Europa-Kommissionen > ERN > Erstatning til ofre for forbrydelser > EU-ret

Seneste opdatering : 02-08-2007
Printervenlig version Føj til favoritter

Erstatning til ofre for forbrydelser - EU-ret

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Seneste opdatering, se English

Alle ofre for forbrydelser i EU får ret til erstatning

På grundlag af et forslag fra Kommissionen vedtog Rådet den 29. april 2004 et direktiv om erstatning til ofre for forbrydelser. Direktivet sikrer, at der i hver medlemsstat findes en national ordning, der giver ofre for forbrydelser en rimelig og passende erstatning. For det andet sikrer direktivet, at erstatningen i praksis er let tilgængelig, uanset hvor i EU en person bliver offer for en forbrydelse, idet der den 1. januar 2006 blev indført en samarbejdsordning mellem de nationale myndigheder.

Hvad er formålet med direktivet?

Alle medlemsstater skal sørge for, at de i deres nationale regler sikrer indførelse af en ordning for erstatning til ofre for forsætlige voldsforbrydelser begået på deres respektive områder, som sikrer en rimelig og passende erstatning til ofre.

Der skal kunne opnås erstatning både i nationale og grænseoverskridende situationer, dvs. uanset ofrets bopælsland, og uanset i hvilken medlemsstat forbrydelsen begås.

Fastsættelsen af, hvilken erstatning der skal udbetales til de enkelte ofre, overlades til medlemsstaternes skøn, forudsat at erstatningen er rimelig og passende.

Direktivet indfører en samarbejdsordning mellem nationale myndigheder med henblik på fremsendelse af ansøgninger om erstatning i grænseoverskridende situationer. Ofre for forbrydelser begået uden for deres sædvanlige bopælsland kan henvende sig til en myndighed i deres egen medlemsstat (bistandsydende myndighed) for at få ansøgningen fremsendt og få hjælp med de praktiske og administrative formaliteter. Myndigheden i den medlemsstat, hvor ofret har sin sædvanlige bopæl, fremsender ansøgningen direkte til myndigheden i den medlemsstat, hvor forbrydelsen er begået (besluttende myndighed), som er ansvarlig for at behandle ansøgningen og udbetale erstatning. Direktivet nævner to standardformularer.

Kommissionen offentliggør på internettet lister over bistandsydende og besluttende myndigheder, som medlemsstaterne har udpeget, og grundlæggende oplysninger om erstatningsordningerne i de enkelte medlemsstater. 

TopTop

Eksisterende EU- og EF-regler om erstatning fra gerningsmanden til ofre for forbrydelser

Det foreskrives i forordningen om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område, at ofret kan sagsøge gerningsmanden og kræve erstatning ved den ret, hvor straffesagen er anlagt, såfremt dette i henhold til national lovgivning er muligt.

Samme forordning indeholder også regler for, hvordan et offer for en forbrydelse kan få fuldbyrdet en afgørelse om erstatning over for gerningsmanden i en anden medlemsstat.

Det foreskrives i rammeafgørelsen om ofres stilling i forbindelse med straffesager, at ofret skal have ret til at søge erstatning fra gerningsmanden som led i straffesagen. På den måde undgås et civilt erstatningssøgsmål. Det foreskrives også i rammeafgørelsen, at medlemsstaterne skal træffe foranstaltninger, der tilskynder gerningsmanden til at yde passende erstatning til ofret, og fremme mægling i straffesager.

Referencedokumenter

« Erstatning til ofre for forbrydelser - Generelle oplysninger | EU-ret - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 02-08-2007

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige