Europa-Kommissionen > ERN > Erstatning til ofre for forbrydelser > Grækenland

Seneste opdatering : 16-11-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Erstatning til ofre for forbrydelser - Grækenland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Erstatning fra skadevolderen 1.
1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)? 1.1.
1.2. I hvilken fase af sagen? 1.2.
1.3. Hvordan gøres kravet gældende, og over for hvem? 1.3.
1.4. I hvilken form skal erstatningskravet indgives (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)? 1.4.
1.5. Er der mulighed for at få gratis retshjælp før og/eller under sagen? 1.5.
1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet? 1.6.
1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har offeret for en forbrydelse så krav på særlig bistand med henblik på fuldbyrdelse af dommen i forhold til skadevolderen? 1.7.
2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder 2.
2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder? 2.1.
2.2. Er denne mulighed begrænset til ofre for bestemte forbrydelser? 2.2.
2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader? 2.3.
2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller forsørgelsesberettigede få erstatning? 2.4.
2.5. Er muligheden for at få erstatning begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land? 2.5.
2.6. Kan offeret kræve erstatning i Grækenland, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.6.
2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet? 2.7.
2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende? 2.8.
2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne? 2.9.
2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet? 2.10.
2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskravet overholdes visse frister? 2.11.
2.12. Hvilke skader gives der erstatning for? 2.12.
2.13. Hvordan beregnes erstatningen? 2.13.
2.14. Er der minimums-/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse? 2.14.
2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer), i erstatningen fra staten? 2.15.
2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet 2.16.
2.17. Kan der udbetales et forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.17.
2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted? 2.18.
2.19. Kan offeret få gratis retshjælp til indgivelse af ansøgningen? 2.19.
2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til? 2.20.
2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp? 2.21.

 

1. Erstatning fra skadevolderen

Der henvises til websiden "Sagsanlæg ved domstolene", hvor der er oplysninger om, hvordan man kræver erstatning uden for straffesager.

Hvad angår grænseoverskridende sager, f.eks. når den kriminelle handling er begået i et andet land end der, hvor ofret har fast bopæl, bemærkes det, at ofret kan lægge sag an mod skadevolderen ved samme domstol, der behandler det strafferetlige aspekt af sagen, hvis national lovgivning tillader dette.

1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)?

En civil sag om erstatningskrav for skade, der er påført ved en kriminel handling, herunder godtgørelse for tort, kan indbringes for straffedomstolen af de personer, der har fået denne rettighed i henhold til den græske borgerlige ret (artikel 63 i den græske straffelov, i det følgende straffeloven). Den vigtigste betingelse for at indbringe et erstatningskrav for en straffedomstol er, at denne rettighed eksisterer i henhold til den borgerlige ret. Det skal bemærkes, at det i artikel 914 i den græske borgerlige ret siges, at 'en person, der ulovligt og uagtsomt påfører en anden person skade, pådrager sig et erstatningsansvar.' Et erstatningskrav, der allerede er indbragt for en civil domstol, kan også indbringes for en straffedomstol, hvis der ikke er afsagt endelig dom i den civile sag. Hvis denne ret benyttes, kan erstatningssagen ved den civile domstol ikke videreføres, medmindre straffedomstolen henviser sagen tilbage til den civile domstol for den del af erstatningskravet, som den skønner ikke er behandlet. Forudsætning herfor er dog, at det krævede beløb er over 44 EUR.

TopTop

1.2. I hvilken fase af sagen?

Parter, der har ret til at fremsætte et erstatningskrav, kan altid søge deres krav fyldestgjort ved straffedomstolene indtil det tidspunkt, hvor bevisførelsen påbegyndes. De behøver blot at anlægge sag mod anklagede i overensstemmelse med bestemmelserne i den græske borgerlige lovbog inden for den frist, der er nævnt i straffelovens artikel 167, dvs. senest 5 dage før retsmødet. I undtagelsestilfælde kan personer, der har ret til godtgørelse for tort i henhold til den borgerlige ret, uden forudgående skriftlig procedure rejse erstatningskrav ved straffedomstolen, indtil bevisførelsen begynder.

1.3. Hvordan gøres kravet gældende, og over for hvem?

Meddelelse om, at sagen anlægges, kan indgives til enhver retsembedsmand, der forestår forundersøgelser, den offentlige anklager (ved sagsanlæg), undersøgelsesdommeren eller endog for første gang ved den domstol, der behandler straffesagen. I sidstnævnte tilfælde er det vigtigt at overholde fristen for forkyndelse af stævningen for skadevolderen eller den civilretligt ansvarlige part, idet denne udløber fem dage før første retsmøde.

1.4. I hvilken form skal erstatningskravet indgives (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)?

Når erstatningskravet ikke vedrører godtgørelse for tort og krænkelse, men for tab, som ofret har pådraget sig, gælder de bestemmelser, der er gældende for alle andre sager, der indbringes for en civil domstol (se afsnittet "Sagsanlæg ved domstolene").

TopTop

1.5. Er der mulighed for at få gratis retshjælp før og/eller under sagen?

I forbindelse med erstatningskrav gælder der også her de samme regler som for enhver anden sag, der indbringes for en civil domstol (se afsnittet "Retshjælp").

1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet?

Alle de beviser, der kræves for at godtgøre ethvert andet krav (se afsnittet "Bevisoptagelse og bevisførelse").

1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har offeret for en forbrydelse så krav på særlig bistand med henblik på fuldbyrdelse af dommen i forhold til skadevolderen?

Indtil videre findes der ikke nogen sådan offentlig eller anden tjeneste.

2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder

2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder?

Generelt er det i henhold til græsk lovgivning endnu ikke muligt at få erstatning fra staten for tab, der pådrages offeret som følge af tredjemands kriminelle aktiviteter. Det eneste tilfælde, hvor staten er ansvarlig i henhold til den borgerlige ret og forpligtet til at betale skadeserstatning, er artikel 105 i indledningsakten til den borgerlige lovbog. Denne regulerer tilfælde, hvor ulovlige handlinger eller undladelser begås af offentlige instanser, kommuner eller andre offentlig-retlige organer, når disse udøver de offentlige beføjelser, de har fået tildelt. Alle svar i det følgende har kun relation til dette tilfælde.

TopTop

2.2. Er denne mulighed begrænset til ofre for bestemte forbrydelser?

Som nævnt ovenfor har denne mulighed kun relation til skadevoldende handlinger, der begås af offentlige instanser, kommuner eller andre offentlig-retlige organer, når disse udøver de offentlige beføjelser, de har fået tildelt.

2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader?

Der kan gives erstatning for enhver skade, der påføres ved sådanne handlinger.

2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller forsørgelsesberettigede få erstatning?

Ja, arvingerne efter ofret kan kræve skadeserstatning, og forsørgelsesberettigede personer kan kræve skadeserstatning for tort.

2.5. Er muligheden for at få erstatning begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land?

Muligheden er ikke begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land.

2.6. Kan offeret kræve erstatning i Grækenland, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Ja, på ovennævnte betingelser, og hvis det offentlige organ udøvede sine beføjelser i et andet land.

2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet?

Nej, det er ikke nødvendigt at have indgivet anmeldelse til politiet.

TopTop

2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende?

Nej.

2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne?

Skadevolderen er ansvarlig sammen med staten, med forbehold af de særlige bestemmelser om ministeransvar.

2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet?

-

2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskravet overholdes visse frister?

Der kan gives erstatning for ethvert tab eller tort.

2.12. Hvilke skader gives der erstatning for?

Der kan gives erstatning for ethvert tab eller tort.

2.13. Hvordan beregnes erstatningen?

På samme måde som i andre erstatningstilfælde [se spørgsmål 1.4 om dette emne].

2.14. Er der minimums-/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse?

Der er ingen grænse. Erstatningens størrelse afhænger af, hvad tabet er.

2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer), i erstatningen fra staten?

Der gælder også her de samme regler som i andre erstatningstilfælde.

TopTop

2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet

Som det er tilfældet i andre erstatningstilfælde, vil erstatningens størrelse blive reduceret forholdsmæssigt, hvis det anses, at ofrets adfærd har bidraget til det tab, ofret har pådraget sig [medvirkende uagtsomhed].

2.17. Kan der udbetales et forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Som i alle andre erstatningstilfælde kan der i henhold til de i almindelighed gældende regler [se afsnittet "Foreløbige og sikrende retsmidler"] anmodes om betaling af en del af erstatningen på grundlag af midlertidige foranstaltninger, selv før hovedsagen behandles.

2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted?

Intet af dette findes.

2.19. Kan offeret få gratis retshjælp til indgivelse af ansøgningen?

Det kan ske på de samme betingelser som i ethvert andet retligt anliggende [se afsnittet om "Retshjælp"].

2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til?

Ansøgningen stiles til domstolen og ikke til nogen særlig tjeneste.

2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp?

Nej. Der findes endnu ikke sådanne institutioner.

« Erstatning til ofre for forbrydelser - Generelle oplysninger | Grækenland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 16-11-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige