen fortaber begge ægtefæller retten til at anvende den anden ægtefælles navn. Denne regel finder dog ikke anvendelse, hvis skilsmissen indtræffer på grund af det ægteskabelige samlivs ophør (divorce pour rupture de la vie commune) efter begæring af ægtemanden. I øvrige tilfælde kan kvinden fortsat anvende ægtemandens navn med dennes samtykke eller rettens godkendelse, såfremt hun godtgør, at hun eller børnene har en særlig interesse heri.
b) bodeling?
  • Skilsmissen indebærer, at det økonomiske fællesskab ophæves, og at der foretages bodeling.
  • Den ægtefælle, som bærer hele skylden for skilsmissen, mister de gaver og begunstigelser (avantages matrimoniaux) , han/hun har modtaget i ægteskabet af den anden ægtefælle. I tilfælde af skilsmisse med delt skyld (divorce aux torts partagés) kan begge ægtefæller tilbagekalde disse dispositioner. I tilfælde af skilsmisse efter fælles begæring (divorce sur demande conjointe) opretholdes dispositionerne, medmindre ægtefællerne aftaler at tilbagekalde dem. I tilfælde af skilsmisse på grund af det ægteskabelige samlivs ophør (divorce pour rupture de la vie commune) beholder den sagsøgte ægtefælle automatisk disse gaver og fordele.
  • Skilsmisse efter fælles begæring (divorce sur demande conjointe) er betinget af, at ægtefællerne forinden har indgået en bodelingsoverenskomst. Med hensyn til de øvrige former for skilsmisse kan ægtefællerne indgå en bodelingsoverenskomst inden dommen, men er ikke forpligtet til dette. I så fald indgås overenskomsten efter domsafsigelsen.
c) ægtefællernes mindreårige børn (f.eks. forældremyndighed og underholdsbidrag) ? (Se "Forældremyndighed - Frankrig")

Skilsmisse har ingen særlige følger for reglerne om udøvelse af forældremyndighed, der således i princippet fortsat tilhører forældrene i fællesskab. Retten kan dog bestemme, at forældremyndigheden tilkendes en af forældrene alene, hvis det er nødvendigt af hensyn til barnet.

TopTop

Begge forældre skal fortsat bidrage til barnets underhold og uddannelse. Dette bidrag tager form af et underholdsbidrag, som den ene forælder betaler til den anden, men kan også helt eller delvis have form af direkte betaling af de udgifter, som afholdes til fordel for barnet. Bidraget kan endelig betales i form af en brugs- og beboelsesret.

d) forpligtelsen til at betale ægtefællebidrag?
  • Skilsmissen bringer i princippet ægtefællernes pligt til gensidig hjælp til ophør undtagen i tilfælde af skilsmisse på grund af det ægteskabelige samlivs ophør (divorce pour rupture de la vie commune). Denne pligt opretholdes i dette tilfælde til fordel for den ægtefælle, som ikke har indgivet begæringen; denne ægtefælle kan til enhver tid kræve, at den anden ægtefælle betaler et underholdsbidrag, hvis størrelse kan ændres afhængig af de tidligere ægtefællers behov og økonomiske midler.
  • I de øvrige tilfælde kan en af ægtefællerne forpligtes til at betale den anden en kompensationsydelse, der så vidt muligt skal tjene til at udligne den forskel, som ægteskabets opløsning medfører i de to parters levefod.

Denne ydelses størrelse afhænger af den ydelsesberettigede ægtefælles og den anden ægtefælles økonomiske midler under hensyntagen til situationen på skilsmissetidspunktet og udviklingen i denne situation inden for en overskuelig fremtid.

Ydelsen har i princippet form af et kapitalbeløb. Dette kan tage form af en pengesum, en naturalydelse, en brugs- og nydelsesret eller en brugs- og beboelsesret. Er den bidragspligtige ikke i stand til at betale ydelsen umiddelbart, kan retten tillade, at den betales inden for en tidshorisont på otte år.

TopTop

Kan den bidragsberettigede på grund af alder eller helbred ikke sikre sit eget udkomme, kan retten undtagelsesvis bestemme, at kompensationsydelsen skal have form af en livrente.

(Se "Underholdskrav - Frankrig")

4. Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis?

Separation opnås ad rettens vej og ophæver visse forpligtelser i ægteskabet, f.eks. ægtefællernes pligt til at bo sammen, uden at ægteskabet dermed opløses. Parterne kan således ikke gifte sig igen.

5. Hvad er betingelserne for at opnå separation?

Betingelserne og fremgangsmåden er de samme som ved skilsmisse.

Modtager retten samtidig en skilsmissebegæring og en separationsbegæring, afsiger den en dom om skilsmisse med delt ansvar (divorce aux torts partagés).

I tilfælde af en begæring om skilsmisse på grund af det ægteskabelige samlivs ophør (divorce pour rupture de la vie commune) er der ikke mulighed for modkrav om separation.

6. Hvad er de retlige følger af separation? Kan separation forvandles til skilsmisse? Er separation en nødvendig forudsætning for en skilsmissedom?

- Separationens virkninger

Ved separationen bortfalder pligten til at bo sammen, mens pligten til at støtte hinanden og være hinanden tro består. Kvinden har fortsat ret til at benytte mandens efternavn.

På det økonomiske plan opretholdes pligten til gensidig hjælp, og en af ægtefællerne kan pålægges at betale underholdsbidrag, uden at der tages hensyn til, hvem der bærer skylden for separationen. Til gengæld medfører dommen ophævelse af det økonomiske fællesskab og bodeling, som det er tilfældet ved skilsmisse.

TopTop

Arverettighederne opretholdes undtagen for den ægtefælle, som alene bærer skylden for separationen.

- Separationsdommens forvandling til en skilsmissedom

Efter begæring af en af ægtefællerne forvandles en separationsdom uden videre til en skilsmissedom, når separationen har varet i tre år. Retten afsiger således en skilsmissedom og træffer afgørelse om følgerne af denne.

Afsiges en separationsdom efter fælles begæring, kan den alene forvandles til en skilsmissedom efter en ny fælles begæring.

Separation er på ingen måde en betingelse for skilsmisse.

7. Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis?

Ved omstødelse af ægteskabet, som forudsætter en dom, ophæves med tilbagevirkende kraft alle ægteskabets virkninger, som om dette aldrig havde eksisteret.

Omstødelse adskiller sig fra ophævelse af ægteskabet, navnlig skilsmisse, som alene har virkninger for fremtiden.

8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?

Betingelserne for at få omstødt et ægteskab er forskellige afhængig af, om der er tale om relativ ugyldighed (ved viljesmangel eller manglende tilladelse fra de personer, der skulle have godkendt ægteskabet) eller absolut ugyldighed (ved manglende opfyldelse af en ufravigelig betingelse).

- Tilfælde af relativ ugyldighed.

Der findes to tilfælde:

  • viljesmangel, der består i vildfarelse med hensyn til person (error in persona) og vold
  • manglende tilladelse fra de personer, hvis tilladelse var nødvendig.

Begæringen kan alene fremsættes af en udtømmeligt defineret personkreds: den ægtefælle, hvis samtykke var mangelfuldt, eller som var retligt inhabil på tidspunktet for ægteskabets indgåelse; de personer, som skulle have godkendt ægteskabet.

TopTop

- Tilfælde af absolut ugyldighed.

Der findes seks tilfælde: den totale mangel på samtykke, impubertas, bigami, incest, den offentlige embedsmands manglende kompetence samt dølgsmål.

Begæringen kan fremsættes af enhver, der har en retlig interesse.

9. Hvad er de retlige følger af omstødelse af et ægteskab?

Disse virkninger er de samme, hvad enten der er tale om relativ ugyldighed eller om absolut gyldighed.

  • Både de personlige og de økonomiske virkninger af ægteskabet ophæves, idet ægteskabsbåndet anses for aldrig at have eksisteret. Hvis f.eks. en af ægtefællerne er afgået ved døden, medfører ægteskabets omstødelse, at den anden ægtefælle mister enhver arverettighed.

Dette princip opblødes dog, hvis en af ægtefællerne eller begge var i god tro på tidspunktet for ægteskabets indgåelse. I dette tilfælde er det i god tro indgåede ægteskab (mariage "putatif") ugyldigt, men behandles, som om det blot er opløst. Følgelig opretholdes alle civilretlige, personlige eller økonomiske virkninger, som er indtruffet inden omstødelsesdommen.

  • I forhold til børnene er ophævelsen af forældrenes ægteskab uden retlig virkning, og børnenes situation reguleres, som om der var tale om skilsmisse.

10. Eksisterer der alternative udenretslige midler til løsning af spørgsmål i relation til skilsmisse?

Skilsmisse og dens følger kræver domstolenes mellemkomst.

Men hvis parterne indvilliger heri, kan der iværksættes mægling under en skilsmissesag. Mæglingen forestås af en fysisk person eller en forening, som hører parterne, tager stilling til deres synspunkter og hjælper dem med at finde en løsning på tvisten.

TopTop

Fører mæglingsbestræbelserne til, at parterne når til en aftale, kan disse fremlægge denne for retten til godkendelse.

11. Til hvilken instans skal jeg indgive min begæring om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min begæring?

A) Skilsmissebegæringen

Begæringen indleveres af en advokat til Tribunal de Grande Instance's dommerkontor.

  • Følgende domstole er kompetente:
    • retten på det sted, hvor familien har bopæl
    • hvis ægtefællerne har forskellig bopæl: retten på det sted, hvor den af ægtefællerne, som har de mindreårige børn boende, har bopæl
    • i øvrige tilfælde: retten på det sted, hvor den ægtefælle, som ikke har taget initiativet til begæringen, har bopæl
    • i tilfælde af fælles begæring: retten på det sted, hvor den ene eller den anden af ægtefællerne har bopæl efter ægtefællernes eget valg.
  • I forbindelse med alle former for skilsmisse skal ægtefællerne give alle nødvendige oplysninger om deres personlige forhold, som f.eks. hvilken sygesikringskasse de tilhører, samt oplysninger om organisationer, hvorfra de modtager ydelser, pensioner eller andre goder.

I tilfælde af skilsmisse efter fælles begæring (divorce sur requête conjointe) må begæringen ikke indeholde oplysninger om skilsmissegrunden, men skal være vedføjet et bilag med en foreløbig aftale, hvorved ægtefællerne i den tid, sagen verserer, regulerer deres indbyrdes situation samt børnenes, og et udkast til endelig aftale, der regulerer alle skilsmissens virkninger, samt eventuelt navn og adresse på den notar, der har til opgave at opløse det økonomiske fællesskab og foretage bodeling.

TopTop

I tilfælde af en begæring om skilsmisse på grund af det ægteskabelige samlivs ophør (divorce pour rupture de la vie commune) skal begæringen indeholde oplysninger om, ved hvilke midler ægtefællen såvel under retssagen som efter ægteskabets opløsning opfylder sin pligt til gensidig hjælp og sine forpligtelser over for børnene.

B) Begæringen om omstødelse af ægteskab indgives til Tribunal de Grande Instance på det sted, hvor sagsøgte har bopæl. Den har form af en stævning, som forkyndes af en stævningsmand.

12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne?

Det er muligt at få bevilget fuld eller delvis retshjælp, under forudsætning af at der gennemføres en trangsvurdering (se emnet "Retshjælp – Frankrig").

13. Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab?

Disse afgørelser kan ankes.

14. Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en EU medlemsstat, anerkendt i en anden medlemsstat?

Afgørelser i skilsmissesager anerkendes uden videre uden nogen særlig procedure med undtagelse af de tilfælde, hvor sådanne afgørelser skal danne grundlag for tvangsforanstaltninger rettet mod formuegoder eller personer. Dette er tilfældet, når det er nødvendigt at inddrive underholdsbidrag eller fuldbyrde en afgørelse om forældremyndighed (se emnet "Underholdskrav - Frankrig" og "Forældremyndighed - Frankrig").

TopTop

15. Hvilken domstol skal jeg rette henvendelse til for at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

Det er muligt at rejse en anfægtelsessag (action en inopposabilité) ved Tribunal de Grande Instance med det formål at gøre indsigelse mod anerkendelsen af en sådan afgørelse. En retsafgørelse om, at en afgørelse ingen retsvirkning har over for tredjemand (décision d'inopposabilité) , gør det muligt at imødegå en eksekvaturbegæring fra den anden part (dvs. en anmodning om, at en afgørelse truffet i en anden stat erklæres eksigibel i Frankrig) (hvis anfægtelsessagen tabes, vil det omvendt være ensbetydende med, at der meddeles eksekvatur).

Proceduren er den samme som ved en eksekvatursag.

16. Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i en skilsmissesag mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i Frankrig, eller som er af forskellig nationalitet?

Ifølge artikel 310 i den franske borgerlige lovbog (Code civil) reguleres skilsmisse og separation efter fransk ret, medmindre andet er bestemt ved internationale aftaler:

  • hvis begge ægtefæller er franske statsborgere
  • hvis begge ægtefæller har bopæl i Frankrig
  • hvis ingen udenlandsk lovgivning anses for kompetent, mens de franske domstole har kompetence til at behandle skilsmissesagen. Det sidstnævnte tilfælde omfatter de sager, hvor ægtefællerne ikke begge har fransk statsborgerskab, eller hvor ikke begge har bopæl i Frankrig, men hvor sagen ikke desto mindre på korrekt vis indbringes for en fransk domstol.

Bortset fra disse tilfælde anvender de franske domstole fransk lovgivning.

Yderligere oplysninger

  • Vos droits (Ministère de la Justice) (Dine rettigheder (Justitsministeriet) )

« Skilsmisse - Generelle oplysninger | Frankrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 28-04-2005

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige