Europa-Kommissionen > ERN > Skilsmisse > Belgien

Seneste opdatering : 28-07-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Skilsmisse - Belgien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Den oprindelige sprogversion er blevet opdateret og er flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse? 1.
2. Hvad anses for skilsmissegrund? 2.
3. Hvad er de retlige følger af en skilsmisse med hensyn til de personlige relationer mellem ægtefællerne, bodeling, ægtefællernes mindreårige børn og pligten til at betale underholdsbidrag?

a) De personlige relationer.

b) Bodeling.

c) Ægtefællernes mindreårige børn. (Forældremyndighed - Belgien)

d) Forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle. (Underholdsbidrag - Belgien3.

4. Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis? 4.
5. Hvad er betingelserne for at opnå separation? 5.
6. Hvad er de retlige følger af separation? 6.
7. Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis? 7.
8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab? 8.
9. Hvad er de retlige følger af omstødelse af et ægteskab? 9.
10. Findes der udenretslige alternativer til løsning af spørgsmål vedrørende skilsmisse? 10.
11. Til hvilken instans skal jeg indgive min ansøgning om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min ansøgning? 11.
12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne? 12.
13. Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? 13.
14. Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en EU-medlemsstat, anerkendt i Belgien? 14.
15. Til hvilken domstol skal jeg henvende mig i Belgien, hvis jeg ønsker at gøre indsigelse mod en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden EU-medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde? 15.
16. Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i en skilsmissesag mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i Belgien, eller som har forskellig nationalitet? 16.

 

1. Hvad er betingelserne for at opnå skilsmisse?

Der findes to former for skilsmisse i belgisk ret: årsagsbestemt skilsmisse og skilsmisse efter fælles overenskomst.

Årsagsbestemt skilsmisse bevilges, når det er behørigt godtgjort, at en af ægtefællerne har misligholdt en af de forpligtelser, der følger af ægteskabet. Disse misligholdelser er anført i loven. Årsagsbestemt skilsmisse kan baseres på en faktisk samlivsophævelse, der har varet i mindst to år, da en lang adskillelse betragtes som et uopretteligt ophør af samlivet.

Skilsmisse efter fælles overenskomst indtræffer, når begge ægtefæller vedvarende og oprigtigt giver udtryk for, at de ønsker at bringe samlivet til ophør. Begge ægtefæller skal være mindst 20 år gammel (artikel 275 i code civil). Skilsmisse efter fælles overenskomst vil kun blive bevilget, hvis ægteskabet er indgået mindst to år før, der indgives ansøgning (artikel 276 i code civil).

Da skilsmisse medfører en ændring af de involverede personers retlige status, reguleres det af de grundlæggende retsprincipper. Skilsmisse kan derfor kun opnås efter en retsafgørelse.

2. Hvad anses for skilsmissegrund?

Ifølge belgisk lov er grundene til skilsmisse utroskab (artikel 229 i code civil), overgreb, mishandling og alvorlige krænkelser (artikel 231) og faktisk samlivsophævelse (artikel 232). Selv om retspraksis har fortolket begrebet alvorlig krænkelse bredt, skal det altid ses i relation til ægtefællernes gensidige pligter.

Uanset hvilken materiel grund der påberåbes, skal følgende fire betingelser være opfyldt for at udgøre skilsmissegrund: der skal være tale om en alvorlig misligholdelse af de forpligtelser, der følger af ægteskabet, misligholdelsen skal være forsætlig og kunne tillægges den ægtefælle, der har forårsaget den, misligholdelsen skal være krænkende for den anden ægtefælle, og hændelsen skal have fundet sted under ægteskabet eller i tilknytning til dette.

TopTop

Skilsmisse på grund af faktisk samlivsophævelse indgår i lovgivningen som et eksempel på årsagsbestemt skilsmisse. Det kræver på intet tidspunkt enighed hos ægtefællerne. En sådan skilsmisse kan kræves af en af ægtefællerne, uden at der skal påvises skyld. Den retslige kontrol vedrører varigheden af samlivsophævelsen og omfanget af ægtefællernes uoprettelige adskillelse, som konkret giver sig udslag i samlivsophævelsen. Den uoprettelige adskillelse følger af en situation, hvor en genoptagelse af samlivet ikke er realistisk. For at opnå skilsmisse på grundlag af en faktisk samlivsophævelse, må skilsmissen ikke mærkbart forværre situationen for ægtefællernes fælles mindreårige børn eller adopterede børn.

Skilsmisse på grund af faktisk samlivsophævelse er mulig, også når den skyldes en af ægtefællernes psykiske tilstand.

3. Hvad er de retlige følger af en skilsmisse med hensyn til de personlige relationer mellem ægtefællerne, bodeling, ægtefællernes mindreårige børn og pligten til at betale underholdsbidrag?

a) De personlige relationer.

b) Bodeling.

c) Ægtefællernes mindreårige børn. (Forældremyndighed - Belgien)

d) Forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle. (Underholdsbidrag - Belgien)

a) De personlige relationer.

Skilsmisse medfører et brud på det ægteskabelige bånd. Alle retlige forhold baseret på ægtefællestatus forsvinder. Det vil sige, at tidligere ægtefæller ikke længere kan anvende den anden ægtefælles efternavn. Der gælder en undtagelse fra denne regel i særlige tilfælde, hvis der er tale om et firmanavn. Tidligere ægtefæller ophører med at være hinandens arvinger. De kan gifte sig igen.

TopTop

b) Bodeling.

Det økonomiske fællesskab ophæves, og der foretages bodeling. Opgørelsen af boet foretages med udgangspunkt i situationen på det tidspunkt, hvor skilsmissebegæringen blev indgivet. I tilfælde af skilsmisse baseret på skyld, er det kun den ægtefælle, der opnår skilsmisse, der fortsat omfattes af de kontraktlige bestemmelser, der er opstillet i denne ægtefælles favør i ægtepagten eller aftalt under ægteskabet. Når skilsmissen bevilges på grund af faktisk samlivsophævelse, betragtes den ægtefælle, der har opnået skilsmisse, som forsømmelig; ægtefællen mister derfor de fordele, vedkommende var indrømmet af den anden ægtefælle. I tilfælde af separation på grund af en af ægtefællernes psykiske tilstand vil begge ægtefæller fortsat være omfattet af de kontraktlige bestemmelser.

I tilfælde af skilsmisse efter fælles overenskomst fastsætter parterne på forhånd deres respektive rettigheder. De kan indgå forlig, og de kan lade udarbejde en opgørelse (artikel 1287 i code judiciaire). En forudgående aftale skal indgås for en notar, hvis den vedrører fast ejendom.

c) Ægtefællernes mindreårige børn. (Forældremyndighed - Belgien)

Når ægteskabet er opløst ved skilsmisse, udøves myndigheden over børnene og forvaltningen af deres midler i fællesskab af faderen og moderen eller af den person, det er overdraget til, enten ifølge behørigt indgået aftale parterne imellem eller ifølge en retsafgørelse om foreløbige foranstaltninger (artikel 302 i code civil). Begge ægtefæller skal i forhold til deres formåen bidrage til omkostningerne i forbindelse med børnenes logi, forsørgelse, opsyn, opdragelse og uddannelse (artikel 203 i code civil). Dette bidrag tager normalt form af et underholdsbidrag, der fastsættes af domstolene. Bidraget skal betales indtil børnene bliver myndige, eller indtil de har afsluttet deres uddannelse, hvis det på det tidspunkt endnu ikke er sket. Afgørelser om foreløbige foranstaltninger, der træffes under skilsmissesagens behandling, forbliver i kraft efter registrering af skilsmissedommen, indtil der er truffet en anden afgørelse af den kompetente domstol. Parterne skal i forudgående aftaler, der indgås i forbindelse med skilsmisse efter fælles overenskomst, tage stilling til myndigheden over mindreårige børn og forvaltning af deres midler under skilsmissesagens behandling og efter bevilling af skilsmisse (artikel 1288, 2, i code judiciaire). De skal ligeledes aftale, hvordan begge ægtefæller skal bidrage til børnenes forsørgelse, opdragelse og uddannelse (artikel 1288, 3, i code judiciaire).

TopTop

d) Forpligtelsen til at betale underholdsbidrag til den anden ægtefælle. (Underholdsbidrag - Belgien)

 Domstolen kan tilkende den ægtefælle, der har opnået skilsmisse, et bidrag i forhold til den anden ægtefælles midler og indtægter, således at det bliver muligt at opretholde en levestandard, der svarer til standarden under samlivet (artikel 301 i code civil). Underholdsbidraget kan ikke overstige en tredjedel af den bidragspligtige ægtefælles indkomst. Det udgøres af et pengebeløb, der automatisk justeres efter forbrugerprisindekset. Domstolen kan give tilladelse til, at underholdsbidraget opkræves via en pengeoverførsel. Underholdsbidraget kan når som helst kapitaliseres. I tilfælde af skilsmisse på grund af faktisk samlivsophævelse betragtes den ægtefælle, der opnår skilsmisse, som den forsømmelige part, og kan derfor ikke tilkendes underholdsbidrag (artikel 306 i code civil). Hvis denne imidlertid kan bevise, at samlivsophævelsen skyldes den anden ægtefælles forsømmelighed, kan ansøgeren tilkendes underholdsbidrag. I det tilfælde foreskriver artikel 307b i code civil, at underholdsbidraget kan overstige en tredjedel af den bidragspligtige ægtefælles indkomst (cf. kendelse 48/2000 og 163/2001 truffet af Cour d’arbitrage).

I tilfælde af skilsmisse efter fælles overenskomst kan parterne indgå aftale om det eventuelle underholdsbidrag, som den ene af ægtefællerne skal betale til den anden under skilsmissesagens behandling og efter skilsmissen og om justering og revision af bidraget (artikel 1288, 4, i code judiciaire). Dette er ikke en forpligtelse.

TopTop

Endelig har skilsmisse efter fælles overenskomst i princippet de samme retsvirkninger som årsagsbestemt skilsmisse, men uden rettighedsfortabelse og civilretlig strafbarhed, da der ikke er tillagt nogen af ægtefællerne skyld.

4. Hvad betyder det retlige begreb "separation" i praksis?

I alle de tilfælde, hvor ægtefællerne kan ansøge om årsagsbestemt skilsmisse, kan de også indgive ansøgning om separation (artikel 1305 i code judiciaire). I de tilfælde, hvor ægtefællerne lader sig skille efter fælles overenskomst, kan de også opnå separation. Årsager og betingelser er fuldstændig de samme. Separation indebærer konkret en svækkelse af det ægteskabelige bånd, der i princippet fortsat er gældende. Separation ophæver kun pligten til at bo sammen og forsørgerpligten. Pligten til troskab og bistand består. På grund af denne hybride situation, giver lovgivningen mulighed for, at den ægtefælle, som ansøgeren har ønsket at blive separeret fra, eller begge ægtefæller i tilfælde af separation efter fælles overenskomst, kan anmode domstolen om at ændre separationen til skilsmisse efter to år (artikel 1309 og 1310 i code judiciaire).

5. Hvad er betingelserne for at opnå separation?

Begrundelserne for separation er de samme som for skilsmisse.

6. Hvad er de retlige følger af separation?

Separation bryder ikke de ægteskabelige bånd. Pligten til troskab og bistand består. Separation medfører ophævelse af formuefællesskabet (artikel 311 i code civil). Der gælder de samme civilretlige sanktioner som i forbindelse med skilsmisse, dvs. navnlig tab af de fordele, der knytter sig til ægteskabet. Den ægtefælle, der har opnået separation, kan ikke få tilkendt underholdsbidrag, men omfattes af pligten til bistand (artikel 213 i code civil). Hvis separationen ændres til skilsmisse, kan den ægtefælle, der har opnået separation, kræve underholdsbidrag som foreskrevet i forbindelse med skilsmisse (artikel 301 i code civil).

TopTop

I øvrigt har separation efter fælles overenskomst de samme retsvirkninger som skilsmisse efter fælles overenskomst, dog således at det ægteskabelige bånd ikke brydes. Pligten til troskab og bistand (eventuelt fastsat i en forudgående aftale) består fortsat.

7. Hvad betyder det retlige begreb "omstødelse af ægteskab" i praksis?

Ægteskabet er en civilretlig institution med så stor betydning for familien og samfundet, at lovgivningen kræver overholdelse af meget strenge betingelser for at sikre det ægteskabelige bånd, og der er truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige, for at sikre at disse betingelser overholdes. Præventive civilretlige sanktioner skal forhindre, at der indgås ægteskab, når det er oplagt, at betingelserne for indgåelse af et gyldigt ægteskab ikke er opfyldt. Omstødelse af ægteskab er den civilretlige sanktion, når ægteskabet er indgået i strid med de retlige bestemmelser på trods af den præventive kontrol, der udøves af den kompetente embedsmand. Da følgerne af ægteskabet har stor betydning, både hvad angår personernes status og slægtskab, er der strenge bestemmelser i lovgivningen vedrørende mulighederne for omstødelse af ægteskab.

8. Hvad er betingelserne for at få omstødt et ægteskab?

Klare grunde til omstødelse af ægteskab er impubertas, incest, bigami, dølgsmål og den kompetente embedsmands inkompetence.

Minimumsalderen for indgåelse af ægteskab er 18 år både for mænd og kvinder. Dette krav skyldes, at ægtefællerne skal have nået en vis modenhed. Der må ikke indgås ægteskab mellem slægtninge i ret op- og nedstigende linje (artikel 161 i code civil). Denne regel finder anvendelse både på forældre og adoptivforældre (artikel 363 og 370 i code civil). Forbuddet gælder også for slægtninge i sidelinje. Ægteskab mellem broder og søster er forbudt (artikel 162 i code civil). Dette forbud gælder også adoptivbørn med samme forældre (artikel 363 i code civil). Ægteskab mellem onkel og niece og mellem tante og nevø er forbudt (artikel 163 i code civil), men dette forbud kan ophæves, hvis der foreligger tungtvejende grunde (artikl 164 i code civil). Ægteskabet kan omstødes, hvis et af ovennævnte forbud misligholdes (artikel 184 i code civil). Da ægteskab er forbudt for personer, der allerede er gift, skal det andet ægteskab erklæres ugyldigt (artikel 188 i code civil). Da offentlighed om ægteskabet er en væsentlig betingelse for handlingens gyldighed, er et hemmeligt ægteskab, der indgås uden ægtefællernes eller vidners tilstedeværelse, ugyldigt. Da der skal være en kommunal embedsmand til stede til at fastslå ægtefællernes samtykke, er fraværet af en sådan embedsmand en grund til at omstøde ægteskabet.

TopTop

Mulige grunde til omstødelse af ægteskabet er viljesmangel hos ægtefællerne eller en af ægtefællerne eller en forkert person. I det tilfælde kan ægteskabet kun kræves omstødt af den ægtefælle, hvis samtykke er blevet forfalsket, eller af den ægtefælle, der er blevet vildledt, og kun inden for en vis frist.

9. Hvad er de retlige følger af omstødelse af et ægteskab?

Omstødelse betyder, at ægteskabet omstødes med fremtidig og tilbagevirkende kraft. Omstødelsen har tilbagevirkende kraft til datoen for indgåelse af ægteskab. Alle virkninger af ægteskabet ophæves. De rettigheder, der fulgte af ægteskabet, ophører med tilbagevirkende kraft. Ægteskabet anses for aldrig at have eksisteret. Ægtepagter har ikke længere nogen retsvirkning. Hver ægtefælle mister de rettigheder, han måtte have haft over ægtefællens arv. Gaver givet med henblik på ægteskabet mister deres gyldighed. Underholdspligten forsvinder med fremtidig virkning, men giver ikke anledning til tilbagebetaling af de bidrag, der allerede er betalt. Når ægtefællerne er i god tro, dvs. når de ikke havde kendskab til, at der forelå en ugyldighedsgrund, kan domstolen beslutte kun at erklære ægteskabet for ugyldigt med fremtidig virkning, mens det bevarer retsvirkningerne i fortiden. Når den ene af ægtefællerne er i god tro, har ægteskabet kun virkninger over for den pågældende ægtefælle. Børn, der er født under ægteskabet, eller som fødes i løbet af de 300 dage, der følger omstødelsen, beholder moderens mand som fader (artikel 315 i code civil). Ifølge artikel 202 i code civil har ægteskabet også virkninger over for børnene, også selv om ingen af ægtefællerne var i god tro.

TopTop

10. Findes der udenretslige alternativer til løsning af spørgsmål vedrørende skilsmisse?

Lov af 19. februar 2001 om familiemægling inden for rammerne af en retslig procedure giver parterne mulighed for at anmode domstolen om at udpege en mægler (artikel 734a og 734e i code judiciaire). Domstolen kan ligeledes tage initiativ i den henseende, men kun hvis parterne er enige om det. Når der efter afsluttet mægling er opnået en aftale, informerer parterne domstolen, der registrerer aftalen. Hvis der fortsat er uenighed eller kun opnået en delvis aftale, kan parterne anmode domstolen om, at familiemæglingen fortsættes med henblik på at nå en aftale. Advokater, notarer og personer, der har en uddannelse inden for mægling, kan godkendes af domstolen som mæglere. Mægling foregår, uden at parterne på noget tidspunkt giver møde i retten. Denne informeres blot skriftligt om resultatet af mæglingen. Mægling giver mulighed for uden retslig indgriben at løse problemer, der opstår om de forpligtelser, der følger af ægteskabet (artikel 203-211 i code civil), ægtefællernes respektive rettigheder (artikel 212-224 i code civil), følgerne af skilsmisse (artikel 295-307a i code civil) og forældremyndighed (artikel 371-387a i code civil). I praksis finder familiemægling imidlertid ikke anvendelse, da kriterierne for godkendelse af mæglere i familiesager endnu ikke er fastsat ved kongelig anordning.

Selve skilsmissen henhører fortsat under domstolenes kompetence.

11. Til hvilken instans skal jeg indgive min ansøgning om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab? Hvilke formaliteter skal overholdes, og hvilke dokumenter skal jeg vedlægge min ansøgning?

Den eneste domstol, der har kompetence til at behandle en ansøgning om årsagsbestemt skilsmisse eller separation eller en ansøgning om at ændre en årsagsbestemt separation til skilsmisse, er domstolen i den retskreds, hvor ægtefællerne havde deres sidste fælles bopæl, eller hvor sagsøgte har bopæl (artikel 628 i code judiciaire). I tilfælde af ansøgning efter fælles overenskomst fastsætter loven ikke den domstol, der har stedlig kompetence, og ægtefællerne kan henvende sig til den førsteinstansret, de måtte ønske (artikel 1288a, stk. 2, i code judiciaire).  I overensstemmelse med de almindelige retsregler indgives en ansøgning om omstødelse af ægteskab til domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl (artikel 624 i code judiciaire). Hvad angår årsagsbestemt skilsmisse, indeholder indkaldelsen til at give møde i førsteinstansretten en detaljeret beskrivelse af de påberåbte forhold samt børnenes identitet (artikel 1254 i code judiciaire). Ansøgeren indgiver en kopi af vielsesattesten, af børnenes fødselsattest og et bevis for ægtefællernes nationalitet (ibidem). Hvis en af ægtefællerne ikke er belgier, skal ansøgeren ligeledes indgive den nationale lov for denne ægtefælle.

TopTop

Hvad angår skilsmisse efter fælles overenskomst, indgives ansøgningen i form af en begæring. Denne skal – ud over de dokumenter, der kræves for en årsagsbestemt skilsmisse – vedlægges parternes forudgående aftaler og eventuelt en opgørelse over deres aktiver.

12. Kan jeg opnå retshjælp til dækning af sagsomkostningerne?

De almindelige retsregler finder anvendelse. Se under "retshjælp".

13. Er det muligt at anke en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab?

Alle afgørelser på dette område kan principielt ankes som foreskrevet i de almindelige retsregler.

14. Hvad er fremgangsmåden, hvis jeg ønsker at få en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en EU-medlemsstat, anerkendt i Belgien?

Lovligt trufne udenlandske retsafgørelser vedrørende personers status har retsvirkninger i Belgien uden de belgiske myndigheders beslutning om anerkendelse heraf, medmindre disse påberåbes med henblik på tvangsfuldbyrdelse eller tvangsforanstaltninger over for personer. En sådan afgørelse har i Belgien materiel retskraft, hvis den ikke indeholder bestemmelser, der strider mod de grundlæggende retsprincipper eller de almindelige belgiske retsregler, hvis retten til forsvar er overholdt, hvis den udenlandske domstol ikke udelukkende har erklæret sig kompetent på grund af ansøgers nationalitet, hvis afgørelsen har opnået retskraft ifølge loven i det land, hvor afgørelsen er truffet, og hvis domsudskriften opfylder de betingelser, der er nødvendige for at fastslå afgørelsens ægthed ifølge samme lov (artikel 570 i code judiciaire). Det vil sige, at den ægtefælle, der ønsker at gøre en retsafgørelse vedrørende skilsmisse, separation eller omstødelse af ægteskab gældende i Belgien, skal indgive det nødvendige materiale til den kompetente embedsmand i den berørte kommune, dvs. den kommune, hvor ægteskabet er indgået, eller hvor en af ægtefællerne har bopæl. I tilfælde af tvist indbringes sagen for en domstol.

TopTop

På dette område skal ligeledes nævnes Rådets forordning (EF) nr. 1347/2000 af 29. maj 2000 (kaldet ”Bruxelles II-forordningen”)om kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser i ægteskabssager samt i sager vedrørende forældremyndighed over ægtefællernes fælles børn, navnlig artikel 14-20 om anerkendelse.

15. Til hvilken domstol skal jeg henvende mig i Belgien, hvis jeg ønsker at gøre indsigelse mod en afgørelse om skilsmisse/separation/omstødelse af ægteskab, som er truffet af en domstol i en anden EU-medlemsstat? Hvad er fremgangsmåden i disse tilfælde?

Den førsteinstansret, der har kompetence til at behandle en indsigelse mod anerkendelse i Belgien af en udenlandsk retsafgørelse afsagt i en EU-medlemsstat vedrørende skilsmisse eller separation, er domstolen i den retskreds, hvor ægtefællerne havde deres sidste fælles bopæl, eller hvor sagsøgte har bopæl (artikel 628 i code judiciaire). Hvad angår omstødelse af ægteskab, er domstolen i den retskreds, hvor sagsøgte har bopæl, kompetent (artikel 624 i code judiciaire).

16. Hvilken skilsmisselovgivning anvender domstolene i en skilsmissesag mellem ægtefæller, der ikke har bopæl i Belgien, eller som har forskellig nationalitet?

En skilsmisseprocedure, der er indledt i Belgien, skal fortsættes ved de belgiske domstole i overensstemmelse med bestemmelserne i belgisk lov; disse bestemmelser vedrører navnlig førsteinstansrettens stedlige kompetence.

Hvad angår de materielle betingelser, er personers status reguleret af national lov (artikel 3, stk. 3, i code civil). Der opstår problemer, når konkurrerende lovgivning ikke giver de samme løsninger. Lov af 27. juni 1960 om godkendelse af skilsmisse, når en af ægtefællerne er udlænding, giver svar på nogle af spørgsmålene. Uløste problemer reguleres af ovennævnte artikel 3, stk. 3.

Det vil sige, at ved skilsmisse mellem æftefæller, hvor den ene er belgier og den anden udlænding, reguleres bevilling af årsagsbestemt skilsmisse og grundene til og betingelserne for en sådan af belgisk lov (artikel 2 og 3 i lov af 27. juni 1960). På samme måde er skilsmisse efter fælles overenskomst tilladt i overensstemmelse med belgisk lov (artikel 2 i lov af 27. juni 1960), og de materielle betingelser er betingelserne i belgisk lov.

I tilfælde af ægteskab mellem udlændinge er bevilling af årsagsbestemt skilsmisse reguleret af belgisk lov, medmindre det i medfør af den ansøgende ægtefælles nationale lovgivning ikke er muligt (artikel 1 i lov af 27. juni 1960). Grundene til skilsmisse henhører under belgisk lov (artikel 3 i ovennævnte lov). I samme situation afgør ægtefællernes nationale lov, om de kan opnå skilsmisse efter fælles overenskomst og på hvilke betingelser (artikel 3, stk. 3, i code civil).

« Skilsmisse - Generelle oplysninger | Belgien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 28-07-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige