Europa-Kommissionen > ERN > Erstatning til ofre for forbrydelser > Belgien

Seneste opdatering : 11-10-2006
Printervenlig version Føj til favoritter

Erstatning til ofre for forbrydelser - Belgien

EJN logo

Denne side er ikke længere aktiv. Vi er ved at opdatere siden, som vil blive flyttet til den europæiske e-justice-portal.


Seneste opdatering, se français

N

O

T

E

Dette faktablad beskriver den lovgivning, der trådte i kraft den 1. januar 2004, men som fra den dato også anvendes på ansøgninger, der er indgivet tidligere (til Kommissionen for støtte til ofre for overlagte voldshandlinger).

Yderligere oplysninger om den gældende lovgivning kan findes på webstedet “Service Public Fédéral JUSTICE” Deutsch - français - Nederlands. :

a) Vælg fransk eller nederlandsk

b) Vælg overskriften “Législation consolidée” (“Geconsolideerde wetgeving”),

c) Udfyld rubrikkerne på følgende måde:

  Nature juridique: LOI

  Date de promulgation: 1985-08-01

  Date de publication: 1985-08-06

  Département: PREMIER MINISTRE.

Se også under overskriften “Information” rubrikken “la Justice de A à Z” (se navnlig “Victime d’infraction pénale” français PDF File (PDF File 141 KB) og “Aide financière aux victimes d’actes intentionnels de violence” français).

Se også rubrikken “Commission pour l'aide aux victimes d'actes intentionnels de violence” français.



 

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Erstatning fra skadevolderen 1.
1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)? 1.1.
1.2. I hvilken fase af sagen? 1.2.
1.3. Hvordan gøres dette krav gældende, og over for hvem? 1.3.
1.4. I hvilken form skal erstatningskravet indgives? (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)? 1.4.
1.5. Er der mulighed for at få gratis retshjælp før og/eller under sagen? 1.5.
1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet? 1.6.
1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har offeret så krav på særlig bistand som offer for en forbrydelse ved domsfuldbyrdelsen over for skadevolderen? 1.7.
2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder 2.
2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder? 2.1.
2.2. Er denne mulighed begrænset til ofre for bestemte forbrydelser? 2.2.
2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader? 2.3.
2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning? 2.4.
2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land? 2.5.
2.6. Kan offeret kræve erstatning i Belgien, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.6.
2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet? 2.7.
2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende? 2.8.
2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne? 2.9.
2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet? 2.10.
2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskravet overholdes visse frister? 2.11.
2.12. Hvilke skader gives der erstatning for? 2.12.
2.13. Hvordan beregnes erstatningen? 2.13.
2.14. Er der minimums/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse? 2.14.
2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer , i erstatningen fra staten? 2.15.
2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet? 2.16.
2.17. Kan der udbetales et forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser? 2.17.
2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted? 2.18.
2.19. Kan offeret få gratis retshjælp til indgivelse af ansøgningen? 2.19.
2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til? 2.20.
2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp? 2.21.

 

Efter belgisk lov er det den person, der har begået forbrydelsen, som skal betale erstatning. Hvis denne forpligtelse ikke opfyldes, er det muligt at opnå erstatning ved at gå til domstolene (den dømmende magt). Det system, der beskrives i dette faktablad, omfatter bistand, der ydes eller tilvejebringes af det offentlige (den udøvende magt).

1. Erstatning fra skadevolderen

1.1. Hvem kan gøre erstatningskrav gældende over for skadevolderen, og på hvilke betingelser (som led i en straffesag)?

Et offer for en lovovertrædelse, som ønsker at opnå skadeserstatning ved en kriminalret, skal forinden opnå status som civil part i sagen. Denne formalitet kaldes “at anlægge et civilt søgsmål”. Det er ikke tilstrækkeligt at indgive anmeldelse til domstolene eller politiet.

Der er to procedurer, som den forurettede kan anvende for at opnå denne status: der kan anlægges civilt søgsmål ved selvstændigt søgsmål og ved intervention.

Når der anlægges søgsmål, som giver anledning til retsforfølgning, kan det foregå på to måder: ved at anlægge civilt søgsmål hos forundersøgelsesdommeren (paragraf 66-70 i strafferetsplejeloven) og ved indstævning (paragraf 64, stk. 2, paragraf 145, 182 og 183 i strafferetsplejeloven).

Intervention er den mest almindelige og billigste procedure. Den forurettede intervenerer i en sag, der allerede er iværksat af den offentlige anklager.

1.2. I hvilken fase af sagen?

Status som civil part i sagen gennem selvstændigt søgsmål opnås, inden sagen indbringes for den kompetente ret. Den forurettede kan efter loven indlede straffesagen med henblik på at indbringe sit civile søgsmål for kriminalretten uden at være afhængig af anklagemyndigheden.

Status som civil part i sagen gennem intervention opnås, efter at sagen er indbragt for den kompetente ret. Tilladelse til intervention kan gives fra det tidspunkt, hvor straffesagen indledes, og indtil retsforhandlingerne ved førsteinstansretten er afsluttet, og der er afsagt kendelse (paragraf 67 i strafferetsplejeloven).

TopTop

1.3. Hvordan gøres dette krav gældende, og over for hvem?

Civile søgsmål, der anlægges hos forundersøgelsesdommeren, indgives for denne, uanset om undersøgelsen er henvist til denne eller ej. Klage med henblik på indgivelse af civilt søgsmål behøver ikke at antage nogen speciel form. Forundersøgelsesdommeren registrerer den i en retsbog. Det civile søgsmål skal imidlertid omfatte en nøjagtig redegørelse for, hvorfor det anlægges. Hvis retsforhandlingerne sættes i gang ved at anlægge civilt søgsmål, skal der på dommerkontoret betales et depositum, der anses for at være stort nok til at dække retsforhandlingsomkostningerne.

Hvad angår indstævning, afleverer en foged på den forurettedes foranledning en stævning, der tilsiger møde for kriminalretten eller politiretten, afhængigt af reglerne om kompetence, inden for de gældende frister. I stævningen angives sigtelserne. I visse tilfælde er det ikke muligt at anvende en stævning (forbrydelser vedrørende politik og presse, appelret, domstol for mindreårige).

Begæring om intervention indgives for den kompetente ret. Det er vederlagsfrit og kan ske mundtligt.

Hvad angår intervention, skal det bemærkes, at hvis retsforhandlingerne indledes ved politiretten og kriminalretten via en politirapport (paragraf 216quater og 216quinquies i strafferetsplejeloven), kan den forurettede indbringe sagen for kriminalretterne ved at indgive en anmodning til dommerkontoret (paragraf 4 i det indledende afsnit i strafferetsplejeloven).

1.4. I hvilken form skal erstatningskravet indgives? (skal der angives et samlet beløb og/eller anføres nærmere oplysninger om de enkelte skader)?

Påstanden skal indeholde detaljerede oplysninger om den forvoldte skade. Der kan foretages tilføjelser i ansøgningen under sagsbehandlingen.

TopTop

1.5. Er der mulighed for at få gratis retshjælp før og/eller under sagen?

Se "Legal aid - Belgium".

1.6. Hvilke beviser skal fremlægges til støtte for kravet?

Alle retslige midler kan anvendes med henblik på at bevise skadens omfang og årsagssammenhængen mellem lovovertrædelsen og skaden.

1.7. Hvis erstatningskravet tages til følge af retten, har offeret så krav på særlig bistand som offer for en forbrydelse ved domsfuldbyrdelsen over for skadevolderen?

Der ydes ingen særlig bistand til ofre for en forbrydelse med henblik på at fuldbyrde dommen over for skadevolderen. Hvis offerets finansielle ressourcer imidlertid ikke tillader at dække udgifterne til foranstaltninger til fuldbyrdelse af afgørelser og kendelser, kan de modtage retshjælp (paragraf 665 i retsplejeloven) (se "Legal aid – Belgium").

2. Erstatning fra staten eller offentlige myndigheder

2.1. Er det muligt at få erstatning fra staten eller offentlige myndigheder?

Det er muligt at få erstatning fra kommissionen for finansiel støtte til ofre for overlagt vold.

De lovbestemmelser, der anvendes, findes i kapitel III, afsnit II, "Statslig bistand til ofre for overlagte voldshandlinger", i lov af 1. august 1985 om beskatning og andre foranstaltninger, i det følgende benævnt "loven".

TopTop

2.2. Er denne mulighed begrænset til ofre for bestemte forbrydelser?

Muligheden for at opnå erstatning er forbeholdt personer, der har været ofre for overlagte voldshandlinger. Dette vedrører i teorien overlagte forbrydelser. Kommissionen er imidlertid frit stillet med hensyn til fortolkningen af begrebet "overlagt vold" (paragraf 31, stk. 1, i loven).

2.3. Er denne mulighed begrænset til ofre, der har lidt bestemte skader?

Muligheden for erstatning er begrænset til ofre, der har lidt betydelig fysisk eller mental skade (paragraf 31, stk. 1, i loven).

Følgende kan også anmode om bistand:

  1. faderen og moderen til en mindreårig eller enkeltpersoner, der har ansvaret for en mindreårig, som efter en overlagt voldshandling har behov for langvarig lægebehandling eller anden behandling (paragraf 31, stk. 3, i loven) og
  2. slægtninge indtil andet slægtled til et offer eller slægtninge, som levede sammen med et offer, som har været forsvundet i over et år, hvor det godtages, at en person efter al sandsynlighed er forsvundet som følge af en overlagt voldshandling (paragraf 31, stk. 4, i loven).

Hvis skaden, efter at der er ydet bistand, bliver betydeligt mere alvorlig, kan kommissionen yde supplerende bistand (paragraf 37 i loven).

2.4. Kan afdøde ofres nære slægtninge eller underholdsberettigede få erstatning?

Nære slægtningen og personer, der levede fast sammen i en familie med en person, hvis død er det direkte resultat af en voldshandling, kan modtage bistand (paragraf 31, stk. 2, i loven).

TopTop

2.5. Er muligheden for erstatning begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller til personer, der bor i et bestemt land?

Bistand er ikke begrænset til personer med et bestemt statsborgerskab eller personer bosiddende i et bestemt land. Når voldshandlingen begås, skal offeret imidlertid have belgisk statsborgerskab eller have ret til at rejse ind i, blive i og bosætte sig i Kongeriget (paragraf 31b, litra 2, i loven).

Undtagelse: ofre, der, da voldshandlingen blev begået, opholdt sig ulovligt i Kongeriget Belgien, men som derefter bevilliges en ubegrænset opholdstilladelse af indvandringsmyndighederne som led i efterforskning af menneskehandel, kan modtage bistand (paragraf 31b, stk. 2, i loven).

2.6. Kan offeret kræve erstatning i Belgien, hvis forbrydelsen blev begået i en anden stat? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

For at opnå bistand skal voldshandlingen være begået i Belgien (paragraf 31b, stk. 1, i loven).

Undtagelse: hvis voldshandlingen begås i udlandet, kan visse personer, der gør tjeneste i udlandet, evt. få bistand (paragraf 31b, stk. 1, i loven). Der er tale om personer, der gør tjeneste i: 

  1. politiet
  2. eksterne tjenester i statssikkerhedsdepartementet
  3. de væbnede styrker og civilt personale i det føderale forsvarsdepartement
  4. civilbeskyttelsestjenesten
  5. brandvæsenet
  6. de eksterne tjenester under kontoret for strafhåndhævelse.
2.7. Skal der indgives anmeldelse til politiet?

Det er ikke nødvendigt at melde lovovertrædelsen til politiet for at få bistand (undtagelser: se pkt. 2.10 og 2.17).

TopTop

2.8. Er det nødvendigt at afvente resultaterne af politiets efterforskning eller udfaldet af en straffesag, før kravet kan gøres gældende?

Der overvejes to muligheder (paragraf 31b, stk. 3, i loven):

  1. Hvis skadevolderen er kendt, kan der kun ydes bistand, efter at der er truffet endelig afgørelse om at indlede straffesag.
  2. Hvis skadevolderen forbliver ukendt, kan der kun ydes bistand efter sagens afslutning. Undtagelse: Efter udløbet af en periode på et år begyndende på datoen for iværksættelse af civilt søgsmål kan der ydes bistand, selv om sagen ikke er afsluttet.
2.9. Hvis skadevolderen er blevet fundet, skal man så først forsøge at få erstatning af denne?

Hvis skadevolderen er identificeret, skal offeret forsøge at få erstatning for den skade, han/hun har lidt. Til støtte for en ansøgning skal der fremlægges bevis for, at sagsøgeren har anlagt civilt søgsmål, sendt en direkte stævning til eller anlagt sag ved en civil domstol. (Paragraf 31b, stk. 3, i loven).

2.10. Hvis skadevolderen ikke er blevet fundet eller domfældt, er der så alligevel mulighed for at erstatning? Hvilke beviser skal der i bekræftende fald forelægges til støtte for kravet?

Hvis skadevolderen ikke er blevet identificeret, er det muligt at få bistand (paragraf 31b, stk. 3, nr. 2, i loven). Det skal bevises, at sagsøgeren har anlagt civilt søgsmål (paragraf 31b, stk. 3, nr. 1, i loven).

Kommissionen kan imidlertid vurdere, at det er tilstrækkeligt for sagsøgeren at indgive en klage eller opfylde betingelserne for forurettede parter (paragraf 31b, stk. 3, nr. 2, i loven).

TopTop

2.11. Skal der i forbindelse med erstatningskravet overholdes visse frister?

Ansøgningen skal være indgivet senest efter tre år. Afhængigt af sagen begynder perioden enten med den første beslutning om henlæggelse af sagen, med forundersøgelsesdomstolens kendelse, fra den dag, hvor der blev truffet en endelig afgørelse om at indlede straffesag, eller fra den dag, hvor der blev afsagt kendelse om civile interesser efter beslutning om at indlede straffesag (paragraf 31b, stk. 4, i loven).

Ansøgningen om yderligere bistand indgives senest ti år efter udbetaling af bistanden. I modsat fald fortabes retten (paragraf 37 i loven).

2.12. Hvilke skader gives der erstatning for?

Kommissionen træffer udelukkende afgørelse om følgende forhold i forbindelse med den skade, der er lidt (paragraf 32, stk. 1, i loven):

  1. mental skade under hensyn til midlertidige eller varige handicap
  2. udgifter i forbindelse med lægebehandling og hospitalsindlæggelse, herunder udgifter til medicinske proteser
  3. midlertidige eller varige handicap
  4. tab eller reduktion af indtjening som følge af midlertidig eller varig uarbejdsdygtighed
  5. kosmetisk skade
  6. sagsomkostninger op til 4 000 EUR
  7. materielle udgifter op til 1 250 EUR
  8. skade som følge af tab af et eller flere års uddannelse.

Når kommissionen yder bistand til nære slægtninge til et offer, der er afgået ved døden, træffer den udelukkende afgørelse om følgende forhold i forbindelse med den skade, der er lidt (paragraf 32, stk. 2, i loven):

TopTop

  1. mental skade
  2. udgifter til lægebehandling og hospitalsindlæggelse
  3. tab af ydelser for personer, som på det tidspunkt, hvor offeret afgik ved døden, var afhængige af ham eller hende
  4. begravelsesudgifter op til 2 000 EUR
  5. sagsomkostninger op til 4 000 EUR
  6. skade som følge af tab af et eller flere års uddannelse.

Når kommissionen yder bistand til personer, som er ansvarlige for et barn, der som følge af en overlagt voldshandling har behov for langvarig lægebehandling eller anden behandling, og til forældrene til et offer, som er forsvundet, træffer den udelukkende afgørelse om følgende forhold i forbindelse med den skade, der er lidt (paragraf 32, stk. 3, i loven):

  1. mental skade
  2. udgifter til lægebehandling og hospitalsindlæggelse
  3. sagsomkostninger op til 4 000 EUR.
2.13. Hvordan beregnes erstatningen?

Bistandens størrelse fastsættes ud fra rimeligheds hensyn af en tremandskommission, hvis formand er dommer (paragraf 33, stk. 1, nr. 1, i loven).

2.14. Er der minimums/maksimumsgrænser for erstatningens størrelse?

Den mindste bistand, der kan ydes, er på 500 EUR. Det maksimale beløb er på 62 000 EUR. (Paragraf 33,stk. 2, i loven).

Den supplerende bistand er begrænset til 62 000 EUR minus den bistand, der allerede er ydet (paragraf 37 i loven).

2.15. Modregnes den erstatning, som offeret har fået eller kunne få fra andre kilder (f.eks. forsikringer , i erstatningen fra staten?

Den erstatning, offeret har modtaget eller kan modtage for den samme skade - men fra andre kilder – modregnes i den bistand, der ydes (paragraf 31b, stk. 5, i loven).

TopTop

2.16. Er der andre kriterier, som kan have indflydelse på muligheden for at få erstatning eller på beregningen af erstatningen, f.eks. offerets adfærd i forbindelse med den handling, der giver anledning til erstatningskravet?

Kommissionen kan gøre sig særlige overvejelser om (paragraf 33, stk. 1, afsnit 2, i loven):

  • sagsøgerens adfærd, hvor denne har bidraget direkte eller indirekte til gennemførelsen eller forværrelsen af lovovertrædelsen
  • forholdet mellem sagsøgeren og skadevolderen.
2.17. Kan der udbetales et forskud på erstatningen? I bekræftende fald, på hvilke betingelser?

Kommissionen kan yde bistand i nødsituationer, hvor enhver forsinkelse af bistandsydelse kan medføre betydelig skade for sagsøgeren på grund af dennes finansielle situation (paragraf 36, stk. 1, i loven).

Der kan indgives en ansøgning om bistand i en nødsituation, når sagsøgeren har indgivet politianmeldelse eller anlagt civilt søgsmål (paragraf 36, stk. 3, i loven).

Der ydes bistand i nødsituationer i enkelte sager og til enkelte sagsøgere for skade, der overstiger 500 EUR, og det samlede maksimumbeløb er på 15 000 EUR (paragraf 36, paragraf 2, i loven).

2.18. Hvor kan man rekvirere de nødvendige formularer og yderligere informationer om ansøgningsproceduren? Er der en telefonisk hotline eller et websted?

De nødvendige formularer og yderligere oplysninger om den procedure, der skal følges for at indgive en ansøgning, kan fås hos:

TopTop

La Commission pour l'aide financière aux victimes d’actes intentionnelles de violence

Postadresse: Boulevard de Waterloo 115, 1000 Bruxelles

Kontorer for teknisk bistand: Avenue de la Porte de Hal 5-8, 1060 Bruxelles

Tlf. (fransk): +32 (0)2 542 08 eller +32 (0)2 542 72 44

Tlf. (nederlandsk): +32 (0)2 542 72 18, +32 (0)2 542 72 24 eller +32 (0)2 542 72 29

Fax: +32 (0)2 542 72 40

Åbningstider: hverdage 9.00-11.45 og 14.00-16.30.

2.19. Kan offeret få gratis retshjælp til indgivelse af ansøgningen?

Er det muligt at få retshjælp til indgivelse af ansøgningen (se ”Legal aid - Belgium”).

Kommissionens sagsbehandling er gratis.

Offeret behøver ikke at være til stede under høringen og behøver heller ikke at være repræsenteret af en advokat.

Offeret kan assisteres af en repræsentant for et offentligt organ eller en forening, der er godkendt til sådanne formål (se point 2.21).

2.20. Hvem skal ansøgningen stiles til?

Anmodninger om retshjælp, bistand i en nødsituation eller supplerende bistand skal indgives i to eksemplarer til kommissionens sekretariat eller sendes med anbefalet brev.

Postadresse: Boulevard de Waterloo 115, 1000 Bruxelles

Kontorer for teknisk bistand: Avenue de la Porte de Hal 5-8, 1060 Bruxelles

Åbningstider: hverdage 9.00-11.45 og 14.00-16.30.

2.21. Er der foreninger for bistand til ofre, som kan tilbyde yderligere hjælp?

I Belgien omfatter politikken for ofre for lovovertrædelser en række forskellige grupper.

Politiet yder politimæssig bistand til ofrene, navnlig ved at indhente de nødvendige oplysninger.

Juridiske medarbejdere, medlemmer af personalet i departementet for retshjælpscentre (maisons de justice) bistår de kompetente dommere med at vejlede personer, der er omfattet af en retssag.

Støttetjenester for ofrene yder psykologisk og individuel social støtte til ofrene og deres slægtninge. Disse tjenester kan også bistå ofrene hos kommissionen for finansiel bistand til ofrene for lovovertrædelser. Disse tjenesters adresser kan fås hos:

  1. “Service public fédéral Justice” (Boulevard de Waterloo 115, 1000 Bruxelles, tlf. +32 (0)2 542 65 11)
  2. Retshjælpscentrene
  3. Politiet
  4. HUY-støttetjenesten for ofre for lovovertrædelser (Rue Rioul 22-24, 4500 HUY, +32 (0)85 21 65 65) for den fransksprogede del af landet
  5. Steunpunt Algemeen Welzijnswerk, Afdeling slachtofferhulp (Diksmuidelaan 50, 2600 BERCHEM, tlf. +32 (0)3 366 15 40) for den nederlandsksprogede del af landet
  6. eller se brochuren ”Dine rettigheder som offer for lovovertrædelser”.

Yderligere oplysninger

  • Er der andre muligheder for at få erstatning fra skadevolderen?

Den kongelige anklager kan beslutte ikke at retsforfølge den mistænkte, hvis denne opfylder visse betingelser. Den første betingelse, skadevolderen skal opfylde, og som er af umiddelbar interesse for offeret, er erstatning for skade eller udbedring af skade. Denne særlige procedure kaldes mægling i straffesager. Den kan kun anvendes i forbindelse med lovovertrædelser, for hvilke den kongelige anklager ikke overvejer at kræve mere end to års fængsel (paragraf 216ter i strafferetsplejeloven). Proceduren finder sted hos den offentlige anklagers dommer med ansvar for mægling i straffesager. Skadevolderen og offeret skal nå frem til en aftale om erstatning. Aftalen nedfældes i en retsbog. Hvis skadevolderen ikke fuldt ud opfylder de fastsatte betingelser, kan offeret anlægge civil erstatningssag ved en civildomstol eller anlægge civilt søgsmål.

  • Er det muligt at få adgang til de kendelser, der er afsagt af kommissionen for finansiel støtte til ofre for overlagte voldshandlinger?

Oplysninger om retspraksis for Commission pour l’aide financière français findes på webstedet for Service public fédéral Justice Deutsch - français - Nederlands.

  • Er det muligt at konsultere lovgivning om finansiel støtte til ofre for lovovertrædelser?

Den lov, der anvendes, er kapitel III, afsnit II i lov af 1. august 1985 om beskatning og andre foranstaltninger. Denne lovgivning kan konsulteres på webstedet for Service public fédéral Justice Deutsch - français - Nederlands

- Vælg fransk eller nederlandsk

- Vælg overskriften "Legislation consolidée" ("Geconsolideerde wetgeving")

- Udfyld overskrifterne således:

    • Nature juridique: LOI
    • Date de promulgation: 1985-08-01
    • Date de publication: 1985-08-06
    • Département: PREMIER MINISTRE.

- Læs paragraf 28-41 i loven.

« Erstatning til ofre for forbrydelser - Generelle oplysninger | Belgien - Generelle oplysninger »

TopTop

Seneste opdatering : 11-10-2006

 
  • EU-ret
  • International ret

  • Belgien
  • Bulgarien
  • Tjekkiet
  • Danmark
  • Tyskland
  • Estland
  • Irland
  • Grækenland
  • Spanien
  • Frankrig
  • Italien
  • Cypern
  • Letland
  • Litauen
  • Luxembourg
  • Ungarn
  • Malta
  • Nederlandene
  • Østrig
  • Polen
  • Portugal
  • Rumænien
  • Slovenien
  • Slovakiet
  • Finland
  • Sverige
  • Det Forenede Kongerige