Europa-Kommissionen > ERN > Erstatning til ofre for forbrydelser > Tjekkiet

Seneste opdatering : 09-01-2009
Printervenlig version Føj til favoritter

Erstatning til ofre for forbrydelser - Tjekkiet

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Erstatning fra skadevolderen 1.
1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)? 1.1.
1.2. I hvilken fase af sagen? 1.2.
1.3. Hvordan gøres kravet gældende og over for hvem? 1.3.
1.4. I hvilken form skal erstatningskravet fremsættes (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)? 1.4.
1.5. Er der mulighed for at få retshjælp før og/eller under sagen? 1.5.
1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet? 1.6.
1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har offeret så krav på særlig bistand som offer for en forbrydelse ved fuldbyrdelse af en dom over for skadevolderen? 1.7.
2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder 2.
2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller en offentlig myndighed? 2.1.
2.2. Er denne mulighed begrænset til ofre for bestemte forbrydelser? 2.2.
2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader? 2.3.
2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning? 2.4.
2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land? 2.5.
2.6. Kan offeret kræve erstatning i Tjekkiet, hvis forbrydelsen er begået i en anden stat? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.6.
2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet? 2.7.
2.8. Er det nødvendigt at afvente resultatet af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende? 2.8.
2.9. Hvis skadevolderen er blevet identificeret, skal man så først forsøge at få erstatning af denne? 2.9.
2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet identificeret eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet? 2.10.
2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskravet overholdes visse frister? 2.11.
2.12. Hvilke skader gives der erstatning for? 2.12.
2.13. Hvordan beregnes erstatningen? 2.13.
2.14. Er der minimums/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse? 2.14.
2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer), i erstatningen fra staten? 2.15.
2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der har givet anledning til erstatningskravet? 2.16.
2.17. Kan der udbetales et forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.17.
2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted? 2.18.
2.19. Kan offeret få retshjælp til indgivelse af ansøgningen? 2.19.
2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til? 2.20.
2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp? 2.21.

 

1. Erstatning fra skadevolderen

1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)?

I en straffesag er skadelidte den person, der som følge af en forbrydelse har lidt personskade, tingsskade, tort eller andre tab, der kan opgøres økonomisk.

Skadelidtes erstatningskrav over for skadevolder skal fremsættes under straffesagen, senest under den del af retssagen, der går forud for fremlæggelse af bevismidler.

 Ansøgningen skal præcisere erstatningskravets grundlag og det krævede erstatningsbeløb.

1.2. I hvilken fase af sagen?

Skadelidte kan fremsætte erstatningskrav på et hvilket som helst tidspunkt fra straffesagens start (dvs. fasen før retssagen, under sagens forberedelse) og indtil den del af retssagen, hvor der fremlægges bevismidler.

1.3. Hvordan gøres kravet gældende og over for hvem?

Loven indeholder ingen præcise regler for, hvordan der skal fremsættes erstatningskrav. Det er dog tilrådeligt at fremsætte et skriftligt krav med en beskrivelse af, hvordan skaden opstod, en vurdering af en eventuel tingsskade og skadelidtes krav om, at domstolen i sin dom pålægger sagsøgte at erstatte de skader, der er opstået som følge af forbrydelsen. Det er også muligt at fremsætte erstatningskrav i en erklæring afgivet til en retshåndhævende myndighed (i et politiforhør med skadelidte).

Et erstatningskrav indgives til den kompetente retshåndhævende myndighed afhængig af, hvor fremskreden straffesagen er, dvs. domstolen, den offentlige anklager eller politiet. Erstatningskrav skal fremsættes på en måde, der gør det helt klart, at skadelidte søger erstatning. Et erstatningskrav skal fremsættes over for en bestemt person – det er navnlig vigtigt at overholde dette princip i forenede sager, hvor mere end én person er anklaget for forbrydelsen.

TopTop

Erstatningskrav i straffesager giver ofrene mulighed for at håndhæve deres rettigheder. Skadelidte kan også søge erstatning i en civil retssag, selv om de ikke har fremsat erstatningskrav i en straffesag.

1.4. I hvilken form skal erstatningskravet fremsættes (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)?

Kravet skal indeholde et præcist samlet beløb for skaden, og desuden bør hvert enkelt tab som følge af skaden anføres. Hvis det ikke er muligt (f.eks. hvis skadelidte endnu ikke har mulighed for at vurdere skaden præcist, fordi vedkommende stadig er fraværende fra arbejde som følge af uarbejdsdygtighed og stadig modtager sygedagpenge), bør der i hvert fald angives et minimumsbeløb i kravet. Størrelsen på skadeserstatningen kan efterfølgende ændres på et hvilket som helst tidspunkt under retssagen, indtil retten trækker sig tilbage med henblik på domsafsigelse. Når retten afgør et erstatningskrav, er den bundet af kravet, dvs. den kan ikke tilkende større erstatning, end der er søgt om. Det vil sige, at hvis det bliver klart under sagen, at tabet er større, end skadelidte oprindelig anslog, er det skadelidtes ansvar at ændre og forhøje kravet.

1.5. Er der mulighed for at få retshjælp før og/eller under sagen?

Skadelidte kan i en straffesag lade sig repræsentere af en advokat, der på skadelidtes vegne kan fremsætte krav, indgive anmodninger og deltage i handlinger, som skadelidte kan deltage i. Hvis en skadelidt, der søger erstatning, beviser, at han ikke har tilstrækkelige midler til at dække udgifter til en advokat, kan han anmode retten om at udpege en advokat, der yder skadelidte retshjælp gratis eller til nedsat honorar.

TopTop

1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet?

Når der fremsættes erstatningskrav, skal alle beviser for størrelsen af skadelidtes tab fremlægges. Hvis der f.eks. opstår en specifik tingsskade som følge af en forbrydelse, skal der fremlægges bevis for reparationsomkostninger. Hvis skadelidte lider personskade og som følge deraf må sygemeldes, skal der fremlægges bevis for de sygedagpenge, der udbetales, og gennemsnitsindtægter før skaden, således at den konkrete skade kan opgøres som forskellen mellem sygedagpenge og tidligere løn.

1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har offeret så krav på særlig bistand som offer for en forbrydelse ved fuldbyrdelse af en dom over for skadevolderen?

I Tjekkiet er der ingen særlig bistand for skadelidte i forbindelse med fuldbyrdelse af en dom over for skadevolder. Hvis den pågældende ikke kan betale retlig bistand, kan han henvende sig til Tjekkiets advokatkammer for at få udpeget en advokat. En advokat, der udpeges af advokatkammeret, skal yde retlig bistand på de vilkår, der fastsættes i den forbindelse. I praksis bestemmer advokatkammeret, at den retlige bistand skal være gratis, bortset fra diverse omkostninger. Hvis det viser sig, at sagsøgers økonomiske og sociale situation ikke giver mulighed for gratis retshjælp, har den udpegede advokat ret til at kræve normalt honorar.

2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder

2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller en offentlig myndighed?

Ja. Ifølge lov nr. 209/1997 yder staten økonomisk hjælp til ofre for forbrydelser på de betingelser, der er fastlagt i denne lov.

TopTop

2.2. Er denne mulighed begrænset til ofre for bestemte forbrydelser?

Ja. Den økonomiske hjælp gives kun til ofre for forbrydelser, der har lidt personskade.

2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader?

Der ydes økonomisk hjælp til ofre, der har lidt personskade som følge af en forbrydelse. Der ydes imidlertid kun økonomisk hjælp, hvis der opnås 100 point i den pointbaserede mekanisme, der bruges ved vurderingen af omfanget af svie og smerte. Der ydes også økonomisk hjælp til efterlevende til et offer, der dør som følge af en forbrydelse, forudsat at afdøde var forsørger for disse personer eller ansvarlig for deres underhold.

2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning?

Se svar ovenfor.

2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land?

Økonomisk hjælp til ofre for forbrydelser ydes af staten til tjekkiske borgere eller statsløse personer, der er indrømmet permanent opholdstilladelse eller opholdstilladelse til et ophold af lang varighed i Tjekkiet. Udlændinge kan søge om hjælp i henhold til en international aftale, som er bindende for Tjekkiet. Tjekkiet er kontraherende part i den europæiske konvention om erstatning til ofre for voldsforbrydelser, der blev undertegnet i Strasbourg den 24. november 1983. I den henseende skal nævnes Fællesskabets direktiv om erstatning til ofre for forbrydelser, der fastslår, at medlemsstaterne er forpligtet til at yde erstatning til personer med fast bopæl i en anden EU-medlemsstat, der bliver ofre for forbrydelser på deres område. Tjekkiet vil gennemføre direktivets bestemmelser i national ret, og der vil så også blive mulighed for økonomisk hjælp til personer med fast bopæl i en anden EU-medlemsstat.

TopTop

2.6. Kan offeret kræve erstatning i Tjekkiet, hvis forbrydelsen er begået i en anden stat? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Som nævnt ovenfor yder staten økonomisk hjælp til borgere i Tjekkiet. Loven præciserer ikke, at forbrydelsen skal være begået i Tjekkiet, for at offeret er berettiget til økonomisk hjælp. Det vil sige, at der ydes økonomisk hjælp til tjekkiske borgere, uanset hvor forbrydelsen er begået.

2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet?

Ja, rettidig anmeldelse af forbrydelsen til politiet er en af betingelserne for at yde økonomisk hjælp. Ifølge loven om økonomisk hjælp yder staten ikke økonomisk hjælp, hvis offeret ikke straks anmelder den forbrydelse, som erstatningskravet vedrører.

2.8. Er det nødvendigt at afvente resultatet af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende?

Der kan ydes økonomisk støtte til et offer for en forbrydelse, hvis skadevolderen dømmes for en forbrydelse, der medfører personskade, eller hvis skadevolderen frifindes på grund af utilregnelighed. I nogle tilfælde er det ikke nødvendigt at afvente en sådan dom (f.eks. hvis skadevolder er ukendt, eller hvis skadevolder ikke kan gøres bekendt med sigtelsen), forudsat at resultatet af politiets undersøgelse ikke efterlader nogen tvivl om, at der er begået en forbrydelse, der har påført offeret personskade.

2.9. Hvis skadevolderen er blevet identificeret, skal man så først forsøge at få erstatning af denne?

Selv om det ikke er udtrykkeligt nævnt i loven, kan det udledes af lovens bestemmelser, at offeret forventes aktivt at søge erstatning hos skadevolder. Derfor kan den økonomiske hjælp nedsættes eller afvises med henvisning til offerets sociale situation, og hvis offeret ikke har udtømt alle de eksisterende retsmidler til at kræve erstatning af skadevolderen eller en anden person, der er ansvarlig for skaden.

TopTop

2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet identificeret eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at få erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet?

Identifikation eller domfældelse af en skadevolder er ikke en betingelse for at være berettiget til økonomisk hjælp - se svar på spørgsmål 2.8. I de tilfælde skal det fastslås, at der er sket en forbrydelse, der har påført offeret personskade. Det kan konstateres ud fra de retshåndhævende myndigheders undersøgelser og det bevismateriale, offeret har fremlagt.

2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskravet overholdes visse frister?

En ansøgning om økonomisk hjælp skal indgives inden for en frist på et år fra den dato, hvor offeret fik kendskab til den skade, som forbrydelsen medførte, ellers bortfalder denne ret.

2.12. Hvilke skader gives der erstatning for?

Staten yder økonomisk hjælp, hvis offeret er påført personskade som følge af en forbrydelse. Konkret dækkes indtægtstab og afholdte lægeudgifter; offerets efterlevende kan søge erstatning for afholdte begravelsesudgifter og udgifter til underhold.

2.13. Hvordan beregnes erstatningen?

Økonomisk hjælp ydes enten som et engangsbeløb på 25 000 CZK eller som et beløb, der modsvarer indtægtstabet og de afholdte lægeudgifter, begravelsesudgifter og udgifter til underhold. Skadeserstatning, som offeret modtager fra andre kilder, fradrages dette beløb.

TopTop

2.14. Er der minimums/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse?

Økonomisk hjælp ydet af staten må ikke overstige 150 000 CZK. Der er ingen nedre grænse.

2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer), i erstatningen fra staten?

Der ydes økonomisk hjælp svarende til indtægtstabet, afholdte lægeudgifter, begravelsesudgifter og udgifter til underhold minus alle de beløb, som offeret modtager i skadeserstatning fra andre kilder (f.eks. fra et forsikringsselskab).

2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der har givet anledning til erstatningskravet?

Ja, når der skal træffes beslutning om økonomisk hjælp og størrelsen af denne, tages der hensyn til offerets adfærd i forhold til forbrydelsen. Der tages også hensyn til, i hvilken grad offeret eventuelt har ansvar for skaden, om offeret var enig i den strafferetlige forfølgning af skadevolder, om offeret straks anmeldte forbrydelsen, eller om offeret afviste at vidne i straffesagen.

2.17. Kan der udbetales et forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Ifølge tjekkisk lov kan der ikke ydes forskud på økonomisk hjælp. Loven fastsætter imidlertid en forholdsvis kort tidsfrist (tre måneder) for behandling af en ansøgning om økonomisk hjælp. På en måde kan det engangsbeløb på 25 000 CZK, der kan ydes, hvis lovens betingelser om økonomisk hjælp er opfyldt, fungere som et forskud; dette beløb stilles i første omgang til rådighed, og derefter, hvis det faktisk lidte tab kan bevises inden for den fastsatte tidsfrist, udbetales forskellen.

TopTop

2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted?

Alle retshåndhævende myndigheder (politi, offentlige anklagere, dommere) skal oplyse offeret om betingelserne for at opnå økonomisk hjælp. De nødvendige formularer og andre oplysninger om ansøgning om økonomisk hjælp kan fås hos det tjekkiske justitsministerium.

2.19. Kan offeret få retshjælp til indgivelse af ansøgningen?

Offeret behøver ingen advokatbistand for at søge om økonomisk hjælp. Hvis offeret imidlertid ønsker det, kan vedkommende henvende sig til en advokat, men offeret skal selv betale omkostningerne. Også i det tilfælde gælder det, at dem, der ikke kan betale retlig bistand, kan henvende sig til Tjekkiets advokatkammer for at få udpeget en advokat.

2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til?

Ansøgninger om økonomisk hjælp skal indgives til det tjekkiske justitsministerium (Ministerstva spravedlnosti ČR, Vyšehradská 16, 128 00 Prag 2).

2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp?

Bílý kruh bezpečí er en almennyttig organisation, der yder støtte til ofre for forbrydelser. Organisationen tilbyder først og fremmest juridisk og psykologisk rådgivning til ofre og oplyser om mulighederne for at søge erstatning fra skadevolder eller staten. Yderligere oplysninger fås på webstedet www.bkb.cz ceština - English

Yderligere oplysninger

  • Det tjekkiske justitsministeriums websted om "erstatning" ceština - English

« Erstatning til ofre for forbrydelser - Generelle oplysninger | Tjekkiet - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 09-01-2009

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige