Europa-Kommissionen > ERN > Skilsmisse > EU-ret

Seneste opdatering : 11-07-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Skilsmisse - EU-ret

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


At blive skilt i EU

Siden 1. marts 2001 anerkendes skilsmisser, der bevilges i et EU-land, lettere mellem medlemsstaterne.

Når to personer af forskellig nationalitet, eller som ikke længere bor i samme EU-land, har til hensigt at lade sig skille, skal de vide, hvilken domstol eller hvilke myndigheder i hvilket land de skal henvende sig til.

I 2000 vedtog Rådet en forordning, hvori det fastsættes:

  • i hvilket EU-land domstolene har kompetence til at behandle en skilsmissesag
  • hvordan skilsmisser, der er bevilget i ét EU-land, anerkendes af myndighederne i andre EU-lande.

Forordningen omfatter opløsning af ægteskab og beslutninger om forældremyndighed over fælles børn, hvis disse beslutninger blev truffet samtidig med skilsmissen. For yderligere oplysninger om emnet henvises til “Forældremyndighed”. Til gengæld vedrører forordningen ikke områder som f.eks. underholdspligt og bodeling.

Forordningen er blevet erstattet af Rådets forordning (EF) nr. 2201/2003, som trådte i kraft den 1. marts 2005. Den nye forordning har ikke ændret bestemmelserne om ægteskabssager og finder anvendelse på skilsmisser, der er bevilget efter denne dato. Den finder endvidere anvendelse på separation og annullering af ægteskab. Da der er tale om en forordning, finder bestemmelserne heri direkte anvendelse, dvs. at alle kan gøre dem gældende ved en domstol.

Forordningen finder ikke anvendelse i Danmark.

Forordningen fastsætter ikke, hvilken national lovgivning domstolene bør anvende. I nogle tilfælde skal domstolene i én medlemsstat anvende en anden medlemsstats lovgivning. Dette afhænger af hver af medlemsstaternes lovgivning.

Yderligere oplysninger om emnet fås ved at klikke på EU-landenes respektive flag.

Hvilke domstole er kompetente?

Domstolene har kompetence til at bevilge skilsmisse i den medlemsstat:

  • hvor ægtefællerne har sædvanlig bopæl
  • hvor sagsøgte har sædvanlig bopæl
  • hvor ægtefællerne havde deres seneste bopæl, hvis en af dem endnu bor der, men de ikke længere bor i samme medlemsstat
  • hvor den ene eller den anden ægtefælle bor, hvis de i fællesskab anmoder herom
  • hvor sagsøger har sædvanlig bopæl (under særlige omstændigheder)
  • hvor ægtefællerne er statsborgere.

Parterne kan ikke vælge en anden domstol end de ovenfor nævnte.

TopTop

Hvis en anmodning om skilsmisse forelægges flere kompetente domstole i flere medlemsstater, er det den domstol, sagen først blev forelagt for, der træffer afgørelse, dvs. at en domstol, der er blevet forelagt en sag, fortsat er kompetent, selv om sagen forelægges en anden domstol senere. Sidstnævnte domstol skal til gengæld afvise at træffe afgørelse.

Gensidig anerkendelse af skilsmisser

  • Normalt anerkendes en skilsmisse, der bevilges i én medlemsstat, automatisk af de øvrige medlemsstater uden særlig procedure.
  • Enhver berørt person kan imidlertid anmode dommeren om ikke at anerkende skilsmissen. Det vil f.eks. være tilfældet, hvis anerkendelsen klart er i strid med den offentlige orden, hvis skilsmissen under bestemte forhold er i strid med en anden afgørelse, eller hvis sagsøgte ikke har forkyndt det dokument, der indleder sagen tidsnok og på en sådan måde, at den pågældende kan tage til genmæle.
  • Takket være den gensidige anerkendelse af skilsmisser kræves der ingen særlig procedure for ajourføring af civilstandsattester i en medlemsstat. Anmodningen skal være baseret på en afgørelse om skilsmisse (eller separation eller annullering af ægteskab), der er definitiv, og som ikke kan appelleres i henhold til loven i den pågældende medlemsstat.

Nyt forslag til lovvalg og kompetence i skilsmissesager

Referencedokumenter

« Skilsmisse - Generelle oplysninger | EU-ret - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 11-07-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige