Europa-Kommissionen > ERN > Erstatning til ofre for forbrydelser > Tyskland

Seneste opdatering : 22-05-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Erstatning til ofre for forbrydelser - Tyskland

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Erstatning fra skadevolderen 1.
1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag) ? 1.1.
1.2. I hvilken fase af sagen? 1.2.
1.3. Hvordan gøres disse krav gældende, og over for hvem? 1.3.
1.4. I hvilken form skal erstatningskravene indgives (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader) ? 1.4.
1.5. Bevilges der helt eller delvis fri proces før og/eller under sagen? 1.5.
1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet? 1.6.
1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har skadelidte så krav på særlig bistand som offer for en forbrydelse ved domsfuldbyrdelsen over for skadevolderen? 1.7.
2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder 2.
2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder? 2.1.
2.2. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der er ofre for bestemte forbrydelser? 2.2.
2.3. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der har lidt bestemte skader? 2.3.
2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning? 2.4.
2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land? 2.5.
2.6. Kan offeret kræve erstatning i Tyskland, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? 2.6.
2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet? 2.7.
2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende? 2.8.
2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne? 2.9.
2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet? 2.10.
2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskrav overholdes visse frister? 2.11.
2.12. Hvilke skader falder ind under disse bestemmelser? 2.12.
2.13. Hvordan beregnes erstatningen? 2.13.
2.14. Er der minimums/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse? 2.14.
2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer) på grund af samme skade, i erstatningen fra staten? 2.15.
2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet? 2.16.
2.17. Kan der udbetales forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.17.
2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted? 2.18.
2.19. Kan skadelidte ved indgivelse af ansøgningen få helt eller delvis fri proces? 2.19.
2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til? 2.20.
2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp? 2.21.

 

1. Erstatning fra skadevolderen

Nærmere oplysninger om mulighederne for at gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, når dette ikke sker som led i en straffesag, findes i faktabladet "Sagsanlæg ved domstolene".

I sager, hvor forbrydelsen f.eks. er begået i en anden medlemsstat end den, hvor offeret bor, kan vedkommende gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen ved den ret, hvor straffesagen verserer, hvis landets lovgivning giver mulighed herfor.

1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag) ?

Som led i en straffesag kan skadelidte eller dennes arvinger gøre formueretlige krav, der er opstået som følge af forbrydelsen, gældende over for sigtede, hvis kravene hører under de almindelige retters kompetence og ikke på anden måde er blevet gjort gældende ved en ret.

1.2. I hvilken fase af sagen?

Kravet kan gøres gældende allerede under efterforskningen, før straffesagen verserer for retten, eller under domsforhandlingen, indtil proceduren indledes.

1.3. Hvordan gøres disse krav gældende, og over for hvem?

Kravet kan gøres gældende skriftligt over for statsadvokaten og efter tiltalerejsning over for retten eller mundtligt til protokollering ved retssekretæren eller mundtligt under domsforhandlingen. Spørgsmålet henhører under det statsadvokatur, som leder efterforskningen mod tiltalte, eller den ret, som der er rejst tiltale ved.

TopTop

1.4. I hvilken form skal erstatningskravene indgives (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader) ?

I begæringen skal kravets genstand og baggrund klart angives. Det skal i princippet anføres, hvor stort et erstatningsbeløb der kræves, men dette kan undlades, hvis erstatningens størrelse først skal fastsættes af en sagkyndig, eller hvis det overlades til retten at fastsætte erstatningen for svie og smerte.

1.5. Bevilges der helt eller delvis fri proces før og/eller under sagen?

Skadelidte bevilges efter ansøgning helt eller delvis fri proces, når der er rejst tiltale, hvis han på baggrund af sine personlige og økonomiske forhold ikke eller kun delvist eller kun i rater har mulighed for at betale sagsomkostningerne. Desuden skal der være tilstrækkelig sandsynlighed for, at skadelidte får medhold, og der må ikke være tale om unødig trætte.

1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet?

Den begæring, hvori kravet gøres gældende, skal indeholde passende bevismidler. Der sker dog ikke nogen skade ved, at der ikke er anført bevismidler, da retten alligevel til sagens opklaring ex officio skal udstrække bevisoptagelsen til alle kendsgerninger og bevismidler, der er af betydning for sagen.

1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har skadelidte så krav på særlig bistand som offer for en forbrydelse ved domsfuldbyrdelsen over for skadevolderen?

Nej.

TopTop

2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder

2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder?

Der kan ydes erstatning i henhold til loven om erstatning til ofre for voldsforbrydelser.

2.2. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der er ofre for bestemte forbrydelser?

Der ydes kun erstatning til ofre for et forsætligt, retsstridigt overgreb, dvs. en voldsforbrydelse. Som offer for et voldeligt overgreb og dermed erstatningsberettiget anses også personer, som skades ved et overgreb med samfundsfarlige midler, f.eks. ved et bombeattentat, eller ved et overgreb på en anden person eller ved at afværge et overgreb. Også ved seksuelt misbrug opstår der krav på erstatning.

Forbrydelser, som ikke er voldelige overgreb på en persons fysiske integritet, f.eks. indbrud eller bedrageri, giver ikke grundlag for erstatning.

2.3. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der har lidt bestemte skader?

Man har kun krav på erstatning, hvis man har lidt fysisk eller psykisk overlast som følge af et voldeligt overgreb. Der vil kun blive udbetalt en månedlig ydelse, hvis der foreligger en varig helbredsmæssig skade. Der ydes ikke erstatning for tingsskade.

2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning?

Også et offers ægtefælle, børn og i særlige tilfælde forældre har krav på erstatning. Fraskilte ægtefæller og bedsteforældre kan få erstatning, hvis offeret har bidraget til deres underhold eller ville have gjort det.

TopTop

2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land?

Tyske statsborgere og udlændinge, der lovligt opholder sig i Tyskland, har krav på erstatning. Borgere fra EU's medlemsstater og udlændinge, der har opholdt sig lovligt i Tyskland i over 3 år, har ret til fuld ydelse. Udlændinge, som endnu ikke har opholdt sig lovligt i Tyskland i 3 år, får indkomstuafhængige ydelser eller, hvis de fraflytter Tyskland endegyldigt, en godtgørelse. Besøgende og turister får ved en alvorlig skade en særlig engangsydelse.

2.6. Kan offeret kræve erstatning i Tyskland, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat?

Grundidéen i loven om erstatning til ofre for voldsforbrydelser er, at ofre for et voldeligt overgreb har et krav over for staten, fordi denne trods alle bestræbelser ikke har kunnet beskytte vedkommende. Da loven om erstatning til ofre for voldsforbrydelser bygger på territorialprincippet, ydes der kun erstatning, hvis det voldelige overgreb har fundet sted på det område, hvor loven gælder.

2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet?

Offeret skal gøre alt, hvad der står i hans magt for at bidrage til opklaring af forbrydelsen og til retsforfølgelse af skadevolderen. Hertil hører især anmeldelse til de kompetente myndigheder (politi eller statsadvokatur). I særlige tilfælde (f.eks. seksuelt misbrug, forbrydelser inden for familien) kan der undtagelsesvis ses bort fra kravet om anmeldelse.

2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende?

De bistandskontorer i delstaterne, som er ansvarlige for at anvende loven om erstatning til ofre for voldsforbrydelser, skal uafhængigt af resultaterne af politiets eller statsadvokaturens efterforskning eller behandlingen ved retten selv træffe afgørelse om kravet om erstatning til offeret. Et sådant krav skal derfor fremsættes uafhængigt af politiets eller statsadvokaturens efterforskning og snarest muligt efter, at forbrydelsen har fundet sted.

TopTop

2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne?

Loven om erstatning til ofre for voldsforbrydelser giver som bestanddel af lovgivningen om samfundets erstatningspligt grundlag for erstatning uafhængigt af eventuelle erstatningskrav over for skadevolderen. I det omfang der kan gøres krav på betaling gældende over for skadevolderen, indtræder de statslige myndigheder, der i første omgang har udbetalt erstatning i henhold til loven om erstatning til ofre for voldsforbrydelser, i skadelidtes krav mod skadevolderen.

2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet?

Som nævnt under 2.8. er erstatningen helt uafhængig af, om skadevolderen dømmes eller straffes. Skadelidte skal - som i det hele taget inden for sociallovgivningen - også hvad angår erstatning til ofre for forbrydelser bevise, at de kendsgerninger, der begrunder kravet, foreligger, dvs. særlig at han har været udsat for en voldshandling og lidt helbredsmæssig overlast derved. Specielt i tilfælde, hvor skadevolderen ikke er kendt, eller der ikke foreligger andre bevismidler, gælder der for ansøgeren i vidt omfang mindre strenge beviskrav.

2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskrav overholdes visse frister?

Der gælder ikke frister for fremsættelse af kravet om erstatning. Ydelserne udbetales i princippet fra den måned, hvori der ansøges. De kan imidlertid også tilkendes for perioder, der ligger før indgivelsen af ansøgningen, hvis ansøgningen indgives inden for et år efter forbrydelsen.

TopTop

2.12. Hvilke skader falder ind under disse bestemmelser?

I henhold til loven om erstatning til ofre for forbrydelser tilkendes der ydelser til godtgørelse af de helbredsmæssige og økonomiske følger af de skader, offeret har pådraget sig. Der ydes ikke erstatning for immateriel skade.

2.13. Hvordan beregnes erstatningen?

Ofre for voldsforbrydelser får alle de former for sygebehandling, der er nødvendige for at genvinde eller forbedre helbredet (herunder f.eks. genoptræning eller revalidering, plejeydelser, psykoterapeutisk behandling osv.) , ydelser til at sikre livets ophold samt løbende ydelser til godtgørelse af den helbredsmæssige og økonomiske skade. Størrelsen af de graduerede ydelser afhænger af, hvor omfattende personskaden er, og hvor stort et indtægtstab skadelidte har været udsat for.

2.14. Er der minimums/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse?

De månedlige ydelser til godtgørelse af personskaden udbetales i faste beløb, hvis størrelse afhænger af omfanget af personskaden, og som tilpasses en gang om året. Den laveste sats er i øjeblikket 118 EUR om måneden. Størrelsen af alle yderligere ydelser herudover til godtgørelse af de økonomiske følger afhænger af skadelidtes indkomstforhold. Der er ikke maksimumsgrænser for de månedlige erstatningsbeløb eller den samlede erstatning.

2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer) på grund af samme skade, i erstatningen fra staten?

Der sker kun modregning af ydelser, som offeret faktisk får for den samme skade, og som desuden skal opfylde samme formål.

TopTop

2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet?

Der kan nægtes erstatning, hvis offeret har forårsaget skaden eller medvirket til denne, eller hvis det af andre grunde ikke forekommer rimeligt at udbetale ydelser.

2.17. Kan der udbetales forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Ydelser til sygebehandling kan udbetales straks eller godtgøres direkte. Ved løbende ydelser udbetales der ikke forskud. Ansøgninger om erstatning til ofre for voldsforbrydelser behandles imidlertid før andre ansøgninger.

2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted?

Der stilles ikke særlige krav til ansøgningens form. Der kan rekvireres formularer hos delstaternes bistandskontorer, som også rådgiver ofre for voldsforbrydelser. Yderligere oplysninger fås desuden hos andre socialmyndigheder, socialforsikringsinstitutioner, sygekasser, forsikringsselskaber og politiet. Forbundsministeriet for sundhed og social sikring udgiver en brochure om erstatning til ofre for forbrydelser i Tyskland, som kan rekvireres gratis af borgere og myndigheder. Derudover kan loven og yderligere oplysninger om erstatning til ofre forbrydelser downloades fra forbundsministeriets websted. Delstaterne, som gennemførelsen af loven henhører under, udgiver brochurer om emnet og har på deres websteder yderligere oplysninger. Der er ikke et særligt officielt telefonnummer for ofre for forbrydelser, men De kan til enhver tid få hjælp ved at ringe til politiet.

2.19. Kan skadelidte ved indgivelse af ansøgningen få helt eller delvis fri proces?

Den administrative procedure, hvorved der træffes afgørelse om ansøgningen om erstatning, er ikke forbundet med afgifter. Der kræves heller ikke retsafgift for en sag, der eventuelt senere anlægges ved de retter, der behandler sociale spørgsmål ("Sozialgerichte").

2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til?

Afgørelser vedrørende ansøgninger om erstatning til ofre for forbrydelser træffes af de lokale bistandskontorer i delstaterne. Ansøgningerne kan imidlertid også indgives til enhver anden social myndighed.

2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp?

Der findes en række private organisationer, som har sat sig for at hjælpe voldsofre, både lokalt og på forbundsplan.

Yderligere oplysninger

Voldsofferet kan ved civilt søgsmål og som led i en straffesag (adhæsionsproces) kræve økonomisk erstatning af skadevolderen, som også omfatter immateriel skade.



« Erstatning til ofre for forbrydelser - Generelle oplysninger | Tyskland - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 22-05-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige