Europa-Kommissionen > ERN > Erstatning til ofre for forbrydelser > Italien

Seneste opdatering : 21-02-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Erstatning til ofre for forbrydelser - Italien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Erstatning fra skadevolderen 1.
1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)? 1.1.
1.2. I hvilken fase af sagen skal kravet gøres gældende? 1.2.
1.3. Hvordan gøres kravet gældende og over for hvem ? 1.3.
1.4. I hvilken form skal erstatningskravet indgives (skal der angives et samlet beløb og/eller gives oplysninger om de enkelte skader)? 1.4.
1.5. Er der mulighed for at få gratis retshjælp før og/eller under sagen? 1.5.
1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet? 1.6.
1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge, har offeret for forbrydelsen så krav på særlig bistand med henblik på fuldbyrdelse af dommen over for skadevolderen? 1.7.
2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder 2.
2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder? 2.1.
2.2. Er denne mulighed begrænset til ofre for bestemte forbrydelser? 2.2.
2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader? 2.3.
2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller forsørgelsesberettigede få erstatning? 2.4.
2.5. Er muligheden for at få erstatning begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land? 2.5.
2.6. Kan offeret kræve erstatning i Italien, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.6.
2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet? 2.7.
2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende? 2.8.
2.9. Hvis skadevolderen er fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne? 2.9.
2.10. Hvis skadevolderen ikke er fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald fremlægges til støtte for kravet? 2.10.
2.11. Skal erstatningskravet gøres gældende inden for en bestemt frist? 2.11.
2.12. Hvilke skader gives der erstatning for? 2.12.
2.13. Hvordan beregnes erstatningen? 2.13.
2.14. Er der minimums- og/eller maksimumsgrænser for erstatningens størrelse? 2.14.
2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kan få for de samme skader fra andre kilder (for eksempel forsikring), i erstatningen fra staten? 2.15.
2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, for eksempel offerets adfærd i forbindelse med den skadevoldende handling? 2.16.
2.17. Kan der udbetales et forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.17.
2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og få yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted? 2.18.
2.19. Kan offeret få juridisk bistand til indgivelse af ansøgningen? 2.19.
2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til? 2.20.
2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp? 2.21.

 

1. Erstatning fra skadevolderen

1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)?

Ved indtrædelse som civil part: efter italiensk ret reguleres tilladelsen til at indtræde som civil part i en straffesag af strafferetsplejelovens afsnit V (artikel 74 og 75) i bog I, der vedrører sagens parter.

Efter lovens artikel 74 kan skadelidte eller dennes  arvinger for at opnå skadeserstatning indtræde som civil part i straffesagen mod den anklagede og den civilretligt ansvarlige (en person, som i henhold til civilretten er ansvarlig for andres handlinger).

Både fysiske og juridiske personer har ret til at indtræde som civil part i en straffesag i henhold til strafferetsplejelovens artikel 74.

Denne ret kan udøves uafhængigt af, om der anlægges sag om skadeserstatning ved en civil domstol.

I henhold til bestemte retsregler gælder muligheden for at indtræde som civil part i en straffesag også for personer, der ikke direkte har lidt skade som følge af forbrydelsen, men som har særlig interesse i sagen (for eksempel ad hoc værge, kurator, likvidator samt foreninger og konsortier af forskellig art).

Det er ikke muligt at indtræde som civil part i en straffesag mod mindreårige, som omhandlet i artikel 10 i præsidentdekret 448 /98.

Betingelserne for at indtræde som civil part i en straffesag er fastsat i strafferetsplejelovens afsnit V (artikel 76-82) i bog I, der vedrører sagens parter.

TopTop

Det er kun personer, som frit kan udøve deres borgerlige rettigheder, og som har fuld retsevne, der kan indtræde som civil part i en straffesag.

Hvis ikke de pågældende personer opfylder disse krav, kan de anlægge civilt søgsmål gennem personer, der er behørigt bemyndiget dertil, i henhold til reglerne i den civile retsplejelov, som der udtrykkeligt henvises til i strafferetsplejeloven (artikel 77).

1.2. I hvilken fase af sagen skal kravet gøres gældende?

Indtrædelse som civil part skal ske, inden domstolen har afsluttet det forberedende arbejde i straffesagen (indledende retsmøde eller retsforhandling). Hvis søgsmålet anlægges senere, kan den civile part ikke benytte muligheden for af føre vidner eller få indkaldt eksperter eller tekniske rådgivere.

Hvis der allerede er indledt civilt søgsmål, kan dette overføres til straffesagen, forudsat at der ikke er afsagt dom i den civile sag; i så fald giver den interesserede part afkald på en dom i den civile sag, og strafferetsdommeren træffer afgørelse om sagens omkostninger. Indtræden som civil part i en straffesag betyder, at det civile søgsmål indstilles, indtil der er truffet afgørelse i straffesagen (strafferetsplejelovens artikel 75)

1.3. Hvordan gøres kravet gældende og over for hvem ?

For at begæringen om indtrædelse som civil part kan godkendes, skal den omfatte formelle oplysninger om alle de subjektive og objektive krav, som er udførligt angivet i strafferetsplejelovens artikel 78, og den kan både indleveres til det relevante dommerkontor og fremlægges direkte under retsmødet. Hvis den ikke fremlægges under retsmødet, skal den civile part sørge for, at den forkyndes for de øvrige parter, og den får virkning for hver af disse fra den dag, hvor forkyndelsen er foretaget.

TopTop

1.4. I hvilken form skal erstatningskravet indgives (skal der angives et samlet beløb og/eller gives oplysninger om de enkelte skader)?

Begæringen om indtrædelse som civil part indleveres på dommerkontoret, hvor sagen skal behandles, eller fremlægges på et retsmøde og skal, for at sagen kan tages til påkendelse, indeholde:

  1. personlige oplysninger om den fysiske person eller navnet på den sammenslutning eller den virksomhed, der indtræder som civil part, eller personlige oplysninger om dens advokat
  2. personlige oplysninger om den anklagede, mod hvem der indledes et civilt søgsmål, eller andre oplysninger, der tjener til at identificere ham
  3. forsvarerens for- og efternavn og oplysning om hans fuldmagt
  4. begrundelse for begæringen
  5. forsvarerens underskrift
1.5. Er der mulighed for at få gratis retshjælp før og/eller under sagen?

Ja. Ved den nye lov nr. 206 af 3. august 2004 er det fastsat, at det i straffesager og i civile og administrative sager påhviler staten at sikre gratis retshjælp til ofre for terrorhandlinger og tilsvarende forbrydelser samt deres pårørende.

1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet?

Alt materiale, der kan bevise den skade, som den anklagedes adfærd har forvoldt.

1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge, har offeret for forbrydelsen så krav på særlig bistand med henblik på fuldbyrdelse af dommen over for skadevolderen?

Nej.

TopTop

2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder

2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder?

Ja.

2.2. Er denne mulighed begrænset til ofre for bestemte forbrydelser?

Den gælder ved særlig alvorlige forbrydelser (for eksempel : terrorhandlinger og tilsvarende forbrydelser, organiseret kriminalitet, åger, menneskehandel). Den nye lov nr. 206 af 3. august 2004 har især med hensyn til ofre for terrorhandlinger lukket et betydeligt hul i lovgivningen, idet den fastslår, at de nye bestemmelser finder anvendelse på ofre for terrorhandlinger og tilsvarende forbrydelser i Italien eller i udlandet, hvis de involverer italienske statsborgere, og på deres efterladte; den udvider dermed reglernes anvendelsesområde til også at omfatte ofre for terrorhandlinger uden for Italien.

2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader?

Ja. Når det gælder for eksempel ofre for terrorhandlinger, har alle, der har mistet under 80 % af deres arbejdsevne som følge af terrorhandlinger og tilsvarende forbrydelser, ret til i ti år at få forhøjet bidraget til deres pensionsfond med henblik på en tilsvarende forhøjelse af deres pension, når den kommer til udbetaling, deres fratrædelsesløn eller en hvilken som helst anden tilsvarende ordning.

Alle, der har mistet mindst 80 % af deres arbejdsevne som følge af terrorhandlinger og tilsvarende forbrydelser, sidestilles i alle retlige forbindelser med svært invaliderede krigsveteraner, som omhandlet i artikel 14 i præsidentdekret nr. 915 af 23. december 1978.

TopTop

Desuden har alle, der har mistet mindst 80 % af deres arbejdsevne som følge af terrorhandlinger og tilsvarende forbrydelser, ret til direkte pension, som beregnes på grundlag af rettighedshaverens seneste fulde løn, og som justeres efter artikel 2, stk. 2.

De kriterier, der er fastsat i stk. 2, anvendes til fastlæggelse af overførslen eller den indirekte pension til de efterladte, hvis offeret for terrorhandlinger eller tilsvarende forbrydelser dør, og sådanne pensioner kan på ingen måde nedsættes ved lov.

Enhver, der på grund af skader som følge af terrorhandlinger og tilsvarende forbrydelser har mistet mindst en fjerdedel af arbejdsevnen, og deres efterladte, herunder myndige børn, kan med virkning fra lovens ikrafttræden, ud over ovennævnte støtte, få et særligt, personligt underholdsbidrag på 1 033 EUR om måneden, som automatisk reguleres i henhold til artikel 11 i lovdekret nr. 503 af 30. december 1992 med senere ændringer.

Hvis skadelidte er død, har de efterladte ret til at få udbetalt ovennævnte pension i to år, inkl. den trettende måned. Dette gælder dog kun for den efterladte ægtefælle, mindreårige børn, myndige børn, forældre og søskende, hvis de boede sammen med afdøde og blev forsørget af vedkommende.

Anerkendte invaliditetsgrader, hvortil der er udbetalt erstatning på grundlag af kriterier og regler, der var gældende på lovens ikrafttrædelsestidspunkt, revideres under hensyntagen til en eventuel forværring af den fysiske tilstand og i erkendelse af den fysiske og mentale skade.

Ofre for terrorhandlinger og tilsvarende forbrydelser samt deres pårørende har desuden ret til psykologisk bistand for statens regning.

TopTop

Pensionister, der er ofre for terrorhandlinger og tilsvarende forbrydelser, og deres pårørende har ret til en permanent indeksregulering af deres pensioner på grundlag af lønningerne på arbejdsmarkedet for de tilsvarende erhverv og med tilsvarende anciennitet.

2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller forsørgelsesberettigede få erstatning?

Ja, se også svaret på det foregående spørgsmål.

2.5. Er muligheden for at få erstatning begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land?

Både italienske borgere, udlændinge og statsløse personer har ret til erstatning.

2.6. Kan offeret kræve erstatning i Italien, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Den nye lov nr. 206 af 3. august 2004 har især med hensyn til ofre for terrorhandlinger lukket et betydeligt hul i lovgivningen, idet den fastslår, at de nye bestemmelser finder anvendelse på ofre for terrorhandlinger og tilsvarende forbrydelser i Italien eller i udlandet, hvis de involverer italienske statsborgere, og på deres efterladte; den udvider dermed reglernes anvendelsesområde til også at omfatte ofre for terrorhandlinger uden for Italien.

2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet?

Sì.

2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende?

Nej.

TopTop

2.9. Hvis skadevolderen er fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne?

Nej.

2.10. Hvis skadevolderen ikke er fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald fremlægges til støtte for kravet?

Ja, i forbindelse med de forbrydelser, der er omhandlet i dette punkt. Der skal fremlægges beviser på, at erstatningskravet er velbegrundet.

2.11. Skal erstatningskravet gøres gældende inden for en bestemt frist?

Hvis kravet fremsættes som led i en straffesag, ved at skadelidte indtræder som civil part, gælder fristerne for sådanne sager, som beskrevet ovenfor. Hvis kravet ikke fremsættes som led i en retssag, gælder de normale frister for forældelse og retsfortabelse.

2.12. Hvilke skader gives der erstatning for?

Dødsfald og varig invaliditet efter de procentsatser, der er fastsat ved lov.

2.13. Hvordan beregnes erstatningen?

Se svaret på spørgsmål 2.3.

2.14. Er der minimums- og/eller maksimumsgrænser for erstatningens størrelse?

Ja, men grænsen afhænger af forbrydelsens art.

Den nye lov nr. 206 af 3. august 2004 har især med hensyn til ofre for terrorhandlinger lukket et betydeligt hul i lovgivningen, idet den fastslår, at de nye bestemmelser finder anvendelse på ofre for terrorhandlinger og tilsvarende forbrydelser i Italien eller i udlandet, hvis de involverer italienske statsborgere, og på deres efterladte; den udvider dermed reglernes anvendelsesområde til også at omfatte ofre for terrorhandlinger uden for Italien.

TopTop

Loven har desuden “ajourført” den støtteforanstaltning, der allerede var indført for ofre for terrorhandlinger.

Støtteforanstaltningen, der oprindelig blev indført ved artikel 1, stk. 1, i lov nr. 302 af 20. oktober 1990 med senere ændringer, omfatter nu udbetaling af støtte på op til 200 000 EUR i forhold til invaliditetsgraden, dvs. 2 000 EUR pr. procentpoint.

De kompetente offentlige myndigheder kan, også inden der indledes en retssag eller en administrativ sag, på eget initiativ eller efter anmodning, foreslå et offer for terrorhandlinger eller tilsvarende forbrydelser eller arvingerne et forlig med udbetaling af et endeligt beløb, som, hvis det accepteres, udelukker enhver form for retsforfølgning og sætter et endeligt punktum for sagen.

2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kan få for de samme skader fra andre kilder (for eksempel forsikring), i erstatningen fra staten?

Ja.

2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, for eksempel offerets adfærd i forbindelse med den skadevoldende handling?

Ofre for terrorhandlinger må ikke have medvirket ved de skadevoldende handlinger eller i forbrydelser, der er forbundet hermed.

2.17. Kan der udbetales et forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Som følge af de ændringer, der blev indført ved lovdekret nr. 13 af 4. februar 2003, som blev ophøjet til lov nr. 56 af 2. april 2003, er der indført en livrente for ofre for terrrorhandlinger (ex præsidentdekret nr. 510 af 28. juli 1999) - også selv om der ikke er truffet nogen domstolsafgørelse derom - når forudsætningerne for udbetalingen er klart påvist, og når de entydigt og i overensstemmelse med de foreliggende oplysninger og de undersøgelser, der er foretaget, skyldes terrorhandlinger og tilsvarende forbrydelser eller er forbundet med organiseret kriminalitet, og der er en klar årsagsforbindelse mellem selve handlingen og den begivenhed, der medførte invaliditeten eller dødsfaldet.

Desuden har lovgivningen forhøjet den midlertidige støtte til ofre for terrorhandlinger og organiseret kriminalitet, inden der er truffet nogen domstolsafgørelse, til 90 % og givet mulighed for at udvide den livrente, der allerede er fastsat ved lov, til at omfatte italienske og udenlandske statsborgere og statsløse personer samt deres arvinger, når undersøgelser klart viser, at de skadevoldende handlinger skyldes terrorangreb, samfundsskadelig virksomhed eller organiseret kriminalitet.

2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og få yderligere oplysninger om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted?

Indenrigsministeriet.

2.19. Kan offeret få juridisk bistand til indgivelse af ansøgningen?

Ja, men udgifterne dertil påhviler ansøgeren.

2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til?

Til indenrigsministeriet. 

2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp?

Ofre for terrorhandlinger og tilsvarende forbrydelser samt deres pårørende har ret til psykologisk bistand for statens regning.

Yderligere oplysninger

Er der andre muligheder for at få erstatning af skadevolderen ("compensation orders")?

Nej.

« Erstatning til ofre for forbrydelser - Generelle oplysninger | Italien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 21-02-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige