Europa-Kommissionen > ERN > Erstatning til ofre for forbrydelser > Slovakiet

Seneste opdatering : 27-01-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Erstatning til ofre for forbrydelser - Slovakiet

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Erstatning fra skadevolderen 1.
1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)? 1.1.
1.2. I hvilken fase af sagen? 1.2.
1.3. Hvordan gøres krav gældende, og over for hvem? 1.3.
1.4. I hvilken form skal erstatningskravet indgives? (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)? 1.4.
1.5. Er der mulighed for at få gratis retshjælp før og/eller under sagen 1.5.
1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet? 1.6.
1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har skadelidte så krav på særlig bistand som offer for en forbrydelse ved domsfuldbyrdelsen over for skadevolderen? 1.7.
2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder 2.
2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder? 2.1.
2.2. Er denne mulighed begrænset til ofre for bestemte forbrydelser? 2.2.
2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader? 2.3.
2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning? 2.4.
2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land? 2.5.
2.6. Kan offeret kræve erstatning i en anden medlemsstat end den, hvor forbrydelsen blev begået? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.6.
2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet? 2.7.
2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende? 2.8.
2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne? 2.9.
2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet? 2.10.
2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskravet overholdes visse frister? 2.11.
2.12. Hvilke skader gives der erstatning for? 2.12.
2.13. Hvordan beregnes erstatningen? 2.13.
2.14. Er der minimums/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse? 2.14.
2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer), i erstatningen fra staten? 2.15.
2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet? 2.16.
2.17. Kan der udbetales et forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.17.
2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted? 2.18.
2.19. Kan man få gratis retshjælp til indgivelse af ansøgningen? 2.19.
2.20. Hvem skal ansøgningen sendes til? 2.20.
2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp? 2.21.

 

1. Erstatning fra skadevolderen

1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)?

Ved 'offer' forstås en person, der som følge af en forbrydelse har lidt personskade, skade på ejendom, eller immateriel eller anden skade, eller en person, hvis retsbeskyttede rettigheder, og herunder frihedsrettigheder, er blevet krænket eller bragt i fare.

En grundlæggende forudsætning for at kunne kræve erstatning fra skadevolderen er, at skaden er opstået ved en forbrydelse, dvs. at der skal være en årsagssammenhæng mellem skaden og den forbrydelse, som der er rejst tiltale for mod den anklagede person.

Er offeret helt eller delvist umyndiggjort, kan hans/hendes rettigheder varetages af en advokat. Advokaten kan vælge at lade offeret repræsentere af en organisation, der bistår forbrydelsesofre.

Det er vigtigt, at kravet underbygges med beviser.

1.2. I hvilken fase af sagen?

Erstatningskrav skal rejses, inden efterforskningen eller den afkortede efterforskning af straffesagen er afsluttet, jf. artikel 46, stk. 3, i reglerne om strafferetspleje.

1.3. Hvordan gøres krav gældende, og over for hvem?

Erstatningskrav indgives til politiet i den periode, hvor straffesagen forberedes. Dette skal ske som fastsat i bestemmelserne og i god tid. Erstatningskrav rejses generelt, når offeret afgiver sin forklaring til politiet; kravet indføres i protokollen. Offeret kan også rejse krav ved at anlægge en særskilt retssag.

TopTop

1.4. I hvilken form skal erstatningskravet indgives? (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)?

Erstatningskrav er indgivet korrekt, når kravet ikke er behæftet med tvivl. Loven kræver, at årsagen til kravet og det krævede beløb klart skal fremgå. For så vidt angår årsagen, behøver offeret kun erklære, at skaden skyldes den forbrydelse, der omhandles i beslutningen om at rejse tiltale, og at dette er årsagen til, at kravet rejses. Beløbet kan enten angives som et specifikt minimumsbeløb, eller der kan henvises til et dokument, hvori beløbet er ansat (f.eks. en ekspertrapport eller andet bevismateriale; materiale af denne art indgår derpå i sagens akter). Det er ikke tilstrækkeligt at henvise til en fremtidig skadesopgørelse. Erstatningskravet skal rejses over for en specifik, anklaget person. Dette er især vigtigt i sager, der involverer flere anklagede. Kræver offeret erstatning fra flere anklagede, skal det anføres, om de anklagede skal betale erstatning solidarisk eller forholdsmæssigt, dvs. alt efter hvor stor en del af skaden den enkelte holdes ansvarlig for.

1.5. Er der mulighed for at få gratis retshjælp før og/eller under sagen

Ofre, som ønsker at rejse erstatningskrav, men som ikke har de fornødne midler til at betale omkostningerne i forbindelse hermed, kan få beskikket en advokat under den forberedende sagsbehandling, når først der er rejst tiltale. Beslutningen herom træffes af dommeren som led i den forberedende sagsbehandling, eller af retspræsidenten under selve sagen, på grundlag af et forslag fra anklageren, hvis det skønnes, at dette er nødvendigt for at beskytte offerets interesser. Offeret skal godtgøre, at han/hun ikke råder over de fornødne midler.

TopTop

1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet?

Årsag og beløb skal klart fremgå af erstatningskravet. Dokumentation, der fremlægges til underbyggelse af erstatningskravet, skal godtgøre, at der er en årsagssammenhæng mellem den begåede forbrydelse og den forvoldte skade.

1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har skadelidte så krav på særlig bistand som offer for en forbrydelse ved domsfuldbyrdelsen over for skadevolderen?

Hvis retten i en straffesag tager erstatningskravet til følge, fuldbyrdes dommen som fastsat i den civile retsplejelov og loven om fogedforretninger og tvangsfuldbyrdelse (lov nr. 233/1995 – Fuldbyrdelsesregler). Disse love indeholder ikke bestemmelser, der udelukkende vedrører ofre for forbrydelser.

2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder

2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder?

Ja. Dette område er reguleret ved lov nr. 215/2006 om erstatning til ofre for voldsforbrydelser. Erstatning kan søges af personer, som er statsborgere i Slovakiet eller en anden EU-medlemsstat, og af statsløse personer bosat i Slovakiet eller en anden medlemsstat, hvis vedkommende har været udsat for personskade i Slovakiet. Erstatningen betales af staten.

2.2. Er denne mulighed begrænset til ofre for bestemte forbrydelser?

Det er fastsat i lov nr. 215/2006, at kun personer, der har lidt skade som følge af en forsætlig voldelig forbrydelse, har krav på erstatning.

TopTop

2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader?

Loven begrænser ikke erstatningen til bestemte typer skader.

2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning?

En overlevende ægtefælle og børn kan få erstatning i henhold til lov nr. 215/2006. Er der ingen overlevende ægtefælle eller børn, kan forældrene til den person, der er død som følge af en forbrydelse, eventuelt opnå erstatning.

2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land?

Erstatning kan søges af personer, som er statsborgere i Slovakiet eller en anden EU-medlemsstat, og af statsløse personer bosat i Slovakiet eller en anden medlemsstat, hvis vedkommende har været udsat for personskade i Slovakiet.

2.6. Kan offeret kræve erstatning i en anden medlemsstat end den, hvor forbrydelsen blev begået? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Dette spørgsmål er reguleret ved lov nr. 215/2006; heri er det fastsat, at statsborgere i Slovakiet og statsborgere fra andre EU-medlemsstater bosat i Slovakiet, og statsløse personer bosat i Slovakiet eller en anden medlemsstat, som har lidt personskade som følge af en forbrydelse begået i en anden medlemsstat, kan indgive en ansøgning om erstatning til Slovakiets bistandsydende myndighed. Den bistandsydende myndighed i Slovakiet er det slovakiske justitsministerium.

TopTop

Det slovakiske justitsministerium meddeler offeret, hvad erstatningsvilkårene er i den medlemsstat, hvor den forbrydelse, der har forårsaget personskade, er blevet begået, og fremsender de skemaer, der skal bruges for at ansøge om erstatning. Offeret kan på anmodning få bistand til udfyldelsen af skemaerne.

Det slovakiske justitsministerium sender straks ansøgning og støttedokumenter til den besluttende myndighed i den medlemsstat, hvor den forbrydelse, der har forårsaget personskade, er blevet begået. Om nødvendigt bistår ministeriet ansøgeren i det nødvendige omfang med at tilvejebringe og fremsende eventuelle yderligere oplysninger, den besluttende myndighed måtte anmode om. Det slovakiske justitsministerium sender oplysningerne til den besluttende myndighed, når ansøgeren anmoder herom.

En statsborger fra en EU-medlemsstat bosat i en anden medlemsstat end Slovakiet, som har lidt personskade i Slovakiet som følge af en forbrydelse, er ifølge lov nr. 215/2006 berettiget til erstatning ifølge den procedure, der gælder ifølge loven i den medlemsstat, hvor han er bosat. Slovakiets besluttende myndighed træffer afgørelse om sådanne ansøgninger.

Når Slovakiets besluttende myndighed modtager en ansøgning, kvitterer den straks over for ansøgeren og den bistandsydende myndighed, der har fremsendt ansøgningen, med oplysning om sagsbehandler og et skøn over, hvor længe sagsbehandlingen vil vare.

2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet?

Lov nr. 215/2006 pålægger ingen politianmeldelsespligt.

2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende?

Der kan ansøges om erstatning, når det i en straffesag ved endelig dom eller en afgørelse om skyldsspørgsmålet er fastslået, at gerningsmanden har tilføjet ansøgeren personskade, eller når der er afsagt endelig dom om, at gerningsmanden ikke kan drages til ansvar ved retten på grund af alder eller sindssyge; det er under alle omstændigheder en forudsætning, at der ikke er ydet erstatning for skaden fra anden side.

TopTop

Det vil således sige, at man må afvente udfaldet af straffesagen.

2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne?

Loven indeholder ikke noget krav om, at man først skal søge af få erstatning af gerningsmanden, inden der kan ansøges om erstatning.

2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet?

Hvis gerningsmanden til den forbrydelse, hvorved ansøgeren har lidt personskade, ikke er blevet fundet eller skjuler sig, eller hvis han af retlige årsager ikke kan retsforfølges, og offeret ikke har modtaget fuld erstatning på anden måde, så er offeret berettiget til at ansøge om erstatning under forudsætning af, at udfaldet af politiets efterforskning (eller afkortede efterforskning) ikke rejser rimelig tvivl om, hvorvidt der er begået en forbrydelse, der har påført offeret personskade.

Det fremgår ikke af loven, hvilket bevismateriale der skal fremlægges i tilfælde, hvor gerningsmanden ikke er fundet. Ethvert bevismateriale, der kan underbygge erstatningskravet, skal fremlægges.

2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskravet overholdes visse frister?

Den besluttende myndighed, dvs. det slovakiske justitsministerium, træffer afgørelse om, hvorvidt der skal ydes erstatning, og er ansvarlig for udbetalingen heraf, når offeret har indgivet skriftlig ansøgning herom. Ansøgning skal indgives til justitsministeriet senest 18 måneder efter den dato, hvor den forbrydelse, der har forårsaget personskade, har fundet sted. Ansøgninger, der indgives efter denne frist, vil blive afvist.

TopTop

Hvis dommen eller skyldsafgørelsen først foreligger efter fristen på 18 måneder, er fristen for indgivelsen af ansøgningen til den besluttende myndighed senest seks måneder efter den dato, hvor nævnte dom eller afgørelse bliver endelig. Henviser domstolen i en straffesag offeret til at anlægge sag ved en civil domstol eller til at indbringe kravet for en anden myndighed, skal ansøgningen indgives senest seks måneder efter det tidspunkt, hvor henvisningen til at anlægge sag ved en civil domstol eller til at indbringe kravet for en anden myndighed bliver endelig. Ansøgninger, der indgives efter denne frist, vil blive afvist.

2.12. Hvilke skader gives der erstatning for?

Lov nr. 215/2006 åbner mulighed for erstatning i tilfælde af personskade, alvorlig personskade, dødsfald, voldtægt, seksuelle overgreb og seksuelt misbrug, der skyldes forbrydelser begået af en anden person. Erstatning for personskader omfatter også erstatning for svie og smerte samt ærekrænkelse.

2.13. Hvordan beregnes erstatningen?

Bestemmelserne i den særlige lov om erstatning for svie og smerte og erstatning for ærekrænkelse (lov nr. 437/2004) lægges til grund ved beregningen af erstatning for personskader. Erstatninger for ærekrænkelser kan ikke sættes op. Hvis forbrydelsen resulterer i et dødsfald, kan dødsboet rejse krav om erstatning på op til 50 gange minimumslønnen. Er der flere erstatningsberettigede, fordeles beløbet ligeligt mellem disse. Ofre, der har lidt personskade som følge af voldtægt eller seksuelle overgreb, kan kræve erstatning for immateriel skade på op til 10 gange minimumslønnen.

TopTop

2.14. Er der minimums/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse?

I tilfælde af personskade kan offeret maksimalt gøre krav på et beløb svarende til forskellen mellem erstatningen beregnet på grundlag af den under pkt. 2.13 omhandlede procedure og det samlede beløb, der allerede er udbetalt som erstatning for skaden. Det samlede erstatningsbeløb, der kan ydes på grundlag af lov nr. 215/2006, kan højst udgøre 50 gange minimumslønnen.

Ved beregningen af erstatningen tages der hensyn til, hvorvidt offeret har et medansvar for personskaden, og hvorvidt den pågældende har taget skridt til at kræve erstatning af gerningsmanden.

2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer), i erstatningen fra staten?

Personer, der har modtaget erstatning for personskade i medfør af nævnte lov - eller disses retlige repræsentanter - har pligt til at returnere alle andre midler, de måtte modtage i erstatning for skaden, end dem, de har fået i kraft af lov nr. 215/2006 (dvs. op til det erstatningsbeløb de har modtaget i medfør af nævnte lov), til ministeriets konto senest 5 år efter den dato, hvor erstatningen blev bevilget. Forpligtelsen til at returnere alle sådanne midler til ministeriets konto, jf. ovenfor, forældes, hvis staten ikke har krævet midlerne tilbagebetalt inden for en frist på to år efter udløbet af ovennævnte frist.

Anmoder offeret herom, kan justitsministeriet på statens vegne give afkald på at kræve midlerne tilbagebetalt efter udløbet af den toårige frist, dersom den skadelidtes sociale forhold, omfanget af personskaden eller størrelsen af den erstatning, der er bevilget på grundlag af lov 215/2006, gør noget sådant berettiget.

TopTop

2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet?

Ved beregningen af erstatningen tages der hensyn til, hvorvidt offeret har et medansvar for personskaden, og hvorvidt den pågældende har taget skridt til at kræve erstatning af gerningsmanden.

2.17. Kan der udbetales et forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Loven åbner ikke mulighed for at udbetale forskud, inden erstatningsansøgningen er færdigbehandlet.

2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted?

Ansøgninger til de besluttende myndigheder i andre stater skal indgives på særlige skemaer. Disse skemaer kan rekvireres hos det slovakiske justitsministerium. Oplysninger om erstatning til ofre for forbrydelser kan fås på www.pomocobetiam.sk English - slovencina eller ved henvendelse til samfundsorganisationen Pomoc obetiam násilia (hjælp til voldsofre) på tlf. 0850 111 321.

2.19. Kan man få gratis retshjælp til indgivelse af ansøgningen?

Slovakiske statsborgere, statsborgere fra andre medlemsstater bosat i Slovakiet og statsløse personer bosat i Slovakiet eller en anden medlemsstat, som har lidt personskade som følge af en forbrydelse begået i en anden medlemsstat, kan indgive ansøgning om erstatning til det slovakiske justitsministerium.

Det slovakiske justitsministerium meddeler den skadelidte, hvad erstatningsvilkårene er i den medlemsstat, hvor den forbrydelse, der har forårsaget personskade, er blevet begået, og fremsender de skemaer, der skal bruges for at ansøge om erstatning. Offeret kan på anmodning få bistand til udfyldelsen af skemaerne.

Om nødvendigt bistår det slovakiske justitsministerium ansøgeren i det nødvendige omfang med at tilvejebringe og fremsende eventuelle yderligere oplysninger, den besluttende myndighed i en anden medlemsstat måtte anmode om. Det slovakiske justitsministerium sender oplysningerne til den besluttende myndighed i den anden medlemsstat, når ansøgeren anmoder herom.

Samfundsorganisationen Hjælp til Voldsofre yder gratis retshjælp til ofre for vold.

2.20. Hvem skal ansøgningen sendes til?

Som anført ovenfor indgives ansøgningen til det slovakiske justitsministerium; man kan også kontakte Samfundsorganisationen Hjælp til Voldsofre.

2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp?

Som anført ovenfor yder Samfundsorganisationen Hjælp til Voldsofre gratis retshjælp.

Yderligere oplysninger

Er der mulighed for at få erstatning direkte fra skadevolderen?

Ja. Som det fremgår af ovenstående kan offeret i forbindelse med en straffesag rejse direkte erstatningskrav over for skadevolderen; domstolen tager stilling til dette krav på grundlag af de materielle erstatningsbestemmelser, som er fastlagt i den borgerlige lovbog. Der kan også rejses direkte erstatningskrav over for skadevolderen ved civilt søgsmål, hvis der ikke er rejst krav i forbindelse med en straffesag, eller hvis et sådant krav ikke er efterkommet fuldt ud.

« Erstatning til ofre for forbrydelser - Generelle oplysninger | Slovakiet - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 27-01-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige