Europa-Kommissionen > ERN > Erstatning til ofre for forbrydelser > Letland

Seneste opdatering : 19-05-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Erstatning til ofre for forbrydelser - Letland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Erstatning fra skadevolderen 1.
1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)? 1.1.
1.2. I hvilken fase af sagen? 1.2.
1.3. Hvordan gøres disse krav gældende, og over for hvem? 1.3.
1.4. I hvilken form skal erstatningskravene indgives (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)? 1.4.
1.5. Bevilges der helt eller delvis fri proces før og/eller under sagen? 1.5.
1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet? 1.6.
1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har skadelidte så krav på særlig bistand som offer for en forbrydelse ved domfuldbyrdelsen over for skadevolderen? 1.7.
2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder 2.
2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder? 2.1.
2.2. Er denne mulighed begrænset til ofre for bestemte forbrydelser? 2.2.
2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader? 2.3.
2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning 2.4.
2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land? 2.5.
2.6. Kan offeret kræve erstatning i Belgien, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.6.
2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet? 2.7.
2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende? 2.8.
2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne? 2.9.
2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet? 2.10.
2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskravet overholdes visse frister? 2.11.
2.12. Hvilke skader gives der erstatning for? 2.12.
2.13. Hvordan beregnes erstatningen? 2.13.
2.14. Er der minimums-/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse? 2.14.
2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer), i erstatningen fra staten? 2.15.
2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet? 2.16.
2.17. Kan der udbetales et forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.17.
2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted? 2.18.
2.19. Kan offeret få gratis retshjælp til indgivelse af ansøgningen? 2.19.
2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til? 2.20.
2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp? 2.21.

 

1. Erstatning fra skadevolderen

1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)?

Straffeloven indeholder bestemmelser om indsendelse af erstatningskrav. Erstatning indgår som et procedureelement i straffeloven og betales af sagsøgte, enten frivilligt eller ifølge rettens doms. Skadelidte, der mener, at en tildelt skadeserstatning ikke er dækkende, har ret til at indgive erstatningskrav på grundlag af de procedurer, der er fastsat i straffeloven. Ved fastsættelse af erstatningen tages der hensyn til eventuelle godtgørelser, der er ydet under sagen. Hvis der ikke indgives erstatningskrav eller der ikke høres et sådant under den strafferetlige procedure, kan der indgives krav som led i et civilt søgsmål. Skadelidte, der indgiver erstatningskrav som led i disse procedurer, er fritaget for statslige afgifter.

Et mindreårigt barn, der har lidt skade, kan repræsenteres af:

  1. moderen, faderen eller værgen
  2. en af bedsteforældrene, eller en voksen broder/søster, hvis barnet har boet hos en af disse slægtninge, og denne slægtning har taget sig af barnet
  3. en repræsentant for børneværnet
  4. en repræsentant for en ngo, der værner om børns rettigheder.
1.2. I hvilken fase af sagen?

Der kan indgives erstatningskrav i alle faser af retsproceduren forud for domstolens oplysning af sagen.

Hvis der ikke indgives eller høres et erstatningskrav under den strafferetlige procedure, kan erstatningskrav indgives i form af en skriftlig ansøgning til retten.

TopTop

1.3. Hvordan gøres disse krav gældende, og over for hvem?

Der kan indgives erstatningskrav i alle faser af retsproceduren forud for domstolens oplysning af sagen. Krav kan rejses skriftligt eller mundtligt over for den myndighed, der varetager sagen - den statslige institution eller den statslige embedsmand, der undersøger og fører sagen, som træffer afgørelse vedrørende sagsforløbet, og som er ansvarlig for afviklingen af sagens og resultatet heraf (domstolen, dommeren, anklageren eller der undersøgende myndighed). Mundtligt rejste krav indføres i protokollen af justitssekretæren. Anklageren registrerer krav, der er fremsat under undersøgelsen forud for retssagen, og herunder det krævede erstatningsbeløb i et dokument om afslutningen af fasen forud for retssagen.

Rejses eller høres der ikke krav om erstatning under den strafferetlige procedure, kan der rejses krav som led i et civilt søgsmål ved indgivelse af en stævning til retten. Stævningen skal opfylde de herfor gældende krav i retsplejeloven.

1.4. I hvilken form skal erstatningskravene indgives (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)?

Erstatningskrav skal indeholde en angivelse af det fulde erstatningsbeløb samt dokumentation herfor (se pkt. 1.3.).

1.5. Bevilges der helt eller delvis fri proces før og/eller under sagen?

Staten yder fri proces, hvis en skadelidt person har behov herfor for at kunne gøre sine rettigheder gældende, fastslå sine pligter, rejse erstatningskrav eller ansøge om erstatning under retssagen.

TopTop

Staten yder fri proces til personer, som rejser erstatningskrav som led i et civilt søgsmål (se 'fri proces').

(se afsnit 2).

1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet?

Ansøgninger om erstatning og erstatningskrav, der rejses af den skadelidte som led i et civilt søgsmål, skal indeholde alle relevante oplysninger som dokumentation for kravet.

1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har skadelidte så krav på særlig bistand som offer for en forbrydelse ved domfuldbyrdelsen over for skadevolderen?

Sagsøger er fritaget for at betale fogeden omkostningerne i forbindelse med dommens fuldbyrdelse, hvis kravet vedrører et handicap eller anden fysisk skade hidrørende fra personskader, eller i tilfælde af dødsfald. I sådanne tilfælde dækker staten omkostningerne i forbindelse med dommens fuldbyrdelse.

I civile søgsmål kan staten yde fri proces indtil det tidspunkt, hvor dommen fuldbyrdes.

2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder

2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder?

Statens muligheder for at yde erstatning er fastsat i loven om statserstatning. I henhold til denne lov er fysiske personer, som ifølge straffeloven anerkendes som skadelidte, berettiget til statslig godtgørelse for psykiske mén, der skyldes forsætlige kriminelle gerninger, fysiske lidelser eller materielle tab, hvor der er tale om forbrydelser, hvor en person rammes på liv og lemmer, eller seksualforbrydelser.

TopTop

Ringe stillede og fattige personer samt personer, der som følge af deres personlige forhold, ejendomsforhold og indkomstniveau er ude af stand til at betale for eget forsvar, er berettiget til retshjælp fra staten.

Personer, der ønsker skadeserstatning fra staten, må indsende en korrekt udfyldt ansøgning herom til retshjælpsadministrationen; ansøgningen bygger på et af ministerkabinettet godkendt forlæg.

Indgives der krav om erstatning fra staten, medens en straffesag løber, skal ansøgningen vedlægges en rapport fra den embedsmand, der forestår retsprocessen, med:

  1. oplysning om, hvor og hvornår voldsforbrydelsen er begået
  2. oplysning om, hvordan voldsforbrydelsen klassificeres, hvornår straffesagen er indledt, samt dennes nummer
  3. oplysninger om den skadelidte (fornavn, efternavn, CPR-nummer, adresse samt kontaktinformation)
  4. beskrivelse af de personskader, voldsforbrydelsen har medført (skadesgrad eller dokumentation for, at der foreligger en seksualforbrydelse)
  5. dato og kodenummer på ekspertudtalelsen samt navn på den undersøgende ekspert
  6. oplysninger om den mistænkte eller den sagsøgte i straffesager, forudsat at frigivelsen af sådanne oplysninger ikke er til hinder for udforskningen af sagsforholdet.
2.2. Er denne mulighed begrænset til ofre for bestemte forbrydelser?

Staten udbetaler kun erstatning til ofre for voldsforbrydelser i tilfælde, hvor:

  • forbrydelsen har ramt personen på liv og lemmer, med døden til følge
  • forbrydelsen har ramt personen på liv og lemmer, med alvorlig personskade til følge
  • forbrydelsen har ramt personen på liv og lemmer, med moderat personskade til følge (denne bestemmelse gælder for voldsofre, som er blevet anerkendt som sådanne efter den 1. juli 2007)
  • der foreligger en seksualforbrydelse.
2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader?

Fysiske personer, som har været offer for en forbrydelse (dokumenteret ved en udtalelse fra den embedsmand, der forestår retsprocessen, om at den pågældende person har været offer for en forbrydelse), og som har lidt skade som følge af en forsætlig kriminel handling, er berettiget til erstatning fra staten. Begrebet 'skade' omfatter i denne forbindelse fysiske skader, materielle tab og psykiske mén.

TopTop

2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning

Har forbrydelsen ramt en person på liv og lemmer, med døden til følge, kan den overlevende ægtefælle, en slægtning i direkte op- eller nedadgående linje, adoptivforældre eller søskende få tilkendt status som skadelidte i straffesager.

2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land?

Alle personer, der anerkendes som offer for en forbrydelse ved en beslutning vedtaget af den embedsmand, der forestår retsprocessen, kan få erstatning fra staten.

Vedrørende erstatning i forbindelse med retssager på tværs af landegrænserne henvises til pkt. 2.6.

2.6. Kan offeret kræve erstatning i Belgien, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Personer med fast bopæl i en anden EU-stat kan kun ansøge om erstatning for skader, der er resultat af en voldsforbrydelse begået på Letlands område. Personer med permanent bopæl i Letland, som har lidt skade som følge af en forbrydelse begået i en anden EU-stat, kan kræve erstatning fra staten ved at indsende en ansøgning til myndighederne i den berørte EU-stat, enten direkte eller formidlet af retshjælpsadministrationen.

2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet?

Beviser på, at en person har været offer for en forbrydelse, udstedes af den embedsmand, der forestår retsprocessen, eller et medlem af det panel, der varetager udforskningen.

TopTop

En forudsætning for at kunne få tilkendt statserstatning er, at følgende dokumenter er vedlagt ansøgningen:

  1. en rapport fra den embedsmand, der forestår retsprocessen, hvis straffesagen ikke er afsluttet på det tidspunkt, hvor ansøgningen indgives;
  2. den endelige afgørelse, dvs. en afgørelse udstedt af den embedsmand, der forestår retsprocessen, hvis straffesagen er afsluttet på det tidspunkt, hvor erstatningsansøgningen indgives, eller hvis en afgørelse, som er vedtaget af den embedsmand, der forestår retsprocessen, med det formål at afslutte straffesagen af årsager, der ikke frikender den pågældende person, er trådt i kraft.

Det vil således sige, at en forudsætning for at få statserstatning for en forbrydelse er, at denne er anmeldt til politiet.

2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende?

Nej. Ofre for voldsforbrydelser er berettiget til erstatning fra staten også i tilfælde, hvor forbryderen eller dennes medskyldige ikke er identificeret eller ikke er strafpligtige i henhold til straffeloven. Der kan ydes erstatning fra staten allerede, medens straffesagen løber.

2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne?

Nej. Man kan få erstatning fra staten, uanset om man som offer for en forbrydelse har modtaget erstatning fra forbryderen eller dennes medskyldige. Hvis et offer for en voldsforbrydelse har modtaget erstatning fra forbryderen eller dennes medskyldige, og dette er godtgjort ved et betalingsbevis, modregnes det allerede udbetalte erstatningsbeløb i erstatningen fra staten.

TopTop

2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet?

Ja. Ofre for voldsforbrydelser er berettiget til erstatning fra staten, hvis forbryderen eller dennes medskyldige ikke er blevet identificeret eller ikke er strafpligtige i henhold til straffeloven. I disse tilfælde skal ansøgninger om erstatning fra staten vedlægges en rapport udarbejdet af den embedsmand, der varetager retsprocessen, eller en dom, hvorved retten frakender den pågældende person det kriminelle ansvar.

2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskravet overholdes visse frister?

Ansøgninger om erstatning fra staten skal indsendes til retshjælpsadministrationen senest et år efter det tidspunkt, hvor den pågældende person er blevet anerkendt som offer for en forbrydelse.

For så vidt angår forbrydelser, som har ramt en person på liv og lemmer med moderate fysiske skader til følge, gælder det, at kun personer, der er blevet anerkendt som offer for sådanne forbrydelser efter den 1. juli 2007, er berettiget til at ansøge retshjælpsadministrationen om erstatning fra staten.

2.12. Hvilke skader gives der erstatning for?

Staten yder erstatning i tilfælde, hvor en forbrydelse har ramt en person på liv og lemmer med døden til følge, eller hvor offeret har lidt alvorlige eller moderate personskader, og i tilfælde af seksualforbrydelse.

2.13. Hvordan beregnes erstatningen?

Den udbetalte erstatning andrager:

TopTop

  1. 100 %, hvis personen er afgået ved døden
  2. 70 %, hvis personen har lidt alvorlig fysisk skade eller været offer for en seksualforbrydelse
  3. 50 %, hvis personen har lidt moderat fysisk skade.

Statens erstatning til personer, der er anerkendt som offer for en forbrydelse, andrager 50 % af det statslige erstatningsbeløb, der er fastsat i afsnit 7, stk. 2, i loven om statserstatning til ofre for forbrydelser.

Hvis et offer for en voldsforbrydelse har modtaget erstatning fra forbryderen eller dennes medskyldige, og dette er dokumenteret ved et betalingsbevis, modregnes det allerede udbetalte erstatningsbeløb i erstatningen fra staten.

2.14. Er der minimums-/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse?

Indtil den 1. januar 2008 kan ofre for voldsforbrydelser maksimalt få udbetalt en statslig erstatning på et beløb svarende til fem gange den minimale månedsløn. Efter den 1. januar 2008 kan ofre for voldsforbrydelser maksimalt få udbetalt en statslig erstatning på et beløb svarende til ti gange den minimale månedsløn, der gælder i republikken Letland.

2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer), i erstatningen fra staten?

Erstatning fra staten udbetales i overensstemmelse med de formål, der er opstillet i lovgivningen; forsikringsbeløb, der udbetales af forsikringsselskaber til ofre for forbrydelser, modregnes ikke i erstatninger fra staten.

2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet?

Den del af statserstatningen, der kan komme til udbetaling, jf. ovenstående pkt. 2.13., nedsættes med 50 %, hvis den pågældende person er anerkendt som et offer for en forbrydelse, hvor:

TopTop

  • en person har begået mord i en tilstand af pludselig intens sindsoprivelse som følge af, at offeret har udsat ham for en voldshandling eller en alvorlig ærekrænkelse
  • en person har begået mord som følge af, at grænserne for nødværge er blevet overskredet
  • en person har begået mord som følge af offerets ubeherskede adfærd
  • en person har forvoldt forsætlig alvorlig eller moderat personskade i en tilstand af pludselig intens sindsoprivelse som følge af, at offeret har udsat ham for en voldshandling eller en alvorlig ærekrænkelse
  • en person har forvoldt forsætlig alvorlig eller moderat personskade som resultat af en handling, der overskrider grænsen for nødværge, hvor en sådan skade ikke er et resultat af selvforsvar over for en trussel mod offerets liv eller voldtægt
  • en person med forsæt har forvoldt personskade som følge af offerets ubeherskede adfærd.
2.17. Kan der udbetales et forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Der udbetales ikke forskud på statserstatninger i Letland.

2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted?

Ansøgningsskemaer og oplysninger om, hvordan de skal udfyldes, fås gratis:

  • på retshjælpsadministrationen
  • på kommunekontoret i den region, hvor den berørte person bor eller lovligt opholder sig
  • på retshjælpsadministrationens netsted (Juridiskās palīdzības administrācija - www.jpa.gov.lv latviešu valoda). Frikaldsnummeret for landets indbyggere er 8001801.
2.19. Kan offeret få gratis retshjælp til indgivelse af ansøgningen?

Erstatningsansøgningsskemaet er udformet således, at det kan udfyldes af personer uden juridiske kundskaber, og der er således ikke adgang til retshjælp.

Man kan få praktisk bistand til udfyldelsen af skemaet ved at ringe til frikaldsnummeret for landets indbyggere (8001801) eller ved personlig henvendelse til retshjælpsadministrationen.

2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til?

Ansøgningsskemaer og bilag kan sendes pr. post til retshjælpsadministrationen eller indleveres personligt.

Retshjælpsadministrationens adresse er Brīvības gatve 214, Riga LV 1039.

Ansøgningsskemaer kan indleveres personligt hverdage, kl. 9 til 17.

2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp?

Ngo'er:

  • Centret for støtte til ofre for forbrydelser
  • "Marta"-ressourcecentret for kvinder.

« Erstatning til ofre for forbrydelser - Generelle oplysninger | Letland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 19-05-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige