Erstatning til ofre for forbrydelser - Luxembourg

INDHOLDSFORTEGNELSE 1. Erstatning fra gerningsmanden til den strafbare handling  1.1. Hvem kan gøre krav på erstatning fra gerningsmanden til den strafbare handling og på hvilke vilkår (straffesager)?  1.2. På hvilket stadium i retssagen skal der rejses erstatningskrav?  1.3. Hvordan og hvor skal et sådant erstatningskrav rejses?  1.4. Hvordan skal et erstatningskrav formuleres (ved at angive et samlet beløb og/eller gøre detaljeret rede for de forvoldte skader)?  1.5. Kan der bevilges retshjælp/fri proces før og/eller under sagen?  1.6. Hvilke beviser forlanges der til støtte for et erstatningskrav?  1.7. Hvis retten tilkender skadeserstatning, kan man så som offer for en forbrydelse få særlig hjælp til at få dommen fuldbyrdet over for skadevolderen?  2. Tilkendelse af erstatning fra staten eller et offentligt organ  2.1. Er der mulighed for at få erstatning fra staten eller et offentligt organ?  2.2. Er denne mulighed forbeholdt ofre for bestemte typer strafbare handlinger?  2.3. Er denne mulighed forbeholdt ofre, der er påført bestemte typer skader?  2.4. Kan de nærmeste efterladte eller personer, for hvem skadelidte havde forsørgerpligt, få erstatning, hvis ofret er afgået ved døden?  2.5. Er muligheden for at få erstatning forbeholdt personer af en bestemt nationalitet eller med bopæl i et bestemt land?  2.6. Kan der søges om erstatning i Luxembourg, hvis den strafbare handling blev begået i et andet land? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?  2.7. Er det nødvendigt at have anmeldt den strafbare handling til politiet?  2.8. Er det nødvendigt at afvente resultatet af politiets efterforskning eller straffesagen, før der kan søges om erstatning fra staten?  2.9. Hvis gerningsmanden til den strafbare handling er identificeret, skal der så først søges erstatning fra gerningsmanden?  2.10. Hvis gerningsmanden ikke er identificeret eller ikke har kunnet retsforfølges, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald fremlægges til støtte for ansøgningen om erstatning?  2.11. Er der en frist for indgivelse af ansøgningen om erstatning?  2.12. Hvilke former for skade yder staten erstatning for?  2.13. Hvordan beregnes erstatningen?  2.14. Er der et minimums- og/eller maksimumsbeløb for erstatningen?  2.15. Vil den erstatning, jeg har fået eller vil kunne få fra andre kilder for de samme skader (f.eks. forsikring), blive fratrukket erstatningen fra staten?  2.16. Er der andre forhold, der har betydning for muligheden for at få erstatning eller for beregningen af erstatningsbeløbet, f.eks. skadelidtes adfærd under den skadevoldende begivenhed?  2.17. Kan man få udbetalt forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?  2.18. Hvor får man de nødvendige ansøgningsskemaer og yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren? Er der en særlig telefonlinje eller et websted, hvor man kan få yderligere oplysninger?  2.19. Kan man få juridisk bistand til at indgive en ansøgning?  2.20. Hvem skal ansøgningen sendes til?

 

1. Erstatning fra gerningsmanden til den strafbare handling

• Vedrørende fremsættelse af erstatningskrav uden forbindelse med en straffesag henvises til emnet "Sagsanlæg ved domstolene".
• Hvad angår sager, der går på tværs af landegrænser, f.eks. hvis den strafbare handling er begået i et andet EU-land end det, hvori skadelidte har sin bopæl, kan skadelidte rejse erstatningskrav mod gerningsmanden ved den ret, der behandler straffesagen, såfremt der er hjemmel hertil i den nationale ret.

1.1. Hvem kan gøre krav på erstatning fra gerningsmanden til den strafbare handling og på hvilke vilkår (straffesager)?

Alle, der er påført skade som følge af en strafbar handling, kan anlægge et civilt søgsmål. Skadelidte kan vælge enten at rejse erstatningskrav i forbindelse med straffesagen eller vente, til straffesagen er afsluttet, og derefter anlægge civilt søgsmål for at få tilkendt erstatning.

Når der rejses erstatningskrav i forbindelse med en straffesag, indtræder skadelidte som civil part i sagen.

1.2. På hvilket stadium i retssagen skal der rejses erstatningskrav?

Et offer for en forbrydelse, som er påført en skade ved den strafbare handling, kan indtræde som civil part under hele forberedelsen af sagen eller under selve retsforhandlingerne, og indtil disse er afsluttet i underretten.

Strafferetsplejeloven giver også et offer for en forbrydelse mulighed for at få rejst en offentlig straffesag ved at indgive stævning direkte ved den kompetente ret. Ifølge retspraksis kan en person indgive stævning ved en straffedomstol, hvis den pågældende kan hævde at være påført personskade ved den forbrydelse, der er genstand for sagen, dvs. vedkommende har været offer for forbrydelsen, hvorefter det tilkommer retten at vurdere, hvorvidt det rent faktisk er tilfældet.

Top

Der kan dog ikke rejses en offentlig straffesag ved en anmeldelse med indtrædelsesbegæring, hvis det drejer sig om en alvorlig forbrydelse. Desuden kan anmeldelsen ikke give anledning til, at der rejses en offentlig straffesag, hvis sagen er henlagt af andre årsager (f.eks. forældelse).

1.3. Hvordan og hvor skal et sådant erstatningskrav rejses?

Hvis skadelidte ønsker at få rejst straffesag mod skadevolderen, skal vedkommende indgive en anmeldelse med indtrædelsesbegæring til undersøgelsesdommeren. Undersøgelsesdommeren afsiger kendelse om anmeldelsen, hvori han også fastsætter det beløb, den civile part skal deponere til dækning af retsafgiften. Anmeldelsen med indtrædelsesbegæringen kan først antages, når det af undersøgelsesdommeren fastsatte beløb er deponeret.

Hvis statsadvokaturen (eller en anden civil part end skadelidte) allerede har rejst straffesag mod skadevolderen, kan skadelidte indtræde som civil part når som helst under sagens forberedelse eller vente til selve retsforhandlingerne. Der er ingen særlige formkrav til en sådan begæring, men normalt gøres det skriftligt. En skadelidt, der først indtræder som civil part, efter at der er indledt straffesag mod skadevolderen, skal ikke stille depositum for retsafgiften.

1.4. Hvordan skal et erstatningskrav formuleres (ved at angive et samlet beløb og/eller gøre detaljeret rede for de forvoldte skader)?

Muligheden for at indtræde som civil part har til formål at skaffe skadelidte erstatning for den forvoldte skade. Skadelidte skal derfor gøre rede for skaden og fremlægge al relevant dokumentation for retten.

Top

1.5. Kan der bevilges retshjælp/fri proces før og/eller under sagen?

En skadelidt, som opfylder lovens betingelser om fri proces og anden retshjælp, kan få gratis juridisk bistand.

1.6. Hvilke beviser forlanges der til støtte for et erstatningskrav?

Skadelidte skal fremlægge al relevant dokumentation til påvisning af omfanget af den forvoldte skade. Afhængigt af sagens omstændigheder skal der ligeledes påvises en årsagssammenhæng mellem skaden og den strafbare handling, der er genstand for straffesagen.

1.7. Hvis retten tilkender skadeserstatning, kan man så som offer for en forbrydelse få særlig hjælp til at få dommen fuldbyrdet over for skadevolderen?

Domstolene yder ikke skadelidte hjælp til at få fuldbyrdet afgørelser om civilretlige krav i tilknytning til domfældelsen i en straffesag. Skadelidte skal i givet fald indbringe dommen for fogeden, der vil foretage tvangsfuldbyrdelsen.

Det kan dog forekomme, at der som forudsætning for idømmelse af en betinget straf stilles krav om, at eventuelle ofre modtager fuld erstatning for forvoldte skader. I så fald risikerer gerningsmanden, at straffen gøres ubetinget, hvis han ikke yder ofrene erstatning.

2. Tilkendelse af erstatning fra staten eller et offentligt organ

2.1. Er der mulighed for at få erstatning fra staten eller et offentligt organ?

Der blev ved lov af 12. marts 1984 indført regler om erstatning fra staten i visse tilfælde til ofre, der er påført personskade ved en strafbar handling.

Top

2.2. Er denne mulighed forbeholdt ofre for bestemte typer strafbare handlinger?

Loven af 12. marts 1984 finder kun anvendelse på personer, der er påført personskade som følge af en forsætlig strafbar handling. Skader, der er forvoldt ved strafbare handlinger begået ved uagtsomhed, er således ikke omfattet.

2.3. Er denne mulighed forbeholdt ofre, der er påført bestemte typer skader?

For at en skadelidt kan få tilkendt erstatning, skal den strafbare handling have forårsaget personskade, som enten har haft dødelig udgang, medført varigt mén eller gjort skadelidte uarbejdsdygtig i mindst en måned, og skaden skal have resulteret i en alvorlig forringelse af skadelidtes levevilkår som følge af indtægtstab, øgede udgifter, tab af erhvervsevne eller svækkelse af vedkommendes fysiske eller mentale sundhedstilstand.

2.4. Kan de nærmeste efterladte eller personer, for hvem skadelidte havde forsørgerpligt, få erstatning, hvis ofret er afgået ved døden?

Det er muligt for efterladte at få tilkendt erstatning, hvis de kan betragtes som skadelidte som følge af den strafbare handling. Loven dækker udtrykkeligt den situation, hvor der ved den strafbare handling er forvoldt personskade med dødelig udgang, og hvor skadelidtes levevilkår er blevet alvorligt forringet.

Der skal dog være tale om personskade, og den efterladte skal have en meget nær familiemæssig relation til ofret. Loven finder ikke anvendelse, hvis den efterladte f.eks. indtræder i ofrets rettigheder.

Top

2.5. Er muligheden for at få erstatning forbeholdt personer af en bestemt nationalitet eller med bopæl i et bestemt land?

Skadelidte kan få tilkendt erstatning fra staten, hvis den pågældende 1) lovligt har fast bopæl i Luxembourg eller 2) er statsborger i et af Europarådets medlemsstater eller 3) på det tidspunkt, den strafbare handling blev begået, havde lovligt ophold i Luxembourg og var statsborger i en stat, som ville have ydet erstatning til en luxembourgsk statsborger, som på denne stats område blev udsat for en lignende strafbar handling på samme tidspunkt og under samme omstændigheder.

2.6. Kan der søges om erstatning i Luxembourg, hvis den strafbare handling blev begået i et andet land? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Loven finder kun anvendelse på personskade forvoldt på staten Luxembourgs område.

2.7. Er det nødvendigt at have anmeldt den strafbare handling til politiet?

Der er ikke i loven fastsat betingelser af denne art.

2.8. Er det nødvendigt at afvente resultatet af politiets efterforskning eller straffesagen, før der kan søges om erstatning fra staten?

Justitsministeren kan tilkende erstatning, inden der er truffet afgørelse i en eventuel straffesag mod skadevolderen.

Hvis ansøgningen indgives, inden der er faldet dom i straffesagen, kan justitsministeren også udsætte sin afgørelse, indtil der er afsagt en endelig dom.

2.9. Hvis gerningsmanden til den strafbare handling er identificeret, skal der så først søges erstatning fra gerningsmanden?

Der kan kun tilkendes erstatning i henhold til loven af 12. marts 1984, hvis skadelidte ikke på nogen måde kan opnå reel og dækkende erstatning fra skadevolderen.

Top

2.10. Hvis gerningsmanden ikke er identificeret eller ikke har kunnet retsforfølges, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald fremlægges til støtte for ansøgningen om erstatning?

Det er ikke en forudsætning for at få tilkendt erstatning fra staten, at skadevolderen er identificeret. Ansøgeren skal dog i så fald fremlægge beviser på, at forbrydelsen rent faktisk har fundet sted, og samtidig dokumentere, at det ikke har været muligt at opnå erstatning på anden måde.

2.11. Er der en frist for indgivelse af ansøgningen om erstatning?

En ansøgning om erstatning fra staten skal være indgivet inden et år efter, at den skadevoldende handling fandt sted. Hvis der rejses straffesag, forlænges denne frist og udløber først et år efter, at der er faldet endelig dom i sagen. Det er vigtigt at understrege, at fristen ikke forlænges, selv om der først træffes afgørelse i den civilretlige sag efter, at der er faldet dom i straffesagen (f.eks. fordi retten har forlangt en erklæring fra en sagkyndig for at få fastslået skadens omfang).

2.12. Hvilke former for skade yder staten erstatning for?

Der ydes kun erstatning for personskade.

2.13. Hvordan beregnes erstatningen?

Ansøgningen behandles af et nævn bestående af en dommer, en overordnet embedsmand fra Justitsministeriet og en advokat (et medlem af Ordre des avocats). Nævnet skal indkalde ansøgeren, og – hvis denne møder op – høre hans fremstilling. Nævnet afgiver en udtalelse, der vedrører både det principielle spørgsmål om, hvorvidt der bør tilkendes erstatning, og i givet fald også erstatningens størrelse, der fastsættes på grundlag af bl.a. skadens konsekvenser for ansøgerens levevilkår, jf. dog bestemmelserne i lovens artikel 1, sidste stykke.

Top

2.14. Er der et minimums- og/eller maksimumsbeløb for erstatningen?

Det maksimale erstatningsbeløb fastsættes hvert år i en storhertugelig bekendtgørelse.

2.15. Vil den erstatning, jeg har fået eller vil kunne få fra andre kilder for de samme skader (f.eks. forsikring), blive fratrukket erstatningen fra staten?

Hvis skadelidte efter at have fået udbetalt et forskud eller hele erstatningsbeløbet fra staten modtager nogen form for konkret erstatning fra anden side for den påførte skade, kan justitsministeren efter udtalelse fra erstatningsnævnet i medfør af lovens artikel 2 og på de heri fastsatte betingelser forlange forskuddet eller erstatningsbeløbet helt eller delvist tilbagebetalt.

2.16. Er der andre forhold, der har betydning for muligheden for at få erstatning eller for beregningen af erstatningsbeløbet, f.eks. skadelidtes adfærd under den skadevoldende begivenhed?

Det fremgår af loven, at der kan nægtes erstatning, eller beløbet kan nedsættes med henvisning til skadelidtes adfærd, da den skadevoldende handling fandt sted, eller med henvisning til skadelidtes forbindelser til gerningsmanden.

2.17. Kan man få udbetalt forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Loven hjemler mulighed for at få udbetalt et forskud.

2.18. Hvor får man de nødvendige ansøgningsskemaer og yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren? Er der en særlig telefonlinje eller et websted, hvor man kan få yderligere oplysninger?

www.mj.public.lu/services_citoyens/indemnisation/index.html

2.19. Kan man få juridisk bistand til at indgive en ansøgning?

Ja. I henhold til loven kan en ubemidlet person anmode om gratis juridisk bistand både i forbindelse med retstvister og i udenretslige anliggender.

2.20. Hvem skal ansøgningen sendes til?

Ansøgningen sendes til formanden for Ordre des avocats det sted, hvor ansøgeren har sin bopæl (Luxembourg eller Diekirch). Ansøgningsskemaer kan downloades fra Ordre des avocats' websted www.barreau.lu - - .

« Erstatning til ofre for forbrydelser - Generelle oplysninger | Luxembourg - Generelle oplysninger »

Top

Seneste opdatering : 08-11-2006