Europa-Kommissionen > ERN > Erstatning til ofre for forbrydelser > Frankrig

Seneste opdatering : 11-03-2008
Printervenlig version Føj til favoritter

Erstatning til ofre for forbrydelser - Frankrig

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Erstatning fra skadevolderen 1.
1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)? 1.1.
1.2. I hvilken fase af processen skal erstatningskrav fremsættes? 1.2.
1.3. Hvordan fremsættes erstatningskrav, og til hvem? 1.3.
1.4. I hvilken form skal erstatningskrav indgives? 1.4.
1.5. Kan der bevilges retshjælp proces før og/eller under sagen? 1.5.
1.6. Hvilke beviser skal der fremlægges til støtte for kravet? 1.6.
1.7. Hvis retten tilkender skadeserstatning, kan man så som offer for en forbrydelse få særlig hjælp til at få dommen fuldbyrdet over for skadevolderen? 1.7.
2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder 2.
2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder? 2.1.
2.2. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der er ofre for bestemte forbrydelser? 2.2.
2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader? 2.3.
2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning? 2.4.
2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land? 2.5.
2.6. Kan offeret kræve erstatning i Frankrig, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.6.
2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet? 2.7.
2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende? 2.8.
2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning fra denne? 2.9.
2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet? 2.10.
2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskrav overholdes visse frister? 2.11.
2.12. Hvilke former for skade ydes der erstatning for? 2.12.
2.13. Hvordan beregnes erstatningen? 2.13.
2.14. Er der minimums- og/eller maksimumsgrænser for erstatningens størrelse? 2.14.
2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer) på grund af samme skade, i erstatningen fra staten? 2.15.
2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller for beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet? 2.16.
2.17. Kan der udbetales forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.17.
2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted? 2.18.
2.19. Kan skadelidte få retshjælp ved indgivelse af ansøgningen? 2.19.
2.20. Hvem skal erstatningskravet stiles til? 2.20.
2.21. Findes der støtteorganisationer for ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp? 2.21.

 

1. Erstatning fra skadevolderen

1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)?

I henhold til strafferetsplejelovens artikel 2 kan et civilt søgsmål med henblik på erstatning for de skader, som er forvoldt ved en strafbar handling, anlægges af alle, der er personligt berørt af den skade, som direkte er forvoldt ved den strafbare handling.

Det er altså nok at bevise, at man har lidt et tab som følge af den strafbare handling, for at man kan gøre et erstatningskrav gældende; der er ikke noget loft over den erstatning, man kan kræve (strafferetsplejelovens artikel 420-1).

1.2. I hvilken fase af processen skal erstatningskrav fremsættes?

Erstatningskrav kan fremsættes allerede under efterforskningen og retsforfølgningen. Ifølge strafferetsplejelovens artikel 53-1 og 75 skal kriminalpolitiet med alle midler underrette ofrene om deres rettigheder, særlig deres ret til erstatning for den skade, de har lidt. Men man kan også fremsætte erstatningskrav under forberedelsen af sagen og endda under domsforhandlingen.

1.3. Hvordan fremsættes erstatningskrav, og til hvem?

Med politiadvokatens tilladelse kan offeret under politiets efterforskning fremsætte sit erstatningskrav til en politiembedsmand, som optager rapport. Desuden kan kravet fremsættes pr. telefax eller pr. anbefalet brev med modtagelsesbevis, som retten har modtaget mindst 24 timer før den dag, hvor retsmødet afholdes. Men offeret kan også anlægge civilt søgsmål ved personligt fremmøde i retten.

TopTop

1.4. I hvilken form skal erstatningskrav indgives?

Man kan enten fremsætte et erstatningskrav med angivelse af beløb for hver enkelt form for tab, hvis der er tale om personskade, tingsskade og ikke-økonomisk skade, eller fremsætte et samlet krav, hvis der er tale om ikke-økonomisk skade. Kravet skal dog være ledsaget af de relevante bilag.

1.5. Kan der bevilges retshjælp proces før og/eller under sagen?

Ifølge lov af 9. september 2002 kan ofrene for de groveste lovovertrædelser få retshjælp, uanset hvordan deres økonomiske situation er. Andre kan ansøge om retshjælp, hvis de opfylder en række økonomiske betingelser. Der kan ydes retshjælp, lige fra retssagen starter, idet kriminalpolitiet allerede i forbindelse med efterforskningen og retsforfølgningen skal oplyse offeret om hans ret til bistand fra en advokat, som eventuelt udpeges af advokatrådsformanden.

1.6. Hvilke beviser skal der fremlægges til støtte for kravet?

Offeret skal fremlægge dokumentation for sit krav i form af lægeattest, dokumentation for fravær fra arbejdspladsen og indtægtstab, regninger, overslag mv.

I tilfælde af personskade kan domstolen beslutte, at der skal foretages en lægeundersøgelse for at vurdere skadens omfang, enten på eget initiativ eller på anmodning af offeret. I tiden, indtil resultaterne af lægeundersøgelsen foreligger, kan offeret få udbetalt forskud på erstatning.

1.7. Hvis retten tilkender skadeserstatning, kan man så som offer for en forbrydelse få særlig hjælp til at få dommen fuldbyrdet over for skadevolderen?

Støtteorganisationerne for ofre følger normalt ofrene efter domfældelsen og kan rådgive dem om, hvad de skal gøre.

TopTop

Hvis skadevolderen idømmes en straf, som omfatter en pligt til at betale erstatning til offeret, tager en repræsentant for tilsynsmyndighederne kontakt med offeret for at fastlægge, hvordan beløbet skal betales.

2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder

2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder?

Ved lov af 6. juli 1990 blev der oprettet en selvstændig ordning for erstatning til ofre, som er baseret på national solidaritet. Princippet er, at der ydes fuld erstatning for tab som følge af personskade. Sagsøger skal anlægge sag ved Commission d'Indemnisation des Victimes d'Infractions (offererstatningsnævnet) ved den Tribunal de Grande Instance, som ligger nærmest på hans bopæl eller på det sted, hvor overtrædelsen blev begået, og de tildelte beløb udbetales af Fonds de Garantie des victimes d'actes Terroristes et d'autres Infractions (offererstatningsgarantifonden), der optræder som part i sagen og har regres mod skadevolderen.

Den skade, som der kræves erstatning for, skal skyldes en strafbar forsætlig eller uagtsom handling. Terrorhandlinger, trafikulykker, jagtulykker og handlinger med henblik på udryddelse af skadedyr falder dog ikke ind under lov af 6. juli 1990, men under andre erstatningsordninger.

2.2. Er denne mulighed begrænset til skadelidte, der er ofre for bestemte forbrydelser?

Fuld erstatning for tab er begrænset til ofre, som har lidt alvorlig personskade eller været udsat for seksuelle overgreb. Ofre, der har lidt mindre alvorlig personskade og visse former for tingsskade kan modtage solidaritetshjælp; der er fastsat et maksimumsbeløb for denne hjælp.

TopTop

2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader?

Der er to former for skader, som kan give ret til erstatning fra Commission d'Indemnisation des Victimes d'Infraction:

  • Alvorlig personskade, jf. strafferetsplejelovens artikel 706-3. Den strafbare handling skal have medført døden, permanent invaliditet eller fuld uarbejdsdygtighed i mindst en måned eller have udgjort et seksuelt overgreb.
  • Mindre alvorlig personskade og tingsskade henhører under strafferetsplejelovens artikel 704-14. Ofre for tyveri, svindel, bedrageri, pengeafpresning eller tilintetgørelse eller beskadigelse af en ting samt ofre for personskade, som har medført fuld uarbejdsdygtighed i under en måned, kan få erstatning på visse betingelser. De skal både bevise, at de ikke har kunnet få effektiv og tilstrækkelig erstatning for deres tab ad anden vej (f.eks. gennem en forsikring), at handlingen har medført en alvorlig materiel eller psykologisk situation, og at deres månedlige indkomst er på under 1 223 EUR (tal for 2003).
2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning?

Der kan ydes erstatning til offeret selv eller til offerets pårørende.

2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land?

Offeret skal opfylde visse betingelser vedrørende statsborgerskab. Der kan ydes erstatning til:

TopTop

  • ofre, der er franske statsborgere, uanset om den strafbare handling er begået i eller uden for Frankrig
  • ofre, der er statsborgere i en EU-medlemsstat eller en stat, der har indgået en gensidighedsaftale med Frankrig (statsborgere i stater, der er part i den europæiske konvention om erstatning til ofre for voldsforbrydelser), når den strafbare handling er begået på fransk område
  • udenlandske ofre, der ikke er statsborgere i en EU-medlemsstat, og som opholdt sig lovligt i Frankrig på tidspunktet for den strafbare handling eller indgivelsen af kravet, medmindre andet gælder i medfør af internationale traktater og aftaler, når den strafbare handling er begået på fransk område.
2.6. Kan offeret kræve erstatning i Frankrig, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?
Som anført under spørgsmål 2.5 kan ofre, der er franske statsborgere, kræve erstatning fra Commission d'Indemnisation des Victimes d'Infraction, selv om forbrydelsen er begået i udlandet; betingelserne er de samme, som når forbrydelsen er begået på fransk område.
2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet?

Det erstatningskrav, som indgives til Commission d'Indemnisation des Victimes d'Infractions, skal ledsages af bevis for politianmeldelse og alle dokumenter vedrørende straffesagen, som offeret måtte have.

2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende?

Nej, Commission d'Indemnisation des Victimes d'Infractions er bl.a. oprettet for at undgå, at offeret er nødt til at vente på resultaterne af straffesagen.

TopTop

2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning fra denne?

Nej, disse to ting er uafhængige af hinanden, og Commission d'Indemnisation des Victimes d'Infractions er ikke bundet af størrelsen af den skadeserstatning, som en domstol tidligere måtte have tildelt offeret.

2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet?

Selv om skadevolderen ikke er blevet domfældt, er der alligevel mulighed for at få erstatning fra Commission d'Indemnisation des Victimes d'Infractions. Det er nok, at offeret har lidt skade som følge af en strafbar handling, der er omfattet af strafferetsplejelovens artikel 706-3 eller 706-14.

2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskrav overholdes visse frister?

Erstatningskravet skal indgives senest tre år efter datoen for den strafbare handling eller inden for et år efter afsigelsen af den sidste retsafgørelse i en straffesag; efter udløbet af denne frist vil kravet blive afvist.

Commission d'Indemnisation des Victimes d'Infractions kan dog give offeret ret til at indgive krav efter fristens udløb, hvis han ikke har været i stand til at gøre sine rettigheder gældende, eller hvis den skade, han har lidt, er blevet forværret, eller hvis der forligger andre gyldige grunde.

2.12. Hvilke former for skade ydes der erstatning for?

I henhold til strafferetsplejelovens artikel 706-3 kan der ydes erstatning for alle former for tab, der skyldes en personskade, uanset om der er tale om økonomiske eller et ikke-økonomiske tab. Det gælder bl.a. økonomiske tab, som skyldes en nedgang i offerets erhvervsindkomst som følge af et overfald, tab som følge af den angst og de lidelser, som forældre, hvis barn er blevet bortført og voldtaget, har været udsat for, tab som følge af permanent delvis invaliditet og fuld uarbejdsdygtighed, som er påført de efterladte til et offer, der er afgået ved døden som følge af en strafbar handling, eller det økonomiske tab, som er påført en mindreårig, hvis mor, der er afgået ved døden som følge af en strafbar handling, varetog hans underhold og uddannelse.

TopTop

Mens der kan ydes erstatning for det økonomiske tab, som skyldes en nedgang i erhvervsindkomsten efter den strafbare handling, falder erstatning for rent materielle tab ikke ind under bestemmelserne i strafferetsplejelovens artikel 706-3. For eksempel afvises ansøgninger om erstatning for skader på tøj eller tab eller beskadigelse af smykker.

2.13. Hvordan beregnes erstatningen?

Når Commission d'Indemnisation des Victimes d'Infractions skal beregne, hvor meget offeret skal have i erstatning, skal den først beregne offerets samlede tab efter de almindelig regler om ansvar. Erstatningen kan således nedsættes eller bortfalde, hvis offeret ved egen skyld har medvirket til skaden. Derefter skal Commission d'Indemnisation des Victimes d'Infractions fratrække ydelser, som er udbetalt af socialsikringskasser.

2.14. Er der minimums- og/eller maksimumsgrænser for erstatningens størrelse?

Nej, princippet er, at der ydes fuld erstatning for skaden; som nævnt ovenfor gælder der dog en række lofter.

2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer) på grund af samme skade, i erstatningen fra staten?

Som anført under spørgsmål 2.13 trækker Commission d'Indemnisation des Victimes d'Infractions de beløb, som er udbetalt af social- og sundhedsmyndighederne, og alle former for erstatning, som offeret har modtaget eller vil modtage for samme skade (forsikring mv.), fra det samlede anslåede beløb for den skade, offeret har lidt.

TopTop

2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller for beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet?

Som anført under spørgsmål 2.13 kan erstatningen nedsættes eller bortfalde, hvis offeret ved egen skyld har medvirket til skaden.

2.17. Kan der udbetales forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Offeret kan anmode om at få udbetalt et foreløbigt beløb. I så fald træffer formanden beslutning inden for en måned efter indgivelsen af anmodningen.

2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted?

Man kan henvende sig til de støtteorganisationer for ofre, som er godkendt af Justitsministeriet français. Man kan finde en liste over disse organisationer på Justitsministeriets hjemmeside.

2.19. Kan skadelidte få retshjælp ved indgivelse af ansøgningen?

Ifølge lov af 9. september 2002 kan ofrene for de groveste lovovertrædelser få retshjælp, uanset hvordan deres økonomiske situation er. I de andre tilfælde kan man ansøge om retshjælp, hvis man opfylder en række økonomiske betingelser, og hvis sagen kan antages til påkendelse.

2.20. Hvem skal erstatningskravet stiles til?

Erstatningskravet skal stiles til Commission d'Indemnisation des Victimes d'Infraction ved den Tribunal de Grande Instance, som ligger nærmest på offerets bopæl eller på det sted, hvor overtrædelsen blev begået.

2.21. Findes der støtteorganisationer for ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp?

Nogle af støtteorganisationerne for ofre er med i INAVEM français-netværket (nationalt telefonnummer for hjælp til ofre: 0 810 09 86 09). På Justitsministeriets français hjemmeside findes der et kort, som gør det muligt at finde de organisationer, der ligger tættest på offerets bopæl.

Yderligere oplysninger

  • Er der andre muligheder for at få erstatning fra skadevolderen ("compensation orders")?

    Man kan henvende sig til en stævningsmand, der derefter tager sig af tvangsfuldbyrdelsen (udlæg i løn eller i en bankkonto), eventuelt med hjælp fra politiadvokaten (geografisk lokalisering af skyldneren, adgang til FICOBA-registret, som gør det muligt at finde frem til debitorens bankkonti, osv.).

« Erstatning til ofre for forbrydelser - Generelle oplysninger | Frankrig - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 11-03-2008

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige