Europa-Kommissionen > ERN > Erstatning til ofre for forbrydelser > Polen

Seneste opdatering : 23-11-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Erstatning til ofre for forbrydelser - Polen

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Opnåelse af skadeserstatning fra skadevolder 1.
1.1. Hvad er betingelserne for at fremsætte krav om skadeserstatning i sagen mod skadevolder? 1.1.
1.2. Hvordan og til hvem skal erstatningskravet fremsættes? 1.2.
1.3. Hvornår bør kravet fremsættes? 1.3.
1.4. Kan man få retshjælp forud for eller under retssagen? 1.4.
1.5. Hvordan bør kravet fremsættes? Hvilke beviser kræves fremlagt til støtte for kravet? 1.5.
1.6. Er der andre muligheder for at opnå skadeserstatning fra gerningsmanden (påbud om godtgørelse)? 1.6.
1.7. Kan jeg som offer for en forbrydelse få hjælp til fuldbyrdelse af den dom, der afsiges over gerningsmanden, hvis retten finder, at jeg er berettiget til skadeserstatning? 1.7.
2. Erstatning fra staten 2.

 

1. Opnåelse af skadeserstatning fra skadevolder

Reformen af straffeloven og strafferetsplejen i 1997 medførte en vigtig ændring i ofrets stilling i straffesager og i forbindelse med sagsforberedelsen. Den indebar en ny strafferetlig filosofi, der kan udlægges sådan, at et af de vigtigste mål for strafferetsplejen er at løse den tvist mellem skadevolderen og ofret, der er en følge af den skade, der ved forbrydelsen er forvoldt mod sidstnævnte. Denne tvist kan bilægges eller i betragteligt omfang mindskes, hvis skadelidte får erstatning for den forvoldte skade.

1.1. Hvad er betingelserne for at fremsætte krav om skadeserstatning i sagen mod skadevolder?

I artikel 39, stk. 5, i den polske straffelov fastsættes forpligtelsen til at yde skadeserstatning som en strafferetlig foranstaltning. Denne forpligtelse vedrører såvel tab (damnum emergens) som tabt fortjeneste (lucrum cessans). Den grundlæggende betingelse for at ofret kan søge erstatning fra gerningsmanden, er at han/hun har lidt skade. Desuden er det muligt at få godtgørelse for tort, dvs. for tab af immaterielle goder.

Som bekendt er skadelidte i henhold til artikel 299 i den polske strafferetsplejelov part i sagsforberedelsen. Denne bestemmelse har en række vigtige konsekvenser med hensyn til kravene om individuel bevisførelse, deltagelse i bevisfremlæggelse og indgivelse af alle de ved lov fastsatte begæringer, som skadelidte med fordel kan fremsætte. Dette har stor betydning for udformningen af det senere sagsforløb.

TopTop

Med henblik på at forsvare sine rettigheder under retssagen kan skadelidte fungere som hjælpeanklager (artikel 53–58 i den polske strafferetsplejelov), ved den offentlige anklagers side (assisterende hjælpeanklager) eller i den offentlige anklagers sted (subsidiær hjælpeanklager). I forbindelse med forbrydelser, der er undergivet privat påtale, kan skadelidte fungere som privat anklager (artikel 59–61 i den polske strafferetsplejelov). Endelig kan skadelidte med henblik på inddrivelse af pengekrav rejse civilt søgsmål i forbindelse med en strafferetssag.

At søge skadeserstatning ved civilt søgsmål fra gerningsmanden til en forbrydelse er et andet spørgsmål. Retsgrundlaget for denne type sager er bestemmelserne i den polske civillov om deliktansvar (artikel 415–449 i den polske civillov).

Som hovedregel gælder det, at den, der findes skyldig i at påføre andre skade, er forpligtet til yde erstatning for dette (artikel 415 i den polske civillov). Forskrifterne om deliktansvar indeholder særlige bestemmelser om mindreåriges erstatningsansvar, når de er under indflydelse af alkohol eller andre rusmidler. De regulerer også det erstatningsansvar, der påhviler personer, der fører tilsyn med og har ansvar for underordnede o.l. Artikel 444 i den polske civillov fastsætter bestemmelser for ansvaret i forbindelse med legemsbeskadigelse og sygdom. Der kan søges erstatning for tort (artikel 445 i den polske civillov) og for skadelidtes død (artikel 446 i den polske civillov). Artikel 448 i den polske civillov indeholder en detaljeret procedure for erstatning for bagvaskelse i henhold til artikel 23 i den polske civillov.

TopTop

Det skal tilføjes, at skadevolders skyld, som er grundlag for erstatningskravet, med hensyn til omfang civilretligt fortolkes en smule anderledes, end tilfældet er strafferetligt; dette kan få betydning for, hvordan der søges om erstatning. Også de civilretlige forældelsesfrister for krav er forskellige fra de strafferetlige frister (de er meget længere).

1.2. Hvordan og til hvem skal erstatningskravet fremsættes?

De nærmere bestemmelser om denne strafferetlige foranstaltning findes i den polske straffelovs artikel 46. Loven behandler erstatning for skader, som udspringer af forbrydelser, som forårsager død, alvorlige helbredsskader, forstyrrelse af kropsfunktioner eller sygdom, og overtrædelser af bestemmelserne vedrørende trafiksikkerhed, miljø, ejendom eller forretningstransaktioner, som en integreret del af en dom vedrørende skadevolders strafferetlige ansvar. Derfor er retten forpligtet til at afsige kendelse om erstatning for skader som følge af forbrydelser, hvis skadelidte eller andre personer, der er berettiget hertil (f.eks. nærmeste slægtning i henhold til den polske straffelov), fremsætter krav om en sådan kendelse. Et sådant krav skal forelægges direkte for retten på et retsmøde. Der er intet til hinder for, at skadelidte kan fremsætte sit krav allerede ved de forberedende retsmøder, men det er retten, der i sin dom tager stilling til kravets gennemførelse.

I sådanne sager afsiger retten (obligatorisk) kendelse om forpligtelsen til helt eller delvis at erstatte skaden. Retten kan ikke afslå at pålægge skadevolder denne forpligtelse, hvis skadevolders skyld såvel som skaden er fastslået. Hersker der tvivl om skadens omfang, bør retten træffe hertil svarende foranstaltninger.

TopTop

I henhold til artikel 46 i den polske straffelov finder de civilretlige bestemmelser om forældelsesfrister for krav og muligheden for at træffe afgørelser om tildeling af pension ikke anvendelse på forpligtelser vedrørende skadesestatning. Dette skulle være til fordel for skadelidte i betragtning af, at forældelsesfristen for idømmelse af straf især for ovennævnte forbrydelser er længere end civilrettens.

Ofte er det efter længere tid ikke muligt præcist at fastslå størrelsen af den skade, der er sket i forbindelse med forbrydelsen. I artikel 46, stk. 2, i den polske straffelov er der fastsat mulighed for at afsige kendelse om erstatning til skadelidte for alvorlige helbredsskader, forstyrrelse af kropsfunktioner og sygdom. Det er desuden en forudsætning for at træffe afgørelse om erstatning, at der fremsættes krav herom fra skadelidtes side.

Det er vigtigt i forbindelse med den fremtidige erstatning til offeret, at den offentlige anklager meddeler skadelidte om forelæggelsen af anklageskriftet for retten. Skadelidte bør belæres om sine rettigheder hvad angår erstatningskravet og om nødvendigt også om sin ret til at erklære sin indtræden i sagen som hjælpeanklager. Offeret for forbrydelsen bør således i tilstrækkeligt omfang orienteres af anklagemyndigheden om sine rettigheder.

Disse bestemmelser er uløseligt forbundet med artikel 415, stk. 6, i den polske strafferetsplejelov, hvori det hedder, at hvis den anklagede dømmes, eller sagen under visse betingelser hæves, træffer retten i de tilfælde, der er nævnt i loven, afgørelse om erstatning eller pligt til at genoprette skaden. Stk. 5 i denne artikel giver i tilfælde af dom, eller hvis sagen under visse betingelser hæves, retten yderligere beføjelser, idet den også ex officio kan tilkende skadelidte erstatning, medmindre andet følger af lovens bestemmelser.

TopTop

Det er obligatorisk at erstatte skaden, når sagen under visse betingelser hæves. I henhold til artikel 67, stk. 3, i den polske straffelov skal retten i tilfælde af, at sagen under visse betingelser hæves, pålægge skadevolder at erstatte skaden.

Det er valgfrit at pålægge erstatningspligt, hvis der anvendes betinget frihedsstraf eller betinget bødestraf. I sådanne tilfælde kan retten i henhold til artikel 71, stk. 2, i den polske straffelov pålægge den dømte at erstatte skaden, medmindre den har idømt den i straffelovens artikel 46 fastsatte straf.

I loven tilstræbes det at løse den tvist, forbrydelsen har skabt. Anklagemyndighedens og rettens bestræbelser bør tilsigte en mindelig bilæggelse af tvisten, bl.a. ved mægling. Hvis skadelidte indgår forlig med skadevolder, hvis skaden erstattes, eller hvis skadelidte og skadevolder bliver enige om, hvordan skaden kan genoprettes, kan retten ekstraordinært nedsætte straffen. Også i sager, hvor retten afstår fra at idømme straf, kan den træffe afgørelse, der går ud på, at anklagede pålægges at erstatte skaden, hvis straffens formål hermed opnås.

Hvis artikel 46 i den polske straffelov ikke anvendes, og anklageren nedlægger påstand om straf uden forhandling, kan retten gøre sit samtykke hertil betinget af, at skaden erstattes helt eller delvis (jf. artikel 335 i den polske strafferetsplejelov).

Som bekendt er skadelidte i henhold til artikel 299 i den polske strafferetsplejelov part i sagsforberedelsen. Denne bestemmelse har en række vigtige konsekvenser med hensyn til kravene om individuel bevisførelse, deltagelse i bevisfremlæggelse og indgivelse af alle de ved lov fastsatte begæringer, som skadelidte med fordel kan fremsætte. Dette har stor betydning for udformningen af det senere sagsforløb.

TopTop

Skadelidte kan fungere som hjælpeanklager (artikel 53–58 i den polske strafferetsplejelov), ved den offentlige anklagers side (assisterende hjælpeanklager) eller i den offentlige anklagers sted (subsidiær hjælpeanklager). I forbindelse med forbrydelser, der er undergivet privat påtale, kan skadelidte fungere som privat anklager (artikel 59–61 i den polske strafferetsplejelov). Endelig kan skadelidte med henblik på inddrivelse af pengekrav rejse civilt søgsmål i forbindelse med en strafferetssag.

I henhold til artikel 12 i den polske strafferetsplejelov kan krav, der udspringer af en forbrydelse, søges erstattet enten ved civilt søgsmål, eller i de tilfælde, der er fastsat i loven (dvs. den polske strafferetsplejelov) ved en straffesag. En adhæsionssag er et strafferetligt instrument, der anvendes i henhold til bestemmelserne i den polske strafferetsplejelov, men formålet med en sådan sag er at træffe afgørelse om den civile sagsøgers civilretlige krav mod den anklagede. Forelæggelse af civile søgsmål i straffesager har litis pendens-virkning, hvilket indebærer, at en civilsag om samme forhold vil blive afvist. Modsat indebærer en allerede verserende sag, at sagen ikke kan behandles som et civilt krav i en straffesag, hvilket bevirker, at det afvises eller ikke behandles.

På samme måde har en gyldig retsafgørelse om skadelidtes krav i en straffesag materiel retskraft (res iudicata) og er dermed en negativ præmis for, at sagen kan genoptages som civil retssag. Hvis den af kriminalretten tilkendte erstatning imidlertid ikke dækker hele skaden eller ikke er tilstrækkelig godtgørelse for den lidte tort, kan skadelidte anlægge civilt søgsmål om supplerende erstatning (artikel 415 i den polske strafferetsplejelov).

TopTop

1.3. Hvornår bør kravet fremsættes?

I henhold til artikel 46 i den polske straffelov kan skadelidte i forbindelse med sagsforberedelsen rejse krav om erstatning ved meddelelsen om den begåede forbrydelse eller efter, at anklageren har rejst tiltale. Når sagen er offentliggjort kan skadelidte fremsætte en sådan begæring ved retten; skadelidte skal oplyses om denne mulighed af de myndigheder, der varetager sagen.

Hvad angår tidspunktet for forelæggelse af civile søgsmål i straffesager kan skadelidte, indtil retssagen indledes, rejse civile søgsmål mod den anklagede vedrørende erstatningskrav hidrørende direkte fra forbrydelsen. Det skal her understreges, at retssagen indledes, når anklageskriftet læses op.

Sagen skal forelægges en ret med kompetence i straffesager. Civile søgsmål kan rejses allerede under sagsforberedelsen. I sådanne tilfælde føjer de myndigheder, der varetager sagen, stævningen til sagens akter, og retten tager stilling til, om den kan behandles af retten. Datoen for sagens forelæggelse betragtes som datoen for fremsættelsen af kravet. Samtidig med at sagen forelægges ved sagsforberedelsen, kan skadelidte anmode om sikkerhedsstillelse for sit krav. Anklageren træffer afgørelse herom; denne afgørelse kan appelleres til retten.

I tilfælde af skadelidtes død inden sagen indledes, kan de nærmeste slægtninge anlægge sag. Hvis skadelidte dør, efter at sagen er anlagt (civil sagsøgers død), kan de nærmeste slægtninge træde i afdødes sted og inddrive dennes udestående fordringer (jf. artikel 63 i den polske strafferetsplejelov).

Hvis kriminalretten afviser sagen, kan skadelidte inden for en præklusiv frist på 30 dage fra datoen for afvisningen ansøge om overførsel af sagen til den kompetente civilret.

TopTop

Kun i tilfælde af domfældelse, eller hvis sagen under visse betingelser hæves, træffer retten afgørelse om, hvorvidt kravene i den civile sag kan påkendes, ved helt eller delvist at antage eller afvise sagen. I tilfælde af anden afgørelse tager retten ikke stilling til kravet. I sådanne tilfælde kan skadelidte stadig forfølge sit krav civilretligt.

Der er situationer, hvor retten ikke afsiger kendelse om skadeserstatning. I sådanne situationer bortfalder sikkerhedsstillelsen for kravet, men skadelidte kan i denne situation indbringe sagen for en civil ret senest 3 måneder fra den dato, hvor dommen har fået retskraft. Hvis der anlægges erstatningssag, forbliver sikkerhedsstillelsen i kraft, medmindre den civile ret bestemmer andet (artikel 294 i den polske strafferetsplejelov).

Også i rollen som hjælpeanklager er det muligt for skadelidte at fremme sine berettigede krav (økonomiske krav såvel som krav vedrørende genopretning af skade) ved at assistere den offentlige anklager, der som betegnelsen antyder, først og fremmest varetager det offentliges interesser.

Hvis en offentlig anklager har rejst tiltale, kan skadelidte, indtil retssagen indledes, fremsætte en skriftlig eller mundtlig erklæring (som føres til protokols) om, at han/hun vil indtræde som hjælpeanklager. Andre personer, som er skadelidte som følge af samme handling, kan, indtil retssagen indledes (dvs. inden for samme tidsrum), indtræde i sagen.

Afstår den offentlige anklager fra at rejse tiltale, mister en hjælpeanklager ikke derved sine rettigheder.

Hvis en hjælpeanklager dør, får dette ikke opsættende virkning for sagen. Sagsøgers nærmeste slægtninge kan på ethvert stadie af retssagen indtræde i rollen som assisterende hjælpeanklager. Hvad angår rollen som subsidiær hjælpeanklager kan de nærmeste slægtninge indtræde i sagen senest inden 3 måneder.

TopTop

Skadelidte kan i tilfælde af forbrydelser, der retsforfølges privat, gøre sine krav gældende ved privat søgsmål. Andre personer, som har lidt skade som følge af samme handling, kan, indtil retssagen indledes (dvs. inden for samme tidsrum), indtræde i den verserende sag. Alt efter hvad hensynet til almenvellet kræver, kan anklageren indlede en retssag eller tilslutte sig den verserende sag. I praksis drejer det sig om situationer, hvor det ikke ved retssagens begyndelse er klart, om forbrydelsen skal retsforfølges ved offentlig eller privat tiltale (dvs. om der er tale om en handling, der i henhold til artikel 156 i den polske straffelov er en forbrydelse, eller som blot er en krænkelse af en persons fysiske integritet).

Skadeserstatning kan være nært knyttet til de præventive foranstaltninger i den polske strafferetsplejelov i sager, hvor anklagede eller andre stiller sikkerhed i form af penge, værdipapirer, pantebreve eller ejendomsobligationer (sikkerhed i formue kan anvendes som sikkerhed for reglementeret gennemførelse af retssagen). Formue stillet som sikkerhed, som fortabes, overdrages til statskassen. I sådanne tilfælde får skadelidte derefter førsteret med hensyn til at få opfyldt sine krav hidrørende fra forbrydelsen, hvis der ikke kan opnås skadeserstatning ad anden vej.

Når offeret søger erstatning for en skade, som skyldes en forbrydelse, er den forudgående sikkerhedsstillelse med henblik på fremtidig pålæg om skadeserstatning lige så vigtig som fremsættelsen af selve kravet om skadeserstatning i henhold til den polske straffelovs artikel 46.

1.4. Kan man få retshjælp forud for eller under retssagen?

Der kan beskikkes en advokat for den civile sagsøger efter reglerne i den civile retsplejelov. En repræsentant for hjælpeanklageren og for den private anklager kan deltage i retssagen.

TopTop

Ved forbrydelser, der straffes med bøde, konfiskation af løsøre, idømmelse af erstatningspligt eller supplerende godtgørelse, kan der ex officio stilles sikkerhed for fuldbyrdelsen af sådanne afgørelser i den anklagedes ejendom (artikel 291 i den polske strafferetsplejelov). Sikkerhedsstillelsen skal ske i henhold til bestemmelserne i den civile retsplejelov. Der er mulighed for at gøre udlæg i løsøre eller anden formue tilhørende den anklagede eller for at udstede forbud mod salg eller behæftelse af fast ejendom. Dette forbud skal registreres i tingbogen eller i mangel på en sådan i de tilhørende dokumenter. Det fastslås så vidt muligt, om anklagedes ejendom eller virksomhed er under tvangsadministration.

Der er situationer, hvor retten ikke afsiger kendelse om forpligtelsen til at yde skadeserstatning. I sådanne situationer bortfalder sikkerhedsstillelsen for kravet, men skadelidte kan i så fald indbringe sagen for en civil ret senest 3 måneder fra den dato, hvor dommen har fået retskraft. Hvis der anlægges erstatningssag, forbliver sikkerhedsstillelsen i kraft, medmindre den civile ret bestemmer andet (artikel 294 i den polske strafferetsplejelov).

I henhold til den polske strafferetsplejelov er der mulighed for at få sikkerhed for offerets krav allerede på et tidligere stadie af retssagen (artikel 295 i den polske strafferetsplejelov). Således kan politiet foretage arrest i den mistænktes løsøre, hvis der er grund til at frygte, at denne vil fjerne dem og således krænke ofrets rettigheder. Arresten skal godkendes af anklageren inden 5 dage.

1.5. Hvordan bør kravet fremsættes? Hvilke beviser kræves fremlagt til støtte for kravet?

Hvad angår skadeserstatning som strafferetlig foranstaltning, bør skadelidte fremsætte krav om tilkendelse heraf (artikel 46 i den polske straffelov). Retten undersøger kravet og vurderer selv størrelsen af den skade, ofret har lidt; dette er imidlertid ikke til hinder for, at skadelidte selv kan handle, idet erklæringer fra skadelidte kan fremlægges.

TopTop

I forbindelse med et civilt søgsmål skal værdien af genstanden for søgsmålet i henhold til bestemmelserne i den polske civile retsplejelov vurderes. Retten afgør, at den ikke behandler det civile krav under straffesagen, hvis det bevismateriale, der fremlægges under forhandlingen, ikke er tilstrækkeligt til at træffe en afgørelse i sagen, og en supplering af dette materiale vil bevirke, at retssagen forlænges betragteligt. I forbindelse med et civilt søgsmål kræves der en mere aktiv indsats fra skadelidtes side.

1.6. Er der andre muligheder for at opnå skadeserstatning fra gerningsmanden (påbud om godtgørelse)?

I sager vedrørende forbrydelser, der behandles ved summarisk rettergang (artikel 469 i den polske strafferetsplejelov), dvs. strafbare handlinger af mindre alvorlig art, kan retten på grundlag af det materiale, der er forelagt ved sagsforberedelsen, træffe strafferetlig afgørelse (artikel 500 ff. i den polske strafferetsplejelov). I forbindelse med sin strafferetlige afgørelse giver retten medhold i hele det krav, der er forelagt i det civile søgsmål, eller skadeerstatning i henhold til artikel 415, stk. 5, i den polske strafferetsplejelov.

1.7. Kan jeg som offer for en forbrydelse få hjælp til fuldbyrdelse af den dom, der afsiges over gerningsmanden, hvis retten finder, at jeg er berettiget til skadeserstatning? 

Den ret, der afsiger kendelse om økonomisk godtgørelse, tilføjer på anmodning fra den erstatningsberettigede sin kendelse en afgørelse om eksigibilitet (artikel 107 i den polske strafferetsplejelov). En kendelse om økonomisk godtgørelse betragtes også som en kendelse om erstatningspligt, hvis den er eksigibel i henhold til bestemmelserne i den polske civile retsplejelov. Afgørelsen om eksigibilitet kan også knyttes til et forlig indgået ved en ret.

TopTop

2. Erstatning fra staten

Den 21. september 2005 trådte loven om statens erstatning til ofre for visse forsætlige forbrydelser i kraft. Erstatningen er en kontantydelse, som ofrene for en række forsætlige forbrydelser eller deres nærmeste slægtninge modtager fra den polske stat. Ofrene skal være fysiske personer (borgere i Republikken Polen eller et andet land, der er medlem af EU), der som følge af en forsætlig forbrydelse begået med voldsanvendelse er døde, eller som har lidt alvorlige helbredsskader eller forstyrrelse af kropsfunktioner, eller som er blevet syge, jf. den polske straffelovs artikel 156, stk. 1, og 157, stk. 1.

Loven dækker kun forsætlige forbrydelser begået i Republikken Polen. Ved loven indførtes et subsidiaritetsprincip for erstatning fra staten, hvilket betyder, at erstatningen kun tildeles, når den erstatningsberettigede ikke kan modtage erstatning fra anden side.

Desuden kan erstatningen tildeles, uanset om gerningsmanden er identificeret, anklaget eller dømt.

Statens erstatning fritager ikke gerningsmanden fra forpligtelsen til at erstatte skaden, og den begrænser ikke skadelidtes ret til at søge erstatning fra gerningsmanden til forbrydelsen ved domstolene.

Artikel 3 i loven indeholder et nøje fastsat katalog over omkostninger, for hvilke der ydes erstatning; disse kan kun omfatte tabt indtjening eller anden kilde til underhold, udgifter til behandling eller udgifter til begravelse. Erstatning for materielle skader eller tort er ikke omfattet. Den højeste erstatning, der kan opnås, er 12 000 PLN.

Det er kun muligt at søge om erstatning inden for en fastsat tidsfrist (2 år fra begåelsen af forbrydelsen).

TopTop

En anden betingelse for at opnå erstatning er, at der indledes strafferetlig forfølgning. Som undtagelser herfra behandles situationer, hvor der ikke indledes strafferetlig forfølgning som følge af en hindring, f.eks. gerningsmandens død. Der tilkendes dog ikke erstatning, hvis straffesagen hæves på grund af følgende omstændigheder:

  • der er ikke begået nogen forbrydelse, eller der er ikke tilstrækkelige beviser for, at der er begået en forbrydelse
  • den pågældende handling er ikke strafbar, eller gerningsmanden har i henhold til loven ikke begået en forbrydelse
  • handlingen har kun medført ubetydelig skade for samfundet
  • den strafferetlige forfølgelse af samme handling begået af samme person er ved retskraftig afgørelse afsluttet, eller tidligere indledte retssager er endnu ikke afsluttet
  • der er ikke indgivet anmeldelse til den kompetente anklager

eller retten, efter at retssagen er indledt, fastslår at de i artikel 17, stk. 1 og 2, i den polske strafferetsplejelov omhandlede omstændigheder er til stede, og afsiger dom om frifindelse.

I situationer, hvor tildeling af erstatning viser sig at være ugrundet, fordi strafferetssagen er hævet, eller der er afsagt dom om frifindelse af ovennævnte grunde, skal udbetalt erstatning i henhold til artikel 13, stk. 1, tilbagebetales.

Det er den regionale domstol, der træffer afgørelse om tildeling af erstatning og udbetaler de beløb, der er tildelt over statsbudgettet.

Ansøgningsformularerne vedrørende erstatning gør det lettere at ansøge.

Den offentlige distriktsanklager er assisterende myndighed i Republikken Polen.

Et offer for en forbrydelse kan også kræve erstatning for skader påført af statslige eller lokale embedsmænd i funktion (artikel 415 - 421 i den polske civillov). I nogle tilfælde hæfter staten og den lokale administrative enhed solidarisk, hvis forbrydelsen blev begået i forbindelse med udførelsen af opgaver pålagt af centraladministrationen. Den 18. december 2001 blev artikel 418 i den polske civillov, der begrænsede muligheden for at søge erstatning fra staten, af forfatningsdomstolen erklæret som værende i strid med Republikken Polens forfatning.

I den polske lov om straffuldbyrdelse (artikel 43, stk. 1, 2, 3 og 4, 2. led) er der mulighed for at yde hjælp til personer (og deres familie), der har lidt skade som følge af en forbrydelse, fra støttefonden for ofre for forbrydelser, der administreres af justitsministeren. Det drejer sig om en statslig godtgørelse, som ikke er tilbagebetalingspligtig, og som ikke berøres af fremtidige skadeserstatninger. Denne hjælp uddeles direkte af retsformænd for kompetente domstole eller hertil bemyndigede dommere eller tilsynsværger. Hjælpen kan uddeles indirekte af en ikke-statslig organisation, som fra støttefonden for ofre for forbrydelser har modtaget midler til støtte til personer, der har lidt skade som følge af en forbrydelse, og deres familie. Denne hjælp består især i kontantbidrag til dækning af ofres udgifter til mad, medicin, tøj, husleje eller særlig juridisk eller psykologisk bistand.

« Erstatning til ofre for forbrydelser - Generelle oplysninger | Polen - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 23-11-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige