Europa-Kommissionen > ERN > Erstatning til ofre for forbrydelser > Slovenien

Seneste opdatering : 31-05-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Erstatning til ofre for forbrydelser - Slovenien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Erstatning fra skadevolderen 1.
1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)? 1.1.
1.2. I hvilken fase af sagen? 1.2.
1.3. Hvordan gøres disse krav gældende, og over for hvem? 1.3.
1.4. I hvilken form skal erstatningskravene indgives (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)? 1.4.
1.5. Er der mulighed for at få retshjælp før og/eller under retssagen? 1.5.
1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet? 1.6.
1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har skadelidte så krav på særlig bistand som offer for en forbrydelse ved domsfuldbyrdelsen over for skadevolderen? 1.7.
2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder 2.
2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder? 2.1.
2.2. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der er ofre for bestemte forbrydelser? 2.2.
2.3. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der har lidt bestemte skader? 2.3.
2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning? 2.4.
2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land? 2.5.
2.6. Kan offeret kræve erstatning i Slovenien, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? Hvis ja, på hvilke betingelser? 2.6.
2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet? 2.7.
2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende? 2.8.
2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne? 2.9.
2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet? 2.10.
2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskrav overholdes visse frister? 2.11.
2.12. Hvilke skader gives der erstatning for? 2.12.
2.13. Hvordan beregnes erstatningen? 2.13.
2.14. Er der minimums/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse? 2.14.
2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder på grund af samme skade, i erstatningen fra staten? 2.15.
2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på beregningen af erstatningen? 2.16.
2.17. Kan der udbetales forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.17.
2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted? 2.18.
2.19. Kan offeret få retshjælp til indgivelse af ansøgningen? 2.19.
2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til? 2.20.
2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp? 2.21.

 

1. Erstatning fra skadevolderen

1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)?

Betingelserne for indgivelse af skadeserstatningskrav som led i en straffesag er fastsat i kapitel 10 om skadeserstatning i loven om strafferetlige procedurer (Zakon o kazenskem postopku) (statstidende nr. 96/04 – konsolideret udgave og 101/05; i det følgende: ZKP). Krav om skadeserstatning som led i en straffesag kan indgives af enhver, som er berettiget til at gøre et sådant krav gældende i en retssag.  Erstatningskrav som følge af forbrydelser kan på ansøgerens begæring behandles som led i en straffesag, forudsat at det ikke vil komplicere retssagen for meget. Erstatningskrav kan vedrøre erstatning for skade, tilbagelevering af ejendom eller annullering af en given juridisk transaktion.

1.2. I hvilken fase af sagen?

Erstatningskrav kan indgives indtil afslutningen af hovedretssagen ved en domstol i første instans. Hvis den skadelidte ikke indgiver erstatningskrav som led i straffesagen, før der rejses tiltale, informeres han/hun om, at erstatningskrav kan indgives frem til afslutningen af hovedretssagen (102/2 ZKP).

1.3. Hvordan gøres disse krav gældende, og over for hvem?

Skadelidte kan indgive erstatningskrav, så snart forbrydelsen er anmeldt (ifølge artikel 147, stk. 1, i ZKP henhører det under statsanklageren), eller senere under retssagen. Det gøres ved at indgive en særlig ansøgning eller ved at afgive en erklæring ved den domstol, der behandler sagen.

TopTop

1.4. I hvilken form skal erstatningskravene indgives (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)?

Skadelidte skal give en nøje beskrivelse af sit krav og fremlægge beviser. Dette betyder, at skadelidte så nøjagtigt som muligt skal gøre rede for skadens art og omfang og for erstatningsformen.

1.5. Er der mulighed for at få retshjælp før og/eller under retssagen?

Skadelidte har under hele retssagen ret til selv at vælge sin repræsentant, og denne behøver ikke at være advokat.

1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet?

Den domstol, der behandler sagen, afhører tiltalte om sagens kendsgerninger, som beskrevet i begæringen, og undersøger de omstændigheder, der kan belyse erstatningskravet. Hvis undersøgelsen af erstatningskravet komplicerer straffesagen for meget, begrænser domstolen sig til at indsamle de oplysninger, som det senere vil være umuligt eller meget vanskeligt at bekræfte (artikel 104 i ZKP).

1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har skadelidte så krav på særlig bistand som offer for en forbrydelse ved domsfuldbyrdelsen over for skadevolderen? 

Efter reglerne om fuldbyrdelsesprocedurer kan der på begæring af skadelidte gives påbud om foreløbig sikring af erstatningskrav som led i en straffesag.

2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder

2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder?

I artikel 156 i erstatningsloven (Obligacijski zakonik) – statstidende nr. 83/01 og 32/04; i det følgende "OZ") hedder det, at ansvaret for skader i form af død eller legemsskader som følge af terroristiske handlinger og offentlige demonstrationer påhviler staten eller den, som efter de gældende forskrifter burde have forhindret skaden. I Slovenien trådte loven om skadeserstatning til ofre for forbrydelser (Zakon o odškodnini žrtvam kaznivih dejanj) i kraft den 1. januar 2006 (statstidende nr. 101/05; i det følgende "ZOZKD"). Den indeholder bestemmelser om retten til skadeserstatning til ofre for overlagte voldelige handlinger og deres pårørende, om proceduren for indgivelse af erstatningskrav og om de instanser, som deltager i beslutningsprocessen vedrørende disse rettigheder.

TopTop

2.2. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der er ofre for bestemte forbrydelser?

Artikel 6 i ZOZKD opregner de materielle betingelser for anerkendelse af retten til skadeserstatning. En af betingelserne er således, at offeret har været udsat for en overlagt voldelig handling af kriminel art, som ifølge straffeloven (Kazenski zakonik) (statstidende – konsolideret udgave) er udført med overlæg, omfatter anvendelse af vold eller seksuelt overgreb, og som kan straffes med fængsel på over et år.

2.3. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der har lidt bestemte skader?

Ja. Offeret skal have lidt legemlig skade, sundhedsskade eller mental skade som følge af forbrydelsen.

2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning?

Ja. Hvis offeret dør, kan dets pårørende (personer, som afdøde har forsørget, og personer, som efter loven er underholdsberettigede) gøre erstatningskrav gældende.

2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land?

Den formelle betingelse for anerkendelse af skadeserstatning er, at offeret er slovensk statsborger eller statsborger i et andet EU-medlemsland.

2.6. Kan offeret kræve erstatning i Slovenien, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? Hvis ja, på hvilke betingelser?

Nej. Skadeserstatning kan kun anerkendes, hvis forbrydelsen er forvoldt på Sloveniens territorium, på et slovensk skib eller slovensk luftfartøj, uanset hvor det befandt sig på tidspunktet for forbrydelsen.

TopTop

2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet?

Ja. Handlingen skal anmeldes til politiet som forbrydelse og registreres som sådan.

2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende? 

Nej. Offeret kan indgive erstatningskrav, uanset om straffesagen er opklaret.

2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne?

Hvis straffesagen mod skadevolderen er opklaret, kan offeret gøre erstatningskrav gældende efter loven om strafferetsprocedurer og give meddelelse herom til den kommission, som er ansvarlig for at træffe afgørelse om skadeserstatning efter ZOZKD.

2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet? 

Offeret har ret til skadeserstatning, uanset om skadevolderen er fundet, og uanset om straffesagen er opklaret.

2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskrav overholdes visse frister?

Kravet skal indgives senest seks måneder efter datoen for forbrydelsen. Hvis offeret som følge af legemsskader ikke er i stand til at indgive erstatningskrav inden for denne frist, skal kravet indgives senest tre måneder efter den dag, hvor grundene til, at offeret ikke har kunnet indgive erstatningskrav, ikke længere gør sig gældende, dog senest fem år efter datoen for forbrydelsen.

TopTop

2.12. Hvilke skader gives der erstatning for?

Ifølge ZOZKD kan erstatningskrav gøres gældende for følgende former for skade:

legemsskader eller sundhedsskade, mental skade, tab af underhold, sundhedsudgifter, begravelsesomkostninger og skade på ejendom.

2.13. Hvordan beregnes erstatningen?

Ved beregning af erstatning for legemsskader eller sundhedsskader tages der hensyn til omstændighederne ved det pågældende tilfælde, graden af smerter som følge af legemsskader eller sundhedsskader og smerternes varighed. ZOZKD indeholder en beregningstabel for sådanne skader. Med hensyn til de øvrige anerkendte skadetyper henviser ZOZKD til de lovbestemmelser, der regulerer disse rettigheder i Slovenien.

2.14. Er der minimums/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse?

Der er ifølge ZOZKD fastsat et loft for forskellige former for anerkendt skade.

2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder på grund af samme skade, i erstatningen fra staten?

Skadeserstatningen, som fastsættes for en given skadetype efter ZOZKD, reduceres med anden erstatning, godtgørelse eller udbetaling, som skadelidte har modtaget for samme skadetype på et hvilket som helst andet grundlag.

2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på beregningen af erstatningen?

Ved beregningen af erstatningsbeløbet tages der også hensyn til offerets adfærd under og efter forseelsen, om vedkommende har medvirket til, at hændelsen indtraf, og til skadens omfang. Hvis omstændighederne taler derfor, nedsættes erstatningen eller erstatningskravet afvises i overensstemmelse med erstatningsloven (statstidende nr. 83/01 og 32/04; OZ).

TopTop

2.17. Kan der udbetales forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Nej.

2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted?

Ofre for forbrydelser, som vil gøre erstatningskrav gældende, kan ved henvendelse hos politiet og justitsministeriet få oplysning om mulighederne og betingelserne for skadeserstatning i medfør af ZOZKD.

2.19. Kan offeret få retshjælp til indgivelse af ansøgningen?

Ja. Offeret har ret til en befuldmægtiget repræsentant under hele sagen.

2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til?

Erstatningskrav skal indgives på en særlig formular til:

Ministrstvo za pravosodje (justitsministeriet)

Župančičeva 3

1000 Ljubljana, Slovenien

E-mail: gp.mp@gov.si

Http://www.mp.gov.si English - slovenšcina

2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp?

Skadelidte eller ofre for forbrydelser kan indhente de nødvendige oplysninger på http://www.policija.si/ English - slovenšcina. Også mange ikke-statslige organisationer (ngo'er) tilbyder yderligere hjælp til ofre for forbrydelser (foreningen Beli obroč ("den hvide ring"), Ključ ("nøglen"), Društvo za nenasilno komuniciranje (forening for ikke-voldelig kommunikation), ženska svetovalnica (rådgivning til kvinder).

« Erstatning til ofre for forbrydelser - Generelle oplysninger | Slovenien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 31-05-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige